Bogvennen

BOGVENNEN

Digitized by Google

Digitized by Google

ET-TIDSSKRIFT-

tarøtrø udgivet af irørø

FORENINGTOR'
BOGHAANDVÆRK

m

''Mi

V,?

6V

o.

MDCCCXCVI1

TIDSSKRIFTET

BOG VENNEN

UDGIVET AF

FORENINGEN FOR BOGHAANDVÆRK
MDCCCXCVII

KJØBENHAVX
DET NORDISKE FORLAG

HOGIORI .AGKT: l-RXST Bi II I SI N

Digitized by Google

Oplagets Størrelse: 700 Eksemplarer

TRYKT HOS KIEI-SEM S LYEMCHE
1899

E. H. BERLING OG DET AF HAM STIFTEDE
BERLINGSKE BOGTRYKKERI

Af C. NYROP

Den 20 Oktober 1728 om Af-
tenen opkom der Ild hos en
Marketender i Lille St. Klemens-
stræde tæt ved Vestcrvold. Det
blæste en Storm den Aften, Ilden
bredte sig ustandselig i næsten
fire Dogn. Gade efter Gade for-
tæredes af Flammerne, Kirke efter
Kirke, Raadhusarkivet og Univer-
sitets-Biblioteket. Kjøbenhavn var
bleven ramt af en stor Ulykke. Og
bl. a. vare Bogtrykkerierne haardt
medtagne. Der brændte syv, Mis-
sionskollegiets paa Nytorv, Johan
Laverentzens i Studiestræde, Jo-
kum Wielandts paa Frue Kirke-
gaard, Johan Jorgen Hopffners i
Skindergade, sal. Johan Philip Bo-
ckenhoffers paa Graabrødretorv,
P. J. Phønixbergs paa Hjornet af
Graabrødretorv og Løvstræde og
saa Johan Christopher Brandts.
Kun to vare skaanedc, Ove Ly-
novs paa Vandkunsten og Joakim
Schmidtgens paa Nikolaj Kirke-
gaard.

Det Bockenhofferske Bogtrykkeri rejste sig ikke igen, og Brandt forlagde
sin Virksomhed til Odense. Men i de andre Bogtrykkerier søgte man paa bedste
Maade at komme i Gang paa ny. Selv den gamle Laverentzcn, der var over 80
Aar, var ivrig, men han var ogsaa Direktør for det kongelige Bogtrykkeri, en
rig Mand, der holdt Hest og Vogn og havde Tjener. Johan Jorgen Hopffner
naaede dog hurtigst og bedst frem.

Født i Luneborg havde han lært i Hambotg, 26 Aar gammel var han 171 5
kommen i Tjeneste hos Jorgen Mathiesen Godiche i Kjøbenhavn, og faa Aar

1

Elisabet Christine Berling
f. Godiche (?).

Digitized by Google

2

E. II. Bl RUM. OG IH l M HAM vill 11 DI Bl 1:1 INGSKE ROCTRVKKFSI

efter var det gamle Godichcske Bogtrykkeri hans Ejendom. 1720 agtede han sin
Principals Enke, Og det Hopffnerske Officin blev nu en vasenlig Faktor i den
kjobenhavnske Bogtrykkerverden. Det overflojede det Bockcn hofferske, og d.i
Johan Laverentzen døde i 1729, blev Hopffner Direktor for det kongelige Bog-
trykkeri ligesom ogsaa Universitets Bogtrykker. Om de Folk, lian behøvede i
sin betydelige Virksomhed, skrev han til Tyskland; 1731 fik han saaledes en
Bogtrykkersvend Berling hertil fra Hamborg.

Ernst Heinrich Berling var født 1708 i Meklenborg og var 1727 bleven Svend
i Laucnborg. Nu stod han som 23-aarig Mand i Kjobenhavn, hvor han gjorde
endnu hurtigere Karriere, end Hopffner havde gjort. 1731 kom han til Kjoben-
havn, 1732 ægtede han sin Principals Stifdatter, den nittenaarige Cæcilic Chri-
stine Godichc, og 1733 havde han sit eget Bogtrykkeri, der hurtigt skød i Vejret
og ikke mindst kom til at konkurrere med det Hopffnerske. I det hele skabte
Hopffncrs Stifborn Konkurrence om Stiffadercns Virksomhed. Stifsonnen
Andreas Hartvig Godichc, der var et Aar yngre end sin nævnte Søster, købte
1735 det Joakim Schmidtgenske Bogtrykkeri, og han og hans fik noget ud af
det. Efter hans Død 1769 blev det fortsat af Enken Anna Magdalene f. Hopffner
(hun var fra Haderslev og vel en Slægtning af Mandens Stillader); da hun døde
i 1780, efterlod hun en Formue. Den Godichcske Slægt har sikkert haft lorbin-
delser, der kunde bane Vej, og disse Forbindelser have muligvis været en Faktor
ogsaa i den Berlingske Udvikling.

MARIE CATHRISE MEYER
^ «74i

f*t I, Jørgen Mathiesen Godichc f 1717; 2. w /» 1720 Johan Jorgcn HopfTncr f. 1689, f 17 ji).

c.r.ciUE Christine GODICHI asdrias Hartvig GODlCHS KJCOLAJ CHRISTIAN hoihisi.r
fcl7»J. + */ii7JO C'V„ i7M.tV. 1769 1721, + «% 1782

~ 1752 I-rnst Heinrich Berlin«, ~ '« „ i;?6 Anna Magdalene »v 1749 Metta Magdalene

f. 1708, i »/„ 1 7 >o. Hopffner, f. »/, 1 72 l.f"/, J 780. Ouen f. '•/„ 1729. f "/. I7«4.

7 efter!. Bom (5 S., 2 D). $ efterL Born (j S., 2 D.). 10 efterL Bom (6 S., 4 D.).

Dc Berlinger, Godichcr og Hopffnerc dannede en talrig Slægt, men helt godt
har Forholdet næppe været mellem Slægtens forskellige Grene. Da Stammode-
ren Marie Cathrine f. Meyer døde i 174 1, kom det til stor Froces. Stifsonnen
Godichc sammen med Svogeren Berling beskyldte Johan Jørgen Hopffner for
Arvesvig. I det hele spillede Arveforhold en Rolle. 1744 søgte A. H. Godichc
sammen med Halvbroderen X. Chr. Hopffner at hindre, at ct af en Broder Jor-
gen Mathiesen Godiche oprettet Testamente blev kongelig konfirmeret, det var
til Fordel for et af Berlings Bom. Men slige Forhold vare forbigaaende, blivende
vare derimod Konkurrenceforholdene, og her stod Kampen navnlig mellem
Hopffner og det Berlingske Bogtrykkeri.

F. H. Berling var en foretagsom og energisk Mand. Det var under Kristian VI,
i Pietismens Tid, at han kom hertil, og at han forstod Tiden, viser sig i hans
Forlag. Datidens Bogtrykkere vare tillige Forlæggere. 1735 udgiver han ved den
senere Præst Niels Bugge det lille Skrift »En Uges Forberedelse, at man værde-

Digitized by Googl

E. H. BEKLING OG DET AE HAM STIFTEDE BERLINGSKE BOGTRYKKERI

ligen kan annamme det hoyærværdige Sakramente«, og 1737 skaffer han sig
kongeligt Privilegium paa i tolv Aar at være Eneudgiver af denne »Kommunion-
bog« sammen med en anden »Guds Borns himmelske Fryde-Maaltid paa Jor-
den«. 1 74 1 begynder han sammen med Børs-Boghandleren Frants Christian
Mumme at udgive en dansk Oversættelse af den sachsiskc Præst Christian Scri-
vers vældige »SiæleSkat« ; den første Del paa over 1200 Sider i Kvart dedice-
rede de til Kristian VI, den anden, der var lidt storre endnu, til Dronning Sofie
Magdalene, og 1743 udgav han ved den senere Pastor A. A. Roggenkamp »Ma-
gister Christopher Semlers hellige Skrifts Antiqviteter« og »Pauli Christophori
Hoepffners Hierosolyma antiqua«. Roggenkamp hørte til en Slægt, der nød stor
Gunst af Dronning Sofie Magdalene og dennes Fader Markgreven af Branden-
borg. Men Berling havde mere end een Streng paa sin Bue. 1743 udsendte han
Johan Hubners Geografi (»fordansket, rettet og formeret«) med en Dedikation,
hvori han ligesom byder Kronprinsesse Louise Velkommen til Landet, og til
hende dedicerer han ogsaa Aaret efter »Den navnkundige Engellænder Robinson
Crusoes Levnet og meget selsomme Skicbne«. Det er mere folkelig Litteratur,
han her er inde paa, og hertil maa da ogsaa regnes Soren Mathiesens 1 Compen-
dium arithmeticum« samt Brevbog, som han udgiver 1747.

Hvad der skal lægges Mærke til, er, at Berling, der bor og virker i Store
Kannikestræde, d. v. s. midt i Kjøbenhavns lærde Kvarter, som Udgiver af Hub-
ners Geografi har Professor J. P. Anchersen og som Udgiver af Soren Mathie-
sens Compcndium Professor Chr. Horrebow. Han er Ven med de lærde, staar
i Forbindelse med selve Holberg. »Med Autors retmæssige Afstaaclsc (eller Til-
ladelse) trykt og bekostet af Ernst Henrich Berling« staar der paa fjerde Edition
af Holbergs »Introduktion til Naturens og Folkerettens Kundskab« (1 741), paa
anden Edition af hans Heltehistorier (1742), paa hans »Moralske Tanker« (1744),
»Don Ranudo de Kolibrados« (1745), »Trende Epistler til ***« (1745), »Mindre
poetiske Skrifter« (1746) o. s. v.

Det er Forlag, lutter Forlag, men kun en mindre Del af hans Forlag. I en
Ansøgning til Konsistorium siger han 1745 med berettiget Selvfølelse, at Pro-
fessorerne maa vide, »med hvor stor Moje og Bekostning jeg til Publici Tjeneste
haver hazarderet og trykt mange og adskillige Bøger og Skrifter, store saa vel
som smaa, saa at næppe nogen Bogtrykker her i Staden, i* det Ringeste i vore
Tider, haver paa egen Bekostning og Forlag — uden nogen min egen Ros —
trykt saa mange og kostbare Bøger.« Og Manden havde Ret. — Men han ikke
alene bekostede mange Bøger, han formaaede ogsaa at give dem et tiltalende
Udseende. I saa Henseende har det sin Betydning, at den Udgave af Holbergs
historiske Læsebog »Synopsis historiæ universalis«, som Berling forlagde 1744,
af Chr. Bruun karakteriseres med de hædrende Ord »meget smuk Tryk«. Og
sikkert er det, at det Berlingske Bogtrykkeri var godt forsynet med Skrifter; det
kan ses af det til Frederik V som Kronprins dedicerede Registerbind, hvormed
Christian Scrivers »Siæle-Skat« afsluttedes i 1745. Her er ikke alene en god og
kraftig Fraktur i forskellige Grader, men en tilsvarende Antikva, ikke at tale
om baade græsk og hebraisk Skrift. Hvad der imidlertid staar som de mest mo-

1'

Digitized by Google

4

F. H. BFRUNT, OG DFT AT HAM STI1TI Dl NEXUKGSKS IU>( .TR"i KKF H I

numentale Værker fra det Berlingske Bogtrykkeri, er dog Lui rid s Thurahs -Den
danske Vhruvtus« (I, 1746; II, 17.49, Fol.) og »Hafnia hodierna (1748, 4"), som
Rasmus Nyerup i 1800 med Rette kalder »to af de mest magnifique Værker,
som den danske Litteratur ejer«. Her se vi dog Berling udelukkende som Bog-
trykker, og det samme gor vi t. Eks. i P. F. Suhms »De Gamles Krigs-Skole«
(1749). Han trykker, som det heraf fremgaar, for anselige Folk.

En saa fremragende Virksomhed maatte faa sin Belønning, og den kom i
1747. I Marts Maaned d. A. blev han udnævnt til kongelig Hof Bogtrykker, og
i Juni s. A. blev han eneberettiget Skriftstober i Danmark. I 1746 havde han
som Talsmand for Kjøbenhavns Bogtrykkere fort stærk Klage over den da ene-
berettigede Skriftstober Didrik Christian I lessc, og Sagen endte med, at Rege-
ringen viste Berling den Tillid at overdrage ham Privilegiet. Der er Fremgang
over hele Linien, noget, den gamle Hopffner næppe har set med Glæde. Ber-
lings Forhold til Holberg var saaledes en Indtrængen paa et Omraade, hvor
Hopffner tidligere havde spillet en Rolle. Han havde t. Eks. trykket tredje Edition
af »Introduktion til Naturens og Folkerettens Kundskab« (17^4) ligesom forste
Edition af Heltehistorierne (1739) og i det hele haft en ikke ringe Forbindelse
med Holberg. Berling gik ham oftere i Vejen, og Berlings stiirste Sejr over ham
staar endnu tilbage. Den vandt han, da de begge stod som Liebhavere til de
Aviser, som bleve udgivne af Jokum Wielandts Enke. Sidst i 1748 fik Berling
hendes Privilegium, og i Januar 1749 begyndte han Udgivelsen af »Kjoben-
havnske danske Post-Tidender« og * Kjobenhavnske nye Tidender om lærde og
kuriøse Sager«. Det er i Aar i}0 Aar siden.

Berlings Betydning fik lier en ny og kraftig Underbygning. »Post -Tiden-
derne« er den senere »Statstidendes der fra 1833 har baaret Navnet »Berlingske
Tidende«; de lærde Tidender vedblev til Udgangen af 1810. »Fra 1749 begynder
en ny Periode i de danske Avisers Historie«, skriver Rasmus Nyerup (1800).
Berlings Virksomhed blev paaskonnet. Professor Anchersen kalder ham »en af
vore flittigste, vindskibeligste og bedste Bogtrykkeres og hvori hans Betydning
bestod, ses maaske bedst ved at sammenligne den sidste Aargang af de Wie-
landtske »Lærde Tidender« (1748) med den forste Aargang af de Berlingske
(1749). Formatet er det samme (Oktav), men den Wielandtske store, lidt grove
Skrift (Fraktur) er bleven aflost af en mindre, der nok saa godt passer til Siden
og i ethvert Fald giver den stiirre Indhold. Det hele gor et akkuratere og præ-
cisere Indtryk, der fuldstændig bliver eneraadende, naar det ses, at Aargangen
har et særligt Titelblad og et udforligt Register. Sligt kendte den gamle Tidende
ikke.

Den energiske Mand forte sin Forretning paa en klog og forstandig Maadc.
Men længe fik han ikke Lov til at leve med sine betydelige Foretagender, han
døde allerede den 16 Oktober 1750, ikke 43 Aar gammel. »Ved en anselig Lig-
kondukt« blev han den 21 s. M. »gelejdet til sit Hvilested i St. Petri Urtegaard.«

Digitized by Google

B. H. BERUNG OG DET AF HAM STIFTEDE BERLINGSKE BOGTRYKKERI

S

Johan Jorgen Hopffners Glans blev ligesom sat i Skygge af Berling, og hans
Animositet mod det Berlingske Bogtrykkeri synes ikke at være ophort ved dets
Stifters Død. Det Berlingske Bo blev, da ingen af Bornenc vare fuldmyndige,
styret af Kommissarier, Professor J. C. Kali og Raadmand H. N. Nissen. De
overdrog Bogtrykkeriets Ledelse til Faktor L. H. Lillie, og mod ham anlagde
Hopffner Sag i 1753 : Han skulde i de Berlingske Aviser ulovligt eftertrykke de
af Hopffner udgivne kongelige Forordninger. Hopffner vandt ikke Sagen, og de
Berlingske Aviser vedblev at være ham en Torn i Øjet. 1755 indgav han en
Ansøgning om Portofrihed for de af ham udgivne Aviser (Postrytteren), men
den Ansøgning blev afvist som ubillig, ugrundet og fornærmelig for Berlings
Bom. Han er sikkert gaaet uforsonet i sin Grav (1759), og idet vi endnu kun
skulle bemærke, at hans Bogtrykkeri og Direktørværdighed gik i Arv til hans
Son N. Chr. Hopffner (f. 1721, f 1782) og Sonneson Peter Marquard Hopffner
(f 1800), der 1795 solgte Virksomheden til Bogtrykker J. F. Schultz, skulle vi
forlade den Hopffnerske Gren af Familien og se, hvorledes Bogtrykkerne Berling
og Godiche sammen med endnu to andre Bogtrykkerfamilier, Slægterne Møller
og Glasing, levede i den bedste Forstaaelse.

ERNST HEINRICH IIERUXG
t 1708. + «% 1750
~ 17)2 Cxcilic Christine Godiche
£ 17«}. **/• '750')

JOHAN CHRISTIAN, CATHRINE VENDE- GEORG CHRISTO- JORGEN MATHIAS, CHRISTIANE HEN-

t w /io 173?. lia. £• I7J5. p "£*. f- */io '737. dobt »•/» '74i. RIETTE marie, f. »/»

t «77«. t u lt 1794, t "/• 1778. f 179'- Juveler, »74*. t 'Vi «786,

~ M / 9 1767 Anna ~ 1758 Nico- ~ I. u /„ 1766 ~ '»/„ 177) Marie ~ '•/„ 1767 Hof-

Marie Frick.f. 1741, laus Moller, Hof Marie Cathrine Elisabet Linde, Konditor Johan

f »»07. Bogtrykker, ' Godichc»), f. »/, f. 1744, t 180). Mathias Moller,

£%I7JJ. 1741. f */i 177* f' */»i735.

f »/, 1806. 2. »/„ 1772 Elisa- t '•/« 1788

bet Christine Go-
diche 1 ), f. '«/, 1744.

t'/.y8oi.

JOHAN CHRISTIAN, ERNST ANDREAS CARL CHRISTIAN,

f. ,s / 4 I77I, HARTVIG, f. •■/„ f. S, /» 1777.

+ "826 1774, f "/,0>8I2 f«/»l824,

(ugift). (ugift). ~ >•/, 1810 Sofie

Hedevig Glasing,
f. *% 1792,

i '•/„ 1859.

') I Ægteskabet fodtes otte Born, men tre af dem døde unge, og her er derfor kun nævnt fem
Born. De tre vare: Carl Friederich Berling, døbt 15 Juni 1759; Johan Ludvig B., dobt 8 Juni 1744,
og Andreas Gotthardt; den første og den sidste levede endnu den 20 September 1758, Johan Lud
vig død« før den 16 Oktober 1750.

*) Hun blev Moder til »4 Sonner og nu tilsidst 1 Datter, der alle hverken kiendte eller blev
kiendt af deres Moder ved det deres Livs Lys udsluktes under Fodselen«.

D Hendes forstc Barn Anna Magdalene Berling blev dobt 22 Juli 1773. men dode allerede 2
Januar 1775.

6

E. H. BERLING OG DET AF HAM STIETLDF HERIJNGSHE IlOGTR YKKIRI

1755 oprettede L. H. Lillie et eget Bogtrykkeri, og fra denne Tid tor det vel
antages, at Brodrene Johan Christian og Georg Christopher Berling have be-
gyndt selv at styre det Berlingske Bogtrykkeri, den yngste af dem var da atten
Aar. Under dem sker den ydre Forandring, at Bogtrykkeriet flyttede til Pile-
stræde; Gaardcn dér, hvor det endnu den Dag i Dag er, blev kobt 1764. Det var
cn gammel Bryggergaard, og Georg Christopher Berling kaldes derfor ved sit
Bryllup i 1766 »Borger, Bogtrykker og Brygger i Kjobenhavn«. For øvrigt gik
Forretningen som tidligere, og at Boghandelen stadig var betydelig, kan ses af
en bevaret »Fortegnelse paa de Bøger og Skrifter, som i Brødrene Berlings Bog-
trykkeri i Pilestrædet dels paa eget Forlag ere oplagte og trykte, dels af Andre-
udi Kommission udgivne, hvilke alle sammesteds for hossatte Priser tilkjobs kan
bekommes (1766)^ . Den omfatter 2 Værker i Folio, 34 i Kvart, 109 i Oktav og
69 i Duodes, eller i alt 214. I en aldeles lignende Fortegnelse fra 1774 er Vær-
kernes Antal steget til 251.

Hvad der imidlertid her særlig skal gores opmærksom paa, er, at Georg
Christopher Berling i 1766 ægtede sin Kusine Marie Cathrine Godiche og efter
hendes Død hendes Søster Elisabet Christine. Forbindelsen mellem Berlingernc
og Godicherne er fyldig og god, og samtidig ægtede de to Søstre Cathrine Ven-
delia og Christiane Henriette Marie Berling to Brødre Møller, af hvilke den ene
var den bekendte Bogtrykker Nicolaus Møller; deres Fader Andreas Madsen
Møller havde været »Bogtrykker i Nørrejylland« (d. v. s. i Viborg), og deres
Stillader var den kjøbenhavnske Bogtrykker Christoph Georg Glasing.

HEDEVIG FORTMASS

f- 1707. + «7S8,
*w r. Andreas Madsen Moller, 7 ■•/, 1740;
2. "/i 1742 Christoph Georg Glasing. f. 1706, f *»,', 1752.

NICOLAI S MOLLER, (OMAN MATHIAS MOLLER, JOHAN ERIK GLASING,

{■ s /t 1731- t V« >8o6> f. »/• 1735- 1 "/« «7*». Vinhandler.

Hof -Bogtrykker, Hof Konditor, 1772 Johanne N'athanaela

~ *•/, 1758 Cathrine Vendelia ~ 1. 1767 Christiane Hen Kirksfrn, f 1810.

Berling, f. »/, 1755, f M ; s 1794. riette Marie Berling, f. 1742.

t"/, 17H6;
2. »»/, 1786 Christiane Frede
rikkc Kingo f. Frisch.

ERNST ANDREAS HERMAN MUL- I forstf Ægteskab 4 S. Og > 1).. SOEIE HEDEVIG GLASING,

LKR, f. 1759, f ' 8 3>. i »"Jet i S. f. n /, 1792. f 1859.

~ 1789 Anna Sofie Scvfart ~ 1810 Carl Christian Ber-

ling, f. 1777, f w /» 1824.

Der var, som det heraf vil ses, en nær Forbindelse mellem Familierne Ber-
ling, Godiche, Møller og Glasing, og dette gav sig bl. a. Udslag i en Mængde
Lykønsknings- og Sorgedigte, som udveksledes mellem Familiens Medlemmer,
deres Venner og nærstaaende ved alle indtrædende Lejligheder. C. G. Glastags
Son Vinhandler Johan Frik Glasing har samlet dem i to tykke Bind, der nu fin-
des paa det store kongelige Bibliotek. Det ene kaldes »Glædesvers , det andet

Digitized by Google

E. H. BtRLING 0<i DIT AF HAM STIlThDI: BtRUNGShh BOGTRYK Kl Kl

»Sorgevers«. De spænde over Tiden fra

1742 til 1787 og have ikke ringe per-

sonalhistorisk Betydning. Med Poesien

i dem er det ikke stort bevendt. Men

havde de duet i denne Retning, maatte

Kjøbenhavn ogsaa have været en hojt

begavet By. Da »Borger, Bogtrykker

og Brygger« Georg Christopher Berling

„ „ 1766 holdt Brvllup med sin Kusine Ma-

HotbogtryUer . _ ' . r Ernst Andrea* Herman

Nicolaus Moller. "e Cathrine Godiche og 1772 med hen- Mø(kr

des Søster Elisabet Christine Godiche,
offereredes der Brudeparret første Gang mindst 18 Karmina og anden Gang
mindst 22 under de mest forskellige Titler: »Ringe Æreblomst«, »Lykkens
Vej«, »Ægtestandens Nødvendighed og Frugt«, »Morgenen, en Fortælling«
o. s. v. Det er ikke Sange, flere af dem cre smaa Bøger med Masser af Vers,
Selskabssange dukke først senere op. Det Festdigt, der 1766 offereredes »af det
vel-ædle Brude-Pars ærbødige Tjenere H. J. Bestman, J. R. Thiele og F. H. Lil-
li*;« med Recitativer af Amor, Evfrosyne, Aglaia og Thalia, med Arier og Kor
maa dog i alt Fald delvis have været beregnet paa at skulle synges. Men sikkert
er det, at de, hvis Navne staa paa Digtene, kun sjældnere tor betragtes som Dig-
tenes Forfattere. Disse langstrakte Værker vare Høflighedsbcviser, der bestiltes
hos en af Tidens mange Poeter i Aabenraa 1 ). Det er ikke sjældent Boms Navne,
der staa paa dem. Ved sin Fødselsdag i 1778 fik Anna Magdalene Godiche et
Lykønskningsdigt fra hendes »Dattersønner og Tjenere« Frnst Andreas Hartvig
Berling og Carl Christian Berling; de vare henholdsvis 2 1 /« og Aar gamle.
Hvad der herved illustreres er atter og atter Familiesammenholdet, og mærkes
kan det, at den 1 1 December i lang Tid var en Højtidsdag, der samlede Slæg-
terne. Det var Andreas Hartvig Godiches Fødselsdag den Dag, som det var hans
og Hustrus Anna Magdalene Godiches Bryllupsdag Dagen efter, og derfor staar
der paa et Digt fra 1768 »en dobbelt GlædeFest for det Godiche og Berlingske
Hus, som aarligen helligholdes paa den ellevte December«. Deres Datter Marie
Cathrine havde den 11 December 1766 Bryllup med Georg Christopher Berling.

I Digtenes Udstyrelse var ofte det yderste forsøgt. Enkelte vare trykte med
Guld, mange med røde Linier mellem de sorte; der ødsles med træskaarne eller
kobberstukne Vignetter, og Titelbladene ere ofte møjsommeligt byggede op med
alskens Sirater. Det ene Bogtrykkeri maatte vise sig for det andet. Disse snart
paa Dansk og snart paa Tysk affattede blomstrende Digte give i det hele en

') Dette er Regelen. Men to af Digtene tilhugges ingen ringere end Johannes Ewald s. hans
• Samtlige Skrifter«. H, 1850, S. 122, 156 jfr. S. 192, 314. Det ene cr et Sorgcdigt over Marie
Cathrine Berling f. Godiche (f 2 Febr. 1772) og det andet et Brvllupsdigt til Søsteren Elisabet
Christine, da hun den 9 Oktober s. A. blev sin Svogers anden Hustru. Paa ingen al dem staar
Ewalds Navn. Paa Bryllupsdigtet staar i det hele intet Navn, medens der paa S6rgcdigtet staar,
at det cr »tænkt af hendes efterladte Mands dybtsorgende Sostersdn E. A. H. Moller«. — Det cr
ogsaa Ewald, der er Mester for det bekendte Impromptu: «Her ligger Madam Godiche, hun laldt.
fordi hun stod ikke o. s. v.« (Saml. Skr. U S. 88. 262).

Digitized by Google

8

t, H, BKRIIKC OG DET AK HAM STirTl !>l HIB! 1SC.SKI. nOf.TKYKKfK!

AAAA A

«4 ^ a s A
y< w

* -8

•

JUM aa.

ZkfWct i
£aanb ©em m
totalen finDté/ Cg
(at) mtb muntrr Slanb rn

©unbljfb minbt«.

A AA^A AA A A A A A A AA A A^SA ^A A^A^lA A

eTeVan 7 bwr ®efM "af 23$ ?) 1 2 U V©
Staal 3Ji trifff vil nwb topprt SKaal
Od fammf rwnt ubrwram: ©Ub vorrt

hwr cn Xaar/ fom ©laffet Ku, SM-
figndfer inbwmmt! ©ib »9tU£>
•g S39lU©©OOT I«* maar,
ta bc af SUbtt fmbrt qroac 3 ba>
ftt QBelftanM ©agf! ©*b i>«ntf,
gib 3301*/ art 23rubt • 6tng
SKaaf blomfhf / fom bm gren-
nr <£ng! ©»b 'Prtffm braw
maa magt! ©ib w ab
21a rr Oplag firer rø rny
Croft SSofl, fom fimr,
09 Jet r/ p*\i

-H>+++4-H.

~ i ti-

hi

* 9! >■ S)

55 SI

rt

ffal blive ■
Sot*
mat og
©ml vott

©cm varigt

maac
fom bt fo|t
Bar/Ogfommrrfr3nt
fanb atvf. -ftrqxia bhf
ub bon ©riv C4 laar/ Og
enff / at vi naeffe Stat $aatt attrt
JSrpUnpd ©ilbt ^>o< ftn af bifit fmuf*
h Stort, 6cm fibbe vcb vott a5tnl»
lupé>$orb, og finbr« (Énglr SNilbr.

f

y-f in r£
1« * W

> **Af

Sidste Side af en Sang ved Bogtrykker Nicolaus Moller og Jomfru Cathrine Vendelia Bcrlings

Bryllup I7S**-

k. It. BtKUNC. OG DfcT AI HAM sniTfcDK HkKLIKdSKK WX.1K\KKKH!

9

Række Oplysninger om Livet i Datidens Bogtrykkerier, hvis Svende og Drenge
levede med i Bogtrykkernes Familieliv; de boede som Regel i Principalernes
Hus. De ovenfor nævnte H. J. Bcstmann, J. R. Thiele og F. H. Lillie vare
Svende i det Berlingske Bogtrykkeri. Og ved næsten alle de forekommende
festlige Lejligheder foreligger der Lykonskningsdigte fra Svendene, i Forening
eller enkeltvis. Paa Tysk kalde de sig Kunstglieder eller Kunstverwandte, paa
Dansk Kunstlemmer eller Kunstforvante. Og ikke alene Svendene, men ogsaa
Drengene lykønske. Til Georg Christopher Berlings Bryllup i 1766 sende de tre
Lærlinge F. A. Tillge, C. I. Frcnderup og H. W. Schionning et Karmen, hvori
det hedder:

Da vi som Lxrlingcr arbcydcr paa vor Lykke
Udi Hr. Berlings Huus og hans Bogtrykkene,
Vi og et Brude Vers bor til hans Bryllup trykke.

Aaret efter ved Johan Christian Berlings Bryllup lykønske disse Lærlinge
sammen med en fjerde (G. S. Schmidt). Lærlingeantallet er altsaa blevet forøget.
Og i det hele kan der ved disse Digte skaffes nogen Oplysning om, hvor stor
Arbejdsstyrke Datidens Bogtrykkerier raadede over.

Da Christoph Georg Glasing i 1742 holdt Bryllup, lykønskedes han af de i
hans Officin »bcfindliche Kunst -Venvandte« Johan Julius Rcusscn, Daniel Pauli
og Andreas Busch, altsaa tre; men i 1754, da Bogtrykkerier lededes af hans Fnke
og Stifsøn Nicolaus Møller, er Tallet steget til fem: Joh. Jul. Reussen, H. Frich-
sen, T. Borup, H. Zettergreen og G. Funfstock. 1780 er Kunstforvantcrnes Antal
i Nicolaus Møllers Bogtrykkeri syv: P. Berg, C. Smidt, H. Erichsen, C. v. Aspe-
ren, Nordkiøb, Gicndrup, Stech og Ballum, medens der samtidig er tre Drenge,
hvis Navne antydes ved følgende Bogstaver: P. J. N., A. J. G. og M. A. B. — I
det Godicheske Bogtrykkeri træffe vi et lignende Antal Kunstforvante. Da det i
1771 flytter fra Skindergade til Gammel Torv, lykønskes Principalinden Anna
Magdalene Godiche og hendes Son Frederik Christian Godiche 3 dette Bogtryk-
keris ærede og kunsterfamc Faktor« af J. C. Grehn, I. Kolbæk, G. L. Frantzen,
C. H. Mangor og H. P. Heiden. Og 1778 er Navnenes Antal vokset fra fem til
seks: I. Kolbæk, G. L. Frantzen, H. P. Heiden, N. C. Detlevs, J. C. F. Hennings
og C. F. Klemens.

Vende vi os nu til det Berlingske Bogtrykkeri, da er der (udenfor den Gla-
singskc Samling) bevaret et stort trykt Blad, dateret den 7 April 1765, der brin-
ger gode Ønsker i Anledning af Bogtrykkeriets Indflytning i Pilestræde. Det
hedder til sidst: »Mit diesen Wunschen und mit diesen Entschliessungen gingen
aus der alten in diese neue Buchdruckerey iiber nachstehende Kunstglieder Her-
mann Jacob Bestmann, Johan Rudolph Thiele, Ole Quist, Ulrich Nicolai Kiiir,
Hans Christopher Schrøder, Friederich Heinrich Lillie*. Det er seks »Kunstglie-
der«. Og just de samme seks træfie vi lykønskende ved Georg Christopher Ber-
lings Bryllup i 1766. Bestmann, Thiele og Lillie offererede den ovenfor nævnte
Kantate, Kiær og Quist overrakte et Digt »Lykkens Vej« og Schrøder hilste med
> Weihrauch treuer Wiinsche«. Seks Kunstforvante maa altsaa være, hvad Bog-
trykkeriet behøvede. 1767 er Johan Rudolph Thiele's Broder Frederik Vilhelm

IO E< H. »'.RI INT. or. nu Al H\M STIi rr.DE tihKUXGSKl KXiTRYKXMtl

kommen til, men om nogen af de andre saa er traadt fra, kan ikke ses. Givet er
det imidlertid ved det her oplyste, at det Berlingske Bogtrykkeri var et Sted,
hvor man blev længe. Bestnunn og Kiær er der endnu i 1772. Alt tyder paa, at
der bestod et virkelig godt Forhold mellem de Berlingske Principaler og deres
Svende. Det gor Indtryk, at »de medgLedle Kunstlemmer i det Berlingske Bog-
trykkeri« 1 77 1 i et Digt kaldet »Glæde efter Sorg« lykønske deres Principalinde
ved hendes Sons, Johan Christian Berlings Daab; Faderen, efter hvem Stinncn
blev opkaldt, var dod nogle Uger for Barnets Fødsel. Det vidner ogsaa godt, at
der ved Faderens Begravelse fremkom et Sorgekarmen fra »den salige Afdødes
oprigtige og forbundne Ven Johan Rudolph Thiele , der i 1770 havde oprettet
et eget Bogtrykkeri. F.t Vers i det lyder saaledes:

Kort, da Afdøde! jeg som Kuristlorvam dig liente.
Jeg overtydet blev om din l'orticnestc;
|eg saae ak ja 1 langt meer, end man sig kunde vente
Af den, der var et blot naturligt Menneske.

Naar Kunstforvanternes Stilling her var, som den var, staar dette sikkert i
Forbindelse med en vis ærgerrig Følelse hos dem. De vilde ikke betragtes som
Uaandværkssvende, de dvrkede en »Kunst« og havde et ikke helt stille Onske
om at blive sat i Klasse med de studerende. Den Ceremoni, hvormed de fra
Lærlinge blev gjort til Svende, Postulationen, havde taget Studenternes Deposits
til Forbillede, og i et af Lykønskningsdigtenc ved Nicolaus Møllers Postulation
den 27de September 1753 hedder det ligefrem:

Apollo giver Dig blandt sine Sonncr Sæde,
Minerva tegner Dig iblant sit lærde Tal;
Hvor kan jeg andet da end lade se min Glæde
Og tl.vtte Alre-Krans til den, som acres skal.

Nicolaus Møller kalder sig Aaret efter paa et Bryllupskarmcn Stud. Typogr.«,
og da hans Son A. F. H. Møller 1 ) den 26 Januar 17S0 postulerede, kaldes han
paa Lykønskningsdigtenc fra Kunstforvanterne og Lærlingene i hans Faders
Bogtrykkeri ^studiosus artium liberalium & typographiæ*. Fn saadan Titel
synes ingen af Berlingernc at have ført, men ogsaa de postulerede, Johan Chri-
stian Berling den 1 Marts 1752; Georg Christopher Berling blev »efter vel over-
standen Discipline antagen til Medlem iblandt Bogtrykker-Kunstens Fiskere og

•) I »Læsendes Aarbog* i8oo kaldes han paa Stamtavlen ad S. 74 Ernst Andreas Herman Mol
ler, men i Teksten S. 81 lirnst Andreas Hanvig M. At jeg har troet paa Teksten, kan ses i Skand.
Bogtr. Tid. 1875, S. 121 og Dansk biograt. Lcks. (Nicolaus Moller). Men elter fem ved hans l'ostu-
lation offererede Digie har hans Navn v.vret Krnst Andreas Herman M. Mærkeligt nok er der og-
saa Usikkerhed med Hensyn til hans Farfaders Navn. Liter Læs. Aarb. (1800, S. 77) hed han An-
dreas Hansen Møller; men paa Sorgeverset ved Moderens Dod kalder Nicolaus Moller sin Fader
Andreas Madsen Moller (jfr. Stolpe, Dagspressen i Danmark, 111, S. 202). Naar jeg i Dansk biogr.
Lcks. har tillagt det Mollerske Bogtrykkeri 19 Svende i 1776, er det urigtigt. De 19 ere ikke Svende,
men Interessenter, indmeldte fra det nævnte Bogtrykkeri i Bogtrykkernes Ligkasse d. v. s. Svende
m. fL samt Hustruer (Skand. Bogtr.-Tid. 1874, S. 5 il. - li. A. H. Moller gik iH\o i Kompagni med
Typograf M. Birek; Bogtrykkeriet hed da Moller .V Bitck, efter hans Dod i i8?i Birck & Koinp.

Digitized by Google

R. H. BERLING OG DET AF HAM STtETFDE BERLINGSKE BOCiTRYKKI NI

! I

Dyrkere« den 12 Marts 1755; hans Brodersen Johan Christian Berling postu-
lerede den i} Juni 1793 og hans Sonner Krnst Andreas Hanvig Berling og Carl
Christian Berling den 28 Juli 1796.

I de af Vinhandler Glasing samlede over 300 Glædes- og Sorgevers er der
mange Oplysninger at finde. Der er her søgt at vise, i hvilke Retninger disse
Oplysninger gaa. Men hans Samling er ikke fuldstændig. I begge vore store Bi-
blioteker, og da navnlig i Universitetsbiblioteket, findes der lost en Række sup-
plerende Sukker, saaledcs det sidste Sted en karakteristisk Lykønskning til F.
H. Berling, da han den 10 Marts 1747 blev Hof-Bogtrykker »i dybeste Ydmyg-
hed og Hiertes Glæde offereret af samtlige kongelig Mayestæts Hof- Officins
Forvantere«.

9 *

lifter Ernst Heinrich Berlings Død i
1750 styredes det Berlingske Bogtrykkeri
af L. H. Lillie, men vistnok fra 1755 træde
de unge Sonner Johan Christian (f. 1733)
og Georg Christopher Berling (f. 1737) til.
Under dem er der, som vi ovenfor have
set, Fremgang i den til Bogtrykkeriet knyt-
tede Boghandel, men om selve Bogtrykke-
riet gik fremad, kan være tvivlsomt. 1746
beskæftigede deres Fader syv Svende og
fem Drenge, men 1766 synes der kun at
være seks Svende og tre Drenge i det. Og
skulde det være rigtigt, at det 1755 ,a ' te
tretten Kunstforvante, har der efter Lillies
Fratræden fundet en mærkelig Tilbagegang
Sted. Da Georg Christopher Berling 1755
postulerede, staar der tretten Navne under det Lykønskningsdigt, han faar »af
samtlige Kunstforvandte udi ovennævnte Officin« (d. v. s. det Berlingske). Men
skimt Digtet er trykt i »de Berlingske Arvingers Bogtrykkeri ved L. H. Lillie«,
findes dennes Navn ikke mellem de tretten, hvorimod Johan Christian Berling,
en af Bogtrykkeriets Ejere, den postulerendes ældre Broder nævnes først imel-
lem dem. Man faar ligesom en Tvivl om, hvorvidt de tretten Nævnte virkelig
ere synonyme med Bogtrykkeriets daværende ojeblikkelige Arbejdskraft. Mellem
dem findes der tre, der snart efter have hvert sit Bogtrykkeri L. N. Svare, L. L.
Heiden og P. H. Hoccke.

Hvorledes det nu end forholder sig med de tretten Kunstforvandte i 1755,
er det ikke uforklarligt, om Bogtrykkeriet lidt efter lidt indskrænkedes til væsen-
lig kun at trykke de Berlingske Aviser. Johan Christian og Georg Christopher
Berling, der skabte Firmaet »Brødrene Berling«, døde tidligt. Deres Fader, Fami-
liens Stamfader, blev kun 42'/« Aar gammel, men Sonnerne døde endnu yngre,
Johan Christian Berling i 1771 37 1 /* Aar gammel og Georg Christopher Berling

Sofie Hedevig Berling f. Glusing.

12

E. H. BERLIXC; OG DET AF HAM STIFTEDE BERLINGSKE BOGTRYKKERI

i 1778 40V1 Aar gammel. Saa gik Firmaet over paa deres linker, og de beholdt
det, til Georg Christophers linke Elisabet Christine f. Godiche dode i December
1801. Derefter blevc tre Fætre Indehavere af Firmaet »Brødrene Berling« : Johan
Christian Berlings Son Johan Christian (f. 1 77 1 ) og Georg Christopher Berlings
Sonner Ernst Andreas Hartvig (f. 1774) og Carl Christian (f. 1777). Den mel
lemste af dem varetog særlig Familiens Bryggeri, dc to andre Bogtrykkeriet.
Men allerede 1826 ere de alle tre afgaacde ved Doden, de to som ugifte, og nu
kommer et nyt Enkestyre. 1826 fornyes Avisprivilegiet for Carl Christian Ber-
lings Enke Sofie Hedevig f. Glasing.

• Brodrene Berling« stod ikke længer i Spidsen for nogen Boghandel og
trykkede ikke mere Værker for andre. Hvorledes det gik, kan ses i et enkelt
Eksempel. De seks første Dele af Suhms stort anlagte Danmarks Historie ere alle

(fra 1782 til 1793) trykte »med Brødrene
Berlings Skrifter«, men da den syvende
Del udkom i Aaret 1800, læstes paa dens
Titelblad: »Trykt og forlagt af Joh. Fr.
Schultz-. 1778 stod Schultz s Postulat i
det Berlingske Bogtrykkeri, 1783 etable-
rede han sig, og da hans Bogtrykkeri
brændte i Kjøbenhavns Ildebrand 1795,
kobte han, som ovenfor nævnt, det Hopff-
nerske. Ved Siden af det Berlingske var
der vokset saa fortrinlige Bogtrvkkerier op
som det Thieleske (1770) og det Schultziske
(1783).

Og dog skulde Navnet Berling endnu
en Gang gore sig gældende i den danske
Typografi. Den eneste mandlige Repr.usin
tant, Slægten efter 1826 havde her i Lin-
det, Carl Christian Berlings Son Johan Carl
Ernst Berling (f. 1812), overtog den 1 Januar 1836 Bogtrykkeriets Bestyrelse, og
efter en længere Udenlandsrejse anlagde han saa i 1837 et Skriftstøberi, ligesom
han i 1838 fik tre Eneretsbevillinger paa at udfore Kongrcvetryk, Hojtrvk og en
vis Art Stereotypering. Hertil knyttede han endnu et litografisk Institut, og han
gik i Gang med at skaffe Firmaet et Forlag. »Brodrene Berling« var en Udstiller,
der blev lagt Mærke til paa Industriudstillingcrne her i Byen 1840 og 1844. Fir-
maets Maal var at skabe et forste Rangs Etablissement, og fra forskellig Side
skønnede man herpaa. Det Holbergske Samfund lod den af F. L. Liebenberg
besorgede monumentale Udgave af Holbergs Komedier, der begyndte at ud-
komme i 1847, trykke i det Berlingske Bogtrykkeri, og naar Xylograf A. Flinch
vilde have et fint skaaret Fortræt eller lign. særlig godt trykt, henvendte han sig
i Pilestræde. Trykkeriets mange Haandpresser betjentes godt. Det skal ogsaa næv-
nes, at Professor N. L. Westergaards lærde Værk »Radices linguæ Sanscritæ«,
der 1 84 1 udkom i Bonn, blev trykt hos Berling. »Ty pis fratrum Berling« staar

Kammerherre Johan Carl Ernst Fkrling.

Digitized by Google

E. H. BERLING OG DET AF HAM STIFTEDE BERLINGSKE BOGTRYKKERI I 3

der paa Titelbladet. Det er et Stykke af en Bedrift, at Bogens Sanskrittyper vare
skaarne og støbte i hans Skriftstøberi. Det Berlingske Kongrevetryk er omtalt i
en anden Artikel i nærværende Aarbog. Men af lang Varighed blev intet af disse
Forsøg (s. Skand. Bogtr.-Tid. 1 87 1 , S. 145 flg.). Bogtrykker Berling kom med
Frederik Vil s Tronbestigelse ind i helt andre Forhold; han blev Kongens Rejse-
niarskalk, Generalintendant for Civillistcn og Kammerherre, men desuagtet er
der samlet en ikke ringe Sympati om hans Navn iblandt Kjøbenhavns Typo-
grafer.

Paa Grund af >Berlingske Tidendes« vældige Vækst, der i 1859 gjorde en
Marinoni-Presse nødvendig og i 1881 en Viktoria-Presse, der trykker paa uende-
ligt Papir, sysselsætter Bladets Sætteri et stadigt voxende Personale, 1874 havde
det 21 Sættere, 1881 26 og 1899 52'). Og det gode Forhold, som fra gammel
Tid har bestaaet mellem Firmaet og dets Arbejdere, er vedblevet. Herom vidner
bl. a. en lille Visebog »Souvenir*, der samler en Række Sange, skrevne til fest-
lige Sammenkomster i det Berlingske Hus i Tiden fra 1862 til 1892, og herom
vidner den Gavmildhed, som Kammerherre Berling og hans Hustru, Polly f.
Haderup (f. 1824, f 1895), efter ham viste imod Kjøbenhavns Typografer i Al-
mindelighed. Da Typografernes Sangforening i 1854 ønskede at kunne udvide
sin Virksomhed, gik Berling i Spidsen for Bidragyderne med et godt Eksempel,
og den 17 Aug. 1870 lagde han Grundstenen til Typografernes Stiftelse, til hvil-
ken hans Hnke efter hans Død i 1871 skænkede 20,000 Kr. I Rud. Jacobsens
»Optegnelser om Typografernes Stiftelse« (1895) nævnes de begge med Tak,
og Bogen giver deres Portrætter.

Endnu skal her gorcs opmærksom paa, at de to ovfr. S. 3 nævnte, af A. A.
Roggenkamp oversatte Bøger fra 1743 paa deres Titelblade bære et Vaaben, der
ogsaa ses paa de Berlingske Forlagskataloger fra 1766 og 1774 ligesom paa Vise-
bogen fra 1893. Dette Vaaben omtales nærmere i Bogen »Historische Beweis-
fiihrung, dass die Berlinge ein altadlichcs Geschlecht nordischer Abkunft sind.
Dargestellt von Dr. Wilhelm Schafer und Emil Jonas« (Berlin 1857). Trods
Bogens Lærdom kan man dog have Lov til at have sine Tvivl.

* *

*

Da Ernst Heinrich Berling for 150 Aar siden udsendte sine »Post-Tidender«,
var det et lille Blad, der kom een Gang om Ugen med et halvt Ark i Oktav, nu
udkommer »Berlingske Tidende* to Gange hver Sogncdag i et mægtigt seks-
spaltet Format, ofte med indtil fire Tillæg. Det er en uhyre Udvikling, der selv-
følgelig staar i Forbindelse med en tilsvarende almindelig Samfundsudvikling.
Skulde der nu kunne tænkes en kjøbenhavnsk Brand som i 1728, skulde der nu
tilintetgores henved 100 Bogtrykkerier for at balancere med de syv, der brændte
1728. Kjøbenhavn har efter Vejviseren 1899 126 Bogtrykkere.

') Naar det nævnes, at det Berlingske Bogtrykkeri i 1806 havde 14 Arbejdere (s. Skand. Bogtr.-
Tid. 1871, S. $}). da indbefattes heri »Typografer, Faktorer og Principaler«. Da der den Gang var
tre Principaler og vel een Faktor, bliver Svendenes Antal 10.

ET MINDE OM
EN GAMMEL FARVETRYKSTEKN I K

Af EMIL SØRENSEN

Dit Afsnit af det typografiske Farvetryks Udviklingshistorie, hvortil der sig-
tes i ovenstaaende Overskrift, er Flerfarvetrykningen med sammensatte
Plader (compound piates printing) eller Congrevetrvkket, som det almindelig
benævnes efter Opfinderen, den bekendte engelske Artillerigeneral Sir William
Congrnr. Som et Meteor paa den typografiske Himmel kom og svandt denne
i Fagets Teknik enestaaemle Fremtoning, ved hvis Hjælp Bogtrykkeren var i
Stand til med en Nøjagtighed, der end ikke kan naas af Nutidens udmærkede
Flerfarvemaskiner, at udfore visse Arter Relief- og Flerfarvetryk ved et eneste
Tryk i den almindelige Haandpresse.

Den ydre Anledning til, at den engelske General kom til at beskæftige sig
med en ham saa fjerntliggende Opgave, var de i Aarhundredets Begyndelse
hyppige Forfalskninger af Englands Pengesedler. Congrevc bragtes derved til at
sysle med Tanken om Muligheden af at finde en særegen I remgangstnaade ved
Pengesedlernes Trykning, der vilde være i Stand til at lægge Forfalskeme de
storste Hindringer i Vejen for deres forbryderiske Virksomhed. Det lykkedes
ikke for Generalen at naa det hoje Maal, han tragtede efter ; hans sindrig ud-
tænkte Metode blev kun et interessant Forsøg i Seddeltrykningens Teknik.
Derimod opnaaede han ved sin Opfindelse at bringe det typografiske Farvetryk,
der paa den Tid var uden Betydning, et godt Stykke fremad, og for en Tid at
skænke Bogtrykkerne et virksomt Vaaben mod Litografiens Konkurrence paa
Accidenstrykningens Omraade.

Det fortælles, at Congreve fandt Ideen til sin Fremgangsmaadc ved at studere
de i Fust-Schoifers Psalterudgave af 1457 trykte tofarvede Initialer, hvis Udførcl-
sesmaade endnu ikke med Sikkerhed kan paavises. Han kom, ved at grunde over,
hvorledes de gamle Trykkere havde opnaaet den i dette Værk enestaaende Nøj-
agtighed i Registret, d. v. s. i de to Trykformes Forhold til hinanden, paa den
Tanke, at Initialerne og den disse omgivende Ornamentbeklædning muligvis
havde bestaaet af to Træ- eller Metalstokke, der vare saaledes tilskaarne efter
Tegningens Kontur og indpassede i hinanden, at de, naar de hver for sig vare
indfarvede, kunde stilles sammen til én Stok, for derefter med ét Tryk at give et
dobbeltfarvet Billede. Paa dette Tankeeksperiment hviler Princippet for Gongre-
ves Opfindelse. Det første Forsøg paa at udfore Ideen i Praksis blev gjort med

Digitized by Google

ET MINDE OM FN GAMMEL fAKVE ITUkM EKNIK

■I

cn Træstok, hvorpaa der var indgraveret Ornamenter og Skrift i en lignende
Stil som den, der brugtes til Pengesedlerne. Af denne Træstok blev der taget to
Stcreotypiafstøbningcr; paa den ene af disse Plader borttoges de Enkeltheder al
Ornamenter og Skrifttræk, som bestemtes til at udfores i en anden Farve end
den øvrige Del af Pladens Tegning, medens de samme Enkeltheder helt blcve
udstukne af den anden Plade uden at denne dog sønderdeltes. De løse Stykker
tilpassedes nøjagtigt efter Hullerne i Grundpladen og loddedes sluttelig paa et
Metalunderlag, saalcdcs at begge Plader kunde stilles sammen til én fuldstændig
.plan Trykform. Paa den saaledes sammenfældede Dobbelttryks-Form blev der
endelig indgraveret en meget indviklet Tegning med Cirkler, Ovaler og Sving
ovenpaa den oprindelige, og Pladen var nu færdig til at trykke med. Crongreves
Forsøg kronedes med Held; det fremkomne Flerfarvetryk udmærkede sig ved
en enestaaende Nøjagtighed i Farvcfigurernes Forhold til Grundtrykket, og det
kunde end ikke tilnærmelsesvis udføres paa nogen af de da kendte Trykkcmaa-
der. Men den yderst langsomme Trykproces — der kunde ikke fremstilles mere
end et Par Hundrede Eksemplarer daglig i Haandpressen — gjorde det klart for
Congrcvc, at hans Opfindelse først vilde faa praktisk Værd for Scddeltrykningen,
naar det kunde lykkes for ham at konstruere en Presse, som var i Stand til avto-
matisk at skille Pladerne fra hinanden, indfarve dem og atter stille dem sammen
til én Form og som kunde udføre dette Arbejde med en saadan Sikkerhed og
Hurtighed, at Mangfoldiggørelsen betydelig forøgedes. Congreve gav sig straks i
Lig med den ny Opgave, og i Løbet af kort Tid lykkedes det ham ogsaa ved et
Par dygtige Mekanikeres Hjælp at konstruere en saadan Presse. Alle typografi-
ske Haandbøgcr, der beskæftige sig med Congrevctrykkets Teknik, meddele, at
Congreves Presse var i Stand til at levere 2400 Eksemplarer i Timen. Selv uden
nærmere Kendskab til denne Presses Konstruktion og Virkemaade, tør man dri-
stig paastaa, at Ydeevnen maa være betydelig overdreven, thi med en saa pro-
duktiv Maskine vilde Congrevetrykket den Dag i Dag være overordentlig brug-
bart ved cn Mængde enklere Farvetryks-Accidensarbejder. De fleste Trykkerier,
der udførte Congrevetryk, trykkede ogsaa disse paa den almindelige Haand-
presse.

Congreve havde dog ikke tænkt sig sin Teknik udelukkende anvendt til
Fremstilling af Værdipapirer. Blandt de Prøver, han de tre Aar, i hvilke han
selv udnyttede sin Opfindelse, sendte ud, fandtes baade Blade til Vægdekoration,
kartografiske Arbejder, Plancher til industrielle og videnskabelige Værker og
temmelig indviklede Farvetryksarbejder med flere Farver trykt oven paa hin-
anden (den saakaldte chiaro-scuro-Maner), og det blev denne flersidige Anven-
delse, der gav Congrevetrykket Betydning i den korte Tid, det var Enehersker
paa Flerfarvetrykningcns Omraade.

De første af Congreves Farvetryk kom ud blandt Publikum i Eftersommeren
1824 og vakte almindelig Beundring i den typografiske Verden; et saa kompli-
ceret Farvetryk og et saa nøjagtigt Register havde man ingen Sinde tænkt sig
Muligheden af at kunne fremstille i Bogtryk. Det manglede ikke paa Forespørgs-
ler om Congreve vilde sælge sin Hemmelighed; navnlig Tyskerne indsaa, hvil-

I T MINDE OM EN GAMMEL IARVFTRYKSTFKMK

ket Opsving i Forretningerne Besiddelsen af denne kunde give, og gjorde ham
mange Tilbud, men han afslog dem alle I Troen paa, at der nu var fundet et
sikkert Beskyttelsesmiddel mod forfalskning af Pengesedlerne, holdt Congreve
bestemt paa kun at indvie de engelske Mvndigheder, hvem Seddelfabrikationen
var underlagt, i den ny Teknik. Disse benyttede ogsaa i en Del Aar Congreves
Metode til Udførelsen af mange Værdipapirer, dog ikke til egentlige Pengesed-
ler. Hvad det var, der gjorde Congreves Opfindelse ubrugbar for Seddeltryknin-
gen, savne vi Kendskab til. I Aaret 1827 opgav Congreve Hemmeligholdelsen.
Grunden til denne Beslutning har sikkert været Frygt for, at Tyskernes ihær-
dige Forsyg paa at finde Metoden — en Bogtrykker Hasper i Karlsruhe havde
Aaret i Forvejen ved Udforeisen af Kuponerne til de Badensiske Statsobligatio-
ner vist at være inde paa den rette Vej — omsider skulde krones med et heldigt
Resultat. En Bogtrykker FJv. Haetitl i Magdeburg købte Hemmeligheden med
Ret til at udnytte den i flere europæiske Lande, og i den nærmest paafølgende
Tid gik det i England og Tyskland rask fremad med Udbredelsen af det typo-
grafiske Farvetryk. Men samtidig med at Fremgangsmaaden blev mere Fælles-
eje, skiftede Virksomhedsområdet ogsaa Karakter, idet Datidens forretnings-
mæssige Reklame i en noget modificeret Skikkelse tog den i sin Tjeneste. Con-
grevetrykket blev næsten benyttet til alle Accidensarbejdcr, selv til Tændstiks-
og Tobakskarduser.

Allerede i Begyndelsen af Fyrrerne begyndte Congrevetrykket at tabe Ter-
ræn. Efterhaanden som Koenigs Hurtigpresser afløste Haandpressen mistede det
sin Eksistensberettigelse, og Udførelsen af de farvetrykte Forretningspapirer over-
toges af Litografien, der ved en mere nuanceret Overtrykning ogsaa formaaede
at give Farvetrykkene stærkere Afveksling end Congreves Maner.

Uden for England og Tyskland fandt Congrevetrykket ingen synderlig Ud-
bredelse. Sagen var nemlig den, at da Trykpladernes Fremstilling var Kærne-
punktet i Congreves Opfindelse, krævedes der som en nødvendig Forudsætning
for Udøvelsen, at Bogtrykkeri og Skriftstøberi eller i alt Fald et fortrinligt Ste-
reotyperingsværksted var forenet paa de samme Hænder. Dette var Grunden til,
at Danmark først fik et Congrevetrykkeri efter at Kunsten i England og Tysk-
land havde overskredet Kulminationspunktet. I 1857 oprettede Carl Berling, den
daværende Ejer af det Berlingske Bogtrykkeri i Kjobenhavn, et efter Datidens
Forhold udmærket forsynet Skriftstøberi og Værksted for Gipsstereotypi. Den
6te September 1838 overdrog Edv. Haencl to Patenter til Bedrag; det ene om-
fattede Hemmeligheden ved Relieftryk, det andet ved Congrevetrykket med det
dertil hørende Stereotypi. Begge Patenter betaltes med i alt 70 Rigsdaler 5 Mark
— et godt Bevis for, at Congrevetrykket paa den Tid allerede var en halv offent-
lig Hemmelighed. Den 24de December s. A. kobte Berling endnu et Patent af
Haenel for 34 Rigsdaler. Hvad det sidste Patent gik ud paa, giver de opbevarede
Berlingske Forretningsbøger ingen Oplysning om, men det har antagelig været
Fremgangsmaaden ved Fremstillingen af de graverede Plader til chiaro-scuro-
Manercn.

Det Berlingske Etablissements Congrevetryk gik, ligesom det tvske, hoved-

AFTRYK AF GAMLE CONGREVE PLADER MED THORVALDSENS PORTRÆT Ml DALJON
OPRINDELIG FREMSTILLEDE 1 DET BERLINGSKE TRYKKER] I SLUTNINGEN AF TREDIVERNE

BILAG Tit. MDNShKIIII I HOl.VIWIS MIK.ClAf.VI
RUI i r»r.<kotå» HM KNNMMBMM

ET MINI* OM E\ GAMMEL f A R VF.TR Y KSTT.K MK

sagelig i Retning af merkantile Reklamearbcjder, men sideordnet hermed dan-
nede Forretningen sig en Specialitet ved Udgivelsen af en Række Blade i Relief-
Og Farvetryk til Minde om større Begivenheder indenfor det danske Samfund.
Disse Mindebladc, af hvilke adskillige have prydet vore Bedsteforældres Vægge,

O SnrMrldii*, bonfe bar I>n tabt!

Tin nomlc Aouar fovrr!
(m r nit lort Viv. til HrbttD ftabt,

ftmfttiUrb li>m« 3»odct.
(*t Virrtc brart, ter bamM omt

Jor f nitN-r oq for rfolfri,
<*t *>irrtc brort. l>rr niilbl bar bonit.

Cd Tommen milM fortolfrt!
Oa. fftouM hrn dmutib, a>oh bar ffabt,

t'ifl riftr ftnifltrr lo»rr, —
C ^a-brrUnb, ht>at> har Tu tabt'.

Tin flamir ftoii^r foftrr!

MS,

MindebtaJ om Frederik VI. Relieftryk fra det Berlingske Trykkeri.

ere Sjældenheder nu. De kostbare Trykplader ere forlængst gaaede i Smeltedig-
len; kun to, der begge forestille Thorvaldsens Profil i Relief, ere tilbage som
Minder om en Tid, da det Berlingske Trykkeri indtog en ledende Stilling i det
danske Boghaandværk. Det her optrykte Blad er det første Farvetryk »en relief
og i Congreve-Maner«, som kom frem for Offentligheden i Danmark; det blev
udgivet i Marts 1839 i Kommission hos Reitzel og solgtes for 1 Rigsdaler Styk-

5

hf MISI»t OM hN GAMMH. 1 AR\ L THYKSTl-hNIK

kel. Hele Indtasten ved Salget skænkede Berling de skadelidte ved en stor
Vandflod, der i Begyndelsen af Januar havde hærdet en Del af Landet. I Følge
Reitzels Bekendtgørelse i »Berlingske Tidende« var Bladet tryktito Udgaver,
én paa kinesisk Papir og én paa Bristolkarton. Selv uden Kendskab til Tiden for
dette MinUeblads Fremkomst vilde en Fagmand, der har set flere af disse Blade,
ikke være i Tvivl om, at det stammer fra Forsøgsstadiet i den Berlingske Con-
grevetryks-Virksomhed; Kompositionen er, i Modsætning til de øvrige kendte
Mindeblade, temmelig ubehændig, navnlig Hjørnefyldingerne virke for plumpt
til den tomme Bundflade, og den alt for rigelige Afstand mellem Cirklerne om-
kring Portræt-Mcdaillonen hidrører sandsynligvis fra, at man har frygtet for Van-
skelighederne ved Stereotypipladens Sønderdeling I de senere Congrevetryk har
man ganske anderledes formaaet at udnytte Fffektmidlerne uden at behøve at
tage slige Hensyn til tekniske Vanskeligheder. Den anden tilbageblevne Con-
grevcpladc er ct langt mere karakteristisk Eksemplar af Arten, men vi kunne des-
værre ikke vise den i Aftryk her, dels paa Grund af at dens Størrelse ikke passer
ind i »Bogvennens« Format, — Portræt-Medailloncn alene er 140"'"' høj, 102 """
bred — , dels fordi dens høje Relief og kolossale Omramning fordrer et stærkere
Tryk end Fagskolens Haandpresse formaar at yde, naar alle Billedets Enkelt-
heder skulle kunne komme til deres Ret. Da det ikke er lykkedes at faa opspurgt
et Originalaftryk af det hermed følgende Billede, ere de tre Farver valgte efter
vort Skøn og kræve alisaa ikke at være Kopi af den os ubekendte Original.
Naar man betænker, at Brugen af brudte Farver den Gang var ukendt i Typo-
grafien — Karmin, Zinnober, Kromgult og Pariserblaat i deres Renhed vare de
hyppigst forekomne — har Originalaftrykket næppe udmærket sig ved afstemte
Farver

Congrevetryk i chiaro-scuro-Maner udførtes med et dobbelt Sæt Plader; med
den første Form blev f. Fks. hele Ornamentikken try kt i lysere Faner, og oven-
paa denne tryktes en anden Form med Detailtegning, Konturer og Afskygning
af Ornamenterne, enten med mørkere Nuancer af de førsttrykte eller med
andre dækkende Farver. I Modsætning til det almindelige Congrevetryk, der
ved passende store Oplag nok har kunnet svare Regning, var chiaro-scuro-Ma-
neren ligefrem Liebhaveri, der kun benyttedes af Bogtrykkerne som Reklame.
Desværre lade disse Blade sig ikke gengive formindskede og uden Farver. Et
saadant Blad, udgaaet fra Berlings Trykkeri, er udført i tolv Faner; det frem-
kom som en personlig Hyldest fra Carl Berling til Christian VIII og Caroline
Amalie i Anledning af deres Sølvbryllup. En stor koloreret Plan over Kjøben-
havn, der er udført i Congrevetryk og med Gadernes Navne trykt ovenpaa med
almindelig Skriftsats, er et ligefremt Mestenærk af Trykkunst 1 .

Af de Berlingske Forretningsbøger kan det ikke ses, hvem der har udført
Tegningerne og Modelleringen af Reliefferne, men fra anden Side har jeg faaet
at vide, at disse Arbejder skyldes en tyskfødt Modellør og Gravør Philip Bal:,
medens Skriftstøber fir. Fries fra i8}8 var knyttet til Berlings Forretning, først

') I de lencste Aar kan man se noget af Congreves Teknik gaa igen i enkelte Arbejder, kom-
ponerede og trykte al Kunstnere i Haandpresse.

Digitized by Google

ET MINDE OM EN GAMMEL EARVETKYKSTEKNIK

10

som Gravør, senere som Leder af Skriftstøberiet. En indkaldt tysk Trykker, Wil-
helm Althans, som var Specialist i Congrevetryk, har staaet for Trykningen af de
fleste af de større Farvetryksarbejder

Berling spandt ikke Silke ved sine ny Foretagender. Skriftstøberiet kunde
ikke svare Regning, fordi de kjøbenhavnske Bogtrykkere vedblivende forsynede
sig fra Tyskland, skønt det danske Støberis Produkter saavel med Hensyn til
Righoldighed som i teknisk Udførelse stod paa Højde med Udlandets. Den al-
mindelige Uvilje mod Berlings Foretagsomhed kom usminket til Orde ved en
festlig Sammenkomst i dennes eget Hus; Bogtrykker Bianco Luno udtalte ved
denne Lejlighed paa samtlige Kollegers Vegne, at saa længe Danmarks eneste
Skriftstøberi var i Hænderne paa Kjøbenhavns største Bogtrykker, fik det ingen
Støtte fra dem. Denne uforbeholdne Udtalelse har sikkert aabnet Berlings Øjne
for Umuligheden af at føre Foretagendet frem, og været den væsenligste Aarsag
til, at han kort Tid derefter uden Udbetaling overdrog Skriftstøberiet til Fr. Fries.

Med Congrevetrykket vedblev Berling vel endnu i nogle Aar at beskæftige
sig ved Fries's Hjælp, men det var nu udelukkende Accidensarbejder, der ikke
fordrede særlig Dygtighed. I Tiden omkring Krigsaarene gik Congrevetrykket
for bestandig ud af Kurs herhjemme, og af den engang saa højt beundrede
Kunst ere nu kun de to nævnte Trykforme tilbage som et synligt Monument
over en sindrig Opfindelse, hvis triste Skæbne det var at komme for sent til
Verden.

') Skønt det ikke staar i umiddelbar Forbindelse med disse Meddelelsers Øjemed, tor det an-
tages, at et Par Oplysninger om denne overordentlig dygtige Mands senere Virksomhed vil være
af Interesse. Althans var den forste herhjemme, der lagde sig efter at fabrikere Bogtrykfarvc som
Handelsvare; hans Forsog i denne Retning faldt saa heldigt ud, at de storre kjobenhavnske Bog
trykkere lovede ham deres fulde Stotte i Fremtiden. Det kom dog ikke videre end til Forsoget,
thi da det forst kobte Raamateriale var opbrugt, viste det sig, at Kilderne i Tyskland vare lukkede
for ham. De tyske Farvefabrikantcr ønskede ingen Konkurrence i Norden, og de brugte deres
Indflydelse saa eftertrykkeligt hos Fabrikanterne af Raamatcrialct, at Althans maattc opgive en-
hver Tanke om at gaa videre ad den Vej. Saa lagde han sig efter Støbning af Metaldele til Maski-
ner og Værktøjer og oprettede et lille Metalstoberi paa Christianshavn, som nogen Tid efter blev
forenet med Smedemester Baumgartens Maskinfabrik, der havde Lokale samme Sted. Da Althans'
og Baumgartens efter Datidens Forhold ret store Virksomhed paa Grund af manglende Drifts
kapital var siedt i Nød, Ukkedcs det Kompagnonerne at komme over Vanskelighederne derved,
at Althans' gamle Principal Berling laante dem de fornødne Midler. Det fortjener at fremdrages
som et smukt Trx-k hos Berling, at han ikke saa en Forretning i denne Hjælp; l^anet blev nem
lig ydet i Obligationer, og Berling stillede kun den Betingelse at faa det tilbagebetalt i de samme
Papirer. Da Ingeniør Burmeister senere traadte ind i Firmaet, fik Althans sin Kapital udbetalt, men
han var dog derefter i mange Aar knyttet til Forretningen som Regnskabsfører.

5*

Digitized by Google

BIDRAG TIL
DKN ÆLDRE BOGBINDERKUNSTS HISTORIE

fterføi.gf.ndf. beskedne Noter, der i Aarenes Lob crc foranledigede ved

X_j stadig Syssel med det store kongelige Biblioteks Bogskatte, bar jeg lier for-
søgt at knytte sammen som Tekst til nogle Billeder at interessante gamle Bind
Ira vor nationale Bogsamling, dels udenlandske og dels danske.

Bogbindenes kunstneriske Udsmykning har i Aai hundredernes Lob under-
gaaet store Forandringer. Det moderne Kunstbogbinderi arbejder med det dejlige
Skindmateriale, Indlægning. Haandforgyldning o. s. v. Der har været Tider, hvor
de rigt broderede Bind ansaas for de skønneste og kostbareste. Men forud for
Grolier og Majoli og det 16. Aarhundredes fransk-italienske Renaissance i Bog-
binderkunsten ligger der andre Moderetninger, der hævdede deres Plads selv ved
Siden af den nye Smag. National Forkærlighed og nationalt Snille gjorde sig og-
saa her gældende. Det er værd at lægge Mærke til, i hvilken Grad Tyskland lades
uberørt af den franske Bogbinderkunst lige fra det 16. Aarhundrede og næsten
indtil vore Dage, og hvor daarligt de tyske Bogbindere i svundne Tider have
evnet at efterligne de franske Forbilleder, naar der stilledes dem saadanne Op-
gaver. Haandforgyldningen synes at have haft en kort Blomstringstid ved det
sachsiske Hof omkring 1560 — 70, men ellers er det Blindtrykket med Plader og
Rouletter, der holder sig paa de tyske Bind gennem det 16. Aarhundrede. Denne
Kunst er en direkte Udvikling af den middelalderlige Bogbinderkunst, saaledes
som den praktiseredes i Europas Kulturlande allerede fra det 12. Aarhundrede.

I Stedet for Pap anvendtes da Træplader til Bogpermer, og disse forsynedes
allerede i den tidligere Middelalder med kostbare Beslag af ædelt Metal i kunst-
nerisk Arbejde, undertiden indlagte med Ædelstene; men omtrent fra det 12. Aar-
hundrede begyndte man at beklæde Træpladerne med Læder, som da kunde for-
synes med forskellige Prydelser ved Hjælp af Blindtryk. Det er et endnu uskrevet
Kapitel af Bogbinderkunstens Historie, Tiden før Begyndelsen af det 16. Aar-
hundrede; men utvivlsomt ville omhyggelige og omfattende Undersøgelser i de
større Biblioteker give interessante Resultater. F.n F.nglænder, Mr. W. H.J.Weale,
har i Aarevis indsamlet Materiale: Beskrivelser, Gnidebilleder og Originaler til
»National Art Library, South Kensington«, over hvilket Materiale han i 1894

AF H. O. LANGE

I

Digitized by Google

BIDRAG TIL DBN FXDRF BOGBISDERKirsSTS HISTORIE

21

udgav en meget værdifuld Katalog. ') Den endnu ikke udkomne første Del af
dette Værk skal sandsynligvis (thi der er ingen Fortale eller anden Oplysning i
Bogen) indeholde en historisk Indledning, der sikkert, om den ellers nogen Sinde
udkommer, vil give netop, hvad der hidtil savnes, en Bogbinderkunstens Historie
før det 15. Aarhundrede. I øvrigt ville alle store Biblioteker kunne yde væsentlige
Bidrag til Haandværkcts Historie paa enkelte Steder. Det kongelige Bibliotek har
for Eksempel en stor Række Bøger og Haandskrifter fra det gamle Klosterbibliotck
i Bordesholm i Holsten, af hvilke en hel Del kunne bevises at være indbundne i
Liibeck i Slutningen af det 15. Aarhundrede; Beviset leveres af de kasserede Tryk-
ark fra Lubeckskc Bogtrykkerpresscr, der cre klæbede paa Indersiden af Permerne.
Sandsynligvis have Bogtrykkerne dengang i Liibeck ogsaa været Bogbindere,
hvilket bevisligt var Tilfældet med den hollandske Bogtrykker Vcldener og andre
af de ældste Bogtrykkere.

Medens man oprindelig nøjedes med at forsyne Bindene med Rosetter, reli-
giøse Symboler, smaa Baand med Indskrifter som Maria, Jhesus o. lign., gik man
i Begyndelsen af det 16. Aarhundrede videre, idet man aftrykkede større sammen-
hængende Ornamenter og Billeder paa Bindet, i Reglen det samme paa Forsiden
og Bagsiden, ved Hjælp af Pladetryk; betydelige Kunstnere traadte her i Bog-
binderiets Tjeneste, og adskilligt af det, som Tidens Tand og Menneskenes Lige-
gyldighed har levnet os, fortjener at drages frem.

At Bogbinderne selv fremhævede saadanne Bind som smukt og godt Arbejde,
ses deraf, at adskillige Bind ere signerede med Bogbindernes Navne, saaledes som
to af de her afbildede. Paa den Maade er der bevaret en hel Række Navne paa
Bogbindere fra Begyndelsen af det 16. Aarhundrede, hvis Frembringelser vi kunne
prøve og glæde os over den Dag idag.

Disse Bogbindersignaturer stamme udelukkende fra Slutningen af det 15. og
Begyndelsen af det 16. Aarhundrede. Jeg har samlet en Del saadanne sammen fra
forskellige Kilder, hovedsagelig fra Weales fortræffelige Katalog, og af disse an-
fører jeg her en Del.

I Klostrene dreves ikke alene Bogtrykkerkunsten med Iver, men Kloster-
brødrene indbandt ofte selv deres Bøger og satte deres Stempel paa; Vidnesbyrd
herom haves fra St. Martins Klosteret i Wesel i Rhinpreussen og fra Brødrene
af det fælles Liv i Ghent; en Johannes Richenbach capellanus in Gysslingen synes
ogsaa at have været en Klosterbroder. Filers er Rhinlandene, Belgien og Holland
de Lande, hvor Bogbinderiet særligt florerede som Kunst. Familien Gavere talte
mindst 3 Bogbindere, hvoraf den ene virkede i Ghent (en Prøve paa hans Kunst
vil blive meddelt nedenfor). Bogtrykkeren Johannes Veldener trykte og indbandt
i Lowen 1476. I Antwerpen virkede Johannes Woudix i Tiden efter 1505. Af
tyske Bogbindere fra Slutningen af det 1$. Aarhundrede kan nævnes Conradus
de Argentina (Konrad fra Strassburg), Johannes Zulczpach (Sulzbach), Johannes
Hagmayer i Ulm, Ambrosius Keller, vistnok i Augsburg. En lubecksk Bogbinder
ved Navn Hintercoster har indbundet det kongelige Biblioteks Eksemplar af den

') Bookbindings and Rubbings of Bindings in tlie National Art Library South Kcnsington. II.
Cauloguc. London, 1894. 8*°. (Denne Bog eilerer jeg som Cataloguc).

Digitized by Google

22

INDRAG Tit DEN TI.DRI ROr.HIMthRKl.-NSlN HISTORIE

pragtfulde Bog A/7v; borarum canonicartim Lubic. fra 1478; han har i Blindtryk
stemplet sit Værk med »hintercoster hant dit« ; Bindet er sikkert fra samme Tid
som Trykket og frembyder overordentlig Interesse ved de anvendte Stempler,
der robe Paavirkning fra Venedig og derigennem fra Levanten.

Franske Bogbindere fra denne Tid kende vi ogsaa fra samme Kilder. Hemon
le l evre s Materiel blev overtaget af André Boule, som saa maatte fjerne sin For-
gængers Navn paa de Bind, der udførtes med dennes Flader, og trykke sit eget i
Stedet. Hn Bogbinder ved Navn Toussains Denis har udført Bindet til det konge-
lige Biblioteks Eksemplar af Hore inlemerate virginis Marit. Paris, Thuhnan Kervtr,
i.f)<). •) Det desværre ikke velbevarede Bind er fortræffeligt i Tegning, det har
desuden ciseleret Guldsnit, der dog næppe cr samtidigt med Bindet, samt brode-
rede Spænder. Ogsaa engelske Bogbindere fra samme Tid kende vi.

Brugen af Initialer og Bomærker som »Firmabetcgnelse* anbragte i Blind-
tryk paa det dekorerede Bind anvendtes ofte, og denne Brug holdt sig langt
senere; desværre er disse Mærker som oftest uoploselige og derfor ogsaa intet-
sigende for os. I mange Tilfælde foreligger ogsaa den Mulighed, at Mærket refe-
rerer sig til Stempelskæreren, der har komponeret og skaaret Rullen eller Fladen,
og ikke til Bogbinderen. Ved disse indledende Bemærkninger ville de efterfølgende
Prøver paa den her omtalte Tids Bogbinderkunst antagelig vinde i Interesse og
finde storre Forstaaelse. Originalerne til dem findes alle i det store kongelige
Bibliotek, og ingen af dem have, saavidt mig bekendt, været afbildede og be-
skrevne tidligere.

II.

Det første af de her afbildede Bind (Fig. 1) smykker den smukke lille Aldiner-
udgavc i S Si> af en Del græske Digtere, som udkom i November 15 17, indehol-
dende som Titelbladet angiver: Mus. ti opnsatltini de I {trone et IsauJro. Orphei
argonautica. FAusdem h\mni. Orpheus de lapidibus. Bindet, der utvivlsomt er noget
senere end Udgaven, maaler 16JX98 Mm., og er udfort i morkebrunt Kalve-
skind med Plade- og Blindtryk.

For- og Bagsiden ere forskellige, men hver af dem er delt i 3 Felter, omgivne
af Linier i Blindtryk. Midtfelterne ere ens; her se vi i Midten Jesus (? Maria) og
en fantastisk Fugl med Skorpionhale, paa begge Sider heraf 2 Drager eller Ba-
silisker.

Forsidens istc og 5die Felt ere identiske. Feltet deles i 2 ved en Stav, hvorom
der slynger sig et Baand. De rudede Felter indeholde smaa Fremstillinger af fan-
tastiske Dyreskikkelser grupperede i 2 vertikale Rækker ved en slynget Gren.
Uden om Feltet til hojre læses: | ob la ti dem \ xpi librttin hnnc \ rette ligaiti
irris de gattere. | (»Til Kristi Ære har jeg Joris van Gavere indbundet denne-
Bog rettelig«). Uden om Feltet til venstre læses: I deus det I nobis sud pace et \
post morta (sie) | vita eUrnå arne. | (*Gud give os sin Fred og efter Døden det
evige Liv. Amen«).

Bagsidens iste og jdie Felt ere ligeledes identiske. Det omgives af en Ramme
'i Hrunct, Manuel, V. p. 1616.

Digitized by Google

KIDRAG TIL DEN" f LDRt BOOBIMN K KUNSTS IIISTOKIh

af Planteornamenter, og det indre rudede Felt bestaar af lignende, men dog andre
Dyreskikkelser, som vi finde paa Forsiden; her skelnes Lammet med Flaget og
nogle af Dyrekredsens Figurer, de ere arrangerede ved slyngede Grene i 2 verti-
kale Rækker, som adskilles ved en Indskrift: ora pro nobis sanrla det genitrix.
(»Bed for os, du hellige Guds Moder.«)

Bindet er fortrinlig bevaret. Billederne og Indskrifterne staa klart og skarpt i
stærkt Relief. De grønne Baand,
hvormed Bindet kunde holdes
lukket, erc bortskaarne.

Bogbinderen, der har udfort
dette Arbejde, var altsaa efter
Bogens eget Vidnesbyrd Joris
van Gavere (dette er den flam-
ske Form for det latinske de
panere). Han horte til den oven-
for omtalte Bogbinderfamilie,
hvoraf to andre med Fornav-
nene Jacob og Anton ogsaa ken-
des. I det kongelige Bibliotek i
Haag findes et Bind udfort af
samme Mester; det er Angeli
Politiani opera. Ltigd. 1J2S.
Indskriften lyder her: Joris de
gauere me ligauit ln gandatto.*)
(»Joris van Gavere i Ghent har
indbundet mig.«) Hans Hjem-
sted har altsaa været den blom-
strende Handelsstad Ghent. At
en saadan Bogbinder ligesom
de gamle Bogtrykkere ikke al-
tid blev paa samme Sted, have
vi et Eksempel paa i hans Slægt-
ning Jacob, som efter at have vir-
ket i Nederlandene indtil 1528,
drog til F.ngland, hvor han slog sig ned i London; der træffes han endnu 1 535.*)

Af vor Joris van Gavere kender Weale endnu to andre Bind, og til hans Frem-
bringelser maa endnu føjes et Bind, der hidtil har gaaet under en falsk Etikette.
Det er et lille Bind, der er afbildet af Lempert;*) og horer til en Bog fra is 29.
Det er delt i 3 Felter, hvoraf vi i det midterste genkende indtil de mindste Enkelt-
heder Midtfeltet paa det her afbildede Binds For- og Bagside, medens det tredje
Felt er ganske identisk med Bagsidens første og tredje Felt. Kun det øverste Felt

') Weale, Catalogue p. 181, Xr, 371.
*) WeaJe, Catalogue p. 1 Hi , Nr. 572.

*) Bilderhefte zur Geidi. d. BiicherhandcK. Coln, 1855—66. Die Budibinderei. PI. 9. D.

2-1

BIDRAG Til. DF.N TXDRK KOOniNIU KKL NM"S lll>TO|!|P

er nyt. men i Stilen svarer det ganske til de lier afbildede Fremstillinger. Skønt
Bogbinderens Navn ikke findes, tager "jeg ikke i Betænkning at henføre det til
Joris van Gavercs Værksted, hvorvel Lempertz maaske af lokalpatriotiske Grunde
mener, at det er udfort i Koln.

Et i den første Halvdel af det 16. Aarhundrede meget yndet Monster paa
pressede Læderbind viser vort næste Billede (Fig. 2). Det er et Bind af den
Klasse, som man kunde kalde »Agern-Bind * efter det dominerende Motiv. Det

afbildede Bind, hvoraf des-
værre kun Bagsiden er beva-
ret, horer til Urasmi Rolero-
dam i de recta lathii gr,ecupie
sermonis pronuntiatione dialogus.
Paris i is ex o/f. Sin:. Colimri
lf2S. Det maaler 165 x
108 Mm. Feltet i Midten maa-
ler 95x63 Mm.

Det kongelige Bibliotek
ejer 3 andre Bind, der give 3
forskellige Variationer af den
samme Type.

/. Grammatica Rabbi Af<>-
scht Kimhi, iuxla Hebraismnm

per Sebastianum Munslerum
uersa. (Busil.) Apud Andream
Cratattdmm. (if)ji.

//. Jo. Oecolampadii Enar-
ratio in Evangelium Malthaei.
Basil. ij)6. 8".

I og II bære paa Bindets
Forside foroven et lille skraa-
delt Vaabcnskjold i Guldtryk
med en Bi og Bogstaverne C
og H (?) til højre, 2 Roser til
venstre. Oven over Skjoldet paa I er skrevet med Blæk: Cæso Hilbrandus Gro-
niqé. Fjeren har altsaa været fra Groningen i Holland.

III. Joannis Chrysostomi, t/uod mnlt.r quidem dignilalis, sed difjicUt sit episcopuni
agere, dialogi sex. Basil. apud Jo. Frobeuium 1 §2 $. S™.

Fn fjerde Variation af den samme Type viser et Bind, som afbildes af Lem-
pertz PI. 9. B. Del bærer Navnet Ham van Collen, om hvem vi vide, at han var
Stempelskærer i Koln. Det er i øvrigt sandsynligt, at det afbildede Bind er af
nederlandsk Oprindelse. Det er aabenbart, at dette yndede Monster kopieredes
paa mange Steder i den første Halvdel af det 16. Aarhundrede.

Det her afbildede Bind (Fig. 3) er mindre godt bevaret, men frembyder en
ikke ringe Interesse, da det giver os Bogbinderens Navn. Det hører til Bogen:

Digitized by Google

BIDRAG TIL DE* .f.l.DKF BOf.BISDtRKUSSTS HISTORIE 2$

Phibtiis JuJaa Altxandrini omnes qtur apud Gnvcos & Latinos extant, libri . . . Busi-
Itae per llenricum Petnim. (ij)S.)

I Stilen svarer dette Bind ganske til det allerede omtalte af Joris van Gaverc;
For- og Bagsiden ere ganske ens, og øverste og nederste Helt ere identiske. Navnet

Johannes Giilebert gentages altsaa 4 Gange. Bindet maaler 209 x 146 Mm. Denne
Bogbinder nævnes allerede af Dibdin i hans »Bibliographical Decameron< II,
p. 467, sammen med en anden nederlandsk Bogbinder fra Begyndelsen af det
16. Aarhundrede ved Xavn Ludoviats Bloc. Et Bind, hvis Dekoration efter Be-
skrivelsen maa være ganske identisk med det her afbildede, nævnes af Weale; 1 )
til et andet, omtalt sammesteds, er kun det større Felt anvendt, ikke Midtfeltet
») Cataloguc p. 164, Nr 509.

4

26

RtftRAG Til. OKS XXMr. »OCiWVIM RKl wr s MIM OHH

med Fuglemedaillonerne. Hvorfor Wcale henfører Mester Johannes Gvilebert til
Byen Briigge, fremgaar ikke af lians Tekst. At han cr fra Belgien er dog utvivl-
somt, og at han har arbejdet endnu i Aaret 1 5 ;8, er den her omtalte Bog et Vidnes-
byrd om; naar Weale som Tidsgrænser for hans Virksomhed sætter Aarene 1.167
og 1489, saa er det absolut urigtigt.

Ft Bind, ogsaa et brunt presset Læderbind, men af en helt anden Karakter,
gengives i hosstaaendc Afbildning (l ig. .|). Det omslutter M. Annti Lttcani </<•

bt-lb ch ili IJbri X. Aptui
5<7'. Gnphium Lagdum,
ir>4- Det maaler
171 x 109 Mm. Inden
for cn Kamme, dannet
af tredobbelte Linier i
Blindtrvk, findes et ene
ste stort Felt paa uox
70 Mm., der er frem-
stil let' ved Pladetryk. Vi
se der en Kvinde i fuld
Figur med Armene fol-
dede over Brystet frem-
stillet gaaende; Piede-
stalen, hvorpaa hun
staar, bærer Indskriften
h'ides (»Troen«). Hun
ser op til et Kors over
Skverne, ved hvilket
staar Meritum Chrisli
(Kristi Fortjeneste');
bagved over hendes
Skulder staar Ordet
Spt's (»Haabet«) og for-
an hende, forneden til
venstre, Ordet Charitas
(»Kærligheden«). Foran
hende findes folgende
Ord af Davids Salmer:
ln te ilue spe | tam w~> ron \ fnmLtr in \ eUrnmn, | in ttislilia | Ina libera \ tne & fri
I pe m. Psnl \ 70 \ (I vor Bibeloversættelse Salme 70. r— 2: * Herre! Jeg forlader
mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig. Red mig ved din Retfærdighed
og udfri mig*). I det nederste Hjorne til hojre se vi Bogbinderens Mærke med
Initialerne J. P. Ln smal Bort bærer folgende rundtom lobende Indskrift, delt ved
Hjørnerne ved Rosetter: Qtwtiam in \ lt speravil Ubtrdbo \ ennt pntieg \ am evm
qi'o-&c. Psal. 90 (Salme 91, 14: »Efterdi han haver Lyst til mig, saa vil jeg udfri
ham, jeg vil ophøje ham, thi o. s. v,«).

Digitized by Google

BIDRAG TIL DEN Xl-DRE BOGRIVDKRKUNSTS HISTORIK

27

Bagsiden er ganske identisk med Forsiden; der findes Spor af smalle Læder-
baand, hvormed Bogen har kunnet bindes sammen.

Billedet røber en Kunstners Haand baade ved Komposition og Udførelse.
Naar det er udført, kan ikke bestemmes med nogen Sikkerhed; det er dog utvivl-
somt en Del yngre end de her omtalte Bind og maa snarest henføres til det 16.
Aarhundredes Midte. Fn Bog fra 1547 nævnes afWeale') som ifort et med dette
ganske identisk Bind. Weale beskriver sammesteds (Nr. 432 & 433) et Par andre
Bind af samme Mester J. P., som begge udvise et stort Felt med kvindelige Fi-
gurer og Indskrifter; de høre til samme Smagsretning som det her afbildede.
Weale formoder, at Bindene ere udførte i Lowcn, hvorom dog positive Vidnes-
byrd savnes.

At et Bind som det her beskrevne faldt i Tidens Smag, ses bedst af, at det
blev kopieret, ligesom det ovenfor blev paavist med Hensyn til »Agern ^-Bindene.
Det kongelige Bibliotek ejer en lille Bog: Detectio tmgariun Ltitheri . . . /•'. Joattne
Bunderio Autore. Louanij Ex officinet Bartholomei Grauij 1 jji. <S ,V0 , hvis meget
slidte og medtagne Bind viser en slavisk Kopi af Mester J. P.'s Bind og det der
anvendte Pladetryk; den eneste Forskel, naar man ser bon fra, at Kopien i Klar-
hed og Værdi staar tilbage for Originalen, er, at Ordet Charitas staar i det nederste
Hjørne til højre, medens Bogbinderens Mærke med Initialerne J. B. staar i nederste
Hjørne til venstre. Af dette Bind kender Weale 2 Gentagelser paa Bøger fra 1 $41
og 154^'); han tror, at de ere udførte i Antwerpen.

III

I det følgende skal der meddeles et Par Notitser til den ældste danske Bog-
binderkunsts Historie. Den ældste danske Bogbinder, der kendes ved Navn, er
Vilhelm Bogbinder, der 1496 nævnes som Medlem af Jomfru Mariæ Psalters Broder-
skab, og som maaske er identisk med den Bogbinder Vilhelm, der 15 10 og 151 1
indbandt 2 Bøger for Kristine, Kong Hans' Dronning'). Utvivlsomt har man i
Klostrene herhjemme indbundet Bøger i det 15. Aarhundrede ligesom i andre
Lande, og i det kongelige Bibliotek findes et Bind, der sandsynligvis er udført i
et dansk Kloster.

Haandskriftet Ny kgl. Saml. Nr. i). i No er et Bergamentshaandskrift, der
indeholder et latinsk teologisk Skrift Compendium tlteologicw veritatis. Bogens Ko-
lofon udsiger, at den er skreven af Broder Johannes, medens den højærværdige
Fader Hr. Peder var Abbed i Vitskøl Kloster. Bogen har utvivlsomt hørt til
Klosterets Bibliotek. Den er indbunden i et brunt Læderbind, hvis pressede Orna-
menter nu ere meget stærkt udviskede. Begge Messingspænderne ere velbevarede,
og de bære Indskriften Abbas Henricus j me reslituit.

Denne Sætning frembyder Vanskeligheder for Forstaaelsen, men den maa
sandsynligvis oversættes: »Abbed Henrik har gjort mig istand«, hvorved nærmest

') Cataloguc p. 200, Nr. 454.
*) Caulogue p. 201, Nr. 435.

*) Se C. Nvrop, Bidr. til d. danske Boghandels Hist., I, p, 58- 59 og p. 65.

4*

28

fefORAC TIL DEK r.ll>Kf RO(.Hl\l>lRKl. NSTS HISTORIK

maa tænkes paa Indbindingen. Bogen er vel sagtens skreven under den Abbed
Peder Andersen, der omtales 1 392. thi Skriftkaraktcren torin der at tænke paa den
anden Abbed Peder i Vitskøl, Peder Gylboe, der levede for 1 520. Den Abbed
Henrik, der har ladet Bindet og Spænderne udfore, er utvivlsom Henrik Christen-
sen, der blev Abbed 1193 '). Bindets Stil passer godt til den Tid. Det synes ikke
at have været ualmindeligt at forsyne Bøgers .Messingspænder med Inskription ;
desværre ere de fleste Spænder paa Boger fra Tiden omkring Aar 1 500 gaaede
tabt, oftest vel afrevne ved Vold og Magt. Det kongelige Bibliotek ejer en præg-
tig Foliant i presset Læderbind, hvori der rindes Albertas Magnus de animalibus.
l 'enetiis per Johannem et Gregoriinn de Gregoriis, iJ9f, og Albertas Magnus detjuatnor
coequeuis et de homine. Venetiis, Simon de Luere, ijyS. Bindets 2 velbevarede Mes-
singspændcr bære Indskriften I.iber d. tilgri \ F.gberti harletn ( Hr. Magister Kgbert
fra Harlem's Bog*). Her angiver Spændeindskriften Bogens Ejer, medens den paa
Haandskriftet fra Vitskol nævner Navnet paa Bogens Velgører.

Ft andet Vidnesbyrd om Bogbinderkunstens Udøvelse i et dansk Kloster for
1500 haves for Skovklosters (Herlufsholms) Vedkommende ved Næstved, lit
Samlingsbind indeholdende trykte latinske grammatiske Haandboger.og af hvilke
nogle nu findes særskilt i det kgl. Bibliotek, havde bag i en haandskreven Notits,
hvori der paa Latin fortælles, at denne Bog første Gang blev indbunden 1493 og
anden Gang 1499, da af Broder Tidikinus, den samme, der 1508 blev Abbed i
Klosteret. Allerede Bruun har aftrykt denne Notits i Aarsber. og Meddel, fra d.
st. kgl. Bibi. I, 53—54 efter en Afskrift af Langebek. Originalen findes bag i
Matheus Herben, Dyasinthttiea, s. 1. & a. 4' 0 .

I øvrigt ligger det i Sagens Natur, at det kun er sparsomme Rester af den
danske Bogbinderkunst fra disse Tider, der have modstaaet Tidens Tand. Bog-
produktionen var lille og Boger kostbare; Reformationstidens Literatur er slidt
op allerede tidlig paa nær de faa, ofte defekte og daarligt bevarede Eksemplarer,
som Bibliotekerne gemme som nationale Skatte. Det er kun yderst faa af disse,
der endnu bære det originale samtidige Bind, og disse ere da dels saa ramponerede
og dels saa tarvelige, at de ikke kunne komme i Betragtning i denne Sammen-
hæng. Her skal kun fremdrages et Par Bind, der omkring Aarcne 151 3—1 517
ere udførte maaske for Domkapitlet i Roskilde. Dette Domkapitel var paa denne
Tid virksomt for at skafte Stiftet trykte liturgiske Boger i Stedet for de gamle
haandskrevne. I 151 3 trykkede Poul Refli Kjobenhavn, som kort Tid i Forvejen
havde erhvervet Matthæus Brandis' Bogtrykkermaterie], en Haandbog for Præster
Manuale Curatorutn sectmdum usum ecclesie Rosckildensis i Kvartformat. Det ene af
de to i det kongelige Bibliotek bevarede Hksemplarer har endnu det originale
samtidige Bind, hvorom hosstaaende Afbildning (Fig. 5) giver en Forestilling.

Det er et brunt presset Læderbind, der maaler 198X 1 34 Mm. De indpressede
Ornamenter staa svagt og udvisket, til Dels vel fordi Permerne bestaa af Fgeplader.
For- og Bagsiden ere ens. Hver Side viser et ved vertikale Linier tredelt Midtfelt,
adskilt ved Linier fra en omløbende Bort; saavel denne som de tre Dele i Midt-

*) Daugaard, De danske Klostre p. 574. — Haandskriftet og Bindet omtales i Danske Magazin.
I, p. 199-201.

niDRAG TIL DEN .ELDRR ROr.BISDERKUNSTS HISTORIK

29

feltet crc prydede med Vaabcnskjolde og Rosetter, der gentage sig i samme Orden,
og som sandsynligvis ere fremstillede ved Hjælp af en Roulette. De følge i denne
Orden : Det danske V'aabcn med de j Lover, det svenske Vaaben med de 3 Kroner,
det norske Vaaben med Loven, det vendiske V'aabcn med Griflen, en stiliseret
Blomst og en Rose. Ornamenterne ere unøjagtigt og ubehjælpsomt paatrykkede.
Spænderne ere tabte.

Men dette Bind faar ferøget Interesse ved Bindet paa det ene af det kongelige

fil? $•

Biblioteks Eksemplarer af Breviarmm Røschildense, som Biskop Lage Urne og Dom-
kapitlet i Roskilde lod trykke i Paris af Jehan Philipp] 1517! Oktavformat. Dette
Bind (17OX 112 Mm.) viser os et tredelt Midtfelt omgivet af en Bort, der svarer
ganske til Borten paa det nys omtalte Bind. Nøjagtige Udmaalinger have vist, at
Ornamenterne, der følge i den ovenfor angivne Orden, maa skyldes den samme
Roulette, og Bindet maa uden Tvivl være udgaaet fra samme Værksted som den
anden Roskilde-Bog. Det naturligste vil i dette Tilfælde være at antage, at Bindene
skyldes en af Domkapitlet antagen Bogbinder, der indbandt Bøgerne, inden de
sendtes ud i Verden; han har sikkert været bosat enten i Roskilde eller i Kjøben-

Digitized by VjOOQle

MDRAG TIL OIN .tlORF HOr.msiDF.RkVNSTS HISTORIK

havn, ja, Tanken ligger ganske n.er, at der er bleven kaldt en Bogbinder til Ros
kilde for dette Arbejde, ligesom Biskopper og Domkapitlcr indkaldte Bogtrykkere
for at trykke liturgiske Boger, og Frederik III. indkaldte franske Bogbindere for
at indbinde Bøgerne i hans nyoprettede kongelige Bibliotek. Dog dette maa ikke
tages for andet og mere end en for dens Ophavsmand tiltalende Formodning.

Fw det i 6. Aarlnmdredes Midte kendes af Xavn nogle Bogbindere: Tvskeren
Paul Knoblauch og Franskmanden Antoine Maillet. der indkaldtes 1550 for at

indbinde Christian den III. s danske Bibel. Kontrakten med Knoblauch, der var
Boghandler og Bogbinder i Liibeck, er bevaret '). Han lik 2 Mark for hvert Bind
til denne svære Foliant. Fn dansk Mand var Bogbinder Niels Povlsen, der 1559
blev Hof bogbinder (Nyrop, anf. St.). Her skal omtales et Par Bind fra en kjøben-
havns!: Mester, hvis Navn ikke kendes, og som vi foreløbig kun kunne betegne
ved Initialerne M. P., der findes i hans Bomærke paa Bindene.

Det ene Bind (Fig. 6) pryder folgende Skrift af Philip Melautliott: Das die Ffir-

') Trykt i KirH-liist. Saml. II. p. — 4. Smlun. Bruun, Aarsberttn. <>^ Meddel, fra det store
kpl. Bibi. II, p. 445-44; Nyrop, Btdr. til d. danske Boghandels Mist. I. p. 109.

F.n. 6.

Digitized by Google

BIDRAG TIL DEN ÆLDRE BOGBINDERKUNSTS HISTORIK

sten ans Gotles betulh und gebot schuidig sind, bey tren vnterthanen abgbtlerey, vnrechte
GotUs dunst vnd falsche lehr abzuthun etc. verdeutschet durch Georgium Maiorem.
IVittemberg i S-}0. 4™. Bag i findes et Par andre Smaaskrifter fra samme Tid ind-
bundne. Bindet er ypperligt bevaret med Beslag og Spænder. Det maaler 19x21
Centimeter, og For- og Bagside ere ens. Det er udfort i brunt Kalveskind.

Den yderste Bort er udfort med en Rulle med det danske Vaaben, Kjøben-
havns Vaaben og en Medaillon med Erasmus fra Rotterdams Portræt; i den finde
vi ogsaa Bogbinderens Bomærke med Initialerne M, P.; over Medailloncn med
Kjøbenhavns Vaaben læses Aarstallet 1542. Midtfeltet dannes af en lille, ganske
fint udført omlobende Bort, der imidlertid er paatrykt temmelig kejtet med en
Rulette. Der fremstilles en Jagtscene, hvor et Par Ræve (?) forfølges af Bønder
med Plejle og River samt Hunde, desuden ses 3 Vaabenskjolde, hvoraf det enc
viser det danske Vaaben. Dette Felt er bedst udført paa Bagsiden. Hjørnebeslagene
ere gennembrudte, og Hullerne synes at have været fyldte med en blaa Pasta,
der har dekoreret stærkt.

Det andet Bind, der, som det vil fremgaa af Beskrivelsen, er udgaaet fra samme
kjøbenhavnske Værksted, hører til Bogen: A. Gellii Itiailetitissimi scriptoris, Kortes
Atticae. Celoniae, Optra et impensa Joannis Soleris Anno if)). Mense Septembri 8"\
Dette Bind (137x98 Mtn.) er ligeledes udført i brunt Kalveskind; For- og Bag-
side ere ens. Yderst se vi den samme 2 j Mm. brede Bort som paa det foregaaende
Bind, udført med den samme Rulle. I Midtfeltet genfinde vi Bogbinderens Bo-
mærke i mindre Størrelse. Bindet er vel bevaret.

Der er ikke Tvivl om, at omhyggelige Undersøgelser ville bringe andre lig-
nende Oplysninger for Dagen om de gamle Bogbinderes Virksomhed. Maatte
disse Noter henlede Bogclskeres og Bogsamleres Opmærksomhed paa de gamle
ofte oversete Bind.

1

AFDØDE DANSKE BOGHAANDVÆRKERE

VIII

HANS PETER HASSEN

fadt i Kjobenluvn åen :o. Dcamkr iS:g. JoJ saiumwtcife ifcfl iH November iKg^

Xylograf Rimfri egne Elever c re for længst begra-
vede. Den sidste. Jims Baisser Dahl, dode samme
Aar som Hemieberg, den jo. December 1895. Hans
mange gode og ærlige Arbejder som Træskærer burde
egentlig have skaffet ham en selvstændig Plads blandt
Bogvennens sm.u Eftermæler.

Den Mand, hvis Navn og Portræt staar over disse
Linier, var omtrent jævnaldrende med l : olk, der op-
lærtes hos Flinch, men han blev forst Xylograf efter
at være udlært som Urmager. Han begyndte i Kitten-
dorff & Aagaards Værksted, særlig under Hennebergs
Vejledning. Oplagt og lærenem, som han var, blev
han hurtig en Hink Tra.-sk.vrer. saa han allerede i
1854 var færdig til at rejse udenlands. Paa Værkstedet i Hetliggejststræde, hvor
det — som tidligere berørt i Bogvennen — gik lystigt til. passede han ganske.
Hans muntre Sind og lune Vittighed faldt udmærket i Traad med den her-
skende Tone. Tilmed havde han en Evne for let karikerende Tegning, der
ogsaaa har baaret Frugt i cn Kække ganske su.aa raderede Portrætfigurer af
kjobenhavnske Originaler, som han ved den Tid ud forte.

I Tyskland sogte han forst til Dresden og skar der liere Tegninger af Ludwig
Richter for Xylograf Gaber, men efter en lille Tid slog han sig ned i Leipzig,
hvor han arbejdede for Kretzschmår, og derefter etablerede sig sammen med en
Slægtning og Kollega Katme. Senere fortsatte han Virksomheden alene, indtil
han i Krigsa.mt 1864 bestemte sig til at bryde op og bosætte sig i Kjobenhavn.

I Leipzig udviklede han sin specielle Evne for Portrættet; forst ved at skære
efter Kobberstikkeren Neumanns den Gang eneherskende Portrættegninger paa
Træ. Senere forsogte han sig selv som Portrættegner i Neumanns faksimile
Maner, og efter sin Hjemkomst blev han en meget sagt og hojt vurderet Mand
som Portrætxylograf. Hans bedste Portrætter hidrøre dog utvivlsomt fra Leip-
zigertiden og de forste Aar herhjemme. Den Lethed, hvormed han anslog en
Lighed tilligemed Opgavernes Mangfoldighed forte ham ind i en noget massiv
Behandling, der ikke var af det gode. Fra Slutningen af Tresserne stamme en
Række smukt og kærligt skaarne Smaabilleder til de Richardt- Rodeskc Borne-
boger. Ved samme Tid fik han Forbindelse med flere Forlag i Stockholm, for
hvilke han i de efterfølgende Aar var stærkt beskæftiget. Svenskerne tegnede

Digitized by Google

U IHIUt DANSKt BOCjHAANDV.l kkkki-

mere ekstra moderne end vore Kunstnere og forlangte tonede og effektfulde Hil-
leder, og Hansen tilfredsstillede i en Række af Aar Fordringerne. 1 Midten af
Halvfjerdserne var han stærkt optaget i alle Retninger; Træsnit af ham og fra
hans Værksted findes overalt i den Tids Bøger. Ogsaa til »Illustreret Tidende«
og senere til »Ude og Hjemme« skar han adskilligt, især Portrætter. Fra 187.}
stammer det store, smukke Træsnit, han udførte for Kunstforeningen efter Otto
Haslunds Tegning : »Køer ved en Bondegaard«.

H. P. Hansen besad ualmindelige Evner som Træskærer. Hans Streg var ren
og klar og hans Træsnit lette at trykke. Under Pres af Travlhed og Landets
smaa Priser blev hans Teknik undertiden lidt grovkornet, men i sine bedste
Arbejder — og de ere mange — var han en dygtig og energisk Fortolker af den
Tegnings Karakter, han havde under Hænder. Hans lange Livs flittige Arbejde
fylder stærkt og fyndigt i den beskedne Afdeling, som dansk Træskærerkunst
kan gøre Krav paa at fylde i den hele frodige evropæiske Udvikling i Begyndel-
sen af dette Aarhundredes sidste Halvdel. F. H.

IX

HANS HEINRICH FERDINAND WICHMANN

født i Brede ved Lyngby den 24. Juni 1813, død i Kjobcnhavn den 23. Februar 1899

Adskillige af os ældre vil med en Blanding
af Ærbødighed og Højagtelse tilsat med et
muntert Smil erindre den Mand, hvis Navn
staar over disse Linier. Jeg, der har tilbragt
fem af mine Ungdomsaar paa hans Værksted i
Klareboderne, hvor min Plads var lige ved Si-
den af hans Arbejdsplads, har sikken saa godt
som nogen Rede paa Mandens Virksomhed,
hans Dygtighed, retskafne Tænkemaade og ori-
ginale Væsen, og skal efter Opfordring søge at
V W opfriske nogle af mine Erindringer om ham og

hans Gerning. Som mango af Datidens Haand-
værkere havde Wichmann, efter sin Læretid
hos Falck i Kjøbenhavn (1828—33), *6t sig en
Del om i Verden i sine Svendeaar, naturligvis
uden Hjælp af Stipendier. Han havde arbejdet i Berlin, Wien og andre tyske Byer
(1837 -42) samt i Paris, London (1842—44) og sluttelig i Kristiania; fra sidst-
nævnte By hjembragte han sin trofaste Hustru. Hans Oplevelser og Iagttagelser
fra disse fremmede Lande fortalte han gerne, naar Lejlighed gaves, til Nytte og
Morskab for os yngre. Ved første Møde med Wichmann fik man Indtryk af en
Mand, der havde gaaet en haard Skole igennem og endnu havde mange Bekym-
ringer at kæmpe imod. »De har vist døjet meget i Deres Liv?« ytrede en Gang
Professor Schiern til ham. »Aa ja, ligesom de fleste andre«, svarede Wichmann,
og værre var det sikken heller ikke. I alle Tilfælde mindes jeg ikke, at han har

5

AFDØDE TMNMØ BOGlHAMHV VXkhFtl

omtalt andre Genvordigheder end saadanne, som den Gang hørte med til Livet
i den Stand, han tilhørte. Men det var ikke alene Mandens Ydre. der ledede
Tanken hen paa haardc Prøvelser, hans Væsen og Tale var til daglig ogsaa den
bekymrede Mands, i øvrigt vare begge Dele ens enten han stod over for sine
underordnede eller overfor en Kunde, og hans Udtryk virkede hyppigt i høj
Grad overraskende ved Hensynsløshed og Foragt for Formerne. Ytringer som:
»Saadanne Narrestreger har vi ikke Tid til eller »Ja, nu maa De bestemme
Dem, for jeg har andet at bestille«, kunde let falde for; men mærkværdigt nok
bleve Folk sjældent rigtig vrede, men indskr.vnkede sig til at gaa med en Und-
skyldning for den Ulejlighed, de havde forvoldt. Wichmann hentede dem dog
i Regelen tilbage ude fra Trappen, og man blev uden Vanskelighed forsonede,
hvorefter Forhandlingerne fortsattes i normal Forretningstone. Wichmann leve-
rede første Klasses Haandarbcjde, og dette bar altid Præget af Soliditet, Smag,
Elegance og dadelfri Udførelse saavel af selve Bogen som af den sparsomme
Dekoration, kort sagt en Udførelse, som man ikke var vant til at se. Naar hertil
kommer en høj Grad af Paalidelighed, Ordholdenhed og Hæderlighed i alle For-
hold udadtil, forenet med Retfærdighedssans og Fordragelighed lige over for sine
undergivne og sine nærmeste samt Gemytlighed i Omgangen med sine Kolle-
ger, saa vil det forstaas, at man efterhaanden lærte at overhøre en affejende Be-
mærkning. Jeg mindes, at Chefen for den Gyldendalske Boghandel, hvor jeg som
Lærling ofte havde Ærinde, en Gang trak mig hen til Skabet, hvor de indbundne
Bøger havde Plads, og viste mig et Fksemplar af Mynsters Prædikener indbundet
af W. i fransk Kalveskind med blinde »Kvadrater«, paa Ryggen ophøjede Bind
med kraftige Guldlinier, og anbefalede mig at efterskole en saadan Dygtighed.

Den Gang beskæftigede Kunsten sig kun med Bogbinderiet, naar det drejede
sig om komponerede Shirtingsbind, og Bogbinderen selv havde ingen Lejlighed
til at nyde kunstnerisk Uddannelse, thi den elementære Tegneundervisning paa
Kunstakademiets Aftenskole kunde jo ikke bibringe Fieverne nogen selvstændig
Tænkning eller Kunstforstand. Som Følge heraf vare Fordringerne til den ydre
Bogdekoration ikke ret store, skønt altid en hel Del større end til den indre Ud-
styrelse. Man havde dog lært at forlange en dadelfri Udførelse af Haandarbejdet,
og denne Fordring var det Wichmanns Ære og Lyst at tilfredsstille. Man kan
derfor let forestille sig hans Ærgrelse, da det ved Bedømmelsen af hans Arbejder
paa Industriudstillingen 1872 hed sig, at den tilkaldte Fagmand erklærede hans
omhyggelig og akkurat udførte haandforgyldte Rygtitler for at være trykte i
Forgylderpresscn.

Det vakte oprigtig Sorg og Deltagelse, da man erfarede, at hans Syn efter-
haanden svækkedes og til sidst helt udslukkedes, saa han med Udgangen af 1877
maatte fratræde Ledelsen af den Forretning, han havde grundlagt 1852. Denne
Tilskikkelse har sikkert været tung at bære for den arbejdsomme Mand, der
maatte henleve en lang Aarrække i Uvirksomhed, i hvilken han dog havde den
Lykke at blive plejet trofast og omhyggeligt af sine nærmeste.

Imm. Pttostn.

Digitized by Google

SÆTTEMASKINSPØRGSMAALETS LØSNING

Af EMIL SØRENSEN

Blandt alle de Virksomheder, af hvis Samarbejde en trykt Bogs Fremstilling
afhænger, har Satsteknikken ydet den sejgeste Modstand mod de mekaniske
Hjælpemidlers Indtrængen. Der er i de sidste to Menneskealdere fremkommet
flere Hundrede Forslag til Sættemaskiner, med hvilke det tilsigtedes at skaffe en
Trykform af bevægelige Typer hurtigere og billigere end ved Haandsats. Mekan-
ismer fra de forskelligste Omraader, fra Jacquards Vævestol til Morses Telegraf-
apparat, ere forsøgt overforte paa Satsteknikken, Typernes Vandring er bleven for-
ceret ved Hjælp af Elektriciteten eller helt undgaaet ved, at de ere blevne støbte
i samme Øjeblik, Satsen skulde fremstilles. Men ingen af alle disse Opfindelser
har formaaet at efterligne endsige besejre den tilsyneladende saa ligefremme Sats-
teknik. De fleste ere ikke naaede videre end til at blive patenterede og fremviste
i Mode!, andre ere blevne prøvede en kort Tid, for derefter som ubrugbare at blive
satte til Side; kun nogle faa Konstruktioner have vist sig at være i Besiddelse af
Levedygtighed og faaet en til Tiden og Nytten svarende Udbredelse, dog uden at
tilføje den gamle Haandteknik nævneværdig Skade. Til disse faa heldige høre
Hattmleys, Kastcnbeins og Henry Burrs (»Empire *) Sættemaskiner, der alle ere byg-
gede over det samme Grundprincip, og Thornes Sætte- og Aflæggemaskine, hvis
Konstruktion i det væsenlige falder sammen med Chr. Sørensens »Tacheotyp«
fra Fyrrerne. Skønt Opstablingen af Typer under heldige Omstændigheder og
ved Hjælp af en øvet Betjening kan forceres til det fire- eller femdobbelte af, hvad
en dygtig og flittig Haandsætter er i Stand til at udføre i det samme Tidsrum, har
Sættemaskinernes Betydning i økonomisk Henseende hidtil været forholdsvis
ringe. Ikke alene andrager Anskaffelse, Vedligeholdelse og Betjening store Sum-
mer, men Maskinernes Arbejdsevne er saa usikker, at Maskinsatsen i mange Til-
fælde kan blive langsommere og dyrere end Haandsatsen. Den fintfølende Me-
kanisme kommer saare let i Uorden ; den mindste Forandring i Typelegemernes
Overflade, hvad enten denne skyldes Temperaturens Omskiftelighed eller et Støv-
gran, er nok til at bringe Standsning. Navnlig i det afgørende Øjeblik, da Typer-
nes »Udslagning« finder Sted, det vil sige, naar de fra Typebcholderne skulle glide
gennem Ledningsrenderne til det fælles Samlingssted i Vinkelhagen, nægter Aab-
ningsmekanismen hyppig at gøre Tjeneste. Følgerne heraf ere dels Tidsspilde i flere
Minutter ad Gangen, dels brækkede Tvpcr, naar Standsningernes Aarsa« skal fjer-

i*

SrrTFMANKINSPORC.SMAALFTS LOSNING

nes. Thorncs Maskine udmærker sig særlig i denne Henseende. Ved mine Besøg
i den forløbne Sommer paa engelske Trykkerier, hvor disse Maskiner benyttedes,
saa jeg baade foran og bagved Maskinerne hele Haandfulde brækkede Typer, der
vare Biproduktet af henholdsvis Sætterens og Skriftpaafylderens Arbejde for den

Dag.

Til Sættemaskinernes Mangler horer ogsaa, at de endnu ikke ere i Stand til at
frembringe en færdig Trykform; indtil for kort Tid siden vare Opfinderne endog
saa overtydede om Umuligheden af en praktisk Losning af denne Side af Opga-
ven, at der ikke blev gjort Forsog derpaa. Kun den letteste Del af Satsteknikken,
Typernes Sammenstilling til Ord, kunne Maskinerne paatage sig; til Inddelingen
i nøjagtigt lige brede Linier — i det tekniske Sprog kaldet Udslutningen - er der
først i de sidste Dage blevet gjort Forsøg paa at konstruere selvvirkende Apparater.
En ny amerikansk Sættemaskine, »The Cox Selfspacing Typesetting Machine«,
der fremkom i 1896 er den første, der, som Navnet siger, har automatisk vir-
kende Mellemrumstyper. Disse dannes ved, at et spatietykt Blybaand bøjes i Bølge-
form mellem to smaa Tandhjul og afskæres i passende Længde i det Øjeblik, Mel-
lemrumstyperne skulle bruges. Vinkelhagen justeres én eller flere Cicero bredere
end det virkelige Format, og naar Siden eller Spalten er sat, presses hele Satsen
sammen til den nøjagtige Satsbredde. Fra et typografisk Standpunkt kan der gøres
adskillige Indvendinger mod den praktiske Benyttelse af en saadan elastisk Sats.
Henry Burrs »Empire« er i Sommer bleven ombygget og forsynet med et Appa-
rat, der ved Hjælp af kileformigc Mellemrumstvpcr skal kunne slutte automatisk
ud, men man var endnu ikke saa vidt med Forsøgene, da jeg besøgte Selskabets
Udstillingslokale, at jeg kunde faa det at se. Endelig har en Del nye Varianter af
Amerikaneren IVestcotts Sættemaskine fra 1876, til hvilken Maskinen selv støber
Typerne i det Øjeblik, Satsen skal fremstilles, ogsaa faaet Udslutteapparater. Af
denne særlige Retning har jeg kun set én, »The Lanston Monotype«. Manuskrip-
tet overføres her først paa en Slags Skrivemaskine, der ved Perforering gengiver
de enkelte Skrifttegn paa et Papirbaand. Naar Sætteren er nær ved den antagne
Formatbredde, lyder en Cycleklokke, og en sindrig Regnemekanismc paa Maski-
nen viser, hvor stort et Mellemrum der behøves mellem hvert Ord, for at Lini-
erne kunne være nøjagtig udsluttede. Et Tryk paa den til Enheden svarende Tan-
gent sikrer Satsens ensartede Udslutning. Efter at hele Manuskriptet er overført
paa det perforerede Baand, flyttes dette over paa Støbemaskinen, der saa automa-
tisk udfører Linierne i enkelte Typer. Maskinen funktionerede ikke godt, da jeg

1 Cox Sættemaskine er bygget over det samme Grundprincip som Sorensens og Thorncs Sætte
og Aflæggemaskiner, men modsat disses Losning af Aflægnmgsopgaven samtidig med Sætningen,
er Aflæggeapparatct hos Cox fuldstændig skilt fra Sættec\ Underen, og skal saaledes med én Mand
til Betjening kunne forsyne 5 Sættemaskiner med Skrift. Da Sætte- og Udsluttcapparatct kun kræ-
ver én Mands Hjælp, menes den at blive fordelagtigere end Thornes, der i det hele forlanger tre
Mands Arbejde. Der blev dannet et Selskab til Oprindelsens Frugthargorelse, men da dette ikke
kunde virke uden at krænke Thornes Patentret, blev der dannet et nyt, stort Selskab »The U ni type
Company«, som kobte Cox 1 Oprindelse og Thorne Selskabets Patentret og Fabrikker. Det var Me
ningen at bygge en hel nv Maskine, »The Unitvpe«, i hvilken begge Systemers Fortrin skulde for-
enes. Sideti !.S«)K er der ikke hort niere om dette Projekt.

Digitized by Google

S.tTTtMASKINSI'ØRGSMAALtTS LØSNING

saa den i Virksomhed, men den var ogsaa lige pakket ud, og det blev i Forvejen
sagt, at den endnu ikke egnede sig til Fremvisning.

Skønt Antallet af Opfindelser til Fremstilling af Sats ad mekanisk Vej, som
ovenfor bemærket, er overordentlig stort, maa det praktiske Resultat siges at være
ringe. Allerede Sammenligning mellem Chr. Sørensens geniale Opfindelse og
Thornes ny og meget beundrede Maskine godtgør, at de sidste halvhundrede Aar
kun har bragt Ideens praktiske Gennemførelse et meget lille Skridt nærmere til

Fig. i. Mcrgcnthalers Satsstobningsmaskine >The Linotype«.

Maalet. Og Fagfolk nære vedblivende Tvivl om, at det nogen Sinde vil lykkes at
konstruere et sikkert arbejdende Apparat, der med bevægelige Typer kan fremstille
færdige Trykforme, og dermed paa visse Omraader overflødiggøre Haandsætteren.

I Begyndelsen af Firserne begyndte en tyskfødt Uhrmager i Baltimore, Ottmar
Mergen thaier 1 , at sysle med Konstrueringen af en Sættemaskine efter et helt nyt
Princip, nemlig det, at støbe Satsen i fulde Linier, og Erfaringen har vist, at der ad
den Vej kan naas til et praktisk Resultat. Opfindelsen af Satsstøbningsmaskinen
skyldes hverken et Tilfælde eller en lykkelig Indskydelse; den er Resultatet af en
genial Mands ihærdige Forsøg i forskellig Retning, men alle hvilende paa den
1 Mc-rgenthaler døde i Baltimore en af de sidste Dage i Oktubcr 1^99. 4; Aar gammel.

J8

SJETTEMASXINSFeiG&HAALETS LØSNING

Forudsætning, at Satsen skulde støbes i Linier. Der gik adskillige Aar, inden
det lykkedes Mergenthaler at finde den endelige Form. De første Forsøg vare
endda vel langt til Siden; han prøvede nemlig paa at danne en Støbeform ved at
præge Staalstempler enkeltvis i en blød Masse, hvis Hovedbestanddel var Papir,
og naar en hel Side var præget, da at støbe fra den dannede Matrice ved en Ste-
reotypiproces. Helt bortset fra Umuligheden af en Trykform, i hvilken der ikke
kunde ændres, svarede Resultatet ikke til, hvad man i vore Dage
fordrer af en Sats; Typerne holdt daarlig Retning, Trykfladen blev
ikke aldeles jævn og Linierne kunde ikke blive lige brede, da han
ikke formaaede at slutte ud. Aftrykkene saa nærmest ud, som om
de vare udførte paa Skrivemaskine. Saa prøvede han paa at stille
hele Linier sammen af Stempler og paa én Gang presse disse i Pa-
pirmassen; dette forebyggede ganske vist nogle af Uregelmæssig-
hederne i den foregaaende Metode, men forlangte, foruden en
Fig. 2. Matrice, meget indviklet Mekanisme, et saa stort Antal Stempler af hvert
enkelt Skriftbillede, i det hele ca. 1800 Stykker, som der kunde blive
Brug for til Dannelsen af en Linie. Ved disse Forsøg blev Matricen skaaret igen-
nem efter Prægningen og hver Linie støbt for sig. Efter yderligere Forsøg i samme
Retning fandt han endelig i Benyttelsen af Messingmatricer den rette Form for
»Linotype«, som Maskinen kaldes. I Satsformens Fremstilling af hele, støbte Li-
nier ved Hjælp af sammenstillede og udsluttede Messingmatricer og
i det genialt udtænkte Udslutteprincip ligger det originale i Mergen-
thalers Opfindelse; de andre Funktioner findes i ældre Sættemaski-
ner, Aflæggeprincipet hos Sørensen og Thorm, og Maaden, hvorpaa
Typerne (hos Mergenthaler altsaa Matricerne) samles i Vinkelhagen,
i mange tidligere Forslag.

Det er ingen let Sag at give en forstaaelig Beskrivelse af en
Sættemaskines Mekanisme og Funktioner, men Vanskelighederne
erc næsten uovervindelige, naar Talen er om »Linotype«, hvor de
forskellige Bevægelser foregaa samtidig og uafhængige af hveran-
dre. Saaledes besørges den automatiske Aflægning af Matricerne til
én Linie og Støbningen af en anden Linie paa samme Tid som Sæt-
teren paa Maskinens Klaviatur frembringer Sammenstillingen af en
tredje Linie.

Matricerne for de enkelte Typer bestaa af flade Messingstykker, i\uiuttekilc.
ca. 1'/, Tomme lange og Tomme brede, Tykkelsen er forskellig
og retter sig efter hvert enkelt Skrifttegns Bredde. Matricelegemets Størrelse har
til Hensigt dels at forøge Faldhastigheden og dels at forebygge Standsninger i
Vandringen, foraarsagede ved Gnidningsmodstanden eller Snavs i Ledningsren-
derne. Paa Matricelegemets ene Smalside er en Fordybning, i hvilken Bogstav-
billedet er indslaaet med Staalstempler og i det hele justeret paa samme Vis som
Skriftstøberen gør det. Naar Matricerne staa i Maskinens Vinkelhage, vende
Skriftbillederne ind mod Støbeformen og kunne derfor ikke ses af Sætteren. Paa
den modsatte Smalside findes imidlertid Matricens Bogstav indgraveret i samme

Digitized by Google

S.f.TTF.MASKINSryRtiSMAALETS LOSS'IMO

Omvending, som han er vant til at læse Typerne i Haandsætnings-Vinkelhagen;
han kan da paa denne Side følge Liniens Sætning og eventuelt ændre i Linien,
hvis han har trykket en fejl Tangent ned. I Antikva kan Matricclegemet ogsaa
indrettes til samtidig at udføre Kursiv-Blandinger i Satsen; det har da to Fordyb-
ninger paa den ene Smalside, i den nederste af disse er det samme Bogstav i Kur-
siv indgraveret, og paa den anden Smalside er en lignende Fordybning, der sam-
men med en særlig Indretning paa Vinkelhagen tjener til at løfte Matricelegemet
saa meget i Vejret, at Kursivmatricen kommer i Højde med Antikvaskriftbillederne
i samme Linie. Matricemagasinet er en skraatliggende, temmelig flad Kasse, der
for at undgaa for meget Smuds indvendig er lukket med et fastsluttende I-aag.
Bunden er forsynet med smalle Render, 90 i alt, i hvilke Matricerne ligge i Række
i et Antal af omtrent 20 af hvert enkelt Skrifttegn.

Maskinsætterens Operationsfelt er et
meget lille Klaviatur, i4Tommeri Bred-
den og 9 Tommer i Højden. I dette Rum
ere 90 Tangenter anbragte, fordelte i 6
skraatliggende Rækker med 1 5 Tangen-
ter i hver paa Bredsiden. Hver enkelt
Tangent er selvfølgelig betegnet med
det Skrifttegn, der sættes i Bevægelse,
naar den trykkes ned ; desuden er Kla-
viaturet inddelt i 3 Afdelinger, der hver
have sine særlige Kendetegn, de smaa
Bogstavers Tangenter have sorte Hove-
der, Tegn og Tal blaa og de store Bog-
staver hvide Hoveder. Da en Skriftkasse
almindelig rummer 130 Skrifttegn og

Udslutningstypcr, svarer de 90 Tangen- K(? ^ En uds , unct Ljnic Matrker<

ter kun til de hyppigst forekommende.

I en lille Kasse ved Siden af Klaviaturet ligge de sjældnere benyttede Skrifttegn ;
herfra kan Sætteren uden Tidstab stille dem i Vinkelhagen. Tangenten, der løsner
Mellem rumstyperne eller Sluttekilerne, er anbragt uden for Klaviaturet. Mellem-
rumstyperne dannes af to Kiler, en stor og en lille; den største haren Skinnevej
paa Midten af Bredsiden, i hvilken den mindre kan glide op og ned indtil Spid-
sen af den store, og da Kilerne gaa imod hinanden, ere Ydersiderne bestandig
parallele. Til Indrykninger, Udgangslinier og til spatierede Ord bruges særlige
Matricer, der alle findes i Magasinet og løsnes paa samme Maade som de øvrige.

Naar Sætteren skal betjene Maskinen, sidder han saaledes foran Klaviaturet,
at han med begge Hænder kan spænde over de fleste Tangenter paa én Gang.
Manuskriptet er fastgjort paa en lille Plade oven over Klaviaturet. For hver Gang
en Tangent trykkes ned, slaas en Pal eller Stophage fra en Excentrik bag ved
Klaviaturets Underside, og to indbyrdes forbundne Staalstænger trække en Ud-
vekslingstnekanisme fra Matricemagasinets nederste Kant (se Fig. 5 B og C). Gen-
nem den herved fremkomne Aabning glider den paagældende Matrice ud af sit

4 o

SJETTEMASKINSrØltr.SMAAl 1 IS I [KXIKG

læje i Magasinet, styrter ned gennem Kanalen E, føres et kortere eller længere
Stykke af den hastigt omdrejendc Rem F, og hentes derfra til Vinkelhagen. For
paa samme Tid at forhindre, at Matricerne styrte ud over Kanal og Rem, og for
at Sætteren stedse kan holde Øje med Matricens Vandring, ere Kanalerne og den
øverste Del af Remmen dækkede af et tykt Stykke Glas. Kanalerne ere, som det

Fig. 5. Matricernes Vandring. A Matrkcmagasin. B L'dvekslingNmekanisme. C Stænger, der for-
binde Udvekslingsmckanisme og Tangenter. D Tangenter. E Kanaler. F Rem, der forer Matricerne
fra Kanalerne til Vinkclhagen. G Vinkelhage. H Magasin fur L'dsluttekiler. I Udsluttckilcr. J Tan-
gent for Udsluttckilcrnc. K Støbehjul. M Smeltegryde. R linden af Løftestangen, der fører de af
benyttede Matricer til Aflscggcstangcn T. U Endeløs Skrue, der fører Matricerne frem ad Aflægge-

stangen.

ses af Ridset, af forskellig Længde og have Form som Rørene i en Pansfløjte, og
Remmens Stilling er i Overensstemmelse hermed. Alle Matricer have af denne
Grund den samme Vejlængde at tilbagelægge, og det Tilfælde kan ikke indtræffe,
at en senere frigjort Matrice naar Vinkelhagen hurtigere end Matricen fra en tid-
ligere anslaaet Tangent. Mellem hvert Ord trykkes der paa Tangenten uden for
Klaviaturet, hvorved en Udsluttekile falder ned i Vinkelhagen, og naar Linien
mangler et Par Cicero i at være fuld, ringer en Klokke; Sætteren afslutter det

Digitized by Go

S.FTTEMASKIVSPORGSMA ALFTS I.OSNIS'G

4>

GAS

Fig. 6. Stobcprocesscn. K Stobchjulet. M Smcltegrvden.
N Gasblus til Metallets Smeltning. O Trykpumpe Coin-
posed matriecs — den sammenstillede Linie Matricer foran
Stobeinstrum c nte t.

sidste Ord eller tilføjer et nyt, hvis der er saa megen Flåds til Rest, og sætter der-
efter Maskinens øvrige Mekanisme i Bevægelse ved at trykke paa et Haandtag
pan Siden af Klaviaturet. Her-
med er Sætterens Arbejde for-
bi ; den videre Behandling, ind-
til Matricerne igen ligge paa
Plads i Magasinet, sker auto-
matisk.

I samme Øjeblik, Sætteren
trykker Haandtaget ned, føres
de sammenstillede Matricer ad
den Vej, Pilene i Fig. 5 vise,
hen til Støbeinstrumentet paa
Forsiden af det lodrette Støbe-
ri jul K. Støbeinstrumentet er
justeret paa den nøjagtige Li-
niebredde, og Tykkelsen svarer
ligeledes nøjagtigt til Skrifthøj-
den; gennem Støbeinstrumen-
tet gaar en Støbekanal, og en
lignende findes helt gennem
Støbehjulet (se Fig. 6). Naar Matricerækken er paa sin Plads lige foran Støbein-
strumentets Kanal, driver en Lineal de store Sluttekiler op, til Linien er nøjagtig

og fast sluttet ud, og umiddelbart derefter
presser den mekanisk arbejdende Pumpestang
det flydende Skriftmetal gennem Støbchjulets
og Støbeinstrumentets Kanaler ind i Matricer-
ne, hvor det straks stivner og saaledes danner
en støbt Linie. Efter tilendebragt Støbning
gør Støbehjulet en Omdrejning paa tre Fjer-
dedele af dets Omkreds, saaledes at Støbeka-
nalens Munding kommer til at staa lodret i
Steden for, som før nævnt, vandret (se Fig. 8).
Et Stempel P i Baggrunden støder Linotype-
linien ud af Støbekanalen og ind i Skibet Q,
hvor en bevægelig Arm R efterhaanden sky-
der Satslinierne sammen; et Par Knive i Stø-
beinstrumentets Kanal høvle de uundgaae-
ligc ^Grader« paa Typelegemet bort, saaledes
at dette baade paa Kegle og Skrifthøjde nøj-
agtigt er i Overensstemmelse med Sats af bevægelige Typer. Efter at Matricerne
saaledes have opfyldt deres Bestemmelse foran Støbehjulet, skulle de atter bringes
tilbage til deres forskellige Render i Magasinet. Dette sker paa den Maade, at en
bevægelig Løftestang (det er den let bøjede Stang til venstre paa Fig. 1) fra Maski-

6

NOUlOKTicMtD nwwfll

Fig. 7. Mould in placc = Stobcinstru-
mentet paa Flåds. Mould detached from
Wheel — Stobcinsrrumentet skilt fra
Hjulet

42

s.rmMASKiNsl'twcsMAAUrrs lcmxtxc;

CALLCV

Fiji. 8. Mould — de« lodret ttaasiuk Stabe
instrumem. Kjcctor — Udblødet, et Stcinpt-I.
Jer ikvderden itøbte Linotvpe Linie ud i Ski
K-t <i((i.i1lf\ ). K Hevarnclip Arm, som \tiulcr
SatBCn sammen.

ncnsTop bojcr sig ned mod Matricelinien, der nu cr loftet op i Hojdc med Ud-
sluttekilernes Oplagskammer; samtidig gor Matricelinicn en Bevægelse til Siden,

til den kommer under Loftestangen, hvor
en Mekanisme paa Stangens Fnde griber
ind i Matricelegeniernes Skaar og fast-
holder hele Linien (Fig, 5 R). Herved fal-
der Udsluttekilerne ud af Linien og fores
sidelængs hen ti! deres Plads i Magasinet,
medens Stangen med Matricerne gaar til
Vejrs (se de punkterede Linier og Pilene
i Fig. 5 fra K og opefter) til sin Hvilestil
ling ud for Aflæggestangen. Her skydes
Matricerne ind. Aflæggestangen er forsy-
net med ophojede Rande (Fig. 10), som
paa visse Steder afbrydes; disse Rande og
Indskæringer svare til de enkelte Matri-
cers forskelligt formede Tænder i Matrice-
legemets overste Kant (Fig. 5 b). Matri-
cerne fores fremefter paa Arlæggestangen ved en endelos Skrue, og naar en Ma-
trice er lige over den Kanal i Magasinet, hvor den horer hjemme, har Stangen
det samme Antal Huller, som Matri-
cen har Tænder, folgelig falder denne
ned fra Stangen. De andre Matricer
fores videre, til ogsaa de naa deres Be-
stemmelsessted og paa samme Mande Vv 9. Linotvpc-Unie,
nodes til at forlade Aflæggestangen.

Matricer til fremmede, paa Klaviaturet ikke angivne Skrifttegn, fores ud over
Stangens Ende; her falde de gennem et Ror ned i en Skaal oven over Klaviatu-
ret. Efter at Matricernes Kredslob i Maski-
nen er fuldbragt, staar hele denne Del af
Mekanismen stille, indtil den atter sættes i
Bevægelse ved et nyt Tryk paa Haandtaget,
naar Sætteren har en følgende Linie Matri-
cer færdig til Stobning.

Foranstaaende korte Beskrivelse af Sats-
stobningsmaskinens forskellige Funktioner
kan selvfolgelig kun give Læseren et svagt
Begreb om den snildt udtænkte Mekanisme,
og Maskinens mangesidige Brugbarhed og
sikre Arbejdsevne vil man forst faa Forstaa-
elsen af ved mindst et Par Gange at se den
i Virksomhed. Selv naar de ret betydelige
Overdrivelser om dens Arbejdsevne, som
den ihærdige reklamemæssige Agitation for-

Fin. 10. Afl x 'fttj c frocesscn,

Digitized by Google

S.tTrEMASKlNSrORGS.MAALETS LOSMNK

43

lener den med. drages fra, nua man indrømme, at det vanskelige Problem, at
fremstille Satsforme ved mekaniske Hjælpemidler, er tilfredsstillende lost, og der
horer ingen Spaadomsgave til for at sige, at Satsstobningsmaskinen i en ikke
fjern Fremtid paa et meget væsenligt Omraade vil hidføre en Omformning af
Vilkaarene for Satsens Fremstilling. En »Linotvpe-, til hvilken der haves flere
Matricenugasiner med forskellige Skriftstørrelser og omstillelige Støbeinstrumcn-
ter, paatager sig al Slags Bogsats lige fra den mest skære til lette tabellariske Op-
stillinger og udfører Arbejdet med en Nøjagtighed og Hurtighed, der intet lader
tilbage at ønske. Den kan med de foran nævnte særlige Indretninger udføre Sats
paa alle Keglestørrelser indtil Korpus, med forskellig Skydning mellem Linierne
og paa alle Formatbredder inden for 30 Cicero, og Omforandringen tager ikke
niere Tid, end Haandsætteren bruger til at skifte Kasse og justere sin Vinkelhage
paa et andet Format. Fn øvet Maskinsætter kan præstere et tre Gange større Kvan-
tum fejlfri Sats end en dygtig Haandsætter formaar i det samme Tidsrum. Men
der forlanges tydeligt og korrekt skrevet Manuskript; alle de Forfattere, der nu
ved Gengivelsen af deres sjuskede og utydelige Manuskripter, med deres ofte
mangelfulde Interpunktion og mærkelige Retskrivningsmaader gøre alt for sikker
Regning paa Sætterens Velvilje, maa fremtidig lade deres litterære Arbejder gen-
nemgaa en kritisk Revision, inden de aflevere dem til Bogtrykkeren. Thi smaa
Korrckturændringcr som Indbrydningen af et Komma eller Forandringen af et
enkelt Bogstav i en Linie vil i Maskinsats koste lige saa meget som Omskrivning
af hele Linien.

MODERNE HÆFTNING

Ict Dagblad klagede en Indsender forleden over Omslagsbøgers mangelfulde
Hæftning. Det maa indrømmes, at det er kedeligt og utilbørligt, at en ny Bog
falder fra hinanden i flere Dele, mens man læser den ; men der er en anden og
værre Ulempe, som hænger sammen med denne, nemlig Arkenes daarlige Fals-
ning. Man vil i de sidste Par Aar have bemærket, at Arkene i ikke saa faa Bøger
og Hæfteskrifter ere mere unøjagtigt falsede nu end tidligere. Kolumnerne staa
skævt mod hinanden, og hele Bogen faar derved et daarligt Udseende. Ganske
vist kan Bogbinderen før den endelige Indbinding rette noget paa Falsningen,
men derved fremkommer Læg og Huller, som misklæde den færdige Bog. Før
vare selv ordinære danske Bøger altid hæderligt behandlede, hvad Falsningen an-
gaar, i Modsætning til tilsvarende udenlandske Bøger. Grunden til Tilbagegangen
viser sig at stamme fra Indførelsen af kombinerede False- og Hæftemaskiner i de
større Bogbinderier og Mangel paa Samarbejde mellem Bogtrykkerierne og disse
Maskiner. Skønt næsten alle Bogtrykkerpresser til Bogarbejde have automatisk
virkende Knive, der ved Trykningen kunne skære Dobbeltarkene over, bruges
disse hyppigst ikke. Bogbinderen faar Arbejdet udleveret som Dobbeltark, og da
disse ikke kunne stødes lige og overskæres paa Bcskæremaskine, maa han bukke
Oplaget i tykke Læg og skære over med Haandkniv. Det er en Selvfølge, at

6*

1 1

M>>IH HM. H.tl I MS«.

Arkene ved en sandart Behandling ikke hi den nødvendige rene Kant til Anlæg,
og Snittet kan heller ikke altid trælle gennem Punkturhullemc, hvilke to Tint;
ere de første Betingelser for, at Falsemaskinerne kunne false nøjagtigt. Fejlen vil
vel nok i Tidens Lob blive afhjulpen, men der er Grund til at yore opmærksom
paa, at den er til Stede. False- og Hæftemaskinen besorger omtrent 16,000 Oktav
ark om Dagen, naar Arkene lægges til etter Kant, og det halve, naar der lægges
til efter Punktur. Hvert Ark hæftes for sig og forbindes kun med de øvrige ved
Klister paa Ryggen og ved Omslagspapiret. Maskinen har bragt en hel Forandring
i Omslagshæftningen ved at præstere hurtigere Arbejde til billigere Friser, men
den kan ikke paatage sig det gode Arbejde, trykt paa haandgjort eller andet svært
Papir. Dette maa som hidtil overlades til de mere intelligente Maskiner, der have
øvede Mænder og sikre Øjne.

WILLIAM J. LINTON

derdode 30te Deck 1 897 i New I laven, Nordamerika,
-b Aar gammel, var den betydeligste og dygtigste af
den store Mok Træskærere, der uddannedes i Lon-
don omkring 1830 a£ Brwitks Fiever og disses Fftcr-
følgere. Selv var han alle Dage en begejstret Beundrer
al Bewicks bedste Arbejder, og han svor til det sidste
til den hvide Lhtif, der indfortes af Bewick i Træsnit-
tets Teknik, som det ene rette, det absolut eneste Mid-
del, hvormed Træskæreren var i Stand til at hævde sig
som Kunstner. Han skar i sine unge Dage, til Dels i
Samarbejde med Orrin Smith, der var en af Tidens ele-
ganteste Virtuoser i Træskæreri, mange fortrinlige og
yderst gennemførte Træsnit, især Landskaber. Da lliuttrated LimJon News i 1842
begyndte, skar Linton i en Ra kke af Aar for dette Blad. og hans Fvner udvikledes
overordentlig, saavel ved de større Opgaver, han tik, som ved den knappere Tid,
der levnedes ham til Arbejdet. HansTræsnit af Landskaber, Sobilleder og Maleri-
gengivelser fra den Tid ere beundringsværdige ved Friskhed i Behandlingen og
Finhed i l arven. Han var selv et Stykke af en Akvarelmaler og et stort Stykke af
en Poet. Fra Revolutionsaaret 1848 stammeren Del Digte af ham, der ret tydeligt
viste, at hans Sympatier vare hos de revolutionære. I de to Digtsamlinger, han
senere har udgivet i 65 og 89, lod han dog kun enkelte Prover fra hine Aar blive
staaende. I Slutningen af Tredseme forlod han London og bosatte sig i New York.
Som Træskærer fandt han sig aldrig ganske til Rette i Amerika. Allerede dengang
var den nu saa vel kendte amerikanske Behandling af Træsnittet i sin Vorden, og
af dette urimelige og forkastelige, tine og urene Snit var Linton en heftig og liden-
skabelig Modstander. I liere Pjecer og et enkelt storre Arbejde har han stærkt
taget til Orde imod det, men Moden var stærkere end han. Som gammel Mand

Digitized by Google

WILLIAM f. LINTON

45

trak han sig tilbage til Xew Haven i Connecticut og indrettede sig der et lille
Trykkeri, hvor han med egne Hænder satte og trykte adskillige Sniaabøger, til
Dels skrevne af ham selv; de høre til de allerrareste Ting for Samlere af sligt.
Her forberedte han sit store Værk: The Masters of ll'ond-tingrtwing, der udkom i
London 1889. lin af hans Biografer paastaar, at han selv har sat og trykt det i
nogle ganske faa Eksemplarer (230 Sider Folio) i sit eget Trykkeri, og at et af disse
sendtes som Manuskript til London. Trods mange sære og næppe ganske hold-
bare Domme er denne Bog det vægtigste Bidrag til Træskærerkunstens Historie
— naturligvis særlig det engelske Træsnits Historie , der endnu foreligger. —
lin Slægtning og Kollega af ham, Henry Linton, er død i 1899. Ogsaa fra hans
Haand foreligge mange smukke Arbejder. Han arbejdede i mange Aar i Paris og
hørte til den Kreds af Xylografer, der indførte den moderne engelske Teknik i
Frankrig. Han var en meget dygtig Træskærer, men kan ikke staa Maal med sin
store Navne, der med Rette nød Anseelse som en Heros inden for den engelske
Træskærerkunsts Omraade.

BERNARD QUARITCH

den berømte tyskfødte Antikvar-Boghandler i Londons Piccadilly, er død 18. De-
cember 1899, noget over 80 Aar gammel. Enhver, der blot har vekslet et Par For-
retningsbreve med ham, vil have faaet et kraftigt Indtryk af Mandens koleriske
Temperament. Han udtrykte sig i korte, præcise Sætninger og understregede
kraftigt, naar han mente, at han gjorde En et godt Tilbud. Besøgte man hans
udvendig temmelig uanseelige Lokaler i Piccadilly og traf den undersætsige og
iltre Herre hjemme, saa man snart, at Manden svarede ganske til Brevformen.
Meddeleren har en Morgenstund overværet hans Ankomst til Forretningen og
hørt, hvor hæftigt og støjende han uddelte Irettesættelser og Ordrer til sit af
ældre Folk bestaaende Personale, for derefter at indlede en flygtig og ikke alt for
hoflig Samtale med den enlige Kunde. Denne førte dog — trods beskedne Ind-
køb — til en Invitation oven paa for at se nogle af Firmaets sjældneste Skatte
under Vejledning af en ældre Medhjælper. Og hvilke Herligheder husedes ikke
hos Quaritch; hvilke kostbare Sjældenheder af Bøger og Bind ere ikke gaaede
gennem hans Hænder.

Han kaldtes med Rette Antikvarernes Konge, og The Atkaumm siger ved
hans Død, at fra den Dag han flyttede sin ganske smaat begyndte Forretning til
Piccadilly, var det hans Livs Ærgerrighed at blive den første Antikvar-Boghandler
i Verden. Han naaede Maalet og var i mange Aar den største Køber af kostbare
Bogsamlinger, ofte til svimlende Priser. Han var mægtig nok til at kunne be-
stemme Priserne paa næsten alle Bogskatte. Alhetnettm betvivler, at hans Lærdom
som Boghandler var synderlig stor, og tror ikke, han selv havde personlig Glæde
af skønt og ædelt Bogarbejde, men hans Katalogers Fortræffelighed ydes den stør-
ste Anerkendelse, ligesom han roses for den rimelige Fortjeneste, han — trods
sit Ry for Dyrhed - i Regelen nøjedes med. F. H.

VIRKSOMHED I 1897 OG 1898

Dem 10. Januar bestod Udstillingen af en Række fremragende franske Bog-
binderarbejder samt el Udvalg af nordiske Bøger, udgivne i 1896. Og frem-
mede illustrerede Julehefter.

Den 7. Marts 1897 udstilledes en Række Elevarbejder fra Fagskolen for Bo«;-
haandværk. Assistent ved det store kgl. Bibliotek, Hr. H. O. Lange, holdt Fore-
drag om Boghaandværk i det gamle Ægypten.

Den 7. November 1S97 var paa Galleriet i Industriforeningens store Sal ud-
stillet en stor Del af den kollektive danske Bogudstilling fra Stockholmenid-
stillingen.

Den 5. December 1897. Udstilling af moderne amerikanske og engelske Bog-
arbejder samt Svendeprøver aflagte af Fagskolens Fiever.

Den 9. Januar 1898 var udstillet en stor Samling nordisk Litteratur fra 1898
og fremmede illustrerede Julehæfter.

Den 6. Marts 1898 udstilledes Elevarbejder fra Fagskolen for Boghaandværk
samt en betydelig Samling moderne illustrerede Boger

Den 8. Maj 1898 omfattede Udstillingen en Samling Arbejder fra William Mor-
ris' Trykkeri : Kelmscott Press: endvidere udstilledes nogle kunstnerisk udførte
Adresser fra den sidste Tid samt Svendeprøver.

Den 6. November 1898. Udstilling af moderne Trykarbejder, særlig engelske
og amerikanske, samt nyere danske Bogbinderarbejder.

Den 11. December 1898. Foredrag af Ur. Bogtrykker Ni ma Frænkei. om Fx-
libris og Fx-libris-Samlinger. Udstillingen omfattede et rigt Udvalg af Foredrags-
holderens store Samling Kx-libris fra mange Linde.

GENERALFORSAMLING

afholdtes den 8. Maj 1898. Til Dirigent valgtes Hr. Fuldmægtig Cur. Konig.

Formanden gav en Oversigt over Virksomheden, idet han pegede hen paa, at
de forskellige Udstillinger rundt om nu optog en væsentlig Del af Foreningens

Digitized by Gc

FORKKING FOR BOGIIAAVDVT.RKS AARSBERF.TNISG

47

Arbejde udadtil. Det skortede ikke paa Paaskønnelse, i Stockholm havde vor kol-
lektive Bogudstilling vakt megen Opmærksomhed og vor Forening hostet baadc
Hæder og Ære. Senere havde flere Fagfolk fra Sverig søgt hertil for at gore sifj
bekendt med Fagskolens Virkemaade. I Februar Maaned havde vi efter Indbydelse
deltaget i »Librt esthétique < s Udstilling i Briissel med en Samling Bogbind, der
senere — ligeledes efter Opfordring — gik videre til Budapest og Wien.

En Oversigt over Foreningens Status viste et Underskud af 58 Kr. 20 0. -
D'hrr. Aug. Bang og O. C. Olsen, Foreningens Revisorer, udtalte Ønsket om,
at Foreningens Ejendele optages paa en Status, og Formanden haabede at faa
denne Sag bragt i Orden til næste Aars Generalforsamling.

En særlig Glæde var det at kunne meddele, at Firmaet J. G. A. Eickhoff s
Maskinfabrik havde skænket Fagskolen et Legat paa 500 Kr. til en Friplads. An-
ledningen var Firmaets halvtrcdsaarige Jubilæum. Det var det forste Legat, der
fra faglig Side stiftedes som Anerkendelse af Skolens Virksomhed. Man maatte
haabe, at der kom mange Efterfølgere.

Med Tak for stadig Velvilje ved Laan og Gaver nævnede Formanden end-
videre: Det store kgl. Bibliotek, Industriforeningen, Kunstindustrimuseet og Hr.
Boghandler Chr. Høst.

Det reviderede Regnskab fremlagdes og viste følgende Status:

INDTÆGT UDGIFT

Kr Ore Kr. Ore

Kassebeholdning fra forr. Aar 1 585.42 Udstillingsudgifter 68.41

Aarsbidrag fra Principaler og Bogvennen 1896 121 1.49

ligestillede 716.00 Indkøb af Bøger etc 1108.93

Indbinding i3°8-75

Udstilling i Udlandet 531 .40

Opkrævning og Ombæring. . 81. 1 5

Diverse Udgifter 95.66

do. fra Fagarbejdere . . 476.50

Statsbidrag 500.00

Solgte Bogbind 308.75

do. Skrifter etc 193.06

Fagskolens tilbagebet. Laan . . 700.00

Renter i Sparekassen 67.86

Underskud 58.20

Kr. 4405.79 Kr. 4405.79

Regnskabet godkendtes og Bestyrelsen genvalgtes.

INDHOLD

SIM

C. NYROP: E. II. BERLING OG DET AF HAM STIITEDE BERLINGSKE BOG-
TRYKKERI !

EMIL SORENSEN ET MINDE OM FN (iAMMEl. FARVE TRYKSTEKNIK U

MED FT BILAG

H. O. LANGE. BIDRAG TIL DEN .ELDRE BOGBINDFRKUNSTS HISTORIE. ... 20
AFDODE DANSKE BOGHAANDV.ERKERE:

VIII. HANS PETER HANSEN JJ

IX. HANS HEINRICH FERDINAND WICHMANN »

EMIL S O RENSEN SM TTE.MASKlNSPORGSMAAl.ETS LØSNING ; 5

MODERNE IM-ITNING i;

WILLIAM J. LINTON 11

BERNARD QUARITCH 1}

FORENING FOR BOGHAANDV.ERK A ÅRSBERETNING 1897-9« |6

RKDAKTtON'sUDVALC
E. GIGAS F. HENDRIKSEN G. PHILIPSEN

Digitized by Google

FAGSKOLEN FOR BOGHAANDVÆRK

I KJ 0 BEN HAVN

BERETNING OM FEMTE SKOLEAAR
(1897)

kont vor Beretning i Fjor meddelte, at vi med den daværende Tilgang af Elever

O vare naaede til den Grænse, som vore knappe Lokaler tillode os at gaa til, har Aaret
1897 saa betydeligt forøget Klcvcrnes Antal (86 mod 70 i 1896), at det har været
nødvendigt at dele Eleverne i flere Hold og paa anden Maade udnytte Lokalerne
til det yderste.

Trods alt, hvad vi i saa Henseende have opnaaet, blev det ved det ny Skoleaars
Begyndelse fornødent yderligere at dele Sætterklassen, saaledes at den nu omfatter
3 Hold, og dog er Skolen i den beklagelige Stilling at maattc nægte Optagelse af
adskillige Klcver, udelukkende af Pladsmangel. Den 1. Januar 1898 stode opførte
paa vore Ventelister 8 Sættere, 3 Trykkere og 5 Bogbindere.

Skolen har nu virket i fem Aar og har formentlig overstaaet sine Børnesygdomme ;
men skal den videre udvikle sig og imødekomme de Krav, der stilles til den, maa
den have mere Plads, og, særlig hvad Trykkerklasscn angaar, større Materiel. Vi
rette derfor den indtrængende Opfordring til alle, der hidtil have støttet Skolen, om at
vedblive dermed samt virke for, at andre slutte sig til vore Bidragydere.

Vi trøste os til at tro, at Resultaterne af Skolens Virksomhed tilfulde godtgore dens
Nytte og Nødvendighed, og vi indbyde alle, der interessere sig for Skolen, til at aflægge
et Besøg i vore Lokaler eller tage de ved Forening for Boghåndværks Møde første
Søndag i Marts fremlagte Elevarbejder i Øjesyn.

Ved Skolen blev i Foraaret aflagt Svendeprøver af Sætterne: N. P. Hansen (Va-
lentin & Lund), Axel Johansen (O. C. 01sen\ Harry Andreasen (Aller), Cari.
Christensen (Hortensberg) og Olaf Helsted (Ludvig Jørgensen). Af disse tilkendtes
den første Sølvmedaillc, den anden Broncemedaille og de øvrige Ros; samt af Tryk-
keren Adolf Grøntved (Kihl & Langkjær), der tilkendtes Broncemedaille. For
Bogbinderlauget aflagde følgende af Fagskolens Elever Svendeprøve: Georg Holst
(Holst) og Frits M. Borum (Raff) der begge tilkendtes Broncemedaille. For Lærlinge- og
Plejeforeningen aflagde Bogbinder Gustav Eggertsen (Petersen & Petersen^ Svendeprøve.

I Efteraaret aflagdes Prøver af Sætterne: Georg Andersen (Aller), Peter Chri-
stensen (Kr. Eriksen) og Johan Magnussen (Knudtxon), der alle indstilledes til Bronce-
medaille; samt af Trykkerne: Vald. Jørgensen (Bording) Solvmedaille, S. Backhausen
Nielsen & Lydiche) og Olaf Thomsen (J.Jørgensen & Co.), der begge bestode med Ros.

Endelig aflagdes Prøver af Sætter Thorkiij) Knudsen og Trykker Edvard Hansen
hos Martins Truelsen. Begge indstilledes til Sølvmedaillc.

For Bogbinderlauget have af vore Elever følgende aflagt Svendeprøver: Martin
Beck (Imm. Petersen, Solvmedaille, Cari. Christiansen Silfvander\ Broncemedaille
og Cari. Thorsager ;E. Sørensen),

Skolen deltog i den kollektive danske Bogafdeling paa Stockholmerudstillingen og
vandt megen Opmærksomhed og stor Ros for sine Arbejder. Der tilkendtes vor
Udstilling Guldmcdaille, og flere svenske Fagfolk have senere sogt nærmere Oplys-
ninger om Skolens Oprettelse og Arbejdsfomi, da man i Stockholm tænker paa at
anlægge en lignende Skole, dog kun for de typografiske Fag.

Vi hidsætte som sædvanlig en Liste over vore Bidragydere og vedlægge denne
Beretning en Blanket til Anmeldelse af Hidrag. Den bedes sendt til Inspektoren, Ar-
kitekt Vilh. Britn, Købmagergade 26, eller til Formand i Bestyrelsen, Xylograf F.
Hendriksen, Kunstindustrimuseet, V. Skolens Lokale er Norrcvoldgade 80, j.Sal o. G.

Af Statskassen blev der paa Finansloven bevilget et Tilskud af 3000 Kr. og fra
Det Rejirsenske Fond er modtaget joo Kr. til Skolens Drift.

Fra Ges/sch & Heysks Skriftstøberi i Hamburg har Sætterklassen faaet en
meget værdifuld Forogelse af sit Materiel i cn stor Gave af Firmaets nye franske
Antikvaskrift.

Undervisningsaaret har været det sædvanlige, og vor Fremgangsmaadc har været
den samme, vi i tidligere Aar have gjort Rede for. Skolens Lærere ere: Hr. Emil
Sørensen i Sætterklassen, Hr. C. Nielsen i Trykkerklassen, og d' Herrer: Anker
Kyster. D. L. Clement og V. J. Hansen som Lærere henholdsvis i Haandforgyldning,
Presseforgvldning og Marmorering i Bogbinderklassen. Hr. Arkitekt V. Brex'N leder
fremdeles Tegneundervisningen, og Hr. H. Clemmensen underviser i Dansk, Tysk og
Engelsk.

Blandt Eleverne har der været to kvindelige Bogbindersvende og to Islændere. Hele
eller halve Fripladser have været tilstaaede 5 Elever. Skolen har i 1897 været besøgt
af 86 Elever 1,70 i 1K96X De fordele sig paa de tre Fag som følger:

Virksomheden ledes i Henhold til de ved Skolens Oprettelse vedtagne Statuter
af Forening for Boghaandværk. De faglige Organisationer, der deltoge i Forhandlingerne
og som besluttede dens Oprettelse, ere: Bogbinderlauget i Kjobenhavn, Foreningen af
danske Bogtrykkere, Dansk typografisk Forening, Ny typografisk Forening, Den typo-
grafiske Trykkerforening og Bogbindersvendeforeningen i Kjobenhavn. Disse Organi-
sationer sende Delegerede til et aarligt Repræsentantmode. Dette afholdtes den
20. December 1897 i Skolens Lokale. F. Hendriksen gav Oversigt over Skolens
Virksomhed og økonomiske Stilling. Han fremhævede stærkt Nødvendigheden af at
soge Indtægterne forøgede, hvis ikke Virksomhedens Fremgang skulde hæmmes. Af
de mødte Repræsentanter for de faglige Organisationers Side udtaltes der Tilfredshed
med Virksomheden og tilsagdes Støtte til Bestyrelsens Bestræbelser for at skaffe
Skolen yderligere Tilskud.

Sættere 4 Svende og 24 Lærlinge
Trykkere $ do. - 20 do.
Bogbindere 8 do. ■ 27 do.

p r c, ir forgyldning Marius Olsrn. Hoandfrrgylttnine : OfMrJiUthtU.

Digitized by Google

Digitized by Google
_ h

Srtls Ynlil. //irmrri.

GOTFRED I" riXC.CM

KUNST- OG ANTIKVITETSHANDEL

KØB <>«. su (i AK VEL

HOLDTE TKONINGKH

ANTIK KEMALEHIER I

AKV UU.I.IM, PASTI I

HAMilllNGIM lim. I K

MON I KH Ml.l> \ll.l.i:!l

GOTHERSGADE 11. KOBENHAVN K

KOMMISSIONEN OM KOlil'AA Kl NSTAl KTloSEK MODTAG EX

Jn<\itnr IS'ii

CARL MØLLER & CO. SZmZL \

GL. AMAGERTORV 36. KJO BEN HAVN K. ManHoutr

if Htikrltrr

TELEGKAM-ADR.: AUX Fl.El'RS CO PENHAGUE . .

AUX FLEURS NATURELLES

i £

Import af In rnjf Ri«r, OttkiJttr \\r irilAx^ngrmrxU [
jtamkt og itiititmkt og >j*liint BrtgUfArler Udotjliii KamMr/u ajf >
Hlom\tfr og Grent Pahnrx iflrr Jttf*an*kr hiniltrr rir. >
Sfrvrkranit ',

s M ,o„,s^ur i> 1 .o.msti;kfokk i :tn i n t g |

sLkkr P^rgrr.r EN GROS & EN D ET A I L ;

Jmi«

A*. * W'

>y Google

H * »*

* j tt ;

* • i*

/fim/ Ttftimg <i) Htim Tfpxr. Dtée nli* n*n i H*éaJf<*fH4mq[ uJ/rri /ud Skim,

□

j ■■

m

□

Digitized by Google

id
Q

e

so
—

os

o
o

o
o
s

Q r*~ Qs SD

« « ! O

i>\o C n x t i\ N ^

"~ sS

2

!

3

i Ti i

C « 9 s
V Æ X j

O

5-
O

g-

— 'C

-12
i. c s

Ml

. = a

S P

2 « §
Q - g

> a D

. -3
i— C
•■J rt

•g &c
■- o

i I

1 J2
g C-

si

3

!

In.
-

I

•S

i

X

■s.

2

U

B

« O O

O SO O C

O

Q

^ o o

O O W

c

SO O X

OsS ««ls

<M C oc

T

I

O

<^ o

C

r«s —

SO

• • w

. .c

• • &

'O

r -
-c

C

ti 1-

> c

c/i i

r -

å

c

.o

-.

1

ac «
O X

O
X

as

!

.y. SO

0«

sO t^.
so C -J

WS U-N

^s i •

3 00 so O w>

|>* *rs r*s M t^s

5>f^0 Cs

T M N SS

»S

Os

u
<

2
=

O

=

rj

-. M

3

-i

-3

C

>_ & a ^

s i «o h

s -2 _

Sil!- 8 - 8

c

... •
B

Digitized by Google

BIDRAGYDERE TIL SKOLKX

AARLIGE BIDRAG

Aalborg Amtstidende 1 Kr.

Aalborg Stiftstidende h ■

Aii^el«', Ked, Viborg Stiftstidende t •

talen«, A, IVjks Amts Folkeblad . ... t -

Arnstrup, t*.. Bogbinder, Nakskov 2

Baskhausen, A., Bogtrvkker, Horsens. . . . 2

Bang, A., Boghan dier, København 10 ■

Hin);, O., Xxstsed Avis, Nastvcd 10 •

Bergmann, F , Boghandler, København . . lo -

Bernsteen, S., Bogtrvkker. København. . . lo -

Bojesen, K., Boghandler, København. ... l| -

Bornholm* Avis og Amtstidende, Kønne . t -

Carl Må, V., Bogtrykker, København. ... t -

Christensen, J., I rederiéia Avi« t -

Coben, Nis , Bogtrykker, København . . , 20 -

Dreyer, F.,Kaneellr.,kgl. Hot bogtr , Kbhvn. to -

Dreyer, J. C, FtatsraaJ, Oderne jo -

I hlirt, Otto, Bogbinder, København. ... | •

I leklisitf, j. ti. A., Maskinlabriktr., Kbhvn. 2t -

I liiienhotf, S., Kanders Amts Avis lo -

Lrishsen, P. L., Middelfart Dagblad. ... t -

I- rust, Clir., Boghinder. København .... ; -

Hyt:«. J- L., Bogbinder, København .... ; -

Fogh, II., Horsens Avis 10 .

Forening, Dansk typografisk toO •

Forening, Nv typografisk 100 -

tud, ti F. t;.. Bogl landler, København. . ;t •

Gra-be, Bogtrykker, København lo -

Grøn, ti. C., Boghandler, København. . . j; ■

Haastrup, C. F'., Bogbinder, København. . t. .

II.. .-i Sicvertsen, Odense to •

Haderup, H., Boghandler, København. . . to •

Halling, H. J., Boghandler KuKuIumi . . to -

llamami, Th ,cand. polyl-. Ingeniør, Kbhvn. t •

Hansen, C, Frederiksh. Aiv.f.t , Hillerød . 10 -

Hansen, F., Boghinder, Horsens i -

Hansen, H. J., Holbek Fosten < -

Hansen, P_ Bogtrykker, Aalborg \ -

Hegel, J., Boghandler, København 2t -

Hendriksen, F\, Xylograf, København ... If •

Henningsen, A. W n Bogtrykker, København 4 •

Hem, W., Vejle Amts Avis s ■

Holst, C. P, Bogbinder, København. ... | •

Høeg, Laiigelandstidendc, Kudkøbing ... I ■

Høst, Chr., Hot boghandler, København. . Js •

MMM, A., Korsør Avis i •

ensen, P_ Kuskildc Dagblad t ■

enscn, Thora, Frk., Heliograv., Kbhvn . . 4 -

ørgensen, A., Horsens Folkeblad S "

orgensen, t) H, Ked , Skanderh. Amts Avis 4 •

ørgensen, Konrad, Kedaktør, Kolding. . . lo -

Kiuidtron, F G., Dr. phil., Bogtr , Kbhvn. 2\ •

Kølin, Carl, Bogbinder, København .... 4 -

l ihMM .V Stage, Boghandlere, Kbhvn. . 10 *

Lindgreen, G., Bogbinder, Københas 11. . . v -

Lolland-Falsters Stitttid., Nykøbing p. F. . 10 -

Lou tv, T. J., Bogtrykker, Slagelse <

Madsen i. . Kaptajn, Middelfart 1 Kl.

Madsen, I... Bogtrykker, København. ... | -

Marte n, Ringsted Folketidende t -

Masland. C, Bogtrykker, København. . . Ij «

Møller, S. L., Bogtrvkker, København. . . 10 *

Mørup, C, Bogbinder, Nykøbing p. K . . | -

Nielsen, A, Morsø Avis. Nvkøhing p. M . 2 -

Nielsen, C, Jyllandsposten. Aarhus 10 -

Nielsen, C . Bogtrvkker, Kanders 1 -

Nielsen, Th , Bogtrykker. København ... 4 -

Nielsen év. Lvduhe, Bogtrykkere, Kbhvn. ;< -

Nvrop, C, Professor, København 10 -

Olsen, C , Bogbinder, Nakskov 4 -

Olsen, JL Bogbinder. København | .

Olsen, O C , év. Co .Bogtrykkere, Kbhvn . . JO -

Olsen, P, O., Bogbinder. København ... $ -

Optlsr, F., Køge Asis 5 -

Pallesen, V. Lund, Boghdlmdh)., Aalborg 1 -

Petersen, F. II , Bogtrykker, København 10 *

Petersen, Inim., Bogbinder, København . . 1$ •

Petersen. N. T., Kedaktør. Nakskov. ... It •

Petersen, Vistor, Bogtry kker, København . H ■

l'hihpsen, li., Borge rrepro.sentant, Kbhvn. ?0 •

P10, V , Boghandel, København 10 -

Politiken, l'dgiverne al, København .... H ■

Qvist. J D. éV Co., Itogtrvkker, København 10 -

KasJi, C J. F., Bogbinder, København . . JJ -

Basinusseii, J., Boghandler, Køge 1 •

Rcit/cL, t:. A.. Boghandler, København 20 •

Hosenberg, A., Bogtrvkker, København . . 4 -

Rye, C. J., Kanders l)agblad | •

Sshou. Andr., Boghandler, København . . 10 -

Schiibeithes Forlag, København 2t •

Schulti, Bogtrykker, København 100 -

Sshulti, Boghandler, Aalborg 4 -

Sikora, Bogbinder, Slagels« 1 «

Simonsen, Ludv., Overretssaglørcr, Kbhvn. 10 -

Sjodt eV Weiss Kolding < -

Slagelseposten, Slagelse t -

Sorø Amtstidende, Slagelse 10 -

Stillhoff, Fr., Bogbinder, Svendborg .... 2 -

Svarre, V., OstsioJI. IVilkeblad, Køge ... \ -

Sttrensen, IL, Kedaktør. Silkeborg Avis. . t -

SsHensen, Th , Nordsia.llatid S -

Thiele, Bogtrykker, København 1 00 .

"Husted Amts Trykkeri t -

Thomsen, Funch, P\, Bogtrvkker, Aarhus 10 •

Hirue, ITi., Bogtrykker, Aarhus S -

Tortxcn, C. G., Kallundbsug Avis t -

Triers Bogtr., G. L. Lind & N111111 Framkcl,

København 2? -

Truelsen, M , Bogtrvkker, København. . . 10 -

Willerup, Vordingborg Avis 2 -

Wil'.erslev, A., Boghandler, Køge 2 -

Wissing, Bogbinder, København 4 -

Wroblevvski, Ottei, Boghandler, København 10 -

Kirteaktm — Trykt > Foirskottn for B..gl„anJ,xrV

Digitized by Googl

FAGSKOLEN FOR BOGHA AND VÆRK

I KJØBENHAVN

BERETNING OM SJETTE SKOLEA AR
(1898)

Elevantallet er atter oget betydeligt, idet Skolen i 1898 har været besøgt af 9 j
Kiever mod 86 i 1898, men Lokaleforholdene ere vedblivende alt for knappe, og
Trykkerklassens Udvidelse med mere Materiel horer ligeledes endnu til vore uopfvldte
Onsker. Bestyrelsen har Haab om at faa de taste Tilskud, der vdes Skolen, forøget i det
kommende Aar, og vil da tage under alvorlig Overvejelse, om man tor skride til de be-
tydelig forogede Udgifter, som Lokaleudvidelsen og Anskaffelsen af en større Presse
vil kræve.

I 1898 har vi haft den Glæde at modtage et Legat fra J. G. A. Kickhoees Ma
skinfabrik i Anledning af Firmaets Halvtreds Aars Jubilæum; Legatet, der bestaar af
500 Kr. i 4 pCt. Obligationer, er bestemt til en Friplads for en flittig Llev.

Fra Bryggeriet - G ami.k Carlsberg * har Skolen modtageten kærkommen Gave i
de til Bryggeriets Festskrift anvendte dekorative Friser og Vignetter, og fra Hr. Bf.rnh.
Middelboe nogle Ætsninger.

Direktøren for Leipzigs Kunst- og Haandværksskoler, Hr. Prof. Dr. Niecer har med
to af Leip/igerskolcns Lærere aflagt Besøg paa vor Skole for at gore sig bekendt med
vor Arbejdsplan.

I Januar 1899 stod 12 Sættere, 4 Trykkere og [6 Bogbindere opforte paa Skolens
Ventelistei Blandt Eleverne i 1898 fandtes to kvindelige Bogbinderlærlinge og en islandsk
Bogbindersvend. Hele eller halve Fripladser have været tilstaaede 9 Kiever. Fieverne
fordele sig saaledes paa de tre Fag:

Sættere 10 Svende 29 Lærlinge.

Trykkere 5 — 21 —

Bogbindere 5 — 27 —

Ved Skolen blev i Foraaret aflagt Svendeprøve af 4 Sættere: Valdemar Hansen
Fischmannl, Gistav Ji nsi n Axel Holm , Feter Nielsen (Nic. Cohen;, Valdemar
Sluk \\\ Carlsen), der alle indstilledes til Solvmedaille ; 2 Trykkere: Otto Nielsen
(Kihl), Solvmedaille og Otto Jensen Fischmann ', Broncemedaille. Fndelig aflagde
Oscar Jacobsen : Fhlerthi Svendeprøve for Bogbinderlauget.

I FJtcraarot aflagdes Proven af 4 Sættere: Michaki Rasmvssen Caiberg), Bronce-
medaille, Martin Chrillesek (Knudt*on\ Bronceniedaille, I ons Johansen (A. \V.
Henningsen), Bestaaet og Lacritx Myhri Rud. Svendsen), Ros; 4 Trykkere: Havs
Oim x KiHidt/oti , Kronecnu-daiUtf, Chk. Jenses (laidv. JorgensenX Solvmedaille,
Axei. Nielsen (Bernsteen\ BroiKetncdaille og Axee Cmhistiansen iK. O. Jordan ,
Bestaaet, samt 4 Bogbindere: Axel Jahns ;AVissing , Bronceniedaille, Cari. Georg

Bokti' Sorenseir, GEORG KkCDSKN Skibv , HroiKcimdaille og EvEN MøLLER

1 S. Moller , Præmie, [jerlingcforeningcn.

Den 17. December 1S9S afholdtes RfprjsmlantmQdt i Fagskolen. Formanden,
F. Hkniikiksex, gav en Oversigt over Skolens Virksomhed Og dens Regnskab. Den
okonomiske Stilling var lidt gunstigere end tidligere; (j.vlden var noget forringet i
det forløbne Aar og Kassebeholdningen var dog lidt storre end i Fjor. Man havde
(jrnnd til at baabe paa Tilskud Ira en nv Side, og blev dette til Virkelighed,
maatte der, om muligt, »ores Alvor af den længe paat.vnktc Udvidelse ;lt* Skolens
Lokaler samt Anskaffelse at en nv Hurtigpresse; det gik ikke an vedblivende al nojes
med det nuværende alt tor knappe Materiel i Trvkkerafdelingcn, Udgifterne ved An*

skalfelse at en Hurtigpresse med elektrisk Motor som Drivkraft vilde belobe sig til
7000 Knmer, og selv om gode Afbetalings- og l'orrentnmgsvilkaar indrommes, er
dette dog en betydelig Belastning al Skolens Buddet. — Formanden meddelte end-
videre, at Elevantallet er i stadig Stigning, samt at Maskintabiikant I ickiioif i An-
Icdning af ForretningsjubiUeutn havde skænket s 00 Kr. til en Friplads. - Sluttelig
udtalte Formanden, at en Forhojelse al Lærernes Lonning snart maatte toretages, de
nuværende linninger vare alt for lave. — Ltler forskellige spredte Bemærkninger
hævdedes det fra liere Sider, at da den nye Tarif paaktgdc Bogmkkeme at give
deres Lærlinge den fornodne Tid til at hesoge Fagskolen, maatte Undervisningen
kunne begynde Kl. 6 i Stedet for som nu Kl. 7 om Aftenen. Stvrelsen opfordredes
til at soge denne Reform gennnemfort.

Digitized by Googl

\

C c D Otas t-» "~
O O *»» -r —

9

>A S> CV

O O » O O O -
C ~ M X sO -~ sc

£
5

I

H

O
O.

I

tf

tf

•c

- T ^

i n N
-!■ M vS
« ». S
— sO

5t

e
z

Js
y
-c

i.cT-5
u -i 'C
s* .S S

• c «

EJ M S

ZS x =

O . (3

-3

3

< ~ .; i-S -Zpt &

Z « J--| 1 -2 g S 3

-3
S

tf

"3 C

2 £ = -J > sz U
— — ti .£. J -i -J

MOCCOCC'-SC

se o o o ^ o q\

I

»OO-TCI^C« -fr-
ir* O -

-

I -

u

i, —

s o

5 -

'S u

.s -i

g 5

-. SS

tf

1 :jf fl

£ 3 j* -i
— i .

^ - X "3 i
x v) cb r Gn

E

>

3\

■o

S

J3

? BU

I °

2?

S
<
BS

M
-3

C

i> -
C

C

j

c se

- H

<

i:

e :

s

t/5

> *

.<

y •

S-

w

til fo

ii

11

« -t|>c

om"

IA •» I *\

0v -• i 2

SO 1^.

n tse i^. so

fS, rvs

3^ I** i^v O rr* O

f ri M O —

u 5 « £ z

« « S ' '
.S •** is

c 5 E

g -: i 'J "d

Digitized by Google

BIDRAGYDHRK TIL SKOL KN

BIDRAG EN GANG /'< >*' ALLE

Simonsen, D, Overrabbiner IO Kr.

AARUGE BIDRAG

Andersen, N, Mon« Dagblad, Nvkj M, | Kl

Angelo, Red., Viborg Stiftstidende t

li.ukluuv.il, A., Bogtrykker, Horsens ... 2

Backhauscn, Hdr , Bogtrvkkcre, Aarhus . . t

Han«, A., Boghandler, KoKnluvn 10

Hane, O., Narst ved Avis, Karstvcd 10

Bcrgmann, K., Boghandler, KoKnluvn . . lo

lu- rustten, s., Bogtrvkkcr, København. . . 10

Bogbinder laudet. Kobenhavn 2<

Bojesen, I-., Boghandler, København, ... 2t

Hm, J. P. C, Langelands Avis, Kndkj. . . <

Bruun, S. V., Direktiv, Kolding 10 -

Hnlrnn.il. J., Bogbinder, Kobe uliavn . ... | -

Carlsen, V,, Bogtrykker, KoKuhavn. ... \ ■

Cohen, Nic, Bogtrykker, KoKnluvn ... 20 -
Corneliussen, C, Boghandler medhjælper,

Nvkiobing ¥ 4 -

l>«ssauer.l F eVCo.Protokoliahnk.Kbhvn. t •

DigøMnn, M , Boghandler. SilkeK.rg. ... J -

Dnvcr, I-., Kancellr.. kul. Hof hogtr., Khhvn. to -

F.hlcrt, Otto, Bogbinder, København. ... , ■

F.iskhofT, J. (i. A, Maskintahiikt , KMivn. :< -

FlnienhotT, I. M. »V \m, Ramlen Amts Avis. io -

Frnst, Clir., Bogbinder, Kobenhavn .... t, -

Flvgc, J. I... Bogbinder, KoKnluvn .... « -

Furs-mug, Bogbinder« vende tf 187} ... , 21 •

Forening, Dansk Provin* Rugtrkr. Aarhu«. 20 •

Forening, Dansk tvpograhsk 100 -

Forening, Ny tvpograhsk to -

Friis, t.., Skandcrb Amtsavis, Nkamh rborg t -

<■•.' G. li, i'.., l'niversitetsbogh , Kbhvii. jr,

(•råvenen, Th. S , Bogbinder, Nvkj. M . . 2

t,rx-bc. Bogtrykker, København. ' 20

(•nm, <«- C, Boghandler, København. . . 2<

Haastrup, C. ¥ , Bogbinder, KoKnluvn. . <

Hagcrup, II., Boghandler. Kobciiluvn ... 10

Halling, H. J., Boghandler, KoKnluvn . . 10

tiamann, ih, eand, potyt- Ingeniør, KUivn, %

Hannen, I-., Bogbinder, Horsens \

Haugaard, Bogbi n d er , Viborg 2

Hegel, J., Boghandler, Kobenhavn 2«

Hendriksen, I*., XvUwr.il, Kohe-nluvn ... i\

Henningsen, A, VV., Bngtrvkker. Kiibcnluvn 4

Hoblcnberg, Carl, Redaktør, Khhvn .... ?

Hnlst, C l*., Bogbinderi København, ... t

Hor-en* Avis, ll. iv.ns j

Hoc«, Langclandstidcndc, Rudkohing ... 2

Høst, Chr., Hofboghandkr, København, . js

Jensen, P. K., Bogbinder, Viborg 2

Jensen, Thora, I rk., Hehograv . Khhvn . . 4

Johansen, Kr,, Bogtrykker. Silkeborg. ... 4

Juul, Peter, BoghinJcr, Viborg

Jørgensen, A., Horsens Folkeblad

Jorge nsen, Konrad, Redaktør, Kolding . .

Klein, B., Bogbinder, Viborg

Knudt/on, ¥. li , l)r plul , Boglr . Khhvn.
Kristensen, Niels. Bogbinder, Frederikshavn
Lehmann eV Stage, Boghandlere, Khhvn. .
Lindgreen, li.. Bogbinder, København, . .
Madsen, 1. , Bogtrykker, København. ■ . .

Maflvn, Ringsted Folketidende

Moller, S L. Bogtrvkkcr. Kobenhavn. . .
Nielsen, A., Morsø Avis, Nvkobing p. M .

Nielsen, CL, Bogtrykker, Kanden

Kielaen, Ih., Bogtrykker, Kotsenhavn . . .
Nielsen *V Lvdiehc, Bogtrykkere, Khhvn.

Nvrop, II., I'rol'essor, Kobenhavn

Ulven, .Vh. S.. Bogtirkkcr, Fa*e

Olsen, J, BogMnder, København

Disen, O C,\C>. Bogtrykkere, Khhvn . .
DNeii. P, O , Bogbnietcr, København . . .

♦ »piler. F., Koge Avis

Fcderscn, P., Bogbinder, Kobciiluvn ....

IV > < 11, < . \' S . N.vst, I id . N'arstt .

I'eterseii, F. H , Bi*gtrykker, Kobenhavn .
IVtersen, Imm., Bogbinder, Kobenhavn . .
Petersen, Victor, Bogtrskkcr, Kobenhavn .
I'hilipsen, G«, Kolkelingsniaiid, Khhsn. . .

Pin, V , B<ighandel, Kobenhavn

Politiken, rdgiverne at, KiiKuluvn . . . .
Qvist, J. I) 61 t.n , Bo^trvkker, København
Rasdt, C. J F., Bogbinder, Kobenhavn . .
Keit/el, C. A., Boghandler, Kobenhavn . .
Rosenberg, A., B,iglrvkker. Kohenluvn . .

Rye, C J.. Randers Dagblad

Sal mon Sen, J., Boghandler, Kobenhavn .
Sehmitz, Fr. A., Boghinder, Kobenhavn. .
Séhou, Andr., Boglundler, Kobenhavn . .

Ni hubothes Forlag, KoKnluvn

Schultz, Hostrup, Fru Marie, Kobenhavn .
Simonsen, l.udv., vKcrretssagtorer, Kbhvn.

Sjodt tV Weiss, Kolding

Svarre, V., Øtn|Jrtl, Folkeblad, Koge . . .
Søremen, II . Redaktør, Silkeborg Avis. .

1 hiele, Bogtrvkker, Kobenhavn

llioinsen. llarl, Hogbiuder, KjohcnhaVS, .
1 ritrs Bogtr.,G L Lind \ Nunu l-'rxnkel,

Kobenhavn

Truelsen, M , B>'gttvkker, Kobenhavn. . .
Wedege -Petersen, A., Bi-gir., I sbjerg. .

Wttitrslcv. A., Boghandler, Koge

Wissing, Bogbinder, Kobenhavn

? Kr.
I

le,
2
2?
I

10
(

s

10

2

?

4
%o
20

2

to

I

5

4
to

10

25

to
10
1)
10

2t
20

to

i

10

I?

1 00
10
I
S

10
100

25 •
to •

1 -

2 -
i ■

K oh.-nhjTO. — Trykt i Fagsknlcn lor (k^liaanjvarrk.

Digitized by Google

IBOGVENNEN

I

BOGVENNEN

Digitized by Google

TIDSSKRIFTET

BOGVENNEN

UDGIVET AF

FORENINGEN FOR BOG HA AND VÆRK
MDCCCXCVIII-IC

KJØBENHAVN
DET NORDISKE FORLAG

BOGFOR LACKT: KRNST BOJKSKX

Digitized by Google

Oplagets Størrelse: yoo Eksemplarer

I K\ h I HOS KU LSI V & LYNCHE

OKTOBLR 19«*.

Digitized by Google

LORENS FRØLICH

25. OKT. 1820-25. OKT. 1900

FORTEGNELSE OVER KUNSTNERENS ILLU-
STRATIONER, RADERINGER M. M.

AF PIETRO KROHN

Sytten Aar gammel raderede Frø-
lich sin første Tegning og be-
gyndte derved den kunstneriskeVirk-
somhed, som han har fortsat til sit
firsindstyvende Aar. Fra at radere
Enkeltblade gik han hurtigt over til
at udfore samlede Rækker af Illustra-
tioner, snart frit valgte i særskilteHæf-
ter, snart til forelagt Tekst i Boger.
Hans Virksomhed blev i Udlandet
saa stor, at hans Navn i Frankrig
endog er gaaet over til at blive en
Fællesbetegnelse, tm FweHek er en il-
lustreret Bornebog, hvori Billederne
ere Hovedsagen.

Han fremstod paa en Tid, da
det umiddelbare Forhold til Naturen
prædikedes af alle hans kunstneriske
Omgivelser i Hjemmet. Deri laa ikke
hans Styrke, men han sogte at følge
/$^\ Strømmen, saa godt han kunde, og

vendte sig derfor til Dyrene, dem
UngttomsponM* ai Lorcns Frolich. forstod og kendte han bedst. De tid-

Tegnet af Joh. Th. Lundbye. 1859? ligste Blade, vi have fra Frølichs

Haand, ere Dyrebilleder, fint følte
og fulde af Bevægelsens Liv. Det er den første kunstneriske Evne, han viser,
Sansen for Bevægelse. Han har i alle sine talrige Blade ikke tegnet én falsk Be-
vægelse. Han og Marstrand ere de eneste af den ældre Kunstnerslægt, som fik
denne i dansk Kunst sjældne Gave i rundeligt Maal. I det lille Blad, Svanerid-
deren, viser han tidligst den anden af sine kunstneriske Hovedevner i Sansen
for Linien, for Konturens skønne og fint afvejede Rytmik; man maa søge hen
til Thorvaldsen for at finde hans Lige heri. Og saa har han som den tredje Na-

Digitized by Google

6

loRf VS INlUK II

turgave CII uudtømmelig frugtbar fantasi, der jjriher enhver Situation lige i Ker-
nen. Ved Fantasien ser han Biiledet, han udtrykker dets Indhold og Handling
ved Tigurernes snart kraftigstærke, snart saare stille, næppe mærkelige Bevægelse
og Gestus. \'ed Liniernes skonne Spil gvder han Stemning derover.

Saaledes udrustet drager Frolich ved Fftera.trstide 1840 ud i Verden og til-
bringer tre og tredive Aar i Tyskland, Italien og Frankrig. Han besøger sjældent
og paa kortere Tid sit Hjem gennem disse mange Aar. I Dresden tegner han Bil-
lederne til den sachsiske Jugend-Kalender, ofte (ulde af Ynde og mildt Lune, un-
dertiden stærkt paavirkede af sine kunstnerisk talt blod- og karaktcrlose Om-
givelser. 1 Italien er det den antike Kunst og Renæssancen, der forædler og
udvikler hans medfødte I.iniesans. Han modtager Indtryk dér, blivende og be-
stemmende for hele Livet. Blomsten af, hvad han den Gang formaaede, det forste
Udbytte fra sit italienske Ophold, giver han sit Fædreland i de Tegninger til
Fabridus's Danmarkshistorie, som han paabcgynder i Paris kort efter sin Ankomst
dertil.

I Frankrig ser han Rococotidens og Louis-Seizestilens Ornamenter poa
Vægge, paa Mobler, i Boger. Disse Frembringelsers smagfulde Anvendelse af
levende og bevægelige Hlomsterslvngninger frigor og udvikler — Kunstneren
maaske ubevidst — den dekorative Stil i hans Amor <y Psu he. Denne Bog be-
tegner det Holdepunkt, Kunstneren naar. i Fremstillingen af det yndefulde. Han
leger med Radernaalen, som var det en Pen. slynger sine Blomsterstængler ud
og ind om Figurerne, saaledes at disse snart omfattes af dem som af en Ramme,
snart blive baarne og stottede derved. Samtidig sender han Lille Lise ud i Ver-
den, den forste af den store Kække franske Bornehiliedboger, som han i Løbet af
to og tyve Aar i et Antal af henved halvfemsindstyve tegnede for sin Ven, For-
tæggeren /. Hetzel Den af Kunstneren sidst tegnede Bog er Les deux Jrcres de Made-
menselle Lili. Den er udfort 1884, men udkom først 1892. Forlæggeren var saa
begærlig efter at udnytte hans Talent, at han kobte hans Tegninger for at have
dem paa Lager, saaledes at hans Son endnu i Fjor kunde udsende en ny Billed-
bog, tegnet ior [884, skont der siden den Tid aarlig er udkommen 1 h 2 paa
hans f orlag i Paris. At denne stærke Produktion niaatte sløve og trætte Kunst-
neren er en Selvfølge; der er ogsaa liere Boger, som vidne derom. Hertil kom-
mer, at Gengivelsen ofte er ret mangelfuld, f orlæggeren lod Frølichs Tegninger
blive omtegnede eller raderede af andre. Naar Kopien sammenholdes med Origi-
nalen, ser man ret, hvor meget der er tabt i Finhed og Form.

Det eventyrlige spiller en uventet lille Rolle i disse Boger. I Ij royaitme des
gourmands, hvor Kongen af Slaraffenland lader Mor Michel bygge en Kage saa
stor som Pantheons-Kirken , hvor alle de smaa Drenge og Piger maa hjælpe
hende, samle Æg og piske dem, kærne Smør og hente Mel og forme Mursten af
Dejgen, dér tumler Kunstneren sig af Hjertenslyst i Fventyrets Barneverden. I
Histoire de la famille Chesler viser han os Billeder fra den fortræffelige Rotte-
families Liv og i Li mire Ihntcmps den gamle Kones underfulde Hændelser med
hendes Dyr og Tommelise. Men Hovedsagen i de franske Boger er dog Skildringen
af Barnelivet. Det er Barnet fra to til seks Aar, oftest smaa Piger, hvis Leven og
Færden han fortæller os om. Frolich maa en Gang i sin Sjæl saa fast have ind-
suget Billedet af en lille Pige, der har ligget hans Hjerte nær, at han gennem

Digitized by Google

LOKFAS I ROI le II

7

mange Aar, hver Gang han skulde tegne cn Børnebog, kun behøvede at søge i
de gamle, kære Minder, og hans Fantasi havde hende saaledes paa rede Haand,
at han mægtede at fremstille Barnet i enhver tænkelig Situation lige levende, lige
naturlig og yndefuld. Hun kn kr med sin Fætter Julien gennem Havehækken
for at komme ud i den store Verden, tager det udstoppede Lam med, sorger, .
naar det falder i Vandet, og har hun selv og hendes Fætter stillet deres 'Forst ved
Bækken, skal Lammet ogsaa drikke (l'oyages de découvtrtes de MadcnmseJle Lili).
Med alvorlig Geskæftighed lober hun ud og fortæller sin Fader den store Nv-
hed, at hun har faaet en lille Broder. Naar Moderen giver ham Die, sætter hun
sig stille ved hendes Side og holder sit Dukkebarn til Brystet. Da Broderen
vokser til, faar hun Lov til at vadske ham, hvad han ikke holder af, og til at give
ham Mad, hvad han synes langt bedre om (Petdes Stenrs et petites mamans). Hun
stopper hans første Bukser bag paa og lærer ham det første Bogstav (A/r. JnjuUs
et sa sintr Marie). Hun rejser med sine Foræl-
dre i Schweiz (Madennriselle Lili en Snisse), hun
følger sin syge Fader til Badet (Mademoiselle
Lili anx eatix), hun spadserer rundt i Paris paa
alle kendte Steder (Madenmselle Lili a Paris,
anx C/tamps- Elysées, au Jardin des Plantes o. s. v.).
Hun bliver for os som for de franske Børn til
et eksisterende Væsen, som aldrig ældes, men
fra Generation til Generation holder sig lige
ung og kær.

Under alle disse Aar var Kunstnerens For-
hold til Hjemmet efterhaanden blevet ret kø-
ligt. Af og til gjordes der vel en Bestilling hos
ham. Kunstforeningen lod 1863 Visen om Dron-
ning Dagmar illustrere, og udsendte i 1872 Gøg-
leriet i Utgard efter Øhlenschlægers Digt. Illu-
streret Tidende og Nytaarskalenderne søgte til
ham ved enkelte Lejligheder. At Illustrationerne
til H. C. Andersens F.ventyr, som Brødrene Reitzel

bestilte hos ham, for en stor Del mislykkedes, gjorde ikke Sagen bedre. Det var
især de ledende Kunstnerkredse med flere af hans Ungdomsvenner i Spidsen,
som stillede sig afvisende over for hans Kunst. Var det egentlig til at undres
over? For den Fckersbergske Slægt var Opfattelsen og Gengivelsen af Karakteren
med den dertil hørende omhyggelige Udarbejdelse af alle Fnkeltheder det cen-
trale i Kunsten, hvad enten det gjaldt et Landskab eller en Figur. Men det forstod
Frølich sig slet ikke paa. Hvad han kunde give i Stedet, havde de ingen Sans
for. Han kan ikke langsomt bygge en Figur op af lutter iagttagne Enkeltheder,
han har ingen Hukommelse for et Hoveds eller en Haands portrætlige Form, han
ser ikke en Frakkes Folder eller en Kjoles Rynker. For ham er Figurens Be-
vægelse dens Karakter. Saa kom den Ting til, at den pompejanske Dekoration
af den dalevende Kunstnerslægt betragtedes som den ene saliggørende ; lidt itali-
ensk Renæssance kunde tolereres, men alt andet var af det onde. Derfor mødtes
Frølichs dekorative Bestræbelser med afgorende Mistro.

Lorens Frtilich.
Efter Fotografi fra Slutningen al
Trescrne.

8

loki:\s mm.icti

Det var derfor en
vovelig Beslutning, da
han i 187? bestemte sig
til at vende tilbage til
Danmark. Fralicfa Krag-
te de første Hæfter af
Nordens Guder med sig.
Han vilde vise sit Lind,
at han ikke havde glemt
dets Sagn og Sange i
Udlandet. 1 l.ohet af de
følgende ti Aar arbejde-
de han ufortrøden paa
dette store Værk. Tre-
dive Raderinger faar han
færdig. I 188; afslutter
han Værket til Dels af
Mangel paa Deltagelse
fra Publikums Side. Der
er saare smukke Blade
herimellem , den ploj-
endc Gefion, Frejr og
Gerda, Freja, Ydun,
Thors Falden, Valkyri-
ernes Ridt, Menneskets
Skabelse, Hymer o. 11.

Der var i en Række
af Aar stille om ham og

hans Kunst, men da han fyldte de Halvfjerds, saa han sig pludselig omringet og
fejret af en ny Slægt med aabne Øjne for og levende l'ørstaaelse af hans Kunsts
Betydning. Det er ligesom om dette Efteraarets sene Solskin i Hjemmet har givet
hans Aand ny Ungdom. Thi de Værker, som han har udfort efter den Tid, hore
til hans Livs betydeligste og bedste: Folkevisen Aage og Else, illustreret i hans to
og halvfjerdsindstyvende Aar, Eem a/Oviils forvandlinger med det storladne Blad:
den af Sorgen forstenede Xiobe, og fremfor alt Den aldre Eddas Gudesange. Heri
har han paa den skønneste o» bedste Maade forenet sine Ungdomsindtryk fra
antik og italiensk Kunst med sin Manddoms Tanker om Nordens Myter. \ 'ed
sit ægte Frølichske dekorative Udstyr og sine Billeders hojtidelige Enfold og
Skønhed er den bleven den mærkeligste Bog. der er udkommen i Danmark.
Frølicfa var dengang fem og halvfjerdsindstyve Aar gammel. I Aar, i sit firsinds-
tyvende Aar, vil han udsende to Raderinger. Den ene, et fornøjeligt Blad, Sagnet
om de tre blinde Kvinder med del ene Oje, og Persens, som tager det fra dem ; den
anden, Tre hbende Hunde, lige saa livligt opfattet som hint første Blad fra hans
syttende Aar. Dette er i korte Træk Frolichs Kunstnerliv som Illustrator.

Naar vi nu i vore Tanker lade alle de Tusinde af Billeder, som han har tegnet,
glide forbi, saa samler der sig ud deraf visse Skikkelser, der ere ham egne, visse

Lorens Frdkh.
Biter Jul. Paulsens Maleri. 18911.

Digitized by Googl

I.ORESS l-KMLICH

Linier og Former, som han lur skabt. Det simple, det usammensatte opfatter
lun bedst med sin varme, milde Sjæl. Derfor bevarer han sin Kærlighed til
Dyret op i sin høje Alder, derfor forstaar han det lille Barn langt bedre end
nogen anden dansk Kunstner. Den halvvoksne Dreng og opløbne, unge Tos
kender han ikke. Forsøger han at vise os dem, mislykkes det. Den blandede
Karakter af det voksne og det barnlige skal træffes paa Kornet, og det kan han
ikke. Men Ynglingen og den voksne Jomfru, deres Kærlighed, som de fleste for-
løfte sig paa og gøre enten flov eller sentimental, dem forstaar han og skildrer
med betagende Sympati: Frejr i Billederne fra den nordiske Hojtid 1 84 5 , Capripigen
fra 18 j 5, Amor og Psyche, Hero og Leandros og utallige andre Steder. Det er Ung-
dommen, han viser os, i al Almindelighed, men i hele dens Kraft og rytmiske
Skønhed. Ogsaa lykkes prægtigt for ham den modne, kraftigtformede Mand,
Thorsskikkelsen, de brede Skuldre, den smalle Lænd, Mandsfiguren i al sin Her-
lighed. Det er betegnende nok, at Loke faar han ikke rigtig fat i, det er en for
sammensat Karakter ; allerede i sin Ungdom gik han af Vejen for ham og lod
Skovgaard tegne Lokebilledct ved den nordiske Højtid.

Han har givet os Kompositioner af en rig og mægtig Linievirkning: Thyra
Danebod ved Danevirke. Hvorledes vilde denne Tegning ikke tage sig ud i et
vævet Tæppe paa Frederiksborg, stort optegnet med simple, harmoniske Farver!
Eller fra Danmarkshistorien: Erik Menved paa Alunen, der dømmer sin Faders
Morder fredløs. Jo simplere Midler, han benytter, desto større bliver Virkningen.
Hvor Asker Ryg sprænger af Sted paa Hesten og ser de to Taarne paa Fjenneslev-
lille, beror Bladets store Skønhed paa den lette Tone, som dækker Hvedemarken,
Hundene, Rytteren og hans Hest. I Billederne fra Hjortens Flugt er den til Hjorten
bundne Ridder og Dyret samlede med én Farve. De stryge af Sted mod den bag-
ved lysende Luft og danne en mægtig Silhouette, som bider sig fast i Erindringen.
Hver Gang Frølich har ladet sig forlede til at ville udføre et Blad alt for naturtro
med mange maleriske Toner, er det mislykkedes for ham. Derfor naar han i den
ældre Eddas bedste Blade saa højt, fordi han her giver Afkald paa enhver malerisk
Virkning og kun lader Konturerne ule deres eget tydelige Sprog. Han skaber og
udvikler en egen Stil i de dekorative Slvngninger, som paa mange Blade med
rig Anvendelse af Løgvækstmotiver omhvælve og indfatte de enkelte Billeder.
I tidligere Dage kan han af og til være lidt for botanisk, men hans Ornamenter
Ira de sidste ti Aar blive mere og mere selvstændige og storslagne.

Staten uddeler jo i rundeligt Maal Hædersgaver til fortjente Mænd. Hvad om
den bestemte en Sum, for at et Udvalg af Frølichs talrige uudgivne og ukendte
Tegninger kunde mangfoldiggøres saa kunstnerisk godt som muligt og gives
rundt til alle Folkebiblioteker i landet. Det vilde være en velfortjent Hæder for
den gamle Kunstner og en god Gave til det danske Folk.

I«)

LoKIAS I KOI H H

1837

1. TO LEGENDE HUNDE. Radering. Sign. >L Er. 1837 Martz«.

2. ET MØDE. Radering. I Forgrunden rider en Bondedreng t. h. og trækker
to gamle Øg efter sig. I Baggrunden korer et elegant Køretøj t. v. Sign. >L Fr.
1837, Martz .

3. EN FRAGTVOGN. Radering. Vognen, der er forspændt med 6 Heste, korer
t. h, »>g drejer mod Baggrunden. Sign. »L Fr. 1857, April'.

4. EN TYREKALV OG EN GØENDE HUND. Radering. Sign. »L. Fr. 1837,
April. KjoWcnh.«.

5. TRE HUNDE FORAN EN STALDDØR. Radering. Sign. >Fr.i837>ni«.

1838

6. F. FRØL1CH, KOMMANDØR (i. 1812 f 1880). Radering. Halvtigur en
face t. v. Højre Haand inden for Vesten, i venstre en Kikkert. U. Sign.

7. EN HUNDS LIV. Radering. 9 Milleder paa et Blad. Billede 7 sign. omvendt
»L. Frøl. 38«.

1839

8. TRETIGGERBØRN. Radering. Foranen Husdorligger en knurrende Hund.
Ved Siden af den staa en Dreng og to Piger. Sign. »L. Fr. 1839. Jan.«.

9. TIL UNDERHOLDNING FOR MENIGMAND. Udgivet af J.C.Drewsen.
2det Bind.

— Svaneridderen, Pg. 281. Træsnit, skaaret af Flinch.

10. En Jagtscene i Indiens store vestlige Skove, Pg. 3 1 3. Træsnit. Sign. »L.
Fr. 39'. Skaaret af Flinch.

1840

11. JULIUS THEODOR HEDERMANN. Radering. Brystbillede i Profil t. v.
U. Sign. (Strunck 1052 a.)

Af en Hunds Liv. 185K. Efter Radering. Kr. 7.

Digitized by Google

LORKNS mOI.ICII

II

Af cn Hunds Liv. i88?. Efter Radering. Nr. 7.

12. TIL UNDERHOLDNING'FOR MENIGMAND. Udgivet af J. C. Drew-
sen. 3die Bind.

— Henry d'Eyvillc, en Duellant, Pg. 1 1 r. Træsnit, skaaret af Flinch. U. Sign.

13. HALVTREDSINDSTYVE GAMLE KÆMPEVISE-MELODIER harmo-
nisk bearbejdede og Hans Majestæt Kong Christian den Ottende allerunderdanigst
tilegnede af C. E. F.Weyse. I. Hæfte. Kjøbenhavn. Forlagt af C. C. Lose og Olsen.

Svaneridderen. i8?<). Efter Træsnit af Flinch. Nr. 9.

2*

12 i.rwvs ntoucii

Smaabilledernc paa Titelbladet raderede i Sten efter Tegninger af Frolich. Ind-
fatningen af Winstrup.

1 4. TRÆSNIT. Kn Konge taber Sceptret af Forfærdelse over at se en Kurv fuld
af Blomster, som holdes af en ældre knælende Kvinde og afslores af en bagved
staaende Mand. U. Sign.

Dette Tr.vsnit kendes kun .il et eneste Eksemplar, som er foråret Forf af Xylograf Flinch, der
erklxrede det at vxre et Forarbejde til Uglspil Billederne.

I Eftcraaret 18 jo rejste Frolich til Udlandet, forst til MOnchen og i Efteraaret 1842 til Dresden,
hvor han bl. a. raderede »De to Kirketaarne«. Nr 20

Hvorledes Uglspil beviser, at Bonde og Adel ligne hinanden, 1R40.
Efter L Frolichs Originaltegning. Nr. 19.

1841

15. BOGHANDLERPLAKAT Til. TUL UGLSPILS HISTORIE. I fem af
Ornamenter omslyngede Felter Billeder af l'glspils Historie. 1, Uglspil fortæller,
at han kan flyve. 2, L'glspils Billede, Halvfigur. •?, Uglspil ser gennem Planke-
værket. 4. Uglspil kaster Ærmet til Kjolen. 5, Uglspil lærer Æslet at læse. Disse
5 Billeder ere Træsnit u. Sign., trykte inden i en Ramme, som er skaaret i Træ
efter Tegning af Winstrup.

Indbydelse til Subskription paa '1111 L'glspils Historie udsendtes i Juni Deri siges: »Hoved-
kompositionerne cte af Hr L. Frolich og for storste Delen af ham selv tegnede paa Troet ....
Trykningen paabegvndes i Slutningen al Juni- (se Karl Madsen: Johan Thomas Lundbye. Pg. 1 15).
I Modstrid hermed ytrede Xylogral Flinch, da han i sin Tid for.vrede Forf. en Del af Frolichs Ugl
spilstcgningcr, at etter disse Tegninger bleve Billederne af Tr.vskxreren kopierede paa Klodsen.
Frolich begyndte vist med selv at tegne Billederne paa Tr.u. men da hans Afrejse blev bestemt,
overlod han de Tegninger, som han havde f.vrdige. til Flinch. Ft enkelt blev vendt fra Udlandet

Digitized by Google

Lorevs nWUCN

De fire ai de oven for nævnte Tegninger maa derfor anses for at være tegnede paa Træ af Frølich
selv, næppe Uglspils Portræt. Ved Tegning paa Klodsen har man undertiden forsømt at vende
Billedet; Aftrykket er derfor i nogle Tilfælde en omvendt Gengivelse af Originaltegningen. Billedet 2
findes affrvkt i Billedbog for Børn Nr. 3, udgivet af Fred. Frølund. 1K44.

16. DANSK FOLKEBLAD. Udgivet af Selskabet for Trykkefrihedens rette
Brug, redigeret af F. C. Olsen. 7. Aarg. Nr. 16. Fredag d. 25. Juni.

— 6, Uglspil ved Galgen. Træsnit. U. Sign. Prøvebillede af Till Uglspils Hi-
storie, paa hvilket Værk der omsendtes løse Subskriptionsplaner.

Aftrykt i Atlas til Formskærerkunsten og Kobberstikkunsten af G. F. Ursin. 1844. Fjerde Blad.

Hvorledes Uglspil beviser, at Bonde og Adel ligne hinanden. 1840.
Ffter Træsnit af Flinch. Nr. 19.

1842

*17. KARNEVALS BILLET til et Kunstner-Karneval i Miinchen. Radering.
En stor staaende Mand med et Ølkrus og en Kugle. Ved hans Fødder fem Kunst-
nere og en Hund. Sign. »L. F«.

1843

18. ALMANAK ELLER HUSKALENDER o. s. v. 1843. Udgivet af Fred. Fro-
lund og Flinch. 3die Fortsættelse Pg. 122.

— 7, Uglspil taler til Skrædderne i Rostock, Træsnit uden Sign.

19. TILL UGLSPILS HISTORIE. Paa ny bearbejdet i 34 rimede Capitler.
Udgivet og forlagt af Flinch. 1.— 4. Levering. 1843—44. Heri Titelvignet og
otte Billeder af Frølich.

— 2, (se Nr. 15) Titelvignet. - 8, Hvorledes Uglspil blev trende Gange døbt,
Pg. 4. - 9, Uglspil som Linedanser, Pg. ti. - 10, Den nemme Transport. Pg. 20. -

1 1

LORENS NUNJCH

11, Hvorledes Uglspil blev Kokkendreng hos en Præst. Pg. 24. - 1. (se Nr. 15). -

12, Faderens Formaninger, Pg. 2.5. - 13, Uglspil som Tjener, Pg. 45. - 14, Hvor-
ledes L'gispil beviser, at Bonde og Adel ligne hinanden, Pg. 60.

Der udkom ikke flere H.vfter. Den versificerede Tekst af brodes i Begyndelsen af 9de Kapitel.
Af de nye Billeder er et, nemlig <j, tegnet paa Trx af l'rolich selv i Munchen. Billedet 10 er vistnok
tegnet paa Træ af I.undhve etter Fnilichs Tegning i Lighed med Billederne 22 og 25 (se Roms Ud-
gave under iXSji. Billedet 12 findes aftr.kti Flinchs Almanak for i.Xj;.

Asker Rvg paa Hjemvejen. 1 8.1-1 . F'fter Raderingen i De to Kirketaarnc. Nr. 20.

1844

20. DE TO KIRKETA ARNE, Digt af Øhlenschlæger. Kunstforeningen i Kjø-
benhavn til dens Medlemmer i Aaret 1844. Ni Blade Raderinger samt paa Om-
slaget to Prospekter af Fjenneslovlille Kirke, tegnet med Pen paa Sten.

Randtegningerne paa Omslaget cre tegnede afConst. Hansen. Det sjette Blad, Asker Ryg rider
om Morgenen h|em, er kopieret ved fotografisk Ætsning i Kunst, 1. Aargang, 8. og 9. Hefte. 1890.

I 1844- 45 gjorde Frølich ct Besog i Hjemmet. I 1845 vendte han tilhage til Dresden og tog i
t8 46 ril Rom, hvor han blev i > Aar.

1845

21. GÆA, udgivet af P. L Moller, Kjøbenhavn.

— Hyldemoer af H. C. Andersen. Radering. Sign. »I,. Fr. Kbh. 1844«. Pg. 204.

22. PRØVEBLAD. Overtryk af Pennetegning paa Sten. 10 Hoveder, en Hund
og en Hest. U. Sign.

23. PRØVEBLAD. Overtryk af Pennetegning paa Sten. En siddende kvinde-
lig og en staaende mandlig Figur. U. Sign.

Digitized by Google

untKKS raøLica

24. BRYSTBILLEDE. Overtryk af Pennetegning. En ældre skægget Mand
næsten i Profil t. h. U. Sign.

25. BRYSTBILLEDE. Overtryk af Pennetegning.Ung Mand i Profil t. h.U.Sign.

Hyldemoer. 1845. Efter Raderingen i G*a. Kr. 21.

26. PRØVEBLAD. Overtryk af Pennetegning. Syv forskellige Hoveder i Pro-
fil t. v. U. Sign.

27. MAANEDSKRIFT FOR BØRN ved H. V. Kaalund og J. C. Gerson. Kbh.
1 84 S- I alt fem Overtryk paa Sten af Pennetegninger.

16

1-OKI \S IKU1IC II

Den gamle Pudel. Landskabet er af Lund-
hye. Sign. »I.. F. & J. T. L 15«. Pg. 10.

28. Bjornen som Rytter, tegnet i Forening
med Lundbye. Sign. »I.. I". & J.T. L.«. Pg. 14.

29. Paaske. Overtryk af Pennetegning.
Sign. »L F. 1845«. Pg. 51.

30. - Ole Lukoje. Sign. »I.. F. 1S45 . Pg.
121.

31. — Nøddeknækkeren. Sign. »L F. 1845 .
Pg. 244.

32. FN' SOMAND. Overtryk al Penneteg-
ning. Sign. omvendt »I.. F. 1845'.

33. FN LIGGENDE HUND. Overtryk u
Pennetegning. Sign. >L. Fr. 1845

34. FN LILLE DRENG I ET SOFA-
HJØRNE. Overtryk af Pennetegning. Sign.
>L. Frøtich 1845 *. Autograf! af Bing og Fers«
lews lit. Etabl.

35. J.T. LUNDBYE (1818 18,8). Halv-
figur en face. Overtrvk af Pennetegning. Sign.
»L. F. 184 j..

36. SELVPORTRÆT. Staaende Figur en
face. Overtrvk af Pennetegning. U. Sign.

37. MINDEBLADE OM DEN NORDI-
SKE HØJTID. Den i*. Januar 184$. Kø-
benhavn. Autograf! af Frølich, Lundbye og
Skovgaard. Trykt hos Bing og Ferslew. Heri
1 1 Blade, Overtryk af Pennetegninger efter
Figurerne paa de store Kartoner, som Frolicl:
komponerede til Festen. Originalen til Loke-
var dog tegnet af Skovgaard. Randtegningerne
ere udforte af Lundin e.

1847

38. DEUTSCHER JUGENDKALENDER fur 1847. Mit Geschichtcn und
Licdern von Berthold Auerbach, Hermann Kurt/. R. Reinick und Anderen und
mit Holzschnitten nach Zeiclmungen von L. Frolich. Herausgegeben von Hugo
Biirkner. Leipzig. Georg Wiegands Verlag. Heri Titelblad og m Træsnit

Titelbladet er benyttet i Jugendkalender indtil t8>t ink).

I Fortællinger or Vers for Bom ved Gotfred Rode Gyldendalske Boghandling, Kjobenhavn
1 i>S)5» e« følgende Billeder af denne Bog benyttede Fiskerdrengen or den lille Havtruc, ? Bille
der pg. } — 6, Lege Soldat, 2 Billeder pg. 7, Hanen og Vagtel hunden, 5 Billeder pg. 18—22, Dren
gen og Pudlen, 1 Billede pg. 27, To Harer, 2 Billeder pg. ?s, Drengen paa Rejse, 7 Billeder pg. $6—
57, Skyttens Son, 8 Billeder pg. $8 76, Vuggevise. 1 Billede pg 78, Ko og Kalv, 1 Billede pg. 80.
HøM og Hane, I Billede pg. 00. Disse Billeder ere desuden spredte i forskellige Børnebogen

I Fortællinger og Vers for Børn, udgivne af Ingeborg, Gyldendalske Bogliandling (1861), cre
benyttede : Om Lammet, der stødte sig. 10 Billeder pg. 65. Ide, Rævefaer, 1 Billede pg. 10). Sniaa-
snak. 5 Billeder pg. 109.

Selvportræt 18 (j.

l iter Overtryk af Pennetegning
paa Sten. Nr. ?6.

Digitized by Google

lORF.SS moLICII.

1848

39. DEUTSCHER JUGENDKALENDER for 1848 mit viden Hoksclmiuen
nach Originalzeichnungen von Dresdner Kiinstlern. Herausgegcbcn von Hugo
Biirkncr. Leipzig. Georg Wiegands Verlag. I leri 19 Træsnit. De Heste u. Sign.

Tolv Titelbilleder til Maanederne. Pg. 3 -14.

40. - Komme her Du Gaul. Sign. »L. F. Pg. 42.
Benyttet i Ingeborgs Fortællinger og Vers. Hestehandleren, Vg. 6}.

41. — Ktikuk, Nachtigall und Esel. Pg. 43.

42. — Knableins Tod. Pg. 46. To Billeder.

43. — Rciterhiinschen. Pg. 46.

Benyttet i Ingeborgs Fortx-Uinger og Vers, Ryucrhans, Pg. zj.

44. — Die Ernte. Pg. 47.

45. — Das ist der Daumen. Pg. 48.

46. FOLKET. Et Dagblad, udgivet under Medvirkning af Here demokratisk
sindede Rigsdagsmænd. Udg. af Flinch. 1848—49.

— Heri er aftrykt som Føljeton Uglspils Historie i samme versificerede Be-
arbejdelse og med sam-
meTræsnitsom i Nr.19.
Billede 2, d. 22. Decbr.
1848 i Bladets Nr.41.-

8, d. 23. Dec. i Nr. 42. -

9, d. 29. Dec. i Nr. 4$. -

10, d. 3. Jan. 1849 i Nr.
48. - 11, d. 6. Jan. i Nr.
51. - 3, d. 13. Jan. i Nr.
$7. - 12, d. 2o.Jan. i Nr.
63. - 13, d. 29.Jan. i Nr.
70. - 14, d. 7. Febr. i Nr.
78. Derefter fortsættes
Tekst med Billeder ind-
til 15. Kap. inkl. - 15,
Uglspil som Taarnvæg-
ter d. 12. Febr. - 4, (se
Nr. 1 s) d. 20. Febr. i Nr.
89. - 16, Uglspil som
Smed, d. 27. Febr. i Nr.
96. - 17, Uglspils sidste
Prove som Profession ist,
d. 5. Marts i Nr. 101. -
18, Uglspils Tanker, d.
8. Marts i Nr. 104. - i,
(se Nr. 1 5) d. 20. Marts
i Nr. 114. - 19, Hvor-
ledes Uglspil fikserede
den fromme Bisp i H., 0din ,; ltcr 0vertrvk at | Wu . Rning paa Sten , Mindebbd« om

d. 12. April I Nr. 132. den nordiske Højtid. 1845. Nr. 57.

3

I.OKI S> I KOl.K.M

Slutningen .il demic Re.irK|delsc. som vistnoi. IkyMci Q. Rosenlwtl, udkom al Jri^ De re>te
rend« Billeder Meve forst udgivne $o Aar senere <se N. C. Rom* L'dgave utider lS.Sj).

Januaririsen Ira |ugcndka]cttdCT iM 17. lifter Tr.vsnit. Nr. 48.

1849

47. DEUTSCHER JUCENDKALENDER fur 1R19. Geschkhten und Rdmc
von R. Reinick. Mit Holzsc luuttcn nach Zeichniingen von Drcsdner Kflnsdem.
Herausgegeben von R. Reinick und II. Bnrkner. Leipzig. Georg Wiegands Ver-
lag. — Heri 21 Tr.vsnit. L'. Sign.

Elleve Titelbilleder til Maanedcroe ( December er ikke af Frulich). Pg.? — i?
Disse Billeder ere omtegnedc .i( Biirkncr efter l-'rolidisSkitser.

48. Die Waldrmihle. Pg. 2}.

49. Bilder und Reime. Pg. 44 -45. 7 Billeder.
Det ottende Rillede: ile to Harer lur v.vret hem ttet i Jugend-

kalender 1847.

50. Der Weihnachtsaufzug. To Billeder. Pg,
46 og 47.

1850

51. DEUTSCHPR JUGENDKALENDER flir

1850. Geschichtcn und Reime von K. Reinick. Mit
Hobsschnitten nach Zeichnungen von Drcsdner
Kitnstlern. Herausgegeben von R. Retlltck und Hugo
Biirkner. Leipzig. Georg Wiegands Verlag, — Heri
} Trxsnit. U. Sign.

— Der romische l'uhmiann. Pg. i'-

52. — Prinz Goldfisclt und dus FischeniiHdclien.
Pg. ?8.

53. — Wettlauf. Pg. 46.

Dette Bitlede er bem ttet i rfatArlli'ngCT Og Vers tor Bom \ed
Gotfred Rode iH>$: V.vddelnbet. l*g. 22.

1851

54. DEUTSCHER JUGENDKAITXDLR f«tr

1851. Geschkhten und Reime von R. Reinick. Mit

Digitized by Googl

LORENS PIMKJCH

»9

»Komme her Du Gaul« fra Jugendkalender i8.]8. Efter Træsnit. Nr. .jo.

Holzschnitten nach Zeichnungen von DresdnerKiinstlern. Herausg. von R. Reinick
und Hugo Biirkncr. Leipzig. Georg Wicgands VerLig. Heri 2 Træsnit. L'. Sign.
— Das Madchen und das Katzchen. Pg. 47.
55. — Der Schmetterling. Pg. 47.

Et Eksemplar af alle Jugendkalcndercns Aargange, som tilhorer Gehejmeraad Seidlitz i Dres
den, har staaet til Forf.s Disposition. Heri har Hugo Burkner egenhændigt skrevet Kunstnerens
Navn paa hvert Billede. Disse Angivelser ere her fulgte. Det maa dog bemærkes, at Frølich for
over 30 Aar siden til Forf. har fortalt, at han har gjort Udkast til de to Billeder i »Der Schiltinsel-,
Pg. 18 og 20, Jugendkalender 1852. Billederne til denne Fortælling angives af Burkner at være ud-
forte at G. Metz.

Die Frnte fra Jugendkalender 1848. Efter Træsnit. Nr. j |.

20 LOREN! FKØUCII

I 1S51 rejste l-rolich til Paris, i 185} kom lian i Besøg til Danmark. Efter et nvt Ophold i Paris
tog han Bolig i Flensborg for at male de to store historiske Billetler, Jer endnu findes i Flensborg
og Slesvig. Han besogte København |8}8, men tog samme Aar tilbage til Paris, hvor han havde
fast Bopæl til 1875.

1853

56. SIRENERNES 0. cn romantisk Skildring af Waldemar Thisted. Titelbil-
lede. Kemitypi. Kbhvn. Sign. »L. F.«.

Sirenernes 0. i8> ?. Efter Kemitypi. Nr. >6.

C. A. T. Piil (f. 1804 f 1882) opfandt Kemitvpi 18 \i. Hn glat aMeben Zinkplade bliver jævnt
dækket med cn .Etsegrund af Kolofonium, Asfalt og Voks. Herpaa raderes Tegningen paa s.vdvan
lig Vis, og det raderede ætses ned i Pladen med fortvndet Salpetersyre. Den .xtscde Tegning ud
fvldes med et letflydende Metal, sammensat at 1 5 Dele Tin og 7 Dele Wismut Naar dette er sket
ligeligt og fuldst.vndigt, bliver Pladen j.x-vnt afslebet og paanv xtset, indtil Tegningen har faaet et
Relief. JEtsevandet angriber nemlig Zinken, der er blottet imellem de raderede Linier, men ikke
det indsmeltede Metal. Manglerne ved denne Frcmg.ingsmaade ligger i, at de tine Linier let briste,
naar .F.tsevandet undergraver det indsmeltede Metal; for at undgaa dette kan man overhovedet
kun x-tse svagt, og Stregens Relief er derfor ringe, hvilket giver Vanskeligheder under Trykningen.
Metallegeringens Streg giver ikke Trvksv.vrten fra sig saa blødt og fedt som Tr.vct. men det er en
Mangel, som Kemitvpien deler med alle Metaltrvk. Firmaet Kittendortf og Aagaard lagde sig s.er-
ligt etter Kemitvpi, og Frolkh er at alle danske Kunstnere den, som har lorst.uet bedst at benytte
sig heraf.

Digitized by Googl

I.ORTSS FROI.ICII

2

1854

57. ILLUSTRERET DANMARKSHISTORIE FOR FOLKET. Af A. Fahri
ius. Kjnhenliavn, Kittendorff og Aagaard, istc Del. Heri 14 Træsnit og 16 Kc

22

LORtNs fKHLIi.H

mitypier. Paa ny
benyttede i Dan-
marks, Norges og
Sverigs Historie,
populært fremstil-
let efter de bedste
trvktc Kilder. Før-
ste Del. Køben-
havn. Kittendorff
og Aagaards For-
lag 1867; samt i

dette Værks 2den Udgave: Nordens Historie.
Populært fremstillet af Niels Bache. Forste Del.
Forlagsbureauet i Kjøbenhavn. 1886.

De 14 Træsnit ere tegnede i Paris 1852. De 16 Kemitvpier
raderede i Kjøbenhavn 1K5?.

I Halvtredsindstyve liillcder af Danmarks Historie. Kitten
dortf oj- Aagaard. Kjøbenhavn (i866>, cre 8 af ovennævnte
Træsnit samt ? Ke mitypier aftrykte. Disse Hillcder lindes
spredte enkeltvis i forskellige Dfgcr.

58. DANMARKS ILLUSTREREDE ALMA-
NAK for i8).|. redigeret af Claudius Rosenhoff.
Kittendorff, Aagaard og C. NV. Stinck.

— Over Dovre, Kemitvpi. U. Sign. Pg. 5V

59. FOLKEKALENDER FOR DANMARK
1854. Kjobcnhvan. C. C. Losc og Delbanco, C. G.
Iversen.

— Elisabeth Jerichau, fodt Baumann, Profil-
portræt t. v. U. Sign. Pg. 85.

60. MINDEBLAD OM KUNSTNERCAR-
NEVALET d. Marts 1854 i Hotel Phonix.
Litografi af A. Kittendorff. Sign. »L. Frolich
del. I. W. Tegner og KittendortTs litografiske
Inst.«.

61. LÆSEBOG MFD 22 BILLEDER for
Smaadrenge og Smaapiger, tegnede af L Frølich,
udforte hos Kittendorff og Aagaard i Kjøbenhavn.
Titelblad og den } Gange gentagne Bladramme.
Træsnit samt 22 Kemitvpier. l iere Blade sign.

L. F. 1854*. >L. F. >F. 54«, »F.«.

62. DEUTSCHER JUGENDKALENDER, nette Folge, herausgegeben von
L. Bechstein und H. Burkner. Leipzig. Georg Wiegands Vcrlag. — 14 Træsnit.
De Heste u. Sign.

1, Das Briiderchen, Sign. L. F. -. 2. Spielen mit dem Briidcrchcn. Fiit-
tem. 4, Spazierf.thrt. 5, Wie das Briiderchen laufen lernt. 6, Kinderscherz. 7, Das
Bilderbnch. 8. Zu Bette. 9, Zum Bade. 10, Winterfreude. n.Zur Schule. t2,
Kampf.

Randtegning til Hanekyllingeti.
Læsebog. 1854.
Efter Kemitvpi. Nr.6l.

Digitized by Google

I.UKtXS I ROL1CII

2?

Fon af disse Billeder ere benyttede i Fortællinger og Vers tor Bom al Gotfred Kode, 1885 : 1,
Hen nye Broder pg. 16. 4, Koreturen pg. 17. 8, I Seng pg. 28. 6. Lege Faer og Moer pg. 29. 12,
Gadedrengen pg. 56. Et er aftrykt i Ingeborgs Fortællinger og Vers. 10. Selv tilfredshed, pg. 24.

63. — Kindergeheimniss. Pg. 49.

64. — Rascher Ritt. Pg. 52.

65. — Auf Stelzen. Pg. 72.

Dette Billede er benyttet i Ingeborg* Fortællinger og Vers, 1861 : .Stylterne, pg. 95.

Hfter Fennetegning paa Sten. 1855. Nr. 66.

1855

66. BØRN, SOM KØRE I SLÆDE, nedenunder to Hunde med Underskrift:
»Tror Du, Hektor, at Scbastopol kan holde sigN Overtryk paa Sten af to Penne-
tegninger paa samme Blad. Sign. »L. F. 1854«.

67. PRØVEBLAD, Justitia, forneden et Hoved i Profil t. h. Ufuldendt Radering
i Sten. U. Sign.

68. PRØVEBLAD. Paaklædt kvindelig Halvfigur en face mod v. samt et skæg-
get mandligt Hoved i Profil t. h. Derunder et skaldet Mandshoved med Skæg, i
Profil t. v. - En siddende Kat. — En Hund med Hvalpe. — En Grævlingehund,

2*1

LORbNS FRØUCH

en siddende Hund, en springende Hund og en gammel Hest. Pennetegninger paa
Sten. U. Sign.

Disse Tegninger lur Forfatteren set stp.iri.rcJc paa 4 Bhdc, men de have vist oprindelig hørt
til s.nnmc l'rovcblad og maa henføres til dette Aar.

69. PROVKBI.AD. Thyra Danebod. Brystbillede t. li. Pennetegning pa.i Sten.
U. Sign. Forarbejde til det folgcnde Blad.

Al' Danmarks ill. Almanak. Ringen paa Hastrup. if>>6. Trx-.snit af C. Hcnnebcrg. Nr. 76.

70. DANEYIRKE. »Ledet, sagde Dronning Thvre, hænge vi, Gud Vangen
hyre. Pennetegning paa Sten med Farvetone. Sign. »Trykket hos Th. Petersen
i Flensborg. Udgivet af Kunstforeningen i Flensborg 1855. Tegning af L. Frolich-.

71. DANMARKS ILLUSTREREDE ALMANAK for 1855. Anden Aargang.
Redigeret af Claudius Rosenhoff. Kjobenhavn. Forlagt af Kittendorff og Aagaard
samt C. W. Stinck.

Scheiken og hans Datter af Waldemar Thisted. 4 Træsnit, hvoraf det ene
er signeret »L. F.*, Pg. 17, 24, 27, 31.

72. BERETNING OM DEN FEMTE DANSKE LANDMANDSFORSAM-
LING, afholdt i Flensborg fra d. 29. Maj tii d. 2. Juni 1854, ved C. F. Linde. Kjo-

Digitized by Google

LOREMS FRØUOH 25

benhavn. PI. I. Lvsebrun Hingst (n Aar), PI. II. Blankbrun Hoppe, PI. III. Bro-
get Marsk Tyr, PI. IV. Rod Marsk Ko, PI. V. Rod Angler Tvr (2 Aar), PI. VI.
Angler Race (s Aar), PI. VII. Slesvigsk Kvie, PI. VIII. Rod Tvr (Angler Race)
4 Aar, PI. IX. Merinosfaar, PI. X. Dishleyvædder, PI. XI. Merinosvædder, PI. XII.
Griseso (i 1 /, Aar). PI. I og III sign. *L. Frolich del. I. W. Tegner og KittLiidorffs
lit. Inst.«. De andre PI. u. Sign. Litografier af A. Kittendorff.

1856

73. DANMARKS ILLUSTREREDE ALMANAK for 1856. ?die Aargang,
udgivet af Claudius RosenhotL Heri 11 Træsnit.

Dannevirke. 1855. Efter Pennetegning paa Sten. af Originalens Størrelse. Nr. 70.

Ringen paa Hastrup afT. A. Becker. 8 Billeder, skaarne af Hennel>erg. Elere
af Billederne sign. »L. F.« og et enkelt > Frolich«. Pg. 64, 66, 67, 68, 69,71,75,76.

74. Kalo Ruiner af A. Fabricius. 3 Træsnit. Sign. »I.. F. 5 5 . Pg. 17, 19 og 20.

75. SEX BLADE TIL HJORTENS FLUGT, episk Digt af Chr. Winther, teg-
nede og lithografcrede af Lor. Frolich. Tontryk. Sign. 1 Lor. Frolich tegnet og lith. 1

Det første Blad er, formindsket i fotografisk Ætsning, gengivet i Tidsskrift for Kunstindustri
1896, $ te Hefte, Pg- 154-

1857

76. FOLKEKALENDER FOR DANMARK 1857. Lose og Delbanco.

— Aarct Ellevchundredsy voghalvtreds af Fr. Barfod. To Træsnit, det ene sign.
»L. Frolich €.

77. MINDEBLAD ved Grundstenens Nedlæggelse til den nye Bygning for
Latin- og Realskolen i Flensborg. Radering i Sten, udfort i C. H. Tegners lith.
Inst. Kjbhvn. efter Tegning af Frolich. Sign. »L. F.«.

4

26 t-ORKMS ntOUCM

78. NORD OG SYD. lit Ugeskrift udgivet af M. Goldschmidt, iste Bind. Ny
R.vkke. Kjøbenhavn 1857. lait } Blade.

Ønskerne. Af Carl Bagger. Pg. 181 82. To Træsnit, skaarne hos Henne-
herg & Rosenstand. U. Sign.

79. — Milepæle, Randtegning. Pg. 247. Sign. >L. F. 1857«. Skaaret i Træ af
Henncberg.

1858

80. DliUTSCHHR JLXiliXDKAIÆNDER von OnoRoquette und Hugo B.irk-
ner. Leipzig. Georg Wiegand.

D.isJ.ihr und das Leben. In 12 Bildem nacfa Zekhnungen von L Frøltch.
Træsnit.

I r.i (icrutan B.ill.nls .ind Poems. 1K61. Kltcr Tr.isnit Nr. 8:.

1860

81. II.I.LSlRFRi;TTIDENDE.UdgivetafForlagsbureauet.Kiobenhavn.2dei
Bind. »Julen«. Træsnit. Pg. 93.

1861

82. GERMAN BALLADS AXD POEMS. With an English Translation. By
A. Bovd. Houlston and Wriyht. London. - Titelhillede og 11 Billeder. Træsnit.

83. ONCK A WEEK, engelsk Ugeskrift.
Evander, Pg. 71?. U. Sign. Træsnit.

84. — The angel and the infant. Sign. »L. F.<. Træsnit.

85. DANMARKS ILLUSTREREDE ALMANAK. 8. Aargang, udgivet af Clau-
dius Rosenhoff.

Fjendskab efter Døden af B. S. Ingemann. $ Kemitypier, Pg. 46, 5 1, J2, 53, j 5.

Digitized by Google

LORESS FROUCII

27

1862

86. ILLUSTRERET TIDENDE. 3. Bind.

— En Rudel Dyr. Træsnit. Sign. »L. Frølich i86k. Pg. 213.

87. — Arbejdskærre i Paris, to Billeder. Træsnit. Sign. »L. Frølich« og »L.

F.«. Pg. 332.

Fjendskab efter Doden. Fra Danmarks ill. Almanak. 1861. Efter Kemitvpi. Nr. 8}.

88. — Bjørne i Jardin des Plantes, to Billeder, sign. »L. Fr.«. Ved Bjørnegra-
ven, u. Sign. Sekretæren i Jardin des Plantes, sign. »L Fr.<. Træsnit, Pg. 373.

89. L'AMOUR ET PSYCHÉ daprcs le roman d Apulée. Suite de vingl plan-
ches dessinées et gravces a I'eau forte par Lorenz Frølich. — De Heste Blade erc
signerede »L.Frølich«, med eller uden Aarstal. Enkelte have Sign. »Lor. Frølich c,
»I orenz Frølich«. Blad 5 u. Sign.

r

Digitized by Google

i

f

Dette Hovedværk har Kunstneren raderet i Paris og selv udgivet; senere kom det i
Kommission Ims J. Ilet/cl. Paa Omslaget tindes en rund Vignet. Psychc med Lampen
ved Amors Leje, forneden .sta.tr »chcz L Frolich 1 auteur. 122 BouH de l'Ftoile. Mon-
ceaux«. Uden »m Vignetten en Håndtegning med Indskrift foroven: >20 planches å l'cau-
forte«, derunder »L'amour et Psvché«. Porncdcti: «chcz J. Hetzet. Editcur. i8Rue Jacob«.
Radtriitg, S.ialeJes foreligger Pladen nu her i Kjøbcnhavn, hvor der paa ny cr trvkt deraf
Der tindes Eksemplarer med ændret Indskrift. I Stedet for Underskriften »chez Hetzet'
0..1.V, staar »l'rix - 30 fir.«. Overskriften .20 planches« 0.s.v. cr erstattet med »J.Hctzcl,
Editcur. ifs Kue Jacob«. Samtidig cr det øverste Bladværk lidt ændret Under Billedet ere
Ordene >chez< og »l'auteur« udeladte. Hvorfor og paa hvilket Tidspunkt disse Forandrin
ger ere skete, kan ikke oplyses. Hos Kunstneren eksisterer et Prøvetryk med Indskriften
>Amour et Psychc« samt Blyantsudkast til en tredie Ordning af Teksten. En formindsket
Udgave af Vanket, udfort i Lystryk af H. Cronc og udgivet af A. Svendsen 1880, fore
ligger. Senere er vistnok ogsaa paa Fransk udgivet en Gentagelse af Værket vedCh. Emilc
M.ittlus. Han har i ethvert Tilfælde erhvervet Frølichs Tilladelse ril en saadan

Psyche med Søstrene Ffter Originaltegningen til Raderingen
i L'Amour et Psycbé. 1862. Nr. 89.

Google

LOKLNS KKUUCH

29

Kfter Træsnittet i Bogen. Kiter Træsnittet i Bogen.

Skitser, Originaltegninger og Billeder fina La Journéc de M llc Lili. Nr. 91.

30

LOM NS 1UOIKH

90. MAGASIN PITTORESQUE, publié pir E. Charton, ?oicme année.
Le fovcr italicn. Pg. i 30.

91. LAJOURNÉE Dl: MADEMOISELLE LILI, vignettes par Froelich, texte
par P.J. Stahl.J. Hetzel, Paris. Titelbillede og Titelvignet samt 20 Billeder. Træsnit.

Denne Bog var den første al Kunstnerens franske Billedboger. Den udkom den 21 Oktober.
Frolich siger i et Brev: »De første Tegninger til M lle Lili gjorde jeg i Julegave til min Moder; min
Kusine i Schweiz fik dem efter hendes Dod. Nu ejer min Hustro dem. Derefter gjorde jeg Teg
ningernc til Het/el, han lod dem kopiere og sk.vre iTr.x«. — P. J. Stahl er Pseudonym for For
liggeren |. Het/el. Allerede 1865 udkom syvende Udgave i Paris. Den oversattes straks paa flere
Sprog. Den danske Overs.vttelse udkom l!sr>} under Titel; Hvorledes Dagen gaar for Lille Lise,
fortalt af en Fader. Billederne af L. Frølkh. Teksten efter P. J Stahl. Kjobenhavn, Georg Chr. Ur-
sins Forlag. Heri er paa Titelbladet Moderens Hoved omtegnet, vistnok at Fmlich selv, og satn
tidigt er der indsat dansk Tekst. Det maa bemxrkes. at de senere Udgaver af Frolichs franske Borne-
boger paa Ilet/els Forlag ikke altid ere identiske med den første Udgave. Enkelte Billeder kunne
v.vre omtegnede, og der kan v.vre tilføjet tiere tue Billeder, otte fra andre Bornehoger. Dette er
saaledes Tilfeldet med de sidste Udgaver fra Halvfemserne al denne Bog Nogle Billeder ere tor
mindskede, andre udeladte. Der er tilføjet nitten nye, for storste Delen fra Nr. 107. De ere gen-
givne ved forskellige Reproduktionsmaader, hvad der ganske har odclagt Bogens harmoniske Ud-
seende.

92. LE TOL K DU MONDE. Nouveau journal des voyages publié sous la di-
rection de M. Edouard Charton et illustre par nos plus celebres artistes 1862. Pre-
mier semestre. Librairie de L. Hachette et Cie.

Vovage en Danemark, par M. Darg.uid. Heri 6 Billeder. Træsnit: Repas
de paysans danois, Pg. 88, Bouvier et laitiéres de Fionie, Pg. 88, L'ne ferme en
Fionie, Pg. 89, Les moissonneurs d.tnois. Pg. 93, Ij fenaison en Eionie, Pg. 96,
Les pécheurs danois. Pg. 1 1 3.

1863

93. ILLUSTRERET TIDENDE. 4. Bind.

Ved Enghien. Bønderkoner vende hjem fra Paris. Træsnit. Pg. 130.

94. VISEN OM DRONNING DAGMAR'S ANKOMST TIL DANMARK
med Randtegninger af Lorenz Frolich. Kunstforeningen til dens Medlemmer i
Aaret 1863. Kjobenhavn. 6 Blade Raderinger. Blad I sign. »L. F. Paris 1863«,
II u. S., III >L. E. 1863«, IV og V »L. F.<, VI ,L. F. 1863«.

Det sidste Blad er kopieret i For alle H|em 18^4 i en fotografisk .Ftsning.

95. THE LORD S PRAYER illustrated by a series of Etchings; and dedicated
to H. R. H. Alexandra, Princess of Wales etc. Mav 1863. Titelblad og 11 Blade
Raderinger. Sign. »L. Frolich inv. et sc«.

96. L'ORAISON DOMINICALE, fransk Udgave af ovenstaaende Værk. Det
er senere Aftryk af Raderingerne med følgende Ændringer. Under Adam og Eva
er paa Blad 2 udslebet »Genes: 2 v. 8—9«. Paa Bladene 3, s, 6, 7, 8, 9, 10 og 11
er den engelske Indskrift ombyttet med en tilsvarende fransk. Paa Blad 12 er den
engelske Indskrilt omkring >Amen« udslebet.

Blad 4 er nyt, det har en mere udført Indfatning end det tilsvarende i den
engelske Udgave, 14 Figurer forneden i Stedet for 10, Skymotivct og Englene for-
oven ere ændrede.

En daarlig Kopi af de elleve Hovcdbladc med en flvvende Engel fra Titelbladet som Vignet
findes i Juleneg, 4 Aargang 1800. A. Christiansens Kunstforlag, Kjobenhavn— Kristiania.

97. BEBE AUX BAINS DE MER. 20 gravures sur bois. Chez l'auteur. Titel-

Dlgitized by Google

iorkns nøucu

3«

Efter oprindelig Skitse i Tusch og Sepia.

Efter Træsnittene i Bogen. Nr. 91.

billede og 20 Billeder, Træsnit. Det forste Billede sign. » 1863«. Heraf en engelsk
Udgave: The little Darling at thc Sea-Side.

98. ORFEUS OG EURYDIKE. 22 Randtegninger. Raderet paa Zink af Kunst-
neren til den Comte'ske Reproduktionsmaade.

Saa vidt vides, eksistere kun to Sæt Aftryk. De vare bestemte ril et fratisk V.erk. som aldrig
udkom. — Den Fremgangsmaadc, SOmÆtscrenComte benyttede, var følgende: Kunstneren raderer

\2

InRhNS fROl 1(11.

sin Tegning paa en Zinkplade, der er hed.vkket med en hvid Masse. Med Naale af Ben bortskraber
han den hvide Grund. Fladen d.vkkes derpaa med en .fasegrund, som sxtter sig paa de tegnede Ste
der. hvor Metallet er blottet, men bortvaskes sammen med den hvide Grund uden tor Stregerne.
Derefter xtses Zinkpladen. De af .Ltsegrundcn dxkkede, tegnede Partier angribes ikke af Syren,
men derimod borta.tses Overfladen paa den øvrige Del al Pladen. Tegningen kommer altsaa til at
staa ophojet og bliver derved anvendelig til Trykning i Bogtrvkkerpres.sc Kunstneren faar paa denne
Maade sin egen Streg gengivet, men den bliver ofte uren, og han maa give Afkald paa fin, malerisk
Virkning, da der let kummer noget haardt og plettet over Aftrykkene, Denne Metode ligner jo
Kemitvpien. men har den Fordel, at Kunstneren har cn hvid Grund at arbejde paa, og desuden er
det muligt at ;vtse saa dybt, saa Trvkkercns Arbejde bliver lettere. Den Comte'ske Reproduktions-
maade blev indfort herhjemme af Xylograf/ C. Xitlitn. Han gik senere med den til London, dog
uden at have Meld med sig.

1864

99. ILLUSTRERET TIDF.XDE. $. Bind.

5 Træsnit. Pg. 114. GadeskopuJscre i London. Sign. »L. F.«. Morgen-
renselse af Gadetrappen i London. Londonske Bryggcrkarle. U. Sign. En fattig
Kone med sin Lirekasse. Sign. »L. F. 6?. Paris«. En beskænket Kvinde, som dril-
les af Gadedrenge. U. S.

100. — } Træsnit. Pg. }i6. Murerfolk beskæftigede paa Ydersiden af et Hus i
Paris. U. S. Italienske Sækkepibere paa Londons Gader. Sign. omvendt »L. Fro-
lich 64«. En blind Klarinetspiller med sin Hund, i Paris. Sign. »L. Frolich«.

101. - 6 Træsnit. Pg. 36.}. Lorcns Frolichs Scener af Børnelivet U. S. Skizzcr
til Billeder i Bebe a la maison.

102. — ? Billeder. Pg. 401. Udforte ved den Comte'ske Reproduktionsmaade.
Fuglevcnnen i Tuilerihaven. En Afdeling afrikanske Spahis i Paris. Den lille
Trommeslager paa sin Vandring i Paris. Alle sign. »L. Frolich«.

103. ONCE A WEEK, engelsk Tidsskrift. Dec. 3.

— Eriphanis. To Træsnit. Pg. 659 og 661. Det sidste sign. »L. F.«.

104. BEBE A LA MAISON. Dessins par Lorenz Frolich. Texte par unemaman
(?: Fm Frolich). Paris. Chez L. Frolich. Titelbillede og Titelvignet samt 22 Bil-
leder. Udforte ved den Comte'ske Reproduktionsmaade.

Heraf en engelsk Udgave: The little Darling al home. 24 drawings by L. Frolich. Translatcd
by Mrs. George Hooper. London. Dulau et Co.

1865

105. FOLKEKALEXDER FOR DANMARK. 14. Aargang.
Alfekvinden, et islandsk Folkesagn ved Carl Andersen. To Træsnit. Pg.

107 og 108. Det fonte sign. »L. F.t.

Dis.se Billeder cre aftrykte i Flinchs Almanak for 1878. Det ene er endvidere aftrykt i Nordisk
illustreret Bomeblad, redigeret af Chr. Bredsdorff. 11, Aargang. Nr. 7. 1886. S. 80.

106. FABLES PAR A NATOLE DE SEGUR. Vignettes par Frolich. J. Hetzel.
Paris. Titelbillede og 15 Helsidesbilleder, Træsnit. Titelvignet og 61 Vignetter
Udforte ved den Comte'ske Reproduktionsmaade.

107. MADEMOISELLE LILI A LA CAMPAGNE. 24 grands dessins å la
plume, par L Frolich. Gravures par M. Biirkncr, de Dresde. Texte par un papa.
J. Hetzel. Paris. Titelbillcde og Titelvignet samt 24 Billeder. Træsnit.

Herfra ere flere Billeder tagne til den sidste franske Udgave af Nr. 90. — Der er Grund til at
antage, at Frolich selv har mcdarbe|det ved Teksten til sine franske Billedbogen Muligvis ved
denne.

Digitized by Go

LOUINS I RØLICII

Efter oprindelig Skitse i Tusch og Sepia.

Efter Træsnittet i Bogen. Nr. 91.

1 08. ALPHABET DE MADEMOISELLE LILI. Par L. Frølich et par un Papa.
J Hetzel. Paris. Titelvignet og 29 Tegninger udførte ved den Comte'ske Rcpro-
duktionsmaade.

109. HISTOIRE D UNE BOUCHÉE DE PAIN, par Jean Macé. J. Hetzel.
Paris. Titelbilledc og Titelvignet samt n Billeder, udfortc af Mattlus.

5

LOREKS FMUCM

Denne Mands Navn vil herefter tindes paa n.vsten alle de Frolich'ske Billedhoger, som udkom
paa Ilet/els l : orl.ig. Ch. Kmile Matthis raderede eller otntegnede med Pen paa Sten Kunstnerens
Tegninger, som deretter overlortes paa Zink og .vtsedes til Bogtrvk. Det blev ikke til deres Fordel.
Han tog det karakteristiske i Stregen bort og gav den noget maskinagtigt ensartet i Stedet. — For-
fatteren J. Macé, der ogsaa har skrevet Tekst til en anden Frolkhsk Bog, varPardagog og Bestyrer
al en Pigeskole.

1866

110. ILLUSTRERET TIDENDE. 7. Bind. Pg. 2^2.

Fra alfar Vej i Sverrig. 5 Trscsnit. Korende Bonde i Bohusian. Bonder
med Kærrer. I Skoven. Bønderne komme til Byen. Alle u. Sign.

111. — En Kærre i Havnen ved Stockholm. U. Sign. Pg. 324.

112. 8. Bind. Ridderen ved Kulsvierhvtten. Træsnit. Nielsen sc. Sign. >L.
F.«.Pg.5.

Samme Træsnit findes aftrykt i Nordstjernen, Aargang 1 886— 87, samt 1 Illustreret Tidende,
41. Bind. Bilag til Sr. 5.

1 13. FABLES DE LA FONTAINE, encadrées par L Frølich. Gillot sc. Chez
L. Frolich. 8 Blade Randtegninger med et Titelblad og et Slutningsbillede. Det
forste Blad sign. »L. Frolich 1866«. De andre »L. Frolich«.

114. L'ARITHMETIQUE DE MADEMOISEI.EE EIEI a l usage de M.Toto.
Ponr servir de préparation å l'arithmétique de Grand papa par Jean Macé. Vig-
nettes par Froelich. Texte par Gramont. J. Hetzel. Paris. 57 Tegninger og Titel-
vignet, udforte ved den Comte'ske Reproduktionsmaade. Et af Bladene sign. »L.
Frolich 66«.

Frolich lur selv raderet Billederne til Nr. 104, Vignetterne i 106. Billederne i 108, uj. 114 til
Ætsning for Bogtryk,

115. EE ROYAUME DES GOURMANDS. Vignettes par Lorentz Froelich.
Texte par P.J. Stahl. Gravures par Ch. Emile Matthis. Impression en camaTcu par
Silbermann. J. Hetzel. Paris. To Titelbilledcr og t Titelvignet samt 46 Billeder.

1 16. VOYAGE DE DÉCOUYERTES DE MADEMOISELLE EIEI et de son
cousin Eucien. Vignettes par Froelich. Texte par P. |. Stahl. J. Hetzel. Paris. Titel-
billede og Titelvignet samt 47 Billeder udforte af Matthis.

1867

117. ILLUSTRERET TIDENDE. 9. Bind.

— Askepot, et islandsk Eventyr ved Carl Andersen. 5 Billeder Pg. 102, ud-
forte ved den Comte'ske Reproduktionsmaade. 4 Billeder Pg. 114, do.

118. FEMTEN EVENTYR OG HISTORIER af H.C. Andersen. Ny Udgave
med Illustrationer af I.orenz Frolich. C. A. Reitzel. Kjobenhavn. $2 Billeder ud-
forte ved den Comte'ske Reproduktionsmaade.

119. BILLEDER TIL BIBLEN af L. Frolich. Kjobenhavn. Karl Schonbergs
Forlag. 4 Blade udforte ved den Comte'ske Reproduktionsmaade. 1, Denne er
Menneskenes Slægtebog. 2, Gud har kundgjort Jacob sit Ord, Israel sine Skikke
og Bud. Han har ikke gjort saaledes med noget andet Folk. 5, Saa elskede Gud
Verden, at han gav sin eenbaarne Son, for at hver den, som troer paa ham, ikke
skal fortabes, men have det evige Liv. 4, Han med de syv Stjerner i sin Haand,
den dode, som levede op, han med det tveæggede Sværd, han med de funklende
Øjne, han med de syv Guds Aander, den Sanddru med Davidsnøglen, han som
er Amen.

Digitized by Google

LORF.NS FRØLICH

Originaltegningerne til disse Blade ere indsatte i J. C. Lindbergs Bibeloversrettelse fra 1856. der
i et pragtfuldt Bind foræredes Enkedronning Caroline Amalie den 1 5. Juli 1865 (Dagen paa hvilken
hun lagde Grundstenen til Asylbygningen i Rigcnsgade) fra Vartous fri Menighed. Afdodc Handske-
mager N. F. Larsen foranledigede gennem Maleren Th. Læssøe Frolich til i Paris at radere disse Blade
til Hojxtsning. De blevc trvkte i et HUeOplag og fordeltes mellem Venner til Indsættelse i Bibeludgaven.

120. FABIOLA OU L'ÉGLISE DUS CATACOMBES par son Eminence le
Cardinal Wiseman Archevéque de Westminster. Nouvelle edition illustréc de 21
grandes Eaux-fortes. P. Lethielleux. Paris. 20 Raderinger. (Titelbillede ikke af
Frølich.)

121. VOYAGE DE MADEMOISELLE LILI AUTOUR DU MONDE. Texte
par P.J. Stahl. Dessins par Lorenz Froelich. Gravures par Matthis. J. Hetzel. Paris.
Titelbillcde og Titelvignet samt 47 Tegninger.

En af Originaltegningerne er sign. »L Frolich 1866«.

122. ZOÉ LA VANITEUSE, par Lorentz Froelich. Texte par un papa. J.
Hetzel. Paris. Titelvignet samt 12 Billeder, udførte af Matthis.

123. HECTOR LE FANFARON, par Lorentz Froelich. Texte par un papa.
J. Hetzel, Paris. Titelvignct samt 8 Billeder.

Herafen engelsk Udgave: Master Hectors Transformation. Hetzel & Co. Paris. 1870.

124. JEAN LE HARGNEUX, par Lorentz Froelich. Texte par P.J. Stahl.
16 gravures imprimées en couleurs. Cromotypographie de G. Silberman. J. Hetzel.
Paris. Titelvignct samt 16 Billeder udførte af Matthis.

Denne Bog findes først averteret under Titlen: Le mauvais Jean. Heraf en engelsk Udgave:
Master Tom 's Transformation. Heucl, Paris. 187a
De sidste 4 Beger udkom den 17 December.

125. AUNT JUDY S CHRISTMAS VOLUME. For young people. Edited
1867 by Mrs. Alfred Gatty. Bell and Daldy, London.

— »By your leave«. Pg. 331. Et Træsnit, skaaret af H. Harrat. Sign. »L.
Frølich«.

1868

126. MORALE FAMILIÉRE, par P. J. Stahl. Contes, récits, lecons pratiques
de la vie, tirés du Magazin d'Éducation. Dessins par Th. Schuler, Froelich, E.
Bayard etc. J. Hetzel. Paris.

— Un anniversaire å Londrcs, Pg. 26.

127. — La lecture en famille, Pg. 3 54.

1 28. LE PETIT DIABLE. Vigncttes par Lorenz Froelich. Gravures par Matthis.
Texte par P.J. Stahl. J. Hetzel. Paris. 31 Billeder samt Titelbillede og Titelvignet.

1 29. LES PREMIERES ARMES de mademoiselle Lili et de son cousin Luden.
Dessins par Lorentz Froelich. Gravures par Matthis. Texte par P.J. Stahl. J. Hetzel.
Paris. Titelbillede og Titelvignet samt 23 Billeder.

130. MADEMOISELLE PIMBÉCHE. Vignettes par Lorenz Froelich. Texte
par P.J. Stahl. Gravures par Matthis. J. Hetzel. Paris. Titelvignct samt 16 Billeder.

131. *LE ROI DES M ARMOTTES. Vignettes par Lorentz Froelich. Texte
par P. J. Stahl. J. Hetzel. Paris. 17 Billeder.

De fire sidste Boger udkom 2S. November.

132. LA PET1TE BOHÉM1ENNE par Élie Sauvage. Dessins par Lorenz Fro-
lich. J. Hetzel. Paris. Titelvignet samt 58 Billeder og 28 forskellige smaa Vig-
netter, udførte ved den Comte'ske Reproduktionsmaade. Billedet Pg. 1 1 3 er sign.
»L. Frølich 1864«.

i*

IVgiriiig i ol Bilfcik* til BibvK'li Nr. 1 10.

Digitized by Google

Tegning 2 af Billeder lal Bibelen. Nr 1 19

Digitized by Google

J8

LORtNS FRULICH

Heraf en engelsk Udgave: The little CJipsv. translated by Anna Blackwell. London. Griffith anJ
Farran 1869.

1869

133. MONSIEUR CHS AR, par Lorentz Froclich. Tcxtc par P. J. Stahl. 12 gra-
vures impriméesen couleurs. CroiiurtvpographiedeG.Silbcrmann.J. Hetzel. Paris.
12 Billeder udforte af Matthts.

Heral en engelsk l'Jji.ive M ister (!.t\ar. Het/el. Paris. 1870.

134. MONSIEUR TOCTOC. Vignettes par Lorentz Froelich. Texte par P.
J. Stahl. Gravures par Matthis. J. Hetzel et Cie. Paris. Titelhillede og Titelvignet
samt 2 | Billeder.

135. *LL : MOULIN A PAROLES, dessins par Lorentz Froelich, tcxtc par P.
J. Stahl. 8 Gr u ures iniprimées en couleurs. Cromolithographie de G.Silbermann.
J. Hetzel et Cie. Paris

1870

136. H.C. ANDERSENS NYE EVENTYR OG HISTORIER. Med Illustra-
tioner efter Originaltegninger af Lorenz Frulich. Første Bind. Med il} Illustra-
tioner. C. A. Reitzel. Kjobenhavn. Billederne ere udforte ved den Comte'ske Re-
produktionstnaade. Blandt disse findes alle Billederne i Nr. 1 18 paa følgende nær:
Hvad Fatter gor er altid det Rigtige 2 Billeder, Psvchen 5 Bill., Snemanden 2 Bill.
Skarnbassen 6 Bill.

137. MAGASIN PITTORESQUE, publ. par E. Charton. 38 année. Le seau
enlevé (La secchia rapita) Poeme hcroi'-comique de Tassotii.

1 Billede Pg. 273, udført ved den Comte'ske Reproduktionsmaade.

1871

138. BILLEDBOG FOR STORE OG SMAA ved Christian Winther. Fr.
Woldikes Forlag. Kjobenhavn.

Loveungerne, Vers af Hostrup, Træsnit skaarct af Neergaard, Pg.7. Sign.
»L. Fr.«.

139. ILLUSTRERET TIDFNDE. 12. Bind.

— Lille Marie og Poppedrengen, \ Billeder, Træsnit, det ene sign. >L. Fr.«.
Pg. 402.

2 af disse Hilleder erc trykte i Nord. HL BornéhL 7. Aarg. Nr. 4. 1879. Pg. 40 — 41.

140. — i?. Bind. Juleklokken, Træsnit, sign. »L Fr.«. Pg. 129.

141. H. C. ANDERSENS NYE EVENTYR OG HISTORIER. Med Illustra-
tioner efter Originaltegninger af Lorenz Frulich. Andet Bind med 99 Illustrationer.
Billederne ere udforte ved den Comte'ske Reproduktionsmaade. C. A. Reitzel.
Kjobenhavn. Blandt disse Billeder findes de 15 fra Nr. 118, som ere nævnte un-
der Nr. 156.

142. *BONSOIR PETIT PERE. 24 Dessins par Froelich. Texte par P.J. Stahl.
J. Hetzel. Paris.

143. *MADEMOISELLE MOUYETTE. Dessins par Froelich. Texte par P.
J. Stahl. J. Hetzel. Paris. 44 Tegninger.

144. IL ETA IT UNE BERG1-RE par Lorentz Froelich. Texte par P.J. Stahl.
Gravures imprimees en couleurs. Cromotypographic de G. Silbermann. J. Hetzel.
Paris. Titelvignet. 8 Billeder udforte af Matthis.

De tre sidstn.vvnte Bøger udkom den 21. December.

Digitized by Google

LOKbSS FROLICII

145. THE LOST CH1LD. By Henry Kingsley, Illustrated by L Frølich. Mac-
milian and Co. London og New York. Titelbillede og Titclvignet samt 6 Billeder.
Træsnit.

|0

loRFSx KROLICH

146. THE PLEASANT TALE OF PUSS AND ROBIN; and their friends,
Kitty and Bob. Told in picturcs by I.. Frolich and in Rhymes by Tom Hood.
Maxmillan and Co. London and New York. Titel hil lede og Siutningsvignet, samt
1 1 Billeder. Træsnit.

147. LTTTLE LUCY S WONDERFUL GLOBE Pictured by L Frølich, and
narrated by Charlotte M. Yonge. Macmillan and Co. London and New York.
Titelbillede Og Titelvignet samt 22 Billeder. Træsnit.

148. WHFN I WAS A LITTLF GIKL. Stories for cliildren by the author of
•St Olaves«. Illustrated by L. Frolich. Macmillan and Co. London. Titelbillede
og Titelvignet samt 6 Billeder. Træsnit.

149. NINE YEAKS OLD. By the author of »St. Olaves*. Illustrated by L
Frolich. Macmillan and Co. London og New York. Titelbillede og Titelvignet
samt 6 Milleder. Træsnit.

150. LTTTLE SUNS H IN E' S
HOLIDAY. A Picture from Life
by the author of »John Halifax,
Gentleman«. Sampson Low, Son
and Marston. London. To Bille-
der, Pg. 16 og Pg. 180. Træsnit,
sign. »L. Fr.«.

1872

151. DRILLEPEER. Rade-
ring. Uden for Husets Dor lege
} Bonderborn, den storste Dreng
holder drillende de to mindre
Borns Dukke i Vejret. Sign. -L.
Frolich. 72«. Langs Bladets ven-
stre Rand staar: »taquin. fåehée Titel vignet til Fem Digte af Theokritos. 1872. Nr. 154.
et petit allié -.

152. EN MODFRS BARNDOMSERINDRINGER. Fortællinger for Bom af
Betty. Tredie Samling med 6 Billeder af L. Frolich. Fr. Wøldike. Kjøbenhavn.
Træsnit, skaarne af F. Hendriksen.

Af disse Billeder ere de fem benyttede i lin Moders Fortællinger for Bom af Betty Saugmann.
Med Billeder af I.. Frolich ug Frik Henningsen. Forste Samling. V. Thaning & Appel. 1R92. 2 Bil-
leder ere p.ia ny skaarne i Trx* af II. V. Hansen, de } andre cre gengivne i fotografiske Ætsninger.

153. JULEKONGEN. Legende og Fortællinger afj. H. og J. L. Rosenkrantz
med 24 Illustrationer. Fr. Woldike. Kjøbenhavn. 1 Titelvignet til Indlednings-
digtet i Træsnit, og 23 Billeder udførte i Fotolitografi.

Baronesse Rosenkrantz har udfort Titelbladet og givet Kunstneren Udkastet tilde andre Billeder.
Billederne ere alle uden Signatur og sikken tegnede som en Yenskabstjeneste mod Forfatterinden.

154. FEM DIGTE AF THEOKRITOS. Illustrerede af Lorenz Frolich. Over-
satte af Sigurd Muller. C. A. Reitzel. Kjobenhavn. 6 Billeder udfarte efter den
Comte'ske Reproduktionsmaade. Titelbillede: »Liden er Fragten, som fores idag<
o. s. v. Kvæghyrden. Pg. 9. Mejerne. Pg. 12. De to Hyrder. Pg. 17. Sangkampen.
Pg. 22. Honningtyven. Pg. 32.

Digitized by Google

1

LORKNS FRØUCH

4«

155. ILLUSTRERET TIDENDE, 14. Bind.

- Fablen om Lovens Jagt. 4 Billeder. Træsnit. Pg. 49 og 50.

156. ILLUSTRERET BØRNEBLAD. August Bangs Forlag. 2den Aargang,
Nr. 4. Drengen og Hundehvalpen af IL C. Andersen, Træsnit skaaret af F. Hen-
driksen, sign. >L. F.«, Pg. 29. Med det Onde og med det Gode, af H.C.Andersen,
Træsnit skaaret af F. Hendriksen, Pg. 37.

157. GJ ØG LER I ET I UTGARD, af Øhlenschlægers Nordens Guder med
Randtegninger af Lorenz Frolich. Kunstforeningen til dens Medlemmer. Kjoben-
havn. 5 Blade Raderinger. Sign. Frolich'.

Efter Originaltegningen. Efter Bogens Illustration.

Fra Histoire dc la Famille Chester. 1875. Nr. 168.
Prøver paa Matthis' Gengivelse i heldig Form.

158. L'OURS DE SIBÉRIE et Mademoiselle de Quatre-Epingles. Texte par
J. Stahl et Marco Wovzoc. Vignettes par L. Froelich. Gravures par Matthis. J.
Hetzel et Cie. Paris. Titelbillede og Titelvignet samt 22 Billeder.

1 59. CADET ROUSSEL, Chansons et rondes de l'enfants, adaptées par F. de
Gramont, d'apres les anciens textes i l'usage de la jeunesse. Dessins par L. Froe-
lich. J. Hetzel. Paris. 8 Billeder i Farvetryk, udforte af Matthis.

160. LA REVOLTE PUNIE, Journal d'une petite pensionnaire repentante.
Texte par P. J. Stahl. Vigncttcs par L. Froelich. Gravures par Matthis. J. Hetzel
et Cie. Paris. Titel billede og Titelvignet samt 47 Billeder.

De tre sidste Boger udkom den 24. November.

161. A BOOK OF GOLDEN DEEDS of all times and all lands. Gathered
and narrated by the author of The Heir of Redclyfle« . Illustrated by L Frolich.
Macmillan and Co. London. Titelbillede og Titelvignet samt 18 Billeder. Træsnit.

6

42

i.<iKi-ss moi i< il

1873

162. FOLKHKALIiNDFR I OK DANMARK. To og n-vende Aargang.
Loppen Og Professoren, Eventyr af H. C. Andersen. Pag. 44. Udfort ved

den Comte'ske Reproduktionsmaade.

Senere betu ttet i H. C Andersens nve Bvcntvr og Historier. Tredie Bind. l'g 124.

163. GEFION OG GYLFES SØNNER. Radering. Sign. L. I-'rolich . For-
oven: Gelion korer Ploven, forspændt med Civiles Sonner. Derunder en lang

Etter Originaltegningen til La Creme au Cluxol.n. 1879. Nr. 2^7.

fransk Indskrift: Quand les Ases (les dieux du Nord) arrivérent dans ces pays,

Géfion o. s. v Géfion fut Pépouse de Skjold, tiis d'Odin. D'apres le mythe

ils sont les ancetrcs de tons les rois Danois, les Skjoldingiens, Skjoldunger, fils
de Skjold . Til venstre Side i et ovalt Felt: Gerion som Gæst hos Gylfc. De to
Jættesonner bede hende om at blive i Landet.

Dette Blad viser, at Frolich oprindelig txnkte p.ia en fransk Udgave af Nordens Guder. Den
nederste Halvdel af Pladen blev senere udsleben, og herpaa raderedes en anden Komposition af

Digitized by Google

LORFSS I RDLICH

41

samme Scene, Besøget hos Gylfe, omgivet af RanJtegningcr. Det øverste Billede blev uforandret.
Saaledes er Pladen benvttet til første Hæftes andet Blad af Nordetis Guder (Nr. 175),

164. THOR OG HYMER. Radering. Sign. «L. Frolich. Beiltet Imp. i.7. 2.
Tournelle«. Helsidesbillede. Thor staar i Baaden med Hammeren loftet i højre
Haand, han er set fra Ryggen, Hovedet i Profil l. v. H viner sidder i Baaden t. h.,

Efter Mattbis' Gengivelse i La Grémc au Chocolat. 1879. Nr. 257.
Prove paa Matthis,' Gengivelse i uheldig Form.

strækker sin Arm foran Thor og skærer Medesnoren over. Midgaardsormens
l loved viser sig over Vandet i Forgrunden t. v. Øverst t. v. staar følgende Ind-
skrift: - Thor a peché le serpent |le lléau des dieux et des hommes] le géant le
sanve en coupant la cordc.

Denne Komposition blev områderet og ;vndret til Nordens Guder, første hx-tte Blad 2. For
(ivrigt se Anmærkningen til forrige Nr.

o*

Digitized by Google

Tc|(iiiiiK } af Billeder til Bibelen. Nr. 1 19.

Digitized by Google

X3CIUVY sanr) kkSr 20 Olm UU(. •

Tegning 4 af BillcJcr til Bibelen. Nr. 119.

Digitized by Google

IlilUNS IHOLIOI

165. THOR RUNGNER. Radering. Sign. L Frølich 187?, Paris . Jætten
Rungner prover sin Hest mod Odins Slcjpner og folger Odin til Valhal (overste
Billede). Da Rungner har smagt saa meget paa Valhals Ol, at lian snakker op om
at ville slaa alle Aser ihjel og tage Freja og Sif med sig. lader Odin Thor kalde.
Thor vil straks slaa Rungner ihjel, men Jætten siger, at Thor har liden Ære af
at dræbe vaabenlos Mand og byder Guden til Tvekamp (nederste Billede). Jæt-
terne danne Mokkalf af I.er til Kampfælle for Rungner. Thor kommer fra Skyen
og de kæmpendes Kastevaaben modes i Luften. Mjolner dræber Jætten, men en
Stenskærv af Jættens Yaahen sætter sig fast i Thors Pande. Mokkalf faar sin Bane
af Tjalf (midterste Billede).

Samme Myte er udtorligere behandle! paa to BlaJe i Nordens Guder 2. Hæftes 2. Bl (Nr 1S6)
og v Hajltes I. HI. 1 Nr. > S>|>

166. REVOLUTIONEN. Radering. I den mørke Luft flyver en Genius med
Slangelokker. I venstre Haand holder hun en Brandiakkel, i hojre en Dolk. For-
neden mellem Rog og Ildskver til venstre Paris, til hojre Rom. Sign. L. Frølich
7?, Paris .

Frolich. som havde v*ret bosat i l'aris siden iS^S. vendte i 1K7 5 tilbage til Danmark og tog
tast Ophold i Kjobenhavn.

167. LITTLF MOTH FR by the anthor of T.irtle Rosys travels. etc. With
Twenty-thrce Illustrations by L. Frolich. Seelev, Jackson and Halliday. London.
I Titelbillede og 22 Billeder. Træsnit.

168. HISTOIRE DF LA FAMILLE CHFSTER et de deux petits orphelins,
par P. J. Stahl et William Hugues. Dessins par L. Frolich. Vues par F. Yon. Hetzel
et Gie. Paris. Tltclbillede og Titelvignet samt 51 Billeder, udforte af Matthis.

Denne Bog udkom den 6. November.

169. AU CLAIR DE LA LUNE, Vignettes par Lorentz Froelich. Texteancien
arrangé pour les enfants. Gravures imprimées en couleurs. Cromotypographie
de G. Fischbach, Succr. de G. Silhermann. J. Hetzel et Gie. Paris. 8 Billeder, ud-
forte af Matthis.

170. LES COMMANDEMENTS DU GRAND-PAPA et ses défenses. Par P.
J. Stahl. Dessins par Lorentz Froelich. G rav ures par Matthis. J. Hetzel et Gie.
Paris. Titelbillede og Titelvignet samt ?o Billeder.

Heraf en engelsk t'dgave : (iood little children Seelev, Jackson and Halliday. London. 1X74.
Dc to sidste Boger udkom d. 2\. November.

1874

171. H. C. ANDERSENS NYE EVENTYR OG HISTORIER. Med Illustra-
tioner efter Originaltegninger af Lorenz Frolich. Tredie Bind. Med 1 10 Illustra-
tioner. Billederne udforte ved den Gomte'ske Reproduktionsmaade. C. A. Reitzel.
Kjobenhavn.

172. FUNCHS ALMANAK eller Huskalender for det Aar efter Christi Fodsel
1874 o. s. v. Flinch. Kjobenhavn.

- Til det gamle Aar. Fil det unge Aar. To Billeder. Træsnit, skaarne af
Neergaard, sign. »L. Fr. «.

173. FOLKEKALENDER FOR DANMARK. 2?. Aargang.

— V. Bergsoe, Runevældsmarken. To Billeder. Træsnit, sign. L. Fr. . Pg.
50 og 64.

Digitized by Google

LOKF.NS FROLICH

17

174. ILLUSTRERET TIDENDE. 16. Bind.

— Hvem skal ha' dette? lillebillede. Træsnit, sign. L. Fr. 74 . Pg. 146.

175. NORDENS GUDER i Billeder af Lorenz Frølich. 1. Hefte. Hovedkom-
missionær C. A. Reitzel. Kjobenhavn. 5 Blade Raderinger: i, Tor og Jætten Hv-
iner, sign. »L. Fr «. 2, Tor og Hviner, sign. »L. Frolicli ». Gefion og Gylfe,
sign. »L Frølich . 4. Iduns Ran, sign. >L. Frolicli . 5, Frejs Elskov, sign. »L. Fro-
lich, Paris 1873«.

Dette Hovedværks første Hæfte ud-
kom i September. Paa Prøvetryk af 4.
Blad findes en fransk Indskrift forneden
t. h. : »Thor saisit Loke, en lui imputant
sa trahison« (se Anmærkningen til Nr.
i6}\ Denne Indskrift blev ændret til:
■ Ydunna — Tiassc«.

176. MIN FØRSTE BOG af
Silvia Bennet. Den Gyldendalske
Boghandel. Kjobenhavn. Om-
slagsbillede. Træsnit, skaaret af
F. Hendriksen. Sign. -L. Fr.«.

177. L1TTLE LADDIE. By
the anthor of »Little mother«,
•Little Rosy 's Travels 1 etc.With
Twenty-four Illustrations by L.
Frølich. Leeleyjackson and Hal-
liday. London. Et Titelbillede og
23 Billeder/Træsnit. Flere af disse
Kompositioner ere benyttede i
Monsieur Jujules et sa sæur Ma-
rie Nr. 226.

178. MAGGIE S MISTAKE,
a schoolgirl's story. By the author
of 'Aunt Annie's storics« etc.
With Twenty-Four Illustrations
by L. Frølich. Seeley Jackson and
Halliday. London. Et Titelbillede
og 23 Billeder, udførte af Matthis.

179. LA BOULANGÉRE A
DES ECUS. Vignettes par Lorentz Froelich. Texte par P. J. Stahl. Gravures im-
primées en couleurs. J. Hetzcl et Cie. Paris. Titelbillede og Titclvignet samt 7
Billeder udførte af Matthis.

180. LE CIRQUE A LA MAISON. Vignettes par Lorenz Froelich. Texte par
P. J. Stahl. Gravures imprimées en couleurs. J. Hetzel et Cie. Paris. Titelvignet
og 8 Billeder, udførte af Matthis.

181. LE PREMIER CHEVAL ET LA PREMIÉRE VOITURE. Texte par P.J.
Stahl. Vigncttes par Lorenz Froelich. Gravures par Matthis. Hetzel et Cie. Paris.
Titelbillede og Titelvignet samt 30 Billeder.

182. LES CAPRICES DE MANETTE par Ph. de Chennevicres. Dessins par

Efter Originaltegningen til I. es C.aprkes de Manettc.
1874. Nr. 182.

Tegningen er valgt for alvise Frølichs Evne til at udtrykke
de stilfærdige Bevægelser, ligesom Billedet til Nr. 57 an-
skueliggør den Kraft og det Liv. han kan lægge i Be
vægeisen.

ntUfSs » KOI l< M

Loren/ Froelich. Gravures par M.mliis. Hetzel ct Cie. Paris. Titelbillede og Titel-
vignet. 2? Billeder.

De | sklsttiKvitt«! Btvt-r udkom den 16. November.

1H^. I. li DOCTEl'R OX. M .ti tre Zacharias. L'n hivernage dans les glaces.
Un dramc dans les .lirs. Par Jules Verne. J. Hetzel et Cie. I'.iris.
l e docteur Ox, 1 5 Illustrations p.ir Froelich. Træsnit.

1875

184. FRA I II I I) OG DAL Nye Fortællinger og Digte. Udgivne af H. J.
Greensteen. Gyldendalske Roghandling.

En Skitse fra Italien af Bjomst jerne Bjomson. To Billeder, sign. L. Fr.75 .
Træsnit af F. Hendriksen. Pg. iS.j og Pg. 201.

!S5. ILLUSTRKRET TIDENDE. 16. Bind.

Ved H. C. Andersens Dod, Randtegninger omkring Digterens Portræt.
Træsnit, sign. I.. Frolich . Folgeblad til Nr. 82*7.

186. NORDENS GUDER i Billeder af Lorenz Frolich. 2. Hefte. 5 Blade
Raderinger: 6, Urjætten Ymer. sign. L. Frolich . 7. Rungner. sign. L. Frolich .
8. Freja og Od. sign. L. Frolich . 9, Linn i Valhal, 11. Sign. 10, Nornerne, sign.
»L. Frolich«.

Udkom i August Maaned.

187. DE LYSE NÆTTER. En F\>rt.vllin«alTliomasLinge.Gyidendalskc Bog-
handling. Kjobenlun n.Titelbilledc, Træsnit skaaret.it 1 : . I lendriksen.sign. >L. Fr.<.

188. DIGTE AF NICOLAI BØGH. Gyldendalske Boghandling. Kjohenhavn.
Titelbillede, skaaret af F. Hendriksen.

189. LES SERVITEURS DE L ESTOMAC pour faire suite i l'histoired'une
bouchée de pain par Jean Macé. Dessins par L. Froelich. J. Hetzel et Cie. Paris.
Titelbillede og Titelvignet samt 22 Billeder, udfortc af Matthis.

190. L A PEKDU DE MADEMOISELI.E RÅBET. L Hetzel et Cie. Paris.
Titelbillede og 2 TilcK ignctter samt 22 Billeder, udfortc af Matthis.

191. LA GRAMMAIKE DE MADEMOISEI.LE LILI. Texte par Jean Macé,
Vignettes par Lorentz Froelich. (i rav ures par Matthis. J. Hetzel et Cie. Paris. Titel-
billede og Titelvignet samt 22 Billeder.

192. LA TO l'R PRENDS GARDE. Dessins par Frolich. Textes par Stabl
J. Hetzel. Paris. Titelvignet og S Billeder. Farvetryk.

193. MALBROUGH SEN VA-T-EN (i LER RE. Dessins par Frolich. Textes
par Stahl. J. Hetzel. Paris. Titelvignet og 8 Billeder. Farvetryk.

Disse Tegninger, saavd som den loreg.uende Hue. synes ikke at Vitrc udførte af Mattlns. De
have ikke hans M.crke og tre lidt bedre gjorte, end han sædvanligvis lormaar De cre ItUCfkcdc:
»Liillot sc«, men <la dette Mxrke ogsaa findes paa fierc af Matthis s Arbejder, vil det rappe sige
andet end: a-tsede al (iillot.

194. LA BRIDE SLR LE COU. J. Hetzel. Paris. 8 Billeder. Farvetryk, ud-
forte af Matthis.

De seks sidstnævnte Unger cre udkomne d. |H. November.

1876

195. ILLUSTRERET TIDENDE. 18. Bind.

— Nissernes Julegrød. Træsnit. Pg. 129. - Aftrykt i Nordstjernen. 1885.

Digitized by Google

UJBEXS t-KOLICH

49

ES I Lt ViNTéR D'<MN

Brudstykke at 'Sonnetabet«.
Efter Træsnit i Ude i>k Hjemme. 1880. Nr. 240.

Digitized by Google

t oki vs i IKHJCH

196. AF LIVET OG NATUREN. Skildringer, ældre og nye, af Thomas
Lange. Gyldendalske Boghandel Kjobenhavn. Titelbillede. Træsnit, skaaret af F.
1 lendriksen.

197. TRÆSNIT EFTER DANSKE KUNSTNERE, udgivet af Foreningen
Fremtiden. 2. Hefte. Jeg nik mig ud en Sommerdag i Lunden. Sign. >L. Fr.«.
Skaaret af R. Neergaard.

198. VOLU-SPA. Radering, sign. >L. IV. 1876'. En orneret Indfatning, hvori
staar Odin -Heid«, omslutter et stort Hillede. Odin suar t. v. med sine Ravne
paa Skuldrene foran Ucid, som sidder t. b. ved Seidkedlen. Tre Hunde ligge og
staa om hende.

Dette Blad har varet bestemt til Nordens Guder, men er ikke blevet betu ttet.

199. CERF-AGILE. Histoire d un petit Sauvage. Par P.J, Stahl. Dessins par
Froelkh. Gravures par Matthis. J. Hetzel et Cie. Paris. Titelbillede og Titelvignet
samt 21 Billeder.

200. LE ROI DAGOBERT, chansons et rondes de l'enfance, adaptées par F.
de Gramont d'.iprés les anciens Testes h l'usage de la jeuncsse. Dessins par L.
Frølich. J. Hetzel et Cie. Paris. Titelvignet og 8 Billeder, Farvetryk, udforte af
Matthis.

201. GIROFLE, GIROFLA. Ronde de jeunes lilles. J. Hetzel et Cie. Paris.
8 Billeder, Farvetrvk. udforte af Matthis (:).

202. LE POMMIER DE ROBERT. Dessins par Frolich. Textes par Stahl.
J. Hetzel et Cie. Paris. 8 Billeder, Farvetrvk. udforte af Matthis.

203. LES HISTOIRES DE MON PARRA1N, par P. J. Stahl. Dessins de
Froelich. Gravtire par Matthis. Titelbillede og Titelvignet samt 69 Billeder.

Historien : »l'ne atTaire diltkile a arranger« tindes med I- rolichs Tegninger i Magasin d'education
et de récreation. 1H76.

De fem sidstnævnte Boger udkom d 7. December.

204. »MAGASIN ILLUSTRE D ÉDUCATION ET DE RtCRÉATION.
187«",. J. Hetzel et Cie. Paris.

— Entre cousins, par P. J. Stahl. Illustré par Froelich.

I dctie Tidsskrift, som ikke har staael til Forf.s Raadighed, lindes vistnok i de forskellige Aar-
gange mange Illustrationer al Frolich, hvoraf vel en Del ere udkomne sårskilt og anfortc i denne
Fortegnelse.

205. * A ventures de deux enfants dans un pare, par Luden Biart. Dessins
de Froelich:

Denne Fortælling er udgivet særskilt under Titel • Vovages et aventurcs de deux enfants o. s. v.«
J. Hetzel et Cie. Paris. 1««}. I denne L'dgave tindes Titelbillcde og Titelvignet samt 22 Billeder,
ud lorte af Matthis.

1877

206. UDVALGTE DIGTE AF HENRIK WERGELAND med Indledning og
Anmærkninger ved H. Schwanenfliigel. G. E. C. Gad. Kjobenhavn. Titelblad
Træsnit. U. Sign.

207. ILLUSTRERET TIDENDE. 18. Bind.

Det nye Aar. Træsnit, sitrn. »L. Fr.*. Pg. 157.
20S. UDE OG HJEMME. Nordisk illustreret Ugeblad. Udgivet af F. Hendrik-
sen. Kjobenhavn. 1. Aargang.

\ 'ed Flodtid af L. Budde. Træsnit, skaaret af F. Hendriksen, sign. »L.Fr.<.

IV- >.

Digitized by Google

I.ORFNS FROMCtl

S 1

209. KORDENS GUDER i Billeder af Lorenz Frølich. idie Hefte, s Blade
Raderinger, n, Tor og Hymer, sign. »L. Frølich«. 12, Iduns Ankomst til As-
gaard, sign. >L. Frølich«. 1 3, Tor og Trym, iste Blad, sign. »I.. Frølich«. 14,
Tor og Trym, 2det Blad, sign. >L. Fr.«. 15, Tor og Trym, 3die Blad, sign. »L.
Fr. 76«.

Tredie Hæfte udkom i Maj Maaned.

210. ET SYMPOSION. Fortælling af Thomas Lange. Gyldendalske Bog-
handling. Kjøbenhavn. Titelbillede. Træsnit, skaaret af F. Hendriksen.

Den i Lænestolen t. v. siddende Mand er et ret lignende Portræt af Digteren Thomas Lange,

211. KVAD OG RIM til nordiske Oldsagn for Born. Samlede og udgivne af
L. L. Den Milo'ske Boghandel. Odense. Titelvignet, Hroar og Helge paa Vifils 0.
Træsnit, skaaret af F. Hendriksen.

212. PETITES SO-URS ET PETITES MAM ANS. Texte par P.J. Stahl. Des-
sins par Lorentz Froelich. J. Hetzcl et Cie. Paris. Titelbillede og Titelvignet samt
47 Billeder. Træsnit.

En stor Del af disse Billeder have været benyttede i Nr. 167, Little Mother; enkelte i N'r. 177,
Little Laddie.

213. MADEMOISELLE LILI AUX EAUX. Texte par P.J. Stahl. Dessins par
Lorentz Froelich. Graviires par Matthis. J. Hetzel et Cie. Paris. Titelbillede og
Titelvignet samt 22 Billeder.

214. MONSIEUR DE LA PALISSE. Chansons et rondes de l'cnfance, adap-
tces par F. de Gramont d'aprts les andens Textes A l'usage de la jennesse. Dessins
par L. Frolich. J. Hetzel et Cie. Paris. 8 Billeder, Farvetryk, udførte af Matthis.

215. NOUS N IRONS PLUS AU BOIS. Chansons et rondes de l'cnfance,
adaptecs par F. de Gramont d'apres les anciens Textes A l'usage de la jennesse.
Dessins par L Frolich. J. Hetzel et Cie. Paris. 8 Billeder, Farvetryk, udførte af
Matthis.

216. *MAGASIN ILLUSTRE D'EDUCATION ET DE RF.CRÉATION.
1877. M. Gustelé et sa soeur. Texte par P.J. Stahl. Dessins par Froelich.

1878

217. MAANEDERNE. I Digt og Billeder ved Carl Andersen og F. Hendriksen.
Udgivet af Foreningen »Fremtiden«. Kjøbenhavn.

— Spadsereturen af Henrik Hertz. Træsnit af F. Hendriksen. Sign. >L. Fr.
76*. Pg. 41.

218. MASSUDITH af Carl Andersen. Med et Titelbillede af Lorenz Frølich.
G. E. C. Gad. Kjøbenhavn. Træsnit, sign. »L. Fr. 1.

219: ILLUSTRERET TIDENDE. 20. Bind.

— Ved Juletid, Træsnit, sign. >L. Fr.«. Pg. 148.

220. UDE OG HJEMME. 1. Aargang.

— Den hellige Biskop Jon og Sæmund Frode. To Træsnit, skaarne af F.
Hendriksen. Pg. 319 og 320. Det sidste sign. ■ L. Fr. 1878«.

221. — 1. Aargang. Skandinavernes Hjælpekasse i Rom. Efter en Akvarel i
den skandinaviske Forenings Album i Rom. Pg. 484. Træsnit, skaaret af F. Hen-
driksen.

Samme Blad findes aftrykt i Italiensk Billedbog, udgivet af Vilhelm Bergsoe. Lehmann og Sta^e.
Kjobcnhavn 1881. Pg. 43.

7*

5-

222. — 2. Aargang. Tre snua rode Grise, dansk Folkeeventyr ved Svend
Grundtvig. \ Billeder. Træsnit af F. Hendriksen. Pg 1)1, i?}-

223. KONGEDATTERENS BRUDEFART. lit Digt i tolv Romancer af A.
Munch. Med Illustrationer af Lorenz Frølich. Tredic Udgave G. E. C. Gad.
Kjohenhavn. Titelblad og i \ større Billeder samt u stnaa Vignetter. Træsnit,
skaarne af F. Hendriksen Og G. Pauli.

Af disse Billeder cr Brudgonwratget, Vp K7, aftr\ kt i Illustreret Tidendes jo. Bind. Pg. 77.

Heral tindes en tssk Udgive: Der Kénq^tochtent Brautiahrt. Ini Versrvuss des Originals und
mit Genvhmigung dc% Vertjssers ubgoeui voti linril Jonas. Mit Illustrationen von Lorenz Frulich,
Breslau. tJSKi.

224. NORDISK ILLUSTRE-
RET BØRNEBLAD. Redigeret
af Clir. Bredsdorff. 6, Aargang.
Nr. 1, 15. Oktober. Gutenberg.
Træsnit, sign. »L. I r. 1K76 .

225. FOLKETS ALMANAK
for 1878. Udgivet af V C. Kom
og C. A. Thyregod. Kulleko. Is-
landsk Folkeeventyr ved Carl
Andersen. Tr.vsnit. sk.uret afF.
Hendriksen.

226. MONSIEUR [UJULES
ET SA SCEUR MARIE. Teste
par P. J. Stahl. Dessins par Lo-
rentz Froelich. J. Hetzel et Gie.
Paris. Titelhi Ilede og Titel vignet.
47 Billeder. Træsnit.

Hertil er benyttet de flest« af Hille
derne i Little Laddie Nr. 177.

227. LA SALADE DE LA
GRANDE JEANNE, Texte par
P.J. Stahl. Vignettes par Lorenz ,. ri , 3 VKrc H (M1 , cmrs . lNr .
Froelich. Gravn res parL.Mé.ndlc.

Titelhillede og Titelvignet s.nnf 22 Billeder. Træsnit.

228. LA MARMOTTE EN VIE. Chansons et rondes de l'enfance, adaptées
par F. de Gr.nnont d'aprés les anciens Textes a l'nsage de la jennesse. Dessins par
L. Frølich. J. Hetzel et Gie. Paris. Titelv ignet og 8 Billeder, Farvetryk, ndforte af
Matthis.

De sidstnævnte tre Boger udkmn Jen 16. December.

229. »MAGASIN ILLUSTRE D'EDUCATION ET DE RECRÉATION.
1878. J. Hetzel et Cie. Paris.

— Un Pot de Creme ponr deux. Album. Texte par P.J. Stahl. Dessins de
Froelich. (Mulig lorsteTryk af Bogen >I-i Créme an Chocolat«, der udkom 1879,
se Xr. 237.)

1879

230. NORDENS HISTORIE ved Niels Bache. Forlagshureauct i Kjohenhavn.
Oinsl.igshillede. Træsnit, skaaret af Neergaard, sign. »L. Fr.«.

Digitized by Googl

LORKNS FROLini

)

Efter Skitser til Børnebilleder. Tr.vsnit. UJe og Hjemme. 1 8K3.

Ffter oprindelig Skitse i Tusch og Sepia. Træsnittet fra Ude "g Hjemme. 1885. Nr. 261.

mm -.s-s moiicH

231. UDE OG HJEMME. 2. Aargang.

Takots Sang Og Lovsang fra Faraos af Ring C. K. F. Molbech. To Blade
Håndtegninger, Træsnit, udførte af F. Hendriksen, det første sign. »L Fr.«. Pg.
188 og 189.

232. — 2. Aargang. Longobarder af Holger Drachmann.. To Billeder. Titel-
vignet, sign. »L F.», Pg. 269. og Følgeblad til Nr. 79, Pg. 276. Træsnit af C.
Hcnneberg.

233. FOLKETS ALMANAK for 1879. Udgivet af N.C. Rom og C. A. Thyre-
god. Kjobenhavn. Troldkonen i Stenkuden. Islandsk Folkeæventyr ved Carl
Andersen. 2 Træsnit, skaarne af F. Hendriksen.

234. HUSVENNEN. Udgivet af N. C. Rom. Nr. j8, 1879. Tillægsbillede.
Med Smykker blev Kong Svend vejet, Jomfruer og Fruer loste ham fra

Jomsborgs Band, og Drotten gav Kvinden Arvs-Ret. Træsnit, »graveret i Træ-
al F. Hendriksen«, sign. »tegnet af Frølich 1877«.

I 1S76 udsatte Jet Råben Levet/auske I ond Prx-micr lor fædrelandshistoriske Tegninger. Bc
domnielsen toretoges al Kunstakademiet. Denne Tegning tilkendtes Præmie.

235. NORDENS GUDER i Billeder af Lorenz Frølich. 4de Hefte. 5 Blade
Raderinger. 16, Loke og Sif, sign. »L. Frølich«. 17, I.okes og Broks Gaver til
Aserne, si>m. L. Fr. . 18, Lokes Straf, sign. »Fr. 1879.. 19, Ask og Embla,
sign. L. I r. 1877«. 20, Tor og Hytner, sign. »Fr. 1879«.

Dette H.nte udkom i November.

236. MONSIEUR JUJULES A L'ÉCOLE Textc par P. J. Stahl. Dessins de
Lorentz Froelich. J. Hetzet et Cie. Paris. Titelvignet og 22 Billeder, Træsnit,
samt Titelbillede, udfort ved fotografisk .låsning.

237. LA CRÉME AU CHOCOLAT.TexteparP. J. Stahl. Vignettes par Lorenz
Froelich. Gravurcs par Matthis. J. Hetzel et Cie. Paris. Titelbillede og Titelvignct
samt 22 Billeder.

238. MELE. FURET. Dessins par Frolich. Textes par Stahl. J. Hetzel. Paris.
Titelbillede og 8 Billeder, Farvetryk, udførte af Matthis.

239. LA MERE MICHEL. Chansons et rondes de l'enfance, adaptees par F.
de Gramont d'aprés les anciens Textes a l'usage de la jeunesse. Dessins par L.
Frolich. J. Hetzel. Paris. Titelvignet og 8 Blade, Farvetryk, udførte af Marthis.

De sidstnævnte fire Boger udkom den i S- December.

1880

240. UDE OG HJEMME, v Aargang.

— Sonnetabet ved Svend Grundtvig. 10 Billeder i Indfatning. Træsnit af F.
Hendriksen, sign. • 1877. L. Fr. K.«. Pg. 112, 114 og 115.

241. — 5. Aargang. Menneskebørn og Bjørneunger. 5 Tegninger, Træsnit af
F. Hendriksen, sign. »L. Fr. 79«. Pg. 268.

242. ILLUSTRERET TIDENDE. 21. Bind.

— Erindring fra Italien. Træsnit, sign. »L Fr.«. Pg. 289.

243. — 21. Bind. Tegning paa et Cer.imikfad. Sign. »L. Fr *. Træsnit. Pg. 3 4 1 .

244. — 22. Bind. En Tegning. sii>n. »L. Fr. 1860«. Træsnit af G. Pauli.

245. NORDISK ILLUSTRERET BØRNEBLAD. Redigeret af Chr. Breds-
dorlf. 7. Aargang. Nr. i}. 1880.

Digitized by Google

LOREN'S FROLICH

— Paa Bal. En sandfærdig Bornehistorie, fortalt af Eli. 4 Træsnit, sign. I..
F.< og >L. F. 80«. Pg. 144, 148 og 149.

246. LE PREMIER CHIEN ET LE PREMIER PANTALON. Texte par P. J.
Stahl. Dessins de Lorenz Froelich. J. Hetzel et Cie. Paris. Titelbillede og Titel-
vignet samt 22 Billeder. Træsnit.

247. COMPERE GUILLERI. Chansons et rondes d e l'enfancc, adapters par
F. de Gramont d'apres les anciens Textes a l'nsage de la jeunesse. Dessins par
L. Frolich. J. Hetzel et Cie. Paris. 8 Billeder, Farvetryk, udforte af Matthis.

De to sidstnævnte Boger udkom den 16. December.

1881

248. JULEROSER. De digteriske Bidrag samt Haandskrifterne samlede og
redigerede af Vilhelm Bergsoe. Udgivet og forlagt af Ernst Bojesens Kunstforlag.

— Skjold kaares, Digt af C. Ploug. Pg. 3. Træsnit, skaaret af F. Hendriksen.

249. NORDENS GUDER i Billeder af Lorenz Frolich. 5te Hefte. 5 Blade Ra-
deringer: 21, Thor og Rungner, 2det Blad, sign. »L. Fr.*. 22, Thor og Rungner,
}die Blad, u. Sign. 23, Balder, sign. »L. Fr.«. 24, Hermods Hel-Fart, u. Sign. 25,
Valhals Ridt, sign. »L Fr. 81*.

Dette Hæfte udkom i September.

250. FRIGGA— BALDER. Radering, sign. L. Fr.«. Balder faar onde Drommc
(overste Billede). Frigga omfavner sin Son, som aabner sin sorgfulde Sjæl for
Moderen (midterste Billede). Frigga lader alle Væsener i Verden sværge ikke at
ville skade Balder (nederste Billede).

Dette Blad var oprindelig bestemt for Nordens Guders 5te Hæfte Blad 2} (Nr. 249), men blev
områderet og ændret.

251. *LE JARDIN DE MR. JUJULES. Texte par P. J. Stald. 24 dessins de
Froelich. J. Hetzel et Cie. Paris.

252. LA FÉTE DE MADEMOISELLE LILL Texte par P. J. Stahl. Dessins
de Lorentz Froelich. J. Hetzel et Cie. Paris. Titelbillede og Titelvignet samt 22
Billeder, udforte af Matthis.

253. LA REVANCHE DE MR. FRANCOIS. Dessins par Frolich. J. Hetzel
et Cie. Paris. Textes par Stahl. Titelvignet og 8 Billeder, Farvetryk, udforte af
Matt his.

Frolichs Tegninger ere udforte 1869. De tre sidstnævnte Boger udkom den 29. December.

1882

254. UDE OG HJEMME. 6. Aargang.

— I Kostalden. Træsnit af C. Henneberg, sign. L. F. . Pg. 82.

255. JULEROSER. De digteriske Bidrag samlede og redigerede af Vilhelm
Bergsøe. Ernst Bojesens Kunstforlag.

— Amorinen og Nissen af J. Krohn, med Vignetter af Lorenz Frolich. ?
Træsnit, skaarne af F. Hendriksen. Pg. 5 og 6.

256. DANMARKS FOLKEVISER i Udvalg ved Svend Grundtvig. Kjolen-
havn. P. G. Philipsens Forlag. Med 5 Billeder og endel Smaa-Vignetter, sign.
»L. F.«. Træsnit, skaarne af F. Hendriksen.

257. LA FÉTE DE PAPA. Texte par P.J. Stahl .Dessinspar Froelich. Gravures
par Matthis. J. Hetzel et Cie. Paris. Titelbillede og Titelvignet samt 22 Billeder.

i«

[OKI VS l'HOIK H

258. L X DKOLE DL CH I LX Teste |>.ir P. | Stahl. Dessins de Lorentz Froe-
lich. J. Hetzcl et Cie. Paris. Titelhillede 01; Titelvignet samt 22 Billeder, udførte
af Mattliis.

l-jter oprindelig Skitse i Tusch oe; Sepia.

Tr.tMiittet in Ude og Hjemme. Nr. 261.

259. SL R LE PONT D'AVIGXON. Chansons ct rondes denfance, adaptées
par 1". de Gramont d'aprés les anciens Textes i l'usage de la jeunesse. Dessins
par L. Frølich. J. Hetze! et Cie. Paris. 8 Billeder, Farvetryk, udførte .il" Matthis (':).

Dc tre sidstnævnte Boger ndkora den 21. December.

Digitized by Google

I ORFSS FROLICH

57

LORESS FtlØUCH

1883

260. UDE OG HJEMME. 6. Aargang.

— Ghristus og Nikodemus. Træsnit af F. Hendriksen. Folgeblad til Nr. 268.

261. — 7. Aargang. Bornctcgninger. Træsnit af F. Hendriksen. Pg 2, 7 og 18.
De paa l'g. 7 gengivne Tegninger ere udtortc etler 1 roKhs oprindelige Tegninger til La journéc

de M»« Lili (SC Nr.91).

262. ILLUSTRERET KATALOG over Kunstudstillingen ved Gharlottenborg
1883, ved F. Hendriksen, Kjobenhavn.

Afsked mellem Svend Tveskæg og hans Son Knud. Træsnit. Pg. 30.

Brudstykke at Frisen paa Frederiksborg.

263. NYERE DANSK LYRIK. Illustreret af danske Kunstnere. Digtene ere
udvalgte af dc vedkommende Forfattere selv. J. C. Stockholm. K]obenhavn.

Digte- og Malerkunstens Genius. Vignet paa Titelbladet. Træsnit.

264. — Naturaandeme af C. K. F. Molbech. Pg. 134, Træsnit.

265. NORDENS GUDER i Hilleder af Lorenz Frolich. 6. Hefte, s Blade Ra-
deringer: 26. Hejmdal og Valkyrierne, sign. »L. Fr.«. 27, Odin, HænerogLoke
paa Vandring, sign. »L. Fr.«. 28. Lokes Afkom, sign. >L. Fr.«. 29, Tor uden Ham-
mer hos Jætterne, sign. »L. Fr.«. 30, Tors Rejse til Utgard, sign. »L. Fr.«.

Dette Hætte udkom i Oktober. Der omsendtes senere lolgendc rrvkte Redegorelse: Foroven
en (iengivelsc i fotografisk Ætsning af Kunstnerens Relief Odin med Drypncr. Derunder- »Til
Subskribenterne paa »Nordens Guder«, Raderinger af L. Frøtich. Længe har jeg ommet mig ved at
gore, hvad jeg nu dog lur bestemt mig til, at aislutte Rækken af raderede Blade med hvad der cr
udkommet, uagtet jeg ingenlunde fattes .i.mner til at tua eller overstige det fra forst af anslaacde
Antal. Kunstnerisk Behandling af vore Muher har altid samme Tiltrækning for mig. og den Om
stændighed. at det ringe Subskribcnttal kun vder mig et forsvinden de Vederlag for min Tid og mit
Arbejde, skulde ej have bragt mig til nu at afslutte. Men der er i ingen Henseende vist dette mit Ar-
bejde nogen videre Paaskjonnelsc, saa jeg titider, at jeg k.m bruge min Tid bedre end til dets Fortsæt-
telse. Desuden tilstaar |eg, at den Omstændighed, at jeg ved Ætsningen ej har kunnet faa den Hjælp
her, som jeg behøver, og som jeg ej savnede under mit tidligere Ophold i Paris, ofte har gjort mig
niistrostig ved Udfaldet al Arbejdet, og stådiget) g|ort mig dette noget pinligt. Idet jeg herved tager
Afsked med mine ærede Subskribenter, og takker Dem for Deres Deltagelse og Langmodighed
overfor Arbejdets langsomme Fremkomst, liaaber jeg, at Dc ej vil kjedes ved Afslutningen, da
Samlingen ej mindre kan danne et Hele end med det paatænkte Antal Blade, der ej kunde udtomme
Æmncrne. Kjobenhavn. Marts iKKy. .Lrhodigst L. Frolich.«

266. LES JUMEAUX. Tcxte par P. J. Stahl. Dessins de Lorentz Froelich. Gra-
v-ures dc Matthis. J. Hetzel et Gie. Paris. Titelvignet og 22 Billeder. Titelbilledet
comp. af Matthis.

1884

267. BØRNENES JULEROSER. 1. Aargang redigeret af J. Krohn. E. Bojesen.
Kjobenhavn.

— Vorherre giver hver Fugl Fode, men kaster den ikke til dem i Reden.
Farvetryk, udfort i Ghr. J. Gato s litografiske Etablissement. Sign. »L Fr. i88 j«.
Pg. 25.

268. BASAREN FOR PLEJEMODRE. Festprogram. 21— 2.|. Marts. Heri:
Nattesyner, af G. Bergsoe.To Randtegninger. Træsnit, skaarne af F. Hendriksen,
sign. »L. Fr.«

269. ILLUSTRERET TIDENDE. 25. Bind.

— To Haandtegninger, Træsnit. Dreng med Faar. sign. >L.F. 56. Flensborg«.
Karl og Pige, u. Sign.

Digitized by Google

LORF.NS raØUCH

59

270. EN FORAARSDRØM. Ubenyttet CUché fra Illustreret Tidende. Rand-
tegning, sign. >L. Fr. 84*.

271. NYERE DANSK MALERKUNST. Et Billedværk. Totten ved Cand.
mag. Sigurd Muller. J. C. Stockholms Forlag. Kjobenhavu.

— De danske Viking-Tog: Skogul kaldte dristig Viking o. s.v., Vikinge-Æt-
Moder, Vikinge-Foster-Moder. 3 Træsnit Pg. 1 17.

Disse Billeder cre fotograferede efter Frølichs oprindelige Begyndelse til Frederiksborg Frisen.
De bleve mod Kunstnerens Ønske ikke optagne i Frisen paa Frederiksborg.

Det førstnævnte Træsnit er benyttet i Sondagsbladet, redigeret af Rs. Hansen, Zacharias Kiel
sen. Chr. Westergaard. 8. Aargang. Nr. 41. 181)9.

272. LA JOURNEE DE MONSIEUR J UJULES. Textc parP.J.Stahl. Dessins
de Lorentz Froelich. Gravures de Matthis. Hetzel et Cie. Paris. Titelbillcde og
Titelvignet samt 22 Tegninger.

Denne Bog udkom den 1 7. November. I dette Aar har Frolich efter eget Opgivende for sidste
Gang tegnet en Bornebog for J. Hetzel. Det var Les deux fréres de M"« Lili. som først udkom 1892.
Tegningerne til alle de Billcdbogcr, som efter 1884 aarligt cre udgivne af Hetzel, have altsaa ligget
hos Forlæggeren mindst siden hint Aar, og der skal endnu lindes uudgivne Tegninger hos ham.

1885

273. FRA SØMANDSLIVET af CarlTolstrup. Kjøbenhavn. Karl Schønbergs
Forlag. Tre Træsnit, skaarne af H. P. Hansen, sign. »L F.c

— Titclbillede.

274. — IX. Eph. 4, 26: »Bliver vrede, men synder ikke«. Pg. 81.

275. — XIV. Es. 30, 1 5: »I Stilhed og i Tillid skal Eders Styrke være«. Pg. 147.

276. JULEROSER. 5. Aargang.

— En Amorin i de danske Kunstneres Vifte.

277. UGLSPEILS HISTORIER, hvori der fortælles om mange af denne be-
rømte Skalks morsomme Bedrifter og Æventyr. Med mange Billeder af Lorentz
Frolich ogJ.Th. Lundbye. N. C. Rom. Kjøbenhavn. Heri er aftrykt alle Kunst-
nerens tidligere udgivne Uglspilbilleder samt 9 nye, ialt 28 Træsnit. Texten er
en Bearbejdelse i Prosa af de gamle Fortællinger.

Billederne anføres her i den Orden, hvori de følge i Roms Udgave. Det ved hvert Rillede først
anførte Tal angiver den Tidsorden, i hvilken Billederne ere fremkomne trvkte. I Parentes er hen
vist til det Nr. i denne Fortegnelse, hvor det paagxldende Billede tidligst er omtalt

— 18, (se Nr. 46) er benjTtet som Omslagsbillede. - 2, (se Nr. 1 som Titel-
vignet. - 8, (sc Nr. 19) Pg. 5. - 9, (se Nr. 19) Pg. 6. - 10, (se Nr. 19) Pg. 8. - 12,
(se Nr. 19) Pg. 10. - 11, (se Nr. 19) Pg. II. - 3, (se Nr. 15) Pg. 13. - 17, (se Nr.
46) Pg. 1 5. - 15, (se Nr. 46) Pg. 17. - 5, (se Nr. 15) Pg. 20. - 1, (se Nr. 15) Pg.22.
- 20, Uglspeil besøger Paven, Pg. 23. - 21, Uglspeil paa Honschandcl, Pg. 24. -
16, (se Nr. 46) Pg. 26. - 4, (se Nr. 15) Pg. 28. - 7, (se Nr. 18) Pg. 29. - 19, (se
Nr. 46) Pg. 31. - 6, (sc Nr. 16) Pg. 32. - 22, Uglspeil og Slagteren, Pg. 34. - 13,
(se Nr. 19) Pg. 3j. - 14, (se Nr. 19) Pg. 37. - 23, Uglspeil som Doktor, Pg. 39. -
24, Uglspeil hos den danske Konge, Pag. 40. - 2$, Uglspeil, de blinde, Værten og
Præsten, Pg. 42. - 26, Uglspeils Mælkekøb, Pg. 44. - 27, Uglspeils Testamente,
Pg. 46. - 28, Uglspeils Begravelse, Pg. 48.

Lundbye har tegnet 22 og 25 paa Træ i 1841 efter Frølichs Tegninger (se Karl Madsen: Johan
Thomas Lundbye, Pg. 277). Frolich mener, at 7, 20, 2j og 24 ere tegnede paa Træ al en Kunstner
(Lundbve?) og ikke af Træskæreren efter hans Tegninger.

8*

6o

I.OREVS tROUCH

Frolichs Tegninger havde ligget ska.irnc i Trx i Flinchs Skuffer i lange Tider. Da de endelig
udkom efter henved 4; Aars Forlob, var det i en daarlig trykt og slet udstyret Bog. Der er et
Stykke dansk Boghistorie i Frolichs, Lundbye« og Skovgaards L'gtspilbilleder, som desværre aldrig
er kommen til sin Ret. De have ikke vårret samlet udgivne Det er det danske Trxsnits gryende
Yaar, som ligger gemt i disse Blade. Begyndelsen til dets smukke, altfor kortvarige Blomstring. I
vore Dage har Tr.vsnittet desv.i-rrt maattet vige lor de bill ger* luank • g kolde RepfOduktkMU
m.iader til stor Skade for IWernes kunstneriske Harmoni.

278. ILLUSTRERET FAMILIE-JOURNAL. Ude af Carl Aller. 1885, Pg.?o8.
I Skumringen, Digt af A. Oh.irn ved C. K. F. Molbech. Træsnit, skaaret

af F. Hendriksen, sigt). »L. Fr.«.

279. MADEMOisELLE LILI EN SUISSE. Textc par P.J. Stahl. Dessins de
Lorentz Froelich. |. Hetzel et Cie. Paris. Titelbillede og Titelvignet samt 22 Bil-
leder. Fotografisk Ætsning.

Denne Bug og alle senere Billedbøger af Frolich, som cre udgivne af H et /el s Forlag i Paris,
ere udkomne den 20. November 1 det atilorte Aar.

1886

280. FOLKETS ALMANAK. 1886. Udgivet af N. C. Rom og C. A.Thyregod.
Kjøbenhavn.

- Et forunderligt Tilfælde, Digt af Chr. Bredsdorff. Træsnit, skaaret af
R. Lehnert.

281. LA POUPÉE DE MADEMOISELLE LILI. P.J. Stahl. Dessins dc L.

Froelich. J. Hetzel et Cie. Paris. Titelvignet og 21 Tegninger, sign. »Petit se«,
dog vistnok raderede af Matthis. (Titel billedet ikke af Frolich, men af Matthis).

1887

282. JULEROSER. 7. Aargang.

— Stambogsblad. Fotografisk Ætsning. Sign. »L.Fr. 1886«.

283. PIERRE ET PAUL. Textc par un papa. Dessins de Lorentz Froelich. J.
I letzel et Cie. Paris. Titelbillede og Titelvignet samt 2 1 Billeder, udførte af Matthis.

1888

284. AMOR HOS BACCHUS af J. L. Heiberg. Udgivet af .Fremtiden«. Kjø-
benhavn. 7 Blade, deraf 6 Træsnit, skaarne af HL P. Hansen, Bork og F. Hen-
driksen, samt en fotografisk Ætsning.

285. KUNSTBLADET. Nordisk Tidsskrift. 1888. Redaktør Karl Madsen.
Viggo Winkel & Comp. Kjøbenhavn.

— Nordens Illustratorer. Lorenz Frolich af P. Johansen. Elleve Billeder.
Deraf ere dog kun følgende Tegninger uudgivne: Pg. 156 to St., Pg. 159, Pg. 165
og Pg. t6j. De andre Billeder ere tagne fra Nordens Guder, Fabricius' Danmarks-
historie, Ude og Hjemme og Kongedatterens Brudefart.

286. LES PETITS BERGERS. Textc par un papa. Dessins par Lorentz Froe-
lich. J. Hetzel et Cie. Paris. Titelbillede og Titelvignet samt 22 Billeder. Foto-
grafisk Ætsning.

1889

287. HVORLEDES DAGEN GAAER FOR LILLE LISE. Tegninger af Lo-
renz Frøltch. Vers af E. v. d. Recke. Ernst Bojesen. Kjøbenhavn. Fuldstændig

Digitized by Google

Digitized by Google

62

LORPKS FRØUCM

omarbejdet Udgave af Nr. 90. Omslagsbillede, Titelvignet og 25 Blade, udforte
af Chr. J. Cato s litografiske Etablissement. Farvetryk.

Desvjtrrc er denne sidste danske Udgave tarvelig litograferct.

288. ILLUSTRERET KATALOG over Kunstudstillingen ved Charlottenborg

1889, ved I ; . Hendriksen.

— Hcracles forer en Satyr op for at dommes paa Olympen. Fotografisk Æts-
ning. Pg. 12.

289. »PREMIERE CHASSE DE JUJUI.ES et son lendenuin. Texte par un
papa. J. Hetzt l et Cie. Paris. Titelbillede og Titelvignet samt 22 Billeder, udforte
af Matthis.

1890

290. ILLUSTRERET KATALOG over Kunstudstillingen ved Charlottenborg

1890. ved F. Hendriksen.

— Kain og Guds Øje. Fotografisk Ætsning. Pg. 22.

Aftrykt under Titel: L Prolich. Cain and tlie Kve ot tlie l ord. Chicago Katalog 1*95. Pg. 1 1 $.

291. BØRNENES JULEROSER. 7. Aargang.

— I Kongens Have. Fotografisk Ætsning. Sign. »L. Fr. 1890*.

292. MADEMOISELLE LILI A PARIS. Texte par un papa. Dessins de Lo-
rentz Froelich. J. Het/el et Cie. Paris. Titelbillede og 22 Billeder. Bladene ere
signerede saavel med >Petit se.« som med >Comas ex.« eller »rep«. En enkelt
Gang staar »Comas d'aprcs Froelich« og »Se. W. Michel«.

293. LES CONTES DE TANTE JUDITH. Par Madame Gatty. Adaptcs par
P. J. Stahl et William Hughes. Illustrations dc Froelich. J. Hetzel et Cie. Paris.
Titelbillede og Titelvignet samt ?2 Billeder, udforte af Matthis.

1891

294. MINDEBLAD. Basaren. 3, 4. 5 April. Hjælpehjem, Digt af Chr. Richardt.
To Randtegninger. Fotolitografi.

295. DIGTE OG VERS til Udenadslæren. Samlede af Adolf Lingsted. Ly-
becker og Meyer. Kjobenhavn. Titelvignet, sign. »L. Fr. 1890, Motiv efter J. T.
L (undhve) 1840«. Fotografisk Ætsning.

296. MADEMOISELLE LILI AUX CHAMPS-ELYSÉES. Texte parun papa.
J. Hetzel et Cie. Paris. Titelbillede og Titelvignet samt 22 Billeder. Fotografisk
Ætsning.

1892

297. DANSKE FOLKEVISER. Med Tegninger af danske Kunstnere. Udgivne
af Foreningen »Fremtiden«. Fjerde Hefte. Aage og Else. Titelblad og 10 Teg-
ninger. Fotografiske Ætsninger, udforte af F. Hendriksen. De fleste Blade ere
sign. »L. Fr.«.

Af dette HæftC foreligger 12 Kksp). paa jap.in.sk Papir.

298. ÆRESDIPLOM for den frivillige Selvbeskatning til Fædrelandets Forsvar.
Litografisk Farvetryk, udfort hos Aktieselskabet Det Hoffensbcrgske Etablissement.

299. 26. JULI 1892. Illustreret Sang med Titelblad og to Sider Randtegninger.
Fotolitografi, sign. »L. Fr.«.

300. TIDSSKRIFT FOR KUNSTINDUSTRI. Udgivet af Industriforeningen
i Kjobenhavn. Redigeret af C. Nyrop. 8. Aargang. 1892. Pag. 66.

Digitized by Google

LOREN'S FROUCH

*3

— Fra Præmieselskabet for Plejemødres Adresse til Selskabets Protectrice
Hds. Maj. Dronningen. Efter Tegning i Vandfarvc.

301. ET FYRSTEPARS HJEM i et halvt Aarhundrede. Mindeskrift i Anled-
ning af Deres Majestæter Kong Christian den Xiende og Dronning Louises Guld-
bryllupsfest d. 26. Maj 1892. G. Pauli's Kunstanstalt.

— Titelblad. Fotografisk Ætsning, trykt i Guld og Farve.

302. NYTAARSKORT. Benedicte Frølich née Treschow — Lorens Frølich.
Sign. >L. Fr.«. En Genius staar i en Blomstervogn, forspændt med tre Duer. Til
Vognen er fastgjort en stor Pakke, hvorpaa staar: Une bonne nouvelle année.
Fotolitografi?

303. UNE GRANDE JOL'RNÉE DE MADEMOISELLE LILI. Dessins de
Lorentz Froelich. Textc par un papa.J. Hetzel et Cie. Paris. Titelbillede og Titel-
vignet samt 22 Billeder. Fotografisk Ætsning.

304. LES DEUX FRÉRES DE MLLE. LILI. Dessins par Froelich. Texte par
Stahl. J. Hetzel. Paris. Titelvignet og 8 Blade. Farvetryk, sign. Petit sc. Vistnok
udførte af Matt his.

305. MAGASIN D ÉDUCATION ET DE RFXRÉATION. ier volume de la
28c année. J. Hetzel et Cie. Paris.

— La mere Bontemps. 23 Billeder. Pg. 21, 23, 48, 49, 80, 81, 113, 149, 150,
151, 170, 171, 210, 2ir, 250, 251, 266, 267 (i det Eksemplar, som har staaet til
Forf.s Raadighed, manglede Pg. 305—320, her maa findes 2 Billeder), 332, 333,
363. Fotografiske Ætsninger.

Tegningerne Pg. 48 og 171 cre gengivne noget formindskede i Kunst. 1. Aargang. 8—9 Hefte.

— 2e volume de la 28e année. Li mére Bontemps. 22 Billeder. Pg. 20, 21,
48, 49, 80, 81, 117, 140, 141, 168, 169, 208, 209, 232, 233, 270, 271, 296, 297,
342, 343, 367. Træsnit og fotografiske Ætsninger.

306. — 2e volume de la 28c année. Rien å faire. W. Hughes et P. J. Stahl
d'aprés Gatty. Med is Tegninger. Pg. 306, 307, 309, 310 (2 St.), 311, 312, 333,
335. 33 6 » 337, 338, 339, 341, 363. Træsnit og fotografiske Ætsninger.

1893

307. ILLUSTRERET TIDENDE. 35. Bind.

— Hellige Jul. Pg. 165. Fotografisk Ætsning, sign. »L. Fr.«.

308. THE WORLD'S COLUMBIAN EXPOSITION. 1893. Denmark.

— The daughters of Aegir drinking to their father. Ceramic decorative
work in the danish court in the manufactures building. Designed by L. Frølich.
Executed by Herman A. Kåhler. Fotografisk Ætsning efter Pennetegning. Mel-
lem Pg. 40 og 41.

e Billede findes i mindre Fomiat i Illustreret Tidende, } »• Bind, Pg. 401, samt i Børnenes
Blad, udgivet i Kolding. 189;, N'r. 22.

309. JULEKORT. Gloria Deo, terræ pax, hominibus gratia. Benedicte Fr. 24.
Decbr. 1893 — 1894 I.Jan. L. Frølich. Hvrdernes Tilbedelse. Fotografisk Ætsning.

310. SOMMER OG VINTER. Fortællinger for Børn af E. Kraft. H. Hagerups
Forlag. Kjøbenhavn.

— Første Gut paa Lejet. To Billeder. Pg. 17 og 20. Fotografiske Ætsninger,
sign. »L. Fr.«.

<4

[(>rfv<. rncMir.H

311. — En Historie om lille Sofie, der aldrig kom i Skole. To Billeder. Pg. 84
og 85. Fotografiske Ætsninger, sign. »L Fr.«.

312. EA MERE BONTEMPS. Texte par un papa. Dessins de Lorentz Froe-
lich. J. Hetze! ct Cie. Paris. De 23 Hilleder ere udvalgte af Nr. 305 og 6. Hertil er
dog fojet en ny Titelvignet og et nyt Slutningsbillede. Træsnit og fotogr. Ætsning.

313. PAPA EN VOYAGE. Texte par un papa. Dessins de Lorentz Froelich.
J. Hetzel et Cie. Paris. Titeibillede og Titelvignet samt 22 Tegninger. Fotogra-
fiske Ætsninger.

314. LE LIVRE DE MAURICE. Par F. de Silva. Illustrations par L. Froelich
et Adrien Marie. J. Hetzel et Cie. Paris. Titelbillede og Titelvignet samt 13 Bille-
der, udforte af Matthis.

1894

315. ILLUSTRERET TIDENDE. 35. Bind.

— Fireskillingsselskabet. Fotografisk Ætsning. Sign. »L. Fr.«. Pg. 280.

316. — 3J Bind. En ung Pige kredenser Bægeret for en Sanger, sign. »1861.
L Frolich«, og Tegning til en Billedbog, sign. »L. Fr.«. Pg. 626 og 628. (Den
sidste fra Bogen Nr. 304.) Strandhugst. Tavistok-Klosters Plyndring og Brand,
sign. »L. F. 83«. Pg. 627. Fotografisk Ætsning. (Af Frederiksborg-Frisen.)

Denne sidste Komposition er bedre gengivet i mindre Format med cn Randtegning t. v. i
»Kunst«. I. Aargjng. 8. og o H.vlte. Se Nr. ',42-

317. JULEKORT. 1894. 2 ,. Decbr.— 1. Jan. 1895. L. Frolich - Benedicte.
Sign. med Runer »L. F.*. En Engel viser et lille Barn Julestjernen. Fotografisk
Ætsning.

318. LA VOCATION DE J UJULES. Texte par un papa. Dessins de Lorentz
Froelich. J. Hetzel ct Cie. Paris. Titelbillede og Titelvignet samt 22 Tegninger,
sign. »Petit sc.« og •Peulot«.

319. LES VACANCES DE RIQUET ET MADELEINE. Laviedesenfantsen
Amérique. Adaptc d anglais par P. J. Stahl et de Wailly. Illustrations de L. Froe-
lich. J. Hetzel et Cie. Paris. Titelbillede og Titelvignet samt 14 Billeder, udførte
af Matthis.

1895

320. DEN ÆLDRE EDDAS GUDESANGE. Oversatte samt indledede og for-
klarede af Karl Gjellerup. Med Tegninger af Lorenz Frolich. P. G. Philipsen.
Kjobenhavn. Talrige Illustrationer, hvoraf flere sign. >L. Fr. 1891, 92, 93, 94«.
Fotografiske Ætsninger, udforte af F. Hendriksen.

To af Billederne have været altrvltte i Hejskokbladct 18^5, Nr. 51, Kolding.

321. FEM AF OVIDS FORVANDLINGER. Valgt og oversat af C. K. Med
Tegninger af Lorenz Frolich. V. Hostrup Schultz. Kjobenhavn. 11 fotografiske
Ætsninger, udforte af B. Middelboc. Sign. med Runer »L. F. 1895«.

322. VORT BAL. Omslag til Jonrnalistforeningcns Balhæfte. Fotolitografi.
Trvkt med en forgvldt og en brunlig Tone. Sign. med Runer >L. F.«.

323. SØLVBRYLLUPSFESTEN PAA FRYDENDAL. 8. Februar 1895. Illu-
streret Sang med Begyndelses- og Slutningsvignet. Sign. med Runer »L. F. 95«.

324. JULEKORT. Felicitas. »Salutamus* Benedicte & Lorens Frolich. Sign.
med Runer »L. F.«. To Børn med Flag. hvori staar: 1895 — 1896 samt to flyvende
Duer. Fotolitografi.

Digitized by Google

LOftKKS HUMJCH

Odin lytter til Mimers Hoved.
Tegnet til fiddaens Gudesange, men ikke benyttet.
Brugt til Særtrykket. Nr. 345.

325. SØLV BRYLLUPET
PAA BKODDA den 12. Oktober
1895. Illustreret Sang. Vignet paa
Titelbladet og Begyndelsesvignet.
Sign. med Runer >L. F.<. Foto-
litografi

326. MAMAN ENVOYAGE
Par un papa. Dessins de I- Froe.
iich. J. Hetzel et Cie. Paris. Titel-
billede og Titelvignet samt 49 Bil-
leder. Heraf ere de 44 fotografiske
Ætsninger, 5 udførte af Matthis.

327. MARY BELL, WILLIAM
ET LAFAINE. Li vie des enfants
en Amérique. Adapté de l'anglais
par P. J. Stahl et de Wailly. Illu-
strations de L. Froelich. J. Hetzel
et Cie. Paris. Titelbillede og Titclvignet samt 15 store og et lille Billede, udførte
af Matthis.

328. LE PETIT JACK par Marshalls. Illustrations par L. Froelich, suivi par
Mon écureuil. Mes busards. J. Hetzel et Cie. Paris. Titelbillede og Titelvignet
samt 38 Billeder. Sign. » Petit se«.

1896

329. JULEKORT. 24. Decbr. 1896-
t.Jan. 1897. Benedicte & Lr. Frølich.
Motiver fra Dørpladen Nr. 360. Foto«
litografi. Trykt med Guld og en gulgraa
Tone.

330. LES TROIS CHIENS DE
MADEMOISELLE LILI ET DE MON-
SIEUR LUCIEX. P ar un papa. 70 des-
sins de Lorentz Froelich. J. Hetzel et
Cie. Paris. Titelbillede og Titelvignet
samt 68 Tegninger. Fotografiske Æts-
ninger.

1897

331. JULEKORT. Benedicte Frø-
lich. 1897— 1898. Sign. med Runer »L-
F. . Tre Engle ringe Julen ind. Foto-
litografi. Trykt med en forgyldt Tone.

1898

332. JULEALBUM. 7- Aargang. Al- Fn Etben, Gudesang, Nr. ,30. Mer gengive,
fred Jacobsen. København. i større Pormat

9

IOWNs I KOI I. II

Den lille Hornblæser og Holger Danske. Fotografisk Ætsning med lito-
graferet Randtegning.

Samme Billede findes i Børnenes Julcalhum 1X9K.

333. KRONESANGEN. af Ernst v. d. Recke. Det nordiske Forlag. K jok-n- -
havn. Titelvignet, fotografisk Ætsning, tr\kt med Guld og Farve.

334. LES SEPT ANS DI£ MADEMOLSELLE I.II.I. Par un papa. 39 d«*ins
dc Lorentz Froelich. J. Hetzel et Cie. Paris. Titelbillede og Titelvignet samt $7
Tegninger. Fotografiske Ætsninger. Omtrent Halvdelen af Tegningerne ere om-
tegnede af en fremmed.

335. LI- C HL MIN GLISSANT, par P. J. Stahl dapres Marco Wowzock.
Illustrations de L Froelich. J. Het/el et Cie. Paris. Titelbillede og Titelvignet.
Fotografisk .Ltsning.

Dc andre 24 Billeder, Bogen indeholder, tindes i Nr. 203. Les histoircs de mon parrain. In oral
denne Forulling er et S.rrtrvk.

336. LA JOURNÉE Dl! MADEMOLSELLE LILI. Quarante dessins de Lo-
rentz Froelich. Nouvelle edition augmentée de plusieurs dessins. Texte par un
papa (P. J. Stahl|. J. Het/el et Cie. Paris.

Denne nye l'dgave at Nr. 02 liar faaei et meget bruget Udseende. De gamle Billeder ere for
mindskede, og der er kommet forskellige nye til, dels Tr.vsnit udførte paa en anden Maadc end
de oprindelige Tegninger, dels Zinkx isninger al Manhis.

1899

337. HERO OG LEANDROS af Musaios. Illustreret af Lorens Frølich. Over-
sat Ira Græsk af Sigurd Muller. Udgivet af Foreningen Fremtiden-. Titelblad
og 20 Randtegninger. Fotografiske Ætsninger, udførte af F. Hendriksen. Tre af
Bladene ere sign. T.. F. 1860 .

Disse skønne Tegninger, der ere komponerede i Paris i?tt>o. forclaa i lette Pennetegninger
med Blv.intst.mer paa ganske tyndt Papir. Dc vare udførte som Forarbejder ti! Raderinger og
fremkaldte ved en paat.vnkt engelsk Oversættelse al Digtet, som vedkommende Mand ikke saa sig
i Stand til at bringe ud i l ivet. I den danske t'dgavc er udeladt et Par Tegninger, dels fordi de ikke
lod sig gengive, og dels fordi Teksten ikke levnede Plads til dem.

Samme Mand, der foranledigede l'rolidi til at tegne disse Blade, mente som andet Bind at ville
udgive en K.ekkc gr.v-.kc Smaadigtc, af den klassiske Antologi. Ogsaa hertil udførte Frølich en
R.ekke Kompositioner, hvoral to ere gengivne i Tidsskriftet Kunst i8»*> (se Nr. 542 under Titel
Antikt Digt. Ht andet al disse Blade er den under Nr. ) 16 førstnævnte Tegning i Illustreret Tidende

338. Titelvignet. Hero med den brændende Utmpe ledsages ai to Amoriner
og en lille Faun. Fotografisk Ætsning.

Der blev af Nr. trykt paa japansk Papir 20 Hkscinplarcr. som forsynedes med ovenanførte
Vignet paa Titelbladet.

339. JULESTJERNEN. 1899. Hagerups Forlag. Kjobenhavn.

- Juleklokken. Fotografisk Ætsning efter Originaltegningen, som har ligget
til Grund for Træsnittet i Illustreret Tidende 1871 (se Nr. 140), sign. > 1S71 —
L. Fr.., Pg. 9.

340. JULEKORT. Engle bringe til Store og Smaa Bud om Ham. som i Kryb-
ben laa. Salig er Englenes Sang. Hilsen fra Benedicte U. Frølich og L. Fr. 1899—
1900. En Gruppe af 5 Engle og 11 Seraf hoveder. Fotolitografi. Trykt med en
forgyldt Tone.

341. MADEMOISELLE LILI AU JARDIN DES PLANTES. Parun papa. 45
dessins de Lorentz Froelich. |. Hetzel et Cie. Paris. Titelbillede og Titelvignet.

Digitized by Google

lORFNS IROLirH

<7

samt 41 Tegninger. Fotografiske Ætsninger, enkelte ere omtegnede og sign.
Petit se*.

342. KUNST. i. Aargang. 8. og 9. Hefte. Alfred Jacobsen. Kjobenhavn. Inde-
holde folgende uudgivne Tegninger: Titel - Selvportræt 1819 - Faar i8}6 - Hund
1857 - Portræt. Miinchen 1841 - Børneportræter Dresden i8.|2 - Hans Brochner,
Olevano 1847 - Studier af Køer 1845 - Studiehoved. Rom 1847 - Rosalina, Cipri,
1S48- Studiehoved, Capri 1848- Frejr - Studier afÆnder 1859 - Antikt Digt, 1860
- Antikt Digt, 1860 - Forste Udkast til Bornebøger, Paris. Udstillingsvinduet, Hus-
læreren. Morgengnav - Fra Skitsebogen, 1860 - Forste Udkast til Børneboger,
Paris - Første Udkast til Børnebøger. Paris - Tegning til Nordens Guder - Første
Udkast til Børnebøger, Paris - Udkast til Frisen i Nationalmuseet paa Fredriks-
borg, de danskes Vikingetog til England - Trold - Loke - Adam og Eva - Thor.
Alle de øvrige Billeder ere tidligere nævnte i denne Fortegnelse.

1900

343. DEN ÆLDRE EDDAS GUDESANGE. Tegninger af Lorens Frølich.
Særtryk i 25 Eksemplarer paa Kunstnerens firsindstvveaarige Fodselsdag XXV.
Oktober MDCCCC. Med Forlæggerens Ti I ladelse trvkt i Fagskolen for Boghaand-
værk. Kjobenhavn. MDCCCXCIX MDCCCC.

Særtryk paa japansk Papir af Tegningerne i Nr. ^20. }2 Blade samt Titelblad.
Følgende ikke udgivne Tegninger rindes heri: paa Titelbladet: Odin, som lytter
til Mimers Hoved, sign. »L. Fr.«; paa Blad ^2 : Titel med Billede til Trymskvadet.
Titel til Sangen om Rig samt et lodret Ornament. Bogens dekorative Vignetter
cre henvttede til Bladsignaturer etc. trvkte i Rodt.

344. DE TRE BLINDE KVINDER OG PERSEUS. Radering, sign. »L. Frølich
1900'. Følgende Underskrift: »Græsk og Nord. Myth. for Ungd. N. F. S. Grundt-
vig 1847 pg. 91. Alle tre lige gode om et Øje, der gik paa Omgang, men blev
nu opsnappet af Perseus, saa de Graae, for at faae deres Fattigdom igjen. må
Engo, Mephrcdo, Dcino.«

345. TRE LØBENDE HUNDE. Radering. Sign. L. Frølich 1900. K.«. En
Hund og en Kat paa en Trappe i Baggrunden. Nr. ^44 og ^45 folge med »Kunst«
2. Aarg. 5. Hefte. 1900.

200 Eksemplarer af Nr. 545 foreligge i et Omslag, hvorpå 3 cr trykt en fotografisk Ætsning efter
Frolichs forste Radering (Nr. 1 ) samt endvidere Ordene »To .Mindeblade fra Lorens Frolich 1900«.

346. DANSKE HELTESAGN. Tegninger af Lorens Frølich. Tekst af Axel
Olrik. Udgivet paa Kunstnerens 80- Aars Fodselsdag den 25. Oktober 1900. G.
E. C. Gad. Kjobenhavn. Heri Aftryk af samtlige originale Træsnit fra Fabricius'
Danmarkshistorie (se Nr. 57) og et af de originale Kemitypier, Danegæld. Da
de kemityperede Stokke vare ødelagte, ere de tretten gengivne i fotografisk Æts-
ning af F. Hendriksen efter Aftrykkene i Originaludgaven. Olaf Trygveson og
Dronning Tyre ere gengivne efter Originaltegningen. Grev Gerts Drab mangler
i denne Udgave. Slutningsvignetterne ere hentede fra Grundtvigs Folkeviser (se
Nr. 256) paa een nær, Pg. 78, som stammer fra Eddaens Gildesange. Endvidere
findes to af Billederne fra de tvende Kirketaame (se Nr. 20) Asker Ryg paa Hjem-
vejen og Asker Rygs Hjemkomst, samt en lille Gengivelse af Dannevirke (se Nr.
70). begge Træsnittene fra Aaret Ellevehnndredsvvoghalvtrcds (se Nr. 76) samt

o*

68

I ORF.NS mol t< H

ct af Træsnittene fra Kain Ruiner (se \r. 74). Hroar og Helge paa Titelbladet
og Pg. 14 cre gengivne etter Originaltegningen til Nr. 211. Af nye Ting findes:
Skjold tages til Konge. Pg. 5. L ife den Spage, Pg. 9, Odin, Pg. 49, samt Holger
Danske og Hurtnand, Pg. 89.

UDEN AAR

Hl -TEREOJ.CiENDE BLADE KL NNF. 1KKH HENFØRES TIL NOGET
BESTEM 1 l ' i )C t v 1 : 1 „si:s.\ ar

347. TUTEIN, FREDERIK (1757 185 ^ ). Litografi. Brystbillede en face t.h.
Sign. I.. Frolich del. Trykt i Bærentzen og Co. lith. Inst. Gemzoe lith.«.

348. TUTEIN, FR. lit andet I.ithografi efter samme Tegning. Sign. »L. Fro-
lich del. 1845. J. W. Tegner og Kittendorfls lith. Inst. I. W. Tegner lith.' samt
Navnet i Facsimile. (Struncfc >oo8.)

349. TUTHIN, J. A. I'. R. A. M.. fodt Siboni. Brvstbillede næsten i Profil t. h.
Sign. »L Frelich del. I. W. Tejner og Kittendorffs lit. Inst.'. (Strunck 3099 a.)

350. VILHELMINE PAUI.iNE EROLICH, f.Tutein (f. 1790,7 1881). Halv-
figur siddende i en Lenestol. en face t. v. Litografi. Sign. >L. Frolich del. Tn kt
i lim. Bærentzen og Co. lith. Inst. P. Gemzoe lith.«.

Disse lire Blade ere vistnok litograferede i Halvtredsernes første Halvdel. Tegningen til Nr. 349
maa være udført omtrent p.1.1 samme Tid. Kunstneren lur tegnet sin Moders Porrr.vt (Nr. }jo> en
halv Snes Aar tidligere.

351. RANDTEGNING med Engle i vippende Græsstraa, øverst en Stjerne.
Eomeden er angivet Vand og fjernt Lind. Sign. »L. Fr. 1 86 1 « . Fotografisk
Ætsning. Benyttes som Titel vignet i de 90 Særtryk, der trykkes af denne For-
tegnelse.

352. MADONNA MED BARN, omgivet af tre knælende og en staaende Engel.
Bagved fem Serafhoveder i en Sky. Radering. U. Sign.

353. PRØVEBLAD. Tre siddende Apostle, vendte mod v. Ved Bladets venstre
Rand et storre Profilhoved. Radering. L'. Sign.

Disse to sidstn.vvnte Blade cre udførte før 1857.

354. PRØVEBLAD. Radering. Til venstre den lille Bacchus paa en Tiger,
deretter Kristus og to Apostle, Brvstbilleder. To Drenge, hvoraf den ene tager en
Torn nd af Foden, og en Hund. Forskellige Naaleprover, hvoriblandt et skægget
Hoved. Længst t. h. et vandretliggende Hoved. U. Sign.

355. MODER OG DATTER. Radering. Portræter af Kunstnerens Hustm
Caroline Charlotta, f. in de Beton (f. i8>o, 7 1872) og hans Datter Vilhelmine
Edina Cornelia (f. 18 59), begge i Profil t. v. Brvstbilleder. De ere tænkte siddende
ved et Piano. U. Sign.

Udfort c. 186$.

356. HARPEN VED STRANDEN. En nogen Kvinde ligger paa store Sten,
hvorom Bølgerne skvulpe. Hun spiller paa en Harpe, der hænger i et gammelt
Træ. U. Sign.

Kunstneren har udført dette Blad i Paris sum Prøve paa en nv Rcprodulitionsmaade.

357. PRØVEBLAD. En ung Kvinde, som nogen til Bæltestedet holder begge
Arme korslagte over Hovedet. Hun sidder paa en Sten ved Soen. U. Sign.

Udført i Paris som Prnvc paa en ny Reprodnktionsniaade.

Digitized by Google

i orfns møllen

«9

358. I HØSTENS TID. Ved cn Høstak ligger en Mand og stryger en Tænd-
stik af til sin Pibe. En lille Hund snuser til ham. Ved hans Side ligger en ung
Mand i Samtale med en staaende Bondepige. I Baggrunden en Hostkarl og Born.
Fotografisk Ætsning. Sign. »L Frølich«.

359. SKIRNIR FREYR. Radering, sign. »L Frølich inv. et exe«. Ydun
skænker Skirnir Æbler, og Fulla fylder Hornet med Suttungs Mjod (øverste Bil-
lede). Skirnir rider ved Daggry (midterste Billede). Skirnir rinder sin Herre Frevr
betagen af Elskov til Gerda (nederste Billede).

Raderet til Nordens Guder, men ikke benyttet.

Fra Den seldre Eddas Gudesange. Nr. \ 20.

360. DØRPLADE. Aftryk af Kunstnerens egenhændigt raderede Messing-
dørplade. Forneden to liggende Genier, paa Siderne stiliserede Planter. Foroven
i Midten Navnet L. Frølich, som naturligv is paa Aftrykket maa være omvendt.

Frølich har udfort Pladen 1878. I'orste Gang trykt af Dekorationsforeningen ved den nordiske
Udstilling 1888.

361. EN DRENG RIDER PAA EN HEST, Ryggen vendt mod Beskueren.
Han holder højre Arm udstrakt, legende med en Hund. Nedenunder trykt »Efter
en Haandtegning*. U. Sign.

Udført i Danmark ved 1 '.k litografi ?

362. EA VISITE. En Abefamilie, for hvem en siddende Abe i Forgrunden
t. v. holder Foredrag. Sign. i selve Billedet E. Fr. . Under Billedet I.. Frølich .
Radering.

Udført i Paris mellem 1860—73.

363. ET GRÆSSENDE FAAR. Kemhypi.

~Ct i orfvs i »oi irn

364. Til en Bog af M«*« Angéiique Arn.iud lur I-rolich k-\ cret Tegninger i P.iris.

365. EN HJ< >RT. Vignet til cn Paahindings-Signatar for Hjorteapoteket i Kjo-
hcnluvn. Raderet i Sten med tilføjet Firmanavn. U. Sign.

Vignetten gaar igen den Dag i Dag i forvansket Form i en Prisliste over Eriketter fra Hagen
og Sivertsens Stentrykkeri, Odense. Den er tegnet af Frelkh iK.jo ; Der foreligger ? Rækker Penne
tegninger til slige Vignetter; en af Kjellerup, en af Lundbye og t-n af Fre4ich, De to ridstnamnc
K vUer gengives lier i fotografiske Ætsninger, ikte Not fordi de ere smukke og interessante Teg
ranger Ir.i disse Kunstneres yngste A.ir. men tillige for at faa mulige Oplvsninger, om nogen af
dem har varet bettvttet.

Tegning og Radering paa Sten al en Vignet til Hiorteapoteket. Nr.

TILFØJELSE

NISSK, DI:R SK.URi.R KN PI-X. Radering. Sign. med iTolichsog Lundhycs
Navn og \~. Udkom lios Cbristiani & Grisson som Vignet paa Brevpapir.

»Lorenz vil kjenJes ved sin egen lille Nisse og vel ncppe misbillige, at jeg ved Juletid raderede
den )>.u en lille Plade og gav Henrichsen samme, lor at den paa Brevpapir kunde fare Verden om«.
Brev til ln-ssoc II. Febr. |8|.S (Karl Madsen Joh. I h. I.undlne. Pg. 1>Q'.

I.. FmKch, t'dk.i^t til Apoti Lervignetter. I'fter Originaltegningerne. lX«o :

Digitized by Google

LURENS i KOUCH

7'

Digitized by Google

72

loKhNs l MHJCII

J. Th. Lumbye. L. Frolich. J. Th. Lundbye.

Fotografiske Ætsninger citer Originalerne i Hr. /'. Horens Samling.

I ovenstaaenøe Fortegnelse er hmt Hnkcltblad nævnet under det Aar, da det fremkom, Bagerne
unJer det Aar, som staar p.ia Titelbladet. Med * ere betegnede de Værker, som Forf. ikke har set.
Enhver Bog. som helt er illustreret al Frolich, er kun anlort med et Nummer. Derimod har i de
Bøgert som Kunstneren har tegnet i Forbindelse med andre, enhver illustreret Fonælling. Digt
eller Artikel sit eget Nummer. Pafl de franske Billedbøger rindes næsten aldrig Aarstal. De ere
anlurte efter velvilligt Opgivende tra Forlaget /. Httxti el Cif. Fra samme Forlag var til Frolkh
Udstillingen i Kunstindustrimuseet, Okt. 1900, velvilligst tilsendt Forf. c. 1000 af Kunstnerens Ori
ginaltegningcr til Iranske Børnebøger. Fra denne Samling ere enkelte Tegninger gengivne i For
tegneisen til Sammenligning med de endelige i Bøgerne trvkte Træsnit eller Ætsninger. Hr. Cand.
mag., Assistent ved det kgl. Bibliotek Ctrl FrtJitntp har vdet sin Bistand ved Bibliografien over
de udenlandske Boger. Men forst og sidst har Xylograf F. Hendriksen været Forf. behjælpelig; uden
hans virksomme Understøttelse vilde denne Fortegnelse ikke være bleven saa righoldig, som den
er. Fuldstændig kan den desværre ikke gore Fordring paa at være. Den vil vistnok blive supp en.:
med adskillige Blade. som Frolich har spredt rundt om, navnlig 1 udenlandske Boger og Tidsskrifter.
Men Fortegnelsen er udfort med det Kendskab, som Forf. har kunnet skatfe sig til Kunstnerens
Værker, og med den Kærlighed, som han har mit derfor fra sin tidligste Ungdom.

I ra Særtrvkkket al Hero og l.eandros. Nr.

Digitized by Google

Bind i fuldt Skind fra Oxford Univers! ty Press.

BOGHAANDVÆRKET PAA
VERDENSUDSTILLINGEN I PARIS 1900

DET gælder om Boghaandværket paa Verdensudstillingen i Paris, at ogsaa for
dets Vedkommende var den planlagte Gruppeinddeling ikke fastholdt. Ho-
vedmængden af Bøgerne fandtes vel der, hvor de efter Planen burde søges, i det
højre af de store Palæer paa Champ de Mars; men vilde man danne sig noget
Overblik over, hvad Udstillingen indeholdt paa Bogkunstens Omraade, da maattc
man desuden gorc Svinkeærinder haade hist og her paa Terrænet. Tyskland havde
saaledes samlet sin meget fyldige Udstilling af Boghaandværk i det tvske Riges
Pavillon i Rite des Nations; og Danmark havde jo, som bekendt, knyttet sin af For-
ening for BoghaandViCrk arrangerede Udstilling til sin kunstindustrielle Afdeling
paa htvalides. Men ved Siden af saadanne Masse-Udvandringer fra Champ de Mars
havde enkelte Udstillere indenfor de Linde, der udstillede der, set deres Snit til
at smutte over til Invalides. Det var for Englands Vedkommende Tilfældet med
en Kække smukke Bogbind, udførte af Cedric drivers efter Tegninger af Granvill-
i'ell og Mrs. Altet Shtphtrd; de fandtes i et af de engelske Interiører. Det var for
Norges Vedkommende Tilfældet med Fru Frits Thaulows lapsede Bogbind, der
gemte sig mellem de norske Tæpper, og for Finlands Vedkommende med Fru
l'algrtn's i Læderplastik udførte Bind, der endog maatte søges i Ix Grand Palais,
hvor det franske Galanteri havde anbragt disse Bagateller mellem Verdens største
Skulpturværker. Vilde man være meget grundig, saa kunde man ogsaa nu og da
finde lidt Boghaandværk i Bal kanstaternes og de eksotiske Rigers Pavilloner i Rut
des Nations og ved Trocadiro.

10

Digitized by Google

74

fUM.HAAStn M.KKKT I A A VfPlttSM r>VIU 1 IVGFS I PARIS

Hændte det vel undertiden, at de Udstillere, der havde søgt bort fra Gruppen
paa Cliamp de Mars, næsten druknede i Mænaden, saa vare de, der trofast holdt
ved, ingenlande at misunde. Paa Champ de Mars havde de fremmede Lande paa
Grund enten af den ringe Plads eller af de faa Udstillere set sig nodsagede til at
samle forskellige Grupper indenfor samme Ramme. Følgen var, at man, for at
linde Boghaandværket, overalt maatte lede sig frem mellem Klaverer og Trom-
peter. Kikkerter og Termometre, kunstige Ben og vanskabte Gipsfødder, Monter
og Medaljer, Teatcrrekvisiter og alskens Undervisningsmidler, for ikke at tak-
om Landkort og utrolige Masser af de nu saa yndede »Kunstfotografier«, hvis
Morsomheder bliver endnu kedeligere, jo tiere man ser paa en Gang. Alle disse
Ting. der just ikke forbandtes ved noget anbenbart Slægtskab, kunde undertiden

indgaa de snurrigste Forbindelser,
som f. Lks. i den svenske Afdeling,
hvor i en trefløjet Montre til ven-
stre nogle Bogbind fra det ansete
Firma Beck & Son, til hojre nogle
Eksemplarer afTullbcrgs »Les Mai-
sons souvcraincs de l'Europe« flan-
kerede et kunstigt Ben og en Tand-
lægetang med en vældig Kindtand.
Men ikke nok med denne Forvir-
ring: havde man omsider fundet,
hvad man Søgte, da maatte man se
paa Tingene under en øredøvende
Larm fra store Tn kkerpresser og
Galeriernes selvarbejdende musi-
kalske Tærskeværker. — Som over-
alt paa Udstillingen, saa havde Fran-
krig ogsaa her paa Champ dt Mars
forbeholdl sig Broderparten af Plad-
sen. Dets Udstilling af Boghaand-
værk fandtes i Palæets underste
Ftage, hvor ogsaa Amerika, Østrig-
Ungarn og England, Schweiz, Bel-
gien, Holland, Italien og Rusland
havde faaet anvist Plads, medens Portugal. Spanien, Sverrige, Norge og Japan
havde tniattet tage til Takke med Galeriet. Paa den smukkeste Maade dannedes
Indgangen til den franske Afdeling af en af de retrospektive og »centennale< Ud-
stillinger, hvorpaa Verdensudstillingen var saa rig. Med den største Liberalitet
havde her offentlige Institutioner og private Samlere udlaant deres Skatte af Bo-
ger, Bogbind og sjældne Manuskripter, blandt hvilke sidste Klenodiernes Klenodie
var den berømte, rigt illuminerede Fvangeliehog. som i længst svundne Dage af
Karl den store var skænket til Saint- Rujniei -Kirken i Ahheville. Det var da heller
ikke langt fra, at Fortiden gjorde Xutiden til Skamme, og at det gamle, ogsaa
lor denne Gruppes Vedkommende, rovede Interessen fra det nye. — Thi det
kan ikke nægtes, at Udstillingen af det franske Boghaandværk beredte lidt af en

Hin J i fulih S*inJ, lU'iiri Marius Michel.

Digitized by Google

BOGHAANDV.tRKET PAA VERDENSUDSTILLINGEN I PARIS

75

Hm J i fuldt Skind
fra Osford Uuivcrsitv Press.

Skuffelse. Som en Oversigt over de sidste io
Aars Bedrifter og gode Gerninger var Udstil-
lingen udmærket nok, men den rummede in-
gen Overraskelser og alt for faa af de Begiven-
heder, som et saadant Verdensstævnc gerne
skulde være Vidne til. Den eneste store Be-
givenhed var egentlig kun Itnpriinerie Natio-
tialt's Fremlæggelse af forste Bind af Histoire
de l' Imprimerie Francaise, et monumentalt
Værk, der upaatvivlelig maa anses for det
20de Aarhundredes forste Stordaad paa Typo-
grafiens Omraade. Gennem en rig og odsel
Anvendelse af glimrende Gengivelser vil det
vise den franske Bogtrykkerkunsts Udvikling
i det ijde og i6dc Aarhundrede.

Ligesom Bogtrykkerne til Publikums Be-
kvemmelighed havde indrettet en Læsesalon
paa deres Enemærker, saaledes fandtes ogsaa

i >Librairie«-Afdelingen en større Sal, hvor Sxndicat de la Presse periodujue daglig
lod fremlægge et Utal af franske Tidsskrifter og Dagblade, af hvilke nogle i mæg-
tige Oplag udspyedes af de store Trykkerpresscr ved Siden af. Uden om denne
Læsesal grupperede sig de store franske Forlæggeres Udstillinger, hvor man i
bugnende Mængde genfandt alle de mange udmærkede franske Pragt- og Illu-
strationsværkcr, der forlængst ere kendte herhjemme gennem Foråringen for Bog'
haandiurrk's Udstillinger eller vore storre Bogladers Vinduer. Her udstillede For-
lægger-Firmaer som Pion, Hachelte, Morel, Felix Juven (LeKire), Fmpis (Guillaunu's
og Bac's Illustrationer), Bascliet, Piazza, Mttme & fds, Laurens, Firmin Didot, Du-
rand fils, Enoch (Xodehoger med Il-
lustrationer af Rk'tire og Vilette), Bau-
dot o. fri. Her havde ogsaa de franske
Bogbindere samlet deres Arbejder i
to anselige Montrer, hvor i den ene
Gruel, i den anden Mercier og Marius
Michel bredte sig paa Hæderspladsen.
Det var maaske denne Del af Udstil-
lingen, der mest skuffede Ens store
Forventninger. Men herom vil jo
Bogvennen nedenfor berette.

Hvad de andre Lande udstillede
paa Champ de Mars beredte ej heller
store Overraskelser. Amerika havde
fyldt friere Reoler med Bogsamlinger
fra saa velkendte »Publishers* som
The Century Co., New-York, Herbert
S. Slone & Co., Chikago, Barrie &
Son, Filadelfia, Lothrop Publishing Co.,

i o*

Fri

MB

EC

TI

♦/LV

m

Bind i fulde Skind. Indbunden af P. Claessens,
efter Tegning af H. Van de Velde, Brussel.

|lm,IU\M)V1 KKh r r\\ \>Km\si:DMHI!\T.FV i r\»is

Snuill, Miviitir Jc- Co. og /j.'/jV, BnKiti & Ct>., de sidste tre alle Boston-Firmaer. Der
v.tr do<j kun f.i.i Pragtværker herimellem; Hovedmassen var niere almindelige
Hverdags-Boger, hvis komponerede Shirtingsbind, navnlig dc fra det sidstnævnte
Firma, ikke sjælden vare af god dekorativ Virkning. Men et Not nogenlunde ram-
mende Udtryk for. hvad Amerika fonnaar paa BoghaandværketS Omraadc, gav
denne lille og ret tilfældig sammensatte Udstilling ikke.

S.u var der mere Mening i den Maade. hvorpaa Englænderne havde grebet
Sagen an. Iler havde Boghandlernes Korporation taget Sagen i sin llaand og til-
vejebragt et godt Udvalg af de smukkest trykte og bedst illustrerede moderne
Roger. Bøgerne vare meget praktisk og anskueligt anbragte opslagne paa Hylder;
blot var Pladsen saa knapt tilmaalt, at hver Forlægger kim kunde repræsenteres
ved nogle laa Boger. Fra Keimscott-Press, der ganske vist indtog Hæderspladsen,

fandtes saaledes iall kun lire Boger, hvoriblandt selvfølgelig den store Chaucer-
Udgave, der ogsaa ved denne Lejlighed overstraalede alt andet.

I Østrigs Afdeling, der her. som andet Steds, var installeret med megen Smag,
lagde man fortrinsvis Mærke til en Række store Illustrationsværker fra Gesdl-
schajl fur verwelJaitigeuJe Kunst in li'Un, saasom den velkendte »Jahresmappe«
og de smukke Værker om Granet og Henry Rivicre. Tillige fandtes flere smukt
udstyrede Boger fra Gerhuh & Sckenk (Wien) og Friedrich Jasper (do.). Ungarn
derimod fremhod kun lidt af Interesse for Typografiens Vedkommende, og hvad
Bogbinderkunsten angik, da havde man intet bedre vidst at finde paa, end at ud-
stille et Utal, som Regel ret græsseligt indbundne. Adresser, der i 1894 skæn-
kedes Ungarns store Digter Maurus Jokai. I Italiens Afdeling, hvor det op ad
Vægge og ned ad Stolper bugnede af allehaande Fotografier, fandtes kun lidet
Bogh.undva.rk, mest jævne Bøger, indbundne i de kønne guldforsirede Perga-
mentsbind, som fra gammel Tid har været de italienske Bogbinderes Specialitet.
Rusland derimod havde en ret anselig Udstilling, hvor især den hellige Synode
dominerede med en rig Udfoldelse af sine Skrifter. Noget af kunstnerisk Værd

Hind i t'ulJi Skiml, tegnet oj; lullort al Rene Wiener, Nancv.

Digitized by Google

llOGHAAKtJV.ttRKPT PAA WHDnxsL'nSTtl.UVC.F.N 1 PaWS

Bind i fultit Maroquin. Tegnet af I h. RinJcshull, udfort af Anker Kvster.

( nultes ikke her. Den eneste, der syntes paavirket af den moderne Bevægelse,
var A. I. MølHOttUw (Moskov), der udstillede Ruger med smukke farvetrykte Illu-
strationer, men disse vare rigtignok ganske franske i deres Tilsnit. I Belgiens Af-
deling bemærkede man en mindre Samling Kataloger og andet Akcidenstryk fra
Imprimerie Monion (Briissel), ganske moderne i Stilen, til Dels efter Tegning af
H. V. de Vfldf. Det var disse faa Tryksager tillige med to efter hans Tegning ud-
forte Bogbind, der paa hele denne store Verdensudstilling, hvor v. de Veldes Ind-
bydelse saa ofte sporedes, vare de eneste autentiske Brover paa hans Kunst og de-
korative Stil.

Om de øvrige Lande, der udstillede paa Chatup de Mars, er kun at meddele,
at Sverrige og Xorge mødte frem med et sparsomt Udvalg af de senere Aars
bedste Illustrationsværker, og at Japan, der vel, om det havde villet, kunde have
haft en straalende Udstilling, kun udstillede en 4 — 5 Boger med til Dels farve-
trykte Gengivelser af gammel japansk Kunst; men disse Gengivelser vare rigtig-
nok af en saa fuldkommen Teknik og af en saadan Pragt i Farven, at de huskes
som det allerbedste af Udstillingens Boghaandværk. Som nævnt, fandtes Tysk-
lands Udstilling af Boghaandværk i Das deutsche Hans, hvor den fyldte en Kække
Værelser i begge Etager. Saa godt som alt, hvad der har Navn i det tyske Bog-
handels Verdensrige, havde fulgt Indbydelsen fra Deutscher Buchgeii'erbevereiti zu
Leipzig, hvem det var overdraget at organisere Udstillingen. Denne Forening
havde ogsaa Æren for den smagfulde Katalog (trykt hos Breitkopf & Hartel), der
i sig selv var et talende Vidnesbyrd om de ihærdige Bestræbelser, der i Tyskland
gøres for at bringe Boghaandværket op paa den moderne Smags Højder. Der
var selvfølgelig fuldt op af udmærkede Ting allevegne; men det allerbedste fandt

7«

P<>C.IFAASI>V» Kkl r PAA VI kl>l s:sL|>s I II I I.VCEN I PARIS

HinJ i l'uIJi Marø«]uin i i<> Parvvr. Tegnet af Joakim Skovgaard, uJtort af Inint. Petersen.

man kun i et mindre Hjørneværelse (paa første Sal), der helt v.ir overladt Kttiser-
lich Deutsche Reichsdmcketei in Berlin. Her vare Væggene prydede med Trykkeriets
mesterlige Lystryk-Gengivelser af gamle Kobberstik, medens man i Montrer og
paa Borde traf saa fortjenstfulde Værker som de ti Mapper med Gengivelser al
»Kupfersriche und Hol/schnitte alter Meister«, Gengivelserne af Durer og Cra-
nach, at Haandtcgningernc i British Museum, Rembrandt, Maso Finigucrra eller
»Das Werk des Jacopo de' Barbari'. Af nyere Værker saa man her for forste
Gang iste Levering af den store Folio-Udgave af »DU Ntfreluttgttt *, hvis rige og
noble typografiske Udstyr glædede nok saa meget som Stillers pragtfulde, men
ofte noget torre og ensformige Illustrationer, lit andet Pragtværk var Mus.eus'
Die Chronika der årti Schwestern, illustreret af H. Le/jler og Joseph Urban. Selvfølge-
lig manglede ikke den bedste af Rtichsdrufkertii Bedrifter: Druckschriften des AT
bis XI' III Jahrhunderls. Til disse sidstnævnte Værker havde Trykkeriet selv udfort
rige Indbindinger.

C- u.

* *
*

Man kunde have ventet at linde en nogenlunde fyldig Repræsentation af Kul-
turlandenes Bogbinderkunst paa den store Paradeplads i Paris; men cfter-
haanden som man sogte. led man Skuffelser. Der var Lande, som helt havde holdt
sig tilbage, og der var Mænd med gode Navne, hvis Arbejder man havde glædet sig
til at gore nærmere Bekendtskab med, uden at dette dog lykkedes. Bogerne vare
udstillede paa forskellige Steder, men der var dog ligesom et Knudepunkt paa
Marsmarken omkring den retrospektive Afdeling. Her udstillede de franske Bog-

Google

BOGHA AN'DV.fcRKET PAA VF.RDE\SLDSTIU.r\'GF.N I PARIS

79

handlere, Bogbindere, Bogtrykkere, kort: alle franske Boghaandværksfolk. Denne
retrospektive Udstilling bestod af en Monstersamling fra franske Bibliofilers Bog-
hylder og Mapper. Her var alt hvad angaar Fremstillingen af Bøger i de sidste
3 — 400 Aar, navnlig dog det sidste Hundrede, opstillet klart og anskueligt i
Skabe og Montrer. Af Bogbind fandtes flere Hundrede med nøjagtig og god Be-
sked om Indbindingens og Dekorationens Art, samt Mesterens Navn, helt fra de

HERO LEANDROS

Bind i flerfarvet Mosaik paa Pergament.
Tegnet af Jens Lund, udfort af J. L Flygc.

gamle Renæssancebind, som vejes op med Guld og ere mærkede med Grolier og
Maiolt, ned til Navne som Traut;-Baii:ounet og Marius Michel.

I de to Hovedmontrer, som indeholdt de nuværende franske Firmaers mo-
derne Luksus- og Kunstbind, havde Gruet og Mercier faaet Hæderspladserne.
Dog ikke med Rette. Pladsen tilkom ubetinget Henri- Marius Michel, som fort-
sætter sin Faders fortjenstfulde Gerning i Retning af at skalte nye, selvstændige
Former for Bogdekoration, udenfor de gammelkendte, saa ofte eftergjorte Stil-
arter. Man var ikke i Tvivl om, at man her stod overfor en Mand, som baade
var sikker og maalbevidst som Kunstner og ærlig og daadskraftig som Haand-

1

I

Ko

BOC.IIA AS'DVTRKf T VK A VFRIH MU fiSTll UNGFN I PAHU

Bind med panLipt Skind i tre Farver.
Tepiet al "I h. Hindi sl-oll, udfort at J. I.. Hvt'e.

værker. Man folie lige som lidt af
den rene Glæde, han selv maa have
nydt under Udforelscn af disse stærkt
personlige Værker, hvis Fortrin straks
sprang i Øjnene. Der er forst hans
Kompositioners Idé, som i enkelte
Tilfælde slutte sig tæt og karakteri-
stisk om Bogens Stemning, der er
hans sobre, maadeholdnc Tegninger,
mest med Motiver hentede fra Plan-
teverdenen, hans Mode. indsmig-
rende Linievirkning og saa hans Far-
ver. Dæmpede, lidt melankolske, un-
dertiden lidt for ængstelige, sjældent
med bratte Overgange tint stemte,
aldrig udfordrende. Han bruger sjæl-
dent Guld; Linien og Farven er ham
nok. Som i »L'Immortalité« : tre Kvi-
ste af det giftige Pigæble med lange,
stive, hvide Blomster og skarptskaar-
ne. lyse, olivengTonne Blade paa
mork oliv Bund. »I.es nuits« har

hele Siden dækkit af Ranker med Kaprifolier i mørke, orange, violette og gron-
lige Farver, de staa som slorede af Sommernattens Morke. »Monsieur, Madame
ct Bebe - er en af hans mest dekora-
tive; Bunden hlaagron med en oval
Krans af Orkideer i violette Schat-
teringer med gule Støvdragere <>g
gronne. smalle Blade. Blidelig fandtes
cn vellykket Bræmme af Mistelten,
Heltet ud fra Hyggens ophojede Mind
paacn mork cremefarvet Bund. Selv-
folgelig kan Manden ogsaa haaud-
tere Guld, som man saa i et Par ny-
delige Donblurer, og lidt Lederpla-
stik viste han ogsaa, blandt andet paa
>Les fieurs du mal«, hvor han paa
mork oliv Bund, i to dybtliggende,
morke Felter, havde anbragt en tid-
selagtig Blomst, hvis Stilk var groet
gennem et elfenl>ensskinnende Dod-
ningehovcd. »Pastels* bar en lig-
nende Dekoration af Alpevioler i op-
hojet Arbejde med l arver.

Ved Siden af disse Arbejder stak Rind ( MosaiL

et Par andre Pariser- Bogbinderes Tegnet af Jens Lund. uJfort af J. L. Flvgc.

Digitized by Google

BOCHAANDVÆRKET PAA VERDENSUDSTILLINGEN I PARIS

Kind i fuldt Maroquin.
Tegnet af l>. V. Jensen-Klint, udfort af J. L. Ilvge.

noget af, netop fordi de forsøgte at
gaa i samme Fodspor. Den bedste,
Rnban, formanede ikke at beherske sig,
hverken i Tegningens Enkelhed eller
i Fan-ens Samvirken. Han holdt sig
til fine Blomster, som han stiliserede
mere eller mindre godt, og overlæs-
sede sine Sider, brugte stærke Farver
Og naaede ikke den gode dekorative
Virkning, trods alt det Arbejde, han
havde anvendt. Magnin var helt ude i
Naturalismen, af og til dog med ja-
pansk Paavirkning. Han overdriver,
han maler næsten. Der var blom-
strende Grene og store, spraglede Bu-
kerter; Fugle, hvis skinnende Fjer vare
nøjagtigt gengivne ; Emblemer og nøg-
ne Kvinder, sammenblandede med Re-
næssance- eller Barok -Ornamenter.
Fint og pillent var det gjort med paa-
lagt Skind, undertiden med lidt Guld og Relief, og Farverne endog paa enkelte
hjulpne efter med Pensel. Endnu én Bogbinder, Cattapt, holdt sig mest til Virk-
ningen af Farver og Blind-
tryk, men hans Tegninger

vare gennemgaaende for
løse. Paa et Par Bind havde
han dog heldigt formet sit
Monster og sine Farver efter
gamle græske Vasemalerier,
og det var endog lykkedes
ham at faa en Kvindefigur
listet ind, uden at skade De-
korationen. Bretault bredte
sig med Renæssance -Møn-
stre i Stempeltryk og Cham-
bolle-Duru holdt ligeledes
fast ved de gammelkendte
Sving, dog isprængte med
enkelte nyere. Den righol-
digste, men ikke mest im-
ponerende. Samling var ud-
stillet af det gamle Firma
Gruel. Der var alle Arter af

Haandværket fremme:
Haandforgyldning, saa fint
og sirligt som ønskeligt, Paa-
1 1

Bind i fuldt Maroquin.
Tegnet af G. Heilmann, udført af Imm. Petersen.

Digitized by Google

82

»OUH VVNDV.f »M-T P\A \>Hl>t Wt>s III LIM.I- N I PAKIS

lægning, som i Retning .il Akkuratesse v.ir uden Dadel, og drevent Læder, be-
malet med Faner og Bronce, og undertiden vare alle Arter repræsenterede paa
samme Bog. Der blev gjort opmærksom paa. at alle Tegninger vare udfortc af
Firmaets egne Folk. men de lode ogsaa en Del tilluge at ønske; man mærkede
hvert Øjeblik, at Tegningen var gjort for at lade Tekniken glimre, for at vise,
hvad en forste Klasses Forgvlder eller Modellor formaar. Stadig skortede det paa
dekorativ Holdning og Kr.ilt: Bizarrerier var der for mange af. Ru en gammel
Vejviser var, i Guldlinier og Farver, Træsnitmaneren efterlignet fremstillende
et Paiti af en Gade og en Plads fra det gamle Paris; det var lidt pinligt at se saa
meget Arbejde spildt paa en Tegning, som egnede sig saa slet til dekorativ Haand-
forgvldning. Værst gik det dog til paa de drevne I-æderbind, som man kan faa til
at virke saa smukt, naar der tages lidt raskt og bredt fat derpaa, men her var
Overlæsselse. Pillenhed og Sirlighed fremherskende. Materialet havde mistet sin
Karakter. Skal endelig Haandværket vises — og ogsaa det har sin store Interesse
— saa lad det blive som hos Mercitr. Iler var ingen Gøgl og sogt Higen efter at
være original i Tegningen, her var mere Forstaaelse og Fortsættelse af god Tradi-
tion end hos nogen anden, ofte gode Farver og helt igennem en mesterlig For-
gyldning. Den stod rent og klart med en forbløffende Sikkerhed og Elegance.
Han er ubetinget Frankrigs første Forgvlder.

Franskmændenes Særkende og den Ting. som de selv indrømme, de sætte
meget højt, næsten højest af alt, er deres Teknik, deres til det yderste drevne
Fuldkommenhed i Udforeisen af vanskelige Kunststykker og den gennemførte
Properhed, Holdbarhed og Nøjagtighed i Behandlingen, som saa ofte gaar over i
Pillenhed. Deres Kompositioner volde dem ingen videre Vanskeligheder, naar
de folge de ældre Tiders Retninger og arbejde i deres klassiske Stilaner, men de
staa lige som paa fremmed Grund, naar de gore sig Anstrengelser for at være
moderne. Personlighed som hos Mkhtl tindes der kun svage Spor af, og mærk-
værdig nok benytte de ikke virkelig dekorative Kunstneres Hjælp for at naa ud
paa andre og bedre Baner.

Det andet I. and, som ogsaa har Tradition i sin Bogdekoration, England, var
ben-delig videre fremme mod Nutidens Maal. Her havde habile Kunstnere, som
fuldstændig vare inde i Forgyldningens tekniske Sider, tegnet det meste, og der
var god moderne Opfattelse fra Kunstnernes Side og ulastelig Udførelse fra Haand-
værkernes. Blandt de .4 -5 Udstillere indtog Oxford Univmity Press den største
Plads, og viste baade dagligdags, praktiske Bind til Bønnebøger, Salmebøger etc,
godt dekorerede Halvbind, enkle Helbind og helt gennemførte haandforgyldte
Uniea. Kompositionerne i disse sidste, der vare noget paavirkede af Cobden Sander-
som Retning, vare hovedsagen lig udførte ved Hjælp af Buelinier, Blad- og Blomster-
stempler. Det skortede lidt paa Kraft i Kompositionerne, lidt sødladent var der
over dem ; men der var Liv, Ynde og meget at glæde sig over. Kirkelige Sym-
boler vare stærkt fremherskende: en Alterbog bar et Kors, hvorom slyngede sig
en stærkt stiliseret Vinranke, som bredte sig over hele Siden, saaledes at de vder-
ste Blade dannede Ramme om Korset og Drueklaserne. Forskellige Salmebøger
havde lignende, enklere Dekorationer. Et andet Firma. Karslake & Co., gjorde sig
megen Umage for at virke med bizarre Ideer og Smaafinesser i Tekniken: næsten
alle Rygtitlers Typer vare punkterede paa fri Haand, Punkt ved Punkt, der var

Digitized by Google

BOGHAANDV.KRKET PAA VERDt.NSU(>vnLI.IKr.f \ I PARIS

8l

anvendt mange fintprikkcde Feltet og massive Stempler sammen med haarfine
Linier, nyt Skind var fremstillet; men det hele led af noget sært. vildt og lost.
Hos Firmaet Baggklty fandt man Prøver paa de saakaldte Sutherland Bindings,
Helbind med ganske tarvelig ydre Dekoration, men indvendig paa Bindet var
der ødslet med Arbejde. Bunden var altid Pergament, oversaaet med llntmon-
strede Stempler baade i Guld og Farver. Sammenstillingen af disse virkede rigt
og nydeligt, undertiden fik man Indtryk af guldindvirket Stof. Hertil bidrog nu
ogsaa Mønstrene, som næsten alle vare komponerede som uafsluttede Flade-
monstre. Udenom paa Skindkanten var gerne et Par Linier og Bogens forste og

Bind i Svineskind. Blindtryk og Guld.
Tegnet af Th. HindcsMI, udført afj. L. Flvge.

sidste Blad bestod af Moiré eller andet Stof af samme Farve som Bindet. Det
gamle Hus Zathtisdorf, som har været noget langsomt med at komme ind paa den
nye fremherskende Stil, viste en Snes Bind, baade efter gamle Forbilleder og
efter nye. De sidste vare beherskede, som det maaske sommer sig for dette Firma,
men ikke videre godt tegnede, noget spinkelt og tort vare de ogsaa udførte, men
af dygtige og sikre Hænder.

Alt i alt, det var som om der manglede Mandighed, Fylde og Kraft i den en-
gelske Afdeling. Cobdcn Sanderson kunde have bragt den, men han ynder ikke
at udstille.

Man vidste, at Tvskerne havde gjort store Anstrengelser for at bringe noget
kunstnerisk godt frem ved denne Udstilling; baade Jos, SattUr og Otto Ed nm nu

ti*

8 4

BOC.HA AM>V 1 KkKT PAA VFRDKSSUDSnLtlNCiFN' I PARIS

vare satte i Gang med at tegne Bind til Rtu hsJritiktrns Pragtværker, men det
tnaa siges, at den gode Hensigt naaedes ikke. Sattier havde paa »Niehclungen«
henkastet et Par store Profilhoveder med grove Konturer, omtrent i Manér af
de Skyggebilleder, som Bom more si^ med at udskære i Papir. De vare frem-
stillede ved Paalægning af tyndt Kalveskind, graat og rodligt, paa hvidt Perga-
ment. Paa samme Mande var »Druckschriften« pyntet med to Bogtrykkere i fuld
Virksomhed, én frn de ældste Tider arbejdede over Titelfeltet, og én fra en yngre
under dette. Hvid Bund havde liikmann ogsaa benyttet til en drapperet Kvinde-
figur ved en Ovallet. Det var udfort med ret tine Linier, dels i Guld, dels Bronce-
og Sorttryk. samt lidt Paalægning i ganske blege Farver. Disse tre Bind af Tysk-
lands forste Tegnere pegede ganske vist hen imod nye Metoder, men Tegningerne
vare Bogillustrationer, havde været bedre paa deres Plads f. Fks. paa Bogomslag,
og man var af Iver for at skabe nyt gaaet ud over al sund Teknik. Bogerne turde
man ikke tage i sin Haand af Frygt for at skade de smalle Kalveskindsstrimler
eller det i Relief paamalede Bronce. Det var kun udekorative Skuestykker, som
maatte blive paa den Plads, hvor de vare lagte. Naturligvis havde man ogsaa for-
sogt at lave noget ud af Nancy-Skolens maleriske Urimeligheder. Vi har nu i den
sidste halve Snes Aar fra Nancy set en antagelig Mængde af disse Bind. for det
meste lidt stiliserede Landskaber, af og til med Figurer, udførte i mere eller min-
dre groft, paalagt, flerfarvet Skind, eller med svære ridsede Konturer i Relief og
Bemaling; selv Metal-Paalægning og Indlægning er knyttet. Det tyske Bind var
lidt mere slikket i Behandlingen, men Metalmaanen skinnede nok saa sværmerisk
ned i Vandet, paa Klipperne og over Forgrundens Iris og Dunhammere. Origi-
nalt var det ikke; nogen smagfuld Binddekoration endnu mindre. Derimod var
en stor Bog med Broncebeslag, nogle enkle Baanddekorationer i Relief og flettet
Kant, virkelig god i al sin massive Bredde. Berliner-Hofbogbinderen Collin havde
foruden en stor Læderplastik-Bog med Engel, Kobberbeslag og ubehagelige Far-
ver, nogle, moderne tegnede, virkningsfulde, enkle Linieornamenter, som ud-
sprang fra Bogry ggen og bredte sig ned over Siderne. Herzog i Leipzig modte
med en Del af Poul Kastais ældre, slet tegnede, men ret fordringsfulde Bind.
Der var i det hele en forunderlig Anmasselse i den tyske Afdeling, tydelig nok
hos de bedste en Stræben efter at præstere noget hidtil usét, men de rigtige Kunst-
nere havde ikke fattet Teknikens Hemmeligheder, og Haandværks-Kunsmerne
havde ikke magtet andet, end hvad man kunde vente af dem: jævn Trivialitet.
Saa stod Belgierne med deres l'uu ile l'tltlt godt. Hans Tegninger vare udførte
af Claessats, der var forbausende store Guldflader derimellem, som ingen anden
endnu har givet sig i Lig med, en Overlegenhed i Behandlingen, og tydelig nok
udmærket Samarbejde mellem Kunstneren og Forgylderen. >Le roman d'amour«
var en af de enkleste; bløde, svajede Linier med svære Partier dannede en Ramme
om et aabent Midterfelt, og paa en anden var hans karakteristiske Former lagte
i alle Farver og sammens! vngede paa den mest harmoniske Maade. »Chaucer«
var i hvidt Svineskind med en Slags Palmetter i Hjørnerne og Akelejer med lyse,
brunlige Blade i Midterfeltet, og paa et Par andre Bind var der vellykket Relief-
arbejde. Her var baade Alvor og Stil, og her var ingen Famlen og intet Forsog
paa at gaa ud over Dekorationens naturlige Grænser, saaledes som hos G. Rxkers
& fils. Dér traf man igen Nancy -Skolens hele farverige Manér; f. Eks. et Landskab

Digitized by Goo

BOGHAANDV.KRKET PAA VERDENSUDSTILLINGEN" I PARIS

med Kornmark og store Valmuer i Forgrunden.Træcr, Himmel og Skyer; det var
som om Bindets Forside var lige til at sætte i Ramme og gælde for et Maleri. Sym-
bolistiske, uudgrundelige Gaader manglede heller ikke.

Østrig udstillede kun et Par enkelte Bind med moderne Linieføring, Ungarn
en Del brammende Adresse-Mapper, og Sverrige var kun repræsenteret ved Beck
& Son med 7—8 Bind i I-ædermosaik og Plastik. Farverne stode lyse og lette,
bedst var en lille Bog med Vintergækker, og > Palet-Skrap« med et stærkt stiliseret
Træ. En norsk Bogbinder var tarvelig, en Amerikaner ikke mindre.

En Del Gengivelser af de nye danske Bogbind, Forening for Boghaandværk
har ladet udføre for Pariserudstillingen, ere her medtagne.

AK.

CHRISTIAN HØST

Det maa vel siges, at den danske Boghandlerstand
for Tiden tæller ikke faa dygtige og foretagsom-
me Mænd i sin Midte, men det er dog kun et Mindre-
tal af disse, der med fin og sikker Forstaaelse har op-
fattet vort hjemlige Boghaandværks Bestræbelser og
støttet disse med Kaad og Daad. Det virker derfor
føleligt, naar Døden bortkalder en af disse faa, og det
foles dobbelt, naar det sker i en forholdsvis ung Alder,
som Tilfældet var med den Mand, hvis Navn staar
over disse Linier.

Kongelig Hof boghandler Chr. Host, Chefen for det
Christian Host. gamle, ansete Firma Andr. Fred. Høst & Søn, omfat-

tede ikke alene sit Fag med varm Interesse, men var
tillige ikke saa lidt af en Bibliofil. Skont han ikke personlig >samlede« paa Bøger,
forstod han dog at vurdere smukke Bøger og Indbindinger i højere Grad end de
fleste. Med ikke ringe pekuniære Ofre lod han til Stadighed Boger indbinde i
Udlandet — særlig i Paris's og Londons Mønsterbogbinderier — for derigennem
at uddanne Smagen herhjemme og for at give vore Boghaandværkere Forbilleder
at se paa. — Forening for Boghaandværk staar i stor Taknemmelighedsgæld
til Hr. Host. Han hørte til dem, der først betænkte Foreningen med Gaver til
dens Samling, og i Aarenes Løb vedblev han stadig at sende os værdifulde Ting.
Til Foreningens Udstilling ydede han altid villigt sin Hjælp, og alle vore Bestræ-
belser havde i ham en uegennyttig og virksom Ven.

Christian Høst var født den 4de April 1847. Efter et Par Aars forberedende
Undervisning dels i Bogbinderlære, dels som Lærling i Faderens Forretning, send-
tes han til Udlandet, hvor han modtog en grundig og alsidig Uddannelse, forst
i Prag, senere i Wien og endelig i Paris.

Den iste Januar 1873 optoges han som Associé i Faderens gamle Forretning,
og han udfoldede i de kommende Aar en betydelig Virksomhed, dels som Sorti-
mentsboghandler i stor Stil — Import af udenlandsk Litteratur — , dels som For-
lægger. I de senere Aar kastede han sig særlig over dansk Litteraturs Udbredelse

86

C IIHISTIW HOST

paa fremmede Sprog, et Omraade, paa hvilket han har indlagt sig virkelig For-
tjeneste. Gennem vpperiige (Oversættelser paa Fransk, Tysk og Engelsk at ansete
danske Forfatteres Skrifter sarlig paa det historiske Felt — har han bidraget
væsentlig til at retlede Udlandets Domme om Danmark og danske Forhold.

Jævnsides sin store Boglade oprettede Host for en Del Aar siden en viden-
skabeligt anlagt Antikvarboghandel, som han omfattede med megen Interesse.
Ogsaa her gjorde hans bibliofile Tilbøjeligheder sig stærkt gældende, og »Skandi-
navisk Antikvariat«, som denne Del af hans Virksomhed blev døbt, kom i Tidens
Fob til at rumme mange sjældne og kostbare Værker.

Den danske Boghandlerstand har i Host tabt et virksomt og dygtigt Medlem,
det danske Boghaandværk har mistet en af dets Velyndere.

OPRINDELSEN TIL ORDET BALLHORNISERE

AF W. SCHORN

Johann Ballhom - eller Balhorn — levede i Liibeck fra 1 5 } i — i 597 eller 1 599.
Han var Bogtrykker, og det eneste, man med Sikkerhed véd om ham, er, at
han 1586 udgav en revideret Udgave af »Das Fiibecker Stadtrecht', en Revision,
som Borgermester I. iidinghausen og Senator v. Stiten foretoge uden at deres Navne
bleve nævnede paa Titelbladet. Arbejdet var imidlertid saa slet udfort, at der op-
stod almindelig Uvilje derover, og da man ikke havde andre at holde sig til. faldt
man over den uskvldige Udgiver, Bogtrykkeren Johann Ballhorn.
Foruden dette Værk auhigtr man. at han har udgivet en A. B. C.
Vi kunne nu have Fov til at tænke os, at den salig Mand, paa dette lille Uheld
nær og de Ærgrelser, det kan have forskaffet ham, har levet fredeligt til sin Dod.
der som sagt indtraf 1597 eller 1 599. — Men har han end haft Fred her paa Jor-
den, i sin Grav tik han ikke Fov at ligge rolig.

Man rinder ham derpaa ikke omtalt for 1659, da Johann Balthasar Schupp el.
Schuppius i sin »Kalender« paa to Steder løseligt berører hans Navn: » — wic
Johann Ballhorn, der Buchdrucker zu Soest in VVestphalen (!), wclcher dasA.B.C.
Buch vermehrt und verbessert herausgeben liess«, hedder det paa det første Sted;
noget længere henne i Bogen siger han: »als ich dassclbc erbrochen, lag darin
dies Pasquill, auctior et correctior, wie Johann B. zu schreiben pflag<. — Hvem
er nu denne Schupp? Han var født i Giessen 16 10, og som Hofpræst holdt han
Fredsprædikenen ved Fredsslutningen i Miinster. Fra 1649 — 1661 var han Præst
ved St. Jakobskirken i Hamborg. Han skal have været begavet med stort Vid, og
han har skrevet gode satiriske Arbejder.

Af det anførte have vi set, at han, der altsaa udgav sin Bog c. 60 Aar efter
Ballhorns Død, ikke har andet at bemærke om dennes A. B. C. end at det var en
»vermehrt* og » verbessert« Udgave. Havde der ved dette lille Arbejde været no-
get ganske særligt at bemærke, saa er det vistnok sandsynligt, at denne Satiriker
ikke vilde have skaanet ham for sin Svøbe.

Imidlertid skride Tiderne fremad. Paa Tryk hører man ikke noget om Johann
Ballhorn; hvad der kan være mumlet om i Krogene, det er jo ikke godt at vide.

1 1 *

Digitized by Google

OPRINDELSEN TIL ORDET BA LI. HOR VISERE

87

Saa udkommer i Aaret 1784 i Miinster og Hamm hos Perrennon en Bog betitlet:
Leben, Meinungen undThaten von Hieronimus Jobs. o. s. v., en Bog, der gjorde
betydelig Opsigt, blev rost og nedrakket, men imidlertid udkom i den ene Udgave
efter den anden. Det er et komisk Heltedigt som Blumauers Aeneide, der udkom
samme Aar.

I denne med en Del Træsnit forsynede Johsiade- — af Lægen Karl Arnold
Kortum, fodt i Miihlheim 1745, dod i Bochum 1824 — finde vi atter Navnet Ball-
horn. Helten i Digtet, Hieronimus Jobs, optræder en Tid lang som Skolemester
og begynder med at foretage visse » Forbedringer < ved Undervisningen i Skolen
i den lille By *Ohne\vitz<. Vi ville her anføre Kortums egne Ord:

• Gleich bei dem Antritt der Schulregicrung
rand Hieronimus, mit ausserster Ru »rung.
Dass das cingefuhrte A. B. C Buch
Nicht fur Kinder sei fasslich genug..

»Denn da bisher die Madenen und Knaben
Gcbraucht hatten die Balihormchen Ausgaben,
So nahm Hieronimus hin und da
Darinnen vcrschicdcnc Fehler wahr.«

• Nachdem er nun bei sich iu Rat gcgangen
Hat er zu veranstalten angefangen

Unter folgendem Titel davon
Eine nagelneuc Kdition : «

■Neues A. B. C. Buch, verbessert

Und mit vcrschicdcncn Zusat/en vergrdssert

Von dem Autor Hieronimus

Jobs, Theologia Kandidatus..

»Zu den schon långst bekannten Buchstaben,
Wekhe wir im Alphabele haben,
Setztc er noch das fft,
Ingleichen das sch und sp •

• Die Sporen des I latins auf der let/ten Seiten
Und mehr andre solche Kleinigkeitcn

Liess er hingegen weislicti und klug
Aus dem nagclncuen A. B. C. Buch.«

► Er fugte aber unterdessen nicht minder
Zur ErgoUung der lernenden Kinder
Ein Ncstlein mit einem grosst-n Ei
Dem ungesporneten Hahne bei« o. s. v.

Imellem 2dct og 3die Vers er her indskudt et Træsnit, hvorpaa ses en Hane
uden Sporer og under den en Rede med et Æg.

Her tales altsaa atter om Johann Ballhorns A. B. C.-Udgaver, dog uden at han
agtes for at have noget at skaffe med de i Digtet omtalte »Forbedringers der jo
netop lægges over paa Hr. Jobs' Skuldre.

Indtil dette Øjeblik synes det, som om Johann Ballhorn har kunnet ligge for-
holdsvis rolig i sin Grav paa Kirkegaarden i Litbeck, men fra nu af er Freden forbi.

SS

OPH1VDH SI-N Til ORt>M BALLHORVISFRK

Nu dukke- op, snart hist, snart her, de skumleste Rygter om denne forlængst
afdøde stakkels Bogtrykker; lun latterliggøres som den, der har villet forny sin
Mvnt ved at udgive en forbtdret A. B. C, cn »Forbedring«, der udelukkende har
bestaaet i: at han har berøvet den gamle Hane dens ridderlige Sporer, og til Gen-
gæld fremstillet den som en rugende Madam med et Par Æg under sig, ja, enkelte
ville endog have set en hel Kurv fuld.

Det er en for grov Forsyndelse mod al sund Fornuft; den Mand hør alvorligt
afstraffes for sin Forbrydelse; og samtidig med at klapse ham af, kan man jo pas-
sende berige Sproget. Det »ve Ord er snart fundet: »ballhornisieren « eller »ver-
h.illhorncn« ( ogsaa indfort hos os i »at ballhorniscre* | betvder fra nu af at fore-
tage en saakaldet Forbedring, som ikke er andet end en Forværrclse.

Havde man end næret nogen Tvivl om, at salig afdøde Bal I horn havde begaaet
Forbrydelsen, saa svandt denne Tvivl fuldstændigt, da Maleren J. P. Hasenclever
tegnede og ved Kobberstikkeren T. \V. Th. Janssen lod mangfoldiggøre Illustra-
tioner til »Jobsiaden , hvor man paa en:

•Jobs von der Universitat zuruckkehrend, Jobsiade Cap. \-<
ser en A. B. C. -Buch von Ballhom« liggende paa Gulvet, og paa cn anden:

»Jobs als Schulmeistcr. Jobsiade Cap. 27 — 28«
ligeledes liggende paa Gulvet en A. B. C. Bog med Hanen med Ægget under sig.

Nu havde man jo Syn for Sagn, al Tvivl maatte vige man havde jo set
selve Bogen !

Rygtet fløj videre og videre; at »hallhomiserc« blev et stedse almindeligere
Udtryk. Uoverkommeligt vilde det v.vre at anføre alle de Steder, hvor det an-
vendtes og — anvendes; her kun et enkelt Eksempel. Kunsthistorikeren Joh. Dav.
Pamvant, født 1787, siger under Omtale af et Billede i den Coesveltske Samling
i London: »es var von einem Hans Ballhom iibermalt« o. s. v. ; øjensynlig et vel-
ment Æselsspark, og den Slags Æselsspark kan den stakkels afdøde Mand vist
tælle mindst i Hundredevis, ikke at tale om de utallige Gange, hvor Ordet » ball-
horniserc* , Mand og Mand imellem, er benyttet for dermed at udtrykke sin Haan
over et eller andet slet Arbejde. Hans Navn gik nu over i alle mulige Leksika,
dog ikke for at sige andet om ham — end at han havde gjort sig værdig til for
evigt at latterliggøres.

Men var der da ingen, der fandt paa at opsøge selve corpus delicti?Jo. ganske
vist, den ene og den anden søgte paa vel snart alle mulige Biblioteker — men,
mærkværdigt nok, Bogen fandtes aldrig!

Nu og da ytrede en og anden, at Historien om denne Hane og dette Æg ikke
var durchaus verbiirgt«, saaledes Udgiveren af den sidste Udgave af fjobsiaden«
F. Bobertag. En anden, Forf. til Artiklen »Ballhom« i Meyers tvske Konv.-Leks.
1885, mener, at det er sandsynligt, at Udtrykket »Ballhornisieren« eller »Verbalt
hornen« skriver sig fra den omtalte slet reviderede Udgave af »Das Liibecker
Stadtrecht . — Georg Biichmann siger i sine »Getliigelte Worte« 1889 om Histo-
rien med Hanen og Ægget: »Doch ist diescs wohl erfunden< . Hvortil støtter nu
denne sidstnævnte Forfatter sig? Til den ganske simple Omstændighed, at Fibler
med Hanen først synes at fremkomme efter Johann Ballhom:. Død! Han nævner
en saadan, udkommen hos den kurfyrstelig sachsiske Hofbogtrykker Gimel Berg,
trykt 1620.

Digitized by Google

OI'RINDH-M N Til. OHDk'l HALLHOKNIShRh

89

Ganske vist eksisterer der paa Hamborgs » S tadt bibliotek« et Eksemplar af en
Fibd med Hanen, udkonunen i Hamborg 1583, altsaa endnu medens Ballhorn
levede, men — for det første er denne Bog udkommen i Hamborg og uden Ball-
homs Navn. og for det andet er baade denne Hane og Hanen hos Gimcl Berg
meget uskyldige Haner med Sporer og uden Æg, og netop paa dette Punkt
skulde jo den gode Ballhorn have vist sin Dumhed.

— Vi tør vel altsaa antage, at denne Dumhed aldrig er bleven begaaet — i et-
hvert Tilfælde ikke af Johann Ballhorn i Ltibeck.

Men hvad bliver der saa tilbage at bebrejde ham andet, end at han fra sit
Trykkeri har ladet udgaa hin af Borgermester Liidinghausen og Senator v. Stiten
slet reviderede Udgave af »Das Lubecker Stadtrecht« - i Sandhed ikke nogen
saa stor Forbrydelse, at Manden derfor havde fortjent, at hans Navn vandrede
over i Historien med dette Skær af Latterlighed.

Skulde muligvis ikke hele Historien med Hanen og Ægget kunne være ud-
klækket i Dr. Kortums Hjerne? Har den ikke først efter >Jobsiaden*s Fremkomst
og efter, at Hasenclevers Tegninger vare blevne bekendte, faaet Vind i Sejlene?

Der er jo ganske vist en Mulighed for, at Rygtet har eksisteret før den Tid,
men det synes som om denne Snak om at 'ballhornisere* forst ret er bleven al-
mindelig i Løbet af det sidste Aarhundrede.

— Og nu har den stakkels Johann Ballhorn — om ikke hvilet — saa dog

ligget i sin Grav i tre hundrede Aar. Er han skyldig i den store Dumhed ja,

saa faa vi jo lade ham ligge som han har redet; er han uskyldig hvilket synes
at være mest rimeligt — ja, saa kan man jo ikke med sin bedste Vilje hjælpe den
dode. Ordet er der nu engang, og man amputerer ikke saa let et Sprog; thi selv
om man vilde stryge det af alle Ordbøger, saa vilde Traditionen nok vide at holde
sig. Den Gravrust, der har angrebet dette stakkels Navn, skal nok vide at æde sig
dybere og dybere ned i det, og til sidst vilde maaske, naar et hundrede Aar atter
ere forløbne, en eller anden Ordgransker tinde paa at sætte det ind i en ny
Ordbog. — Stakkels gamle Johann Ballhorn!

BOGVHNNliN

der desværre ved Tidernes Ugunst og Menneskenes Fejl har været stærkt for-
sinket i sin Udgivelse, forsøger i Aar ved en kraftig Anstrengelse at indhente det
forsømte. Aarbogen udgives denne Gang for Aarene 1898 og 1899, men er da
ogsaa til Gengæld rigelig dobbelt saa stor, som den plejer at være. Da vore gamle
Medlemmer modtage denne Bog mod at betak et Aars Bidrag, ville de forhaabent-
lig føle sig tilfredse. Selvfølgelig kunne eventuelt ny indtrædende Medlemmer ikke
faa Bogen paa samme Vilkaar.

12

FORENING • FOR-
BOGHAANDVÆRK-

VIRKSOMHED I 1X99 OG [900

Dkn S. Januar 1891) omfattede Udstillingen tvpograliske Arbejder lr.i det Ber-
lingske Trykkeri. De fremlagte Arbejder vare Prøver paa Trykkeriets Virk-
somhed gennem over 100 Air (c. 1750 1S50) samt Prøver paa de Berlingske
CongrcvetTyk Og Berlingske Tidende i de forskellige Skikkelser den gennem sit
lange Liv har haft. — Endvidere var fremlagt Foreningens Samling af illustrerede
Julehefter.

Den 5. Februar 181)9 Mode i Det danske Kunstindustrimuseums Foredragssalt
hvor den der arrangerede meget k-tvdeligt Samling moderne engelske Bøger,
illustrerede af en Række bekendte Kunstnere, var forlods tilgængelig for vor For-
enings Medlemmer.

Den 12. November 1S99 var der ved Modet i Industriforeningens Foredrags-
sal udstillet en større Samling af det store kgl. Biblioteks H. C. Andersen-Udgaver,
særlig illustrerede Udgaver fra mangfoldige Lande. Anledningen var Udgivelsen
af de første Hefter af det af Hans Tegner illustrerede Udvalg af H. C. Andersens
Eventyr. Samlingen af de nordiske og fremmede Eventyrudgaver omfattede over

Hundrede.

Den 7. Januar 1900 fremlagdes et anseligt Udvalg af skandinaviske Bogarbejder
fra 1899 samt Boger, trykte som Manuskript. Endvidere nye Boghandlerbind og
Halvbind fra forskellige Bogbindere.

I Februar Maaned deltog Foreningen med en Del af de nye Bogbind, vi havde
færdige til Pariserudstillingen, i den Fremvisning af danske Arbejder, bestemte
for denne Udstilling, der var ordnet i Kunstindustrimuseet. Baade adskillige af
de ved Foreningens Initiativ udførte Bind saavel som Arbejder fra Fagskolens
Bogbinderiafdeling vare fremlagte.

Den 4. Marts 1900 var der ved Udstillingen i Industriforeningen fremlagt mo-
derne Trvkarbejder Ira forskellige Lande samt enkelte Bind i fuldt Skind, be-
stemte for Pariserudstillingen og udførte af J. Baden. J. L. Flygt øg Anker Kyster
efter forskellige Kunstneres Tegninger.

Den 29. April 1900 vare Medlemmerne indbudte til at besøge Fagskolen for
Boghaandværks nye Lokaler i Kunstindustrimuseet. Udstillingen omfattede Elev-
arbejder øg Svendeprøver, udførte paa Skolen.

Den 14. Oktober 1900 afholdtes Mode i Kunstindustrimuseets Foredragssal,
hvor Medlemmerne havde forlods Adgang til at se den der arrangerede store og

Digitized by Google

l ORl-NIM. I OR ROr.IIAAS-DV.i4tK« AAKSRI RUMNr,

91

omfattende Udstilling af Lorens Frolichs Illustrationer. Raderinger etc. samt en
stor Del af Kunstnerens illustrerede Boger. Udstillingen var en Jubilæumsudstil-
ling i Anledning at" Frolichs nærforestaaende 8o-aarige Fødselsdag. Den omfattede
Arbejder af ham fra 1837 og næsten til Dato, idet hans sidste Arbejde, to Raderin-
ger fra Foraaret 1900, var fremlagt. Udstillet var ogsaa den kun i 25 EkspL trykte
Særudgave paa japansk Rottepapir af hans Tegninger til Den aldre luidas Gudesange.
Denne Serie, der omfatter 33 Rlade, er trykt i Sort med rode Vignetten Fagskolen
for Boghaandværk.

Generalforsamling afholdtes samme Dag og Sted. — Hr. Anthon Larsen valgtes
til Dirigent. Formanden, /•'. Hendriksen, gav en kort Beretning om Virksomheden
i det sidste Aar. Herhjemme havde Arbejdet, som sædvanligt, været stilfærdigt
med nogle Udstillinger i Vinterhalvaaret. Til Udlandet, hvor Foreningen og dens
Gerning havde vakt Opmærksomhed, var der i Foraaret 1899, efter Opfordring,
ordnet en mindre Bogudstilling for det nye Kunstindustrimuseum i Crefeid.
Denne Samling var senere udstillet i Leipzig, Mandlen og Breslau, og der var til
Museerne i de tre Byer solgt en Del Boger og enkelte kunstneriske Bogbind. —
Ved Verdensudstillingen i Paris var der under Foreningens Ledelse lavet en lille
kollektiv Udstilling. Der var ved denne lagt særlig Vægt paa at vise Karakteren
i dansk Bogdekoration. Efter hvad man hørte, havde vore udstillede Arbejder
faaet en uheldig Plads med daarligt Lys, men de havde dog alligevel vakt Op-
mærksomhed, og der var solgt adskillige Arbejder. Juryen har tilkendt den dan-
ske kollektive Bogudstilling Grandprix. — »Bogvennen«, der hidtil havde været
meget forsinket i Udgivelsen, vilde i Slutningen af denne eller forst i næste Maa-
ned udkomme med et Dobbelthæfte, gældende for 1898 og 1899. og forhaabent-
lig kunde da Hæftet for 1900 udkomme i Foraaret. Der vilde ved Dobbelthæftets
Udsendelse kun blive opkrævet 1 Aars Kontingent.

Formanden sluttede med at omtale et Dødsfald indenfor Foreningens Kreds,
nemlig Boghandler Chr. Host. Lige fra Foreningens Stiftelse havde den afdøde
været den en trofast Ven. Han støttede vore Bestræbelser ved Laan til mange af
vore Udstillinger og betænkte vore Samlinger med betydelige Gaver. Forening
for Boghaandværk lagde en Krans paa hans Kiste.

Det reviderede Regnskab fra i. April 1898 30. September 1900 fremlagdes
af Kassereren, Hr. Gustav Philipsen, og viste følgende Status.

INDTÆGT

Kr. Ore

Aarsbidrag fra Principaler og

UDGIFT

hr Ør.

Underskud fra forr. Regnskab 58.20

ligestillede 694.00 Udstillinger i Kjøbenhavn. . . 95 94

do. fra Fagarbejdere . . 475.50 do. i Udlandet 33.45

Statsbidrag (to Aar) 1000.00 Bogvennen 1897 883.64

Solgte Bogbind 10.13.67 Indkøb af Boger 171 .99

do. .Skrifter 41-74 Indbindinger 1529.60

Konto i Sparekassen 51.75

5504.64

Opkrævning og Ombæring. . S.4.S9

Forskellige Udgifter 28.50

Overskud 518.45

3304.64

Regnskabet godkendtes og Bestyrelsen genvalgtes.

INDHOLD

MM

PIETRO KROHN LORENS FRØLICH. l 'ORTEGNELSE OVER KUNSTNERENS

ILLUSTRATIONER, RADFRIM.I R M M 5

C-n IX, A. K BOGH AANDV.ER KET PAA VERDENSUDSTILLINGEN I PARIS i*x> 7;

CHR. MOST «5

W.SCHORN: OPRINDELSEN TIL ORDET RALLHORNISERE K6

FORENING » OR BOGHAAN'DV.l RKS AARSBERETN1NG 1898 - 1900 90

RKUAk riOMMIIV Alt.

K GIGAS I . HENDRIKSEN G. PHILIPSEN

Digitized by Google

FAGSKOLEN FOR BOGHA ANDVÆRK

I KJØBENH AVN

BERETNING OM SYVENDE SKOLEA AR

(1899)

1 okai.es pøkgsmaalet, der i dc senere Aar har været cn af de største Vanskeligheder,
j Skolen kæmpede med, har med Slutningen af 1899 funden en lykkelig Løsning,
idet Skolen ved stor Imødekommenhed fra Det danske Kunstindustrimuseums Side har
faaet udmærket Plads i Museets Tagetage. Det gamle Lokales Besværligheder med Af-
delinger delte i flere Ktager og i alt for knappe Rum , ere dermed overstaaede. Skolens
samtlige Lokaler ere nu samlede i store, lyse Rum i samme Etage.

Denne Ordning indenfor Museets Mure forudsætter, at Skolen fremdeles bevarer
en selvstændig Stilling, medens dog Museets Bestyrelse er repræsenteret i Skolens Be-
styrelse med 2 Repræsentanter.

Dc ny Lokaler indviedes Søndagen den 3 ite December med en lille Festlighed,
hvortil nuværende og tidligere Elever, Skolens Bestyrelse samt Repræsentanter for
Museet og den faglige Presse vare indbudte.

I 1899 er Hr. Arkitekt Vn.n. Bruun, der har været Lærer i Tegning og Inspektør
ved Skolen siden dens Oprettelse, efter eget Ønske fratraadt. Eleverne viste Hr. Bruun
deres Paaskønnelsc af hans trofaste Arbejde ved at overrække ham cn smuk Adresse,
der var sat og trykt paa Skolen ligesom Bogbinderarbejdet ogsaa var udført af Skolens
Elever.

Fra September 1899 er Hr. Arkitekt P. V . Jeksen Klint Lærer i Tegning og Inspek-
tør ved Skolen. De øvrige Lærerkræfter har været de samme som tidligere.

Fra Firmaet J. G. Schei.ter & Giesecke i Leipzig har Skolen paa meget gunstige
Vilkaar modtaget en Phønix-Pressc Nr. 3. Med Fabrikanterne af Linotype-Sættemaskinen
føres der Forhandlinger angaaende et Tilbud fra d'Hcrrers Side om at opstille en Sætte-
maskine mod at vi forpligtede os til at holde den i Gang og give Undervisning i Maskin-
sætning. Om disse Forhandlinger fører til, at Skolen modtager Maskinen, kan endnu
ikke siges. Muligvis vil det blive for kostbart for Skolen at paatage sig Forpligtelser i
denne Retning, der strengt taget ikke falder ind under dens naturlige Virksomheds*
omraade.

Skolen har i 1899 været besøgt af 90 Elever, hvoraf 7 have haft Friplads. Paa
Ventelisten var ved Aarcts Slutning opfort 1 5 Sættere, 2 Trykkere og 8 Bogbindere. —
Eleverne have i 1899 fordelt sig saaledes paa de tre Fag:

Sættere 6 Svende 33 Lærlinge.

Trykkere 1 — 20 —

Bogbindere 10 — 20 —

Digitized by Google

Svendeprøver blev i Foraaret aflagt al 4, S.i tiere og Trvkkere, hvoraf to tilkendtes
Solvmcdaljc, og for Boghinderlavct af 2 Bogbindere. I Ffteraaret indstillede sig 4 Set-
tere og } Trvkkere samt lur Lavet } Bogbindere, hvorat én modtog Sølvmedalje.

Repræsentantmode afholdtes den 9de December l8<>0. Formanden meddelte, at det
i Aarets Lob ved Forhandlinger med Kunstindustrimuseets Bestyrelse var lykkedes at
sikre Skolen Lokaler i Museets Tagetage, der nuatte antages at være tilstrækkelige
for en rum Tid og som i ethvert Till.vlde vilde v.vre et stort og gavnligt Fremskridt
for Skolens Virksomhed. Til disse ny Lolalers Indretning bidrog Museet med de to
Tredjedele, medens han havde ment det forsvarlig! fra Skolens Side at ofre det Legat,
som velvillige Mennesker havde skjænket Formanden for nogle Aar siden. Med Legatet
havde han overtaget forpligtelsen til at anvende det til Skolens Tarv, men i Forudfølel-
sen af, at der kom en Tid. hvor det under Lt kunde gore s.vrlig Nytte for Skolen, havde
han hidtil ikke baandlagt det. Han mente, Ojeblikkct nu var kommet, og han havde
altsaa disponeret over Pengene for at skalle Skolen det ny og smukke Lokale. Skolen
beholdt sin Selvstændighed, medens Museet lod sig repræsentere i Bestyrelsen ved to
Delegerede. Hertil var valgt Direktøren, Hr. Prof. Krohn og Hr. Prof. C. Nvrop. Skolen
kom nu ganske vist til at bo lejetrit, men til Gengæld var der ingen Tvivl om, at Drifts-
udgifterne steg betydeligt under de nv Forhold, man gik ind under. Lokalerne vare for-
synede med Centralvarme, elektrisk Lys og Drivkraft, og Udgiften til disse gode, men
ikke billige Ting m.utte Skolen udrede af sine egne Indtægter. Der var derfor al mulig
Grund til at anmode alle Bidragydere om ikke at ophore, men tvært imod interessere sig
for at riere traadte til. Fra Pr.emiesei.sk abet eur den mosaiske Ungdoms Anbringelse til
Kunstner keler Haandvakklr havde man haft den Glæde at modtage et aarligt Bidrag
af >oo Kr. i tre Aar. Regnskabet var man ikke i Stand til at fremlægge, da Flytningen,
der forestod, burde medtages deri. Fndelig gav Formanden Meddelelse om det ovenfor
omtalte Arrangement med Firmaet J. G. Schelter & Gieseckc og om Forhandlingen med
Linotvpe Company. — Hl iteildt spørger, om der er tænkt paa, hvorledes Elever fra
Provinserne kunne nyde Undervisning paa Skolen. Loven fordrer Svendeprøve, men
næsten ingen er i Stand til at præstere den. Det maattc blive Bogtrykkernes Sag at be-
tale Omkostningerne for deres Lærlinges Besog paa Skolen. — Forskellige Udtalelser
om Ordningen af denne Sag fremkom, uden at der toges nogen Beslutning. Hlttfeldt
mente, at Skolen kunde støtte Provinsernes lærlinge og unge Arbejdere ved at sende
Prøvearbejder til de tekniske Skoler omkring i Lindet. Formanden oplyste, at Forsøg i
lignende Retning alt var gjort, og at man fremdeles gerne overvejede Muligheden af at
være til Nytte for Provinserne. Sagen var utvivlsomt meget vanskelig at ordne praktisk.

Digitized by Google

Sll:\DHPROrER

Bind, tegnet af Alfred Larsen, udfort i Bc^binderklasjen af O, Jacobsen.

Adrcuc til Arkitekt l'tlh. BrnaH, udfurt i BogMuderklassca eitcr Tegning
Tli. BivdfsMI af Af. og O. Jacobsen.

Digitized by Google

i

I

._##■*

V V V> V

# H' •#

V'V v

##

V v

##

sy \ 4

ppm

V V v

##

i

V

«<$

V V

#$#

«5 V v

####

*/ y y y

& ^ t$

ti ; i

; y .y.v.y.y ttlE

i

Arbejd stegninger til Bogrygge udlært al' Kiever i Bn R bindcrklassen.

Digitized by Google

rxl v ilt Jiy JTvni

c-' y*

*

3

• * **** ] i

mm

Es

Arbejdstegninger til Bogrygge udfort af Riever i Bogbimlerkl.issen.

Digitized by Google

Arbejdstegninger til Bogrygge udu.rt af Elever i BoRbindcrkla««!.

Digitized by Google

A » A t A » A » Aj

55

-8-

4*-

^3

W V VAJ

***

#####

[> m > m «1

• -
i«

•
•

□g

1
©tf

si

■di

*

Arbejdstegninger til Bogrygge udfort af Klevcr i Bogbinderklassen.

ELEVPRØVER

CARL BUDDE-LUND

MAMI-ACTt HKH Ol*

DANISH ART WARE

DECORATED AND
UNDE CO KATE

l TERRACOTTA

DIPLOM A OF 1IOSOR
COPENHAGEN 1** . PAMS tfiw> STOCKHOLM IWC!
BOMS-AGENT: EDVARD LEVISON
SHOW ROOMS: FORE STREET 19 & STRÅS I) SS

LONDON, E. C.

Chr. Xiehen.

Sfptfmbfr isd'j.

t

ri-agl-rdgavr
H, WESSELS DIGTE

IHilfttrvrH af

TH. KITTKl.SE*
I la fir I i AV
Hl Kr M Ore

Bn(iK(lKI.*liKT

SAGN OG HISTORIER
rurtoite ar

VII.H. O.tTKRCMAnO
Illlitlrrmlr af

H. THiMill of| V. J \STI1.\I
Ny Samling,
? AV ' -i Ore Intlb « AV.

Fon.tr Samling
1 Kr M Orr. In<lb » AV

NYERE
FOHT.-EI.MNGER

af

bjobsstj. lunitNsoK
T« //ind
M«J VlglM-ll« Kriwr af

ILrpn i Kr indb 7 AV
I df I *t Himl « Kr

FEST- OG JULEGAVE

for liltera-rt interesserede Mcnrn-sker.

'l'.Kii.T-l<li?avp

■f

Hoi.ni-nr.s kom i: di km

Kv.rt-r.lg.rr.

j. r/i.

Oktobn 1X99.

Digitized by Google

ELEVPRØVER

ni

»»»»»»»»>

»>»>»»>»»»

fcfi

Digitized by

Googl

so

H
O

S
E*

I

2"
c
H
t£

3
c
o

>
c

=> S.

ro 1-

SS

u 5c ' B 2 —

SO O
O O

so

SO

1 "

sO

-~

S-

•
•

<3

-■5:

I

E 5

J3 o
3 U5

U

1!

* O

- o

OOOOO C MC

OOO^OOssO^

O « o

O Os O

r» o <* C «
SO M 9C <N •*■>

DG

-3

s?

w

o

(J

*

o

- x

m 0\

E/5
co

O,

o

"3
S

S

c

2 9

00 o

SO

I-. os
<Js

is SO
(S N

o <~
OS -

<
>

h
u
<

00 o
-r so*

SO 30
00 O
O —

af

3

!

•c
-i-

E
§
12
"o

I

u
X

il

» O 36

Digitized by Googl

BIDRAGYDERE TIL SKOLEN

AARUGE BIDRAG

Andersen, N-, MorM Dagblad, Nykj. M.

Angelo, Red., Viborg Stiftstidende

BasUiausen, Bdr , Bogtrykkere, Aarhus . .

Bang, Aug, Boghandler. København. . . .

Bcrgmanii, K., Boghandler, København . .

Boghinderiauget, København

Bojesen, brust, Modhandler, Kobenhavn. .
Bro, J. P, C, Langelands Avis. Rudkj. . .

Bruun, S V , Direktør, Kolding

Brflnnich, J, Bogbinder, København« . . .
Carlsen, V , Bogtrykker, København. . . .
Cohen, Nic, Bogtrykker, København . . .
Corneliussen, C, Boghandlermedhjælper,

Nykjobing F

Dessauer, l.F.ACo, Protokolfabrik, Kbhvn.
Digniauti, M., Boghandler, Silkeborg. . . .
Dreyer.F., Katuellr , kgl. Hofbogtr., Kbhvn.
F.hlert, Otto, Bogbinder, København. . . .
Kickhoff, I. G. A, Maskinfabrik!, Kbhvn.
F.lmcnhott, I. M. A Søn, Kanders Amts Avis.
Lrnst, Chr., Bogbinder, København ....
Flyge, J. L., Bogbinder, København ....
Forening, Bogbindersvende al i ■ - \ ....
Forening, Dansk Provins Bøglrkr. Aarhus.

Forening, Dansk typogrativk

Forening, Ny typografisk

Friis, C, Skandcib Amtsavis, Skanderborg
Gad, G. M. C, Universitetsbogh., Kbhvn.
Graversen, Th S., Bogbinder, Nykj. M . .

Gra-be, Bogtrykker, København

(.røn. G. C.,' Boghandler, København. . .
Haastrup, C. F., Bogbinder, København. .
Hagerup, H., Boghandler, København . . .
Halling, H. )., Boghandler. København . .
Haniann, Th.. sand. polyt., Ingeniør, Kbhvn.

Hansen, b , Bogbinder', Horsens

Haugaard, Bogbinder, Viborg

Hegel, J., Boghandler, København

Hendriksen, F., Xylograf, København . . .
Henningsen, A. W., Bogtrvkker, København
Hohlcubcrg, Carl, Redaktør. Kbhvn ....
Holst, C. P., Bogbinder, København. . . .

Horsens Avis, Horsens

Høeg, I.angelandstidende, Rudkøbing . . .
Høst, Chr., Hof boghandler, København. .

Jensen, P. K., Bogbinder, Viborg

jensen, Thora, Fri., Heliograv., Kbhvn. .
Johansen, Kr., Bugtr\kkcr, Silkeborg. . . .

1 1

Kr. Juul, Feter, Bogbinder, Viborg. i Kr.

Jørgensen, A., Horsens Folkeblad c

Jørgensen, Konrad, Redaktør, Kolding. . . 10

Klein, B., Bogbinder, Viborg 2

Knudtron, F. G., Dr phil , Bogtr , Kbhvn. 25

Kristensen, Niels, Bogbinder, Frederikshavn j

Lehmann A Stage, Boghandlere, Kbhvn. . 10

Lindgreen, G., Bogbinder, København. . . s

Madsen, L_ Bogtrykker, København .... 5

Møller, S. I.., Bogtrykker, København. . . 10

Nielsen, .V, Morsø Avis, Nvkøbing p. M . 2

Nielsen, C, Bogtrykker, Randers )

Nielsen, Th., Bogtrykker, København ... 4

Nielsen A Lydiehc, Bogtrykkere, Kbhvn. 50

Nvrop, C, Professor, København JO

Olsen, Alb. S., Bogtrykte, Fa« 2

Olsen, L, Bogbinder. København c

Olsen, O. C, A Co., Bogtrykkere, Kbhvn . . 10

Olsen, P. O ., Bogbinder, København ... 5

Optlcr, P_ Køge Avis ;

Pedersen, W., Bogbinder, København ... 4

Petersen, C, V. Sønn., Narstv. Tid , Narstv 10

Petersen, I gra. IL, Bogtrykker, København 10

Petersen, Imm , Bogbinder, København . . 25

Petersen, Vivtot, Bogtrvkker, København . 2$

Philipsen, (i, Folketingsmand, Kbhvn. . . 50

Pio, V , Boghandel, København 10

Politiken, Udgiverne at", København. ... 2$

Qvist, J. D. &Co , Bogtrykkere, Kobenhavn 10

Kcitrcl, C. A., Boghandler, København . . 20

Rosenberg, A., Bogtrvkker, København . . 4

Rve, C. J , Randers Dagblad J

Salmonsen, J . Boghandler, København . to

ScbmiU, Pr. A , Bogbinder, København. . 5

Sshubothcs Forlag, København 2;

Ssliultr, Hostrup, I ru Marie, København . 1 00

Simonsen, l.udv., Overretssagfører, Kbhvn. 10

SjoJt & Weiss, Kolding c

Svarre, V , Ostsjxll. Folkeblad, Køge ... 5

Sørensen, H , Redaktør, Silkeborg Avis, . 10

Thiele, A., Bogtrykker, København .... 100

Thomsen, Carl, Bogbinder, København . . 4
Tuers Bogtr , Ci. L. Lind A Numa Frarnkel,

København 2$

Truelsen, M , Bogtrvkker, Kobenhavn. . . 10

Wil'.erslev, A , Boghandler, Køge 2

Wissing, Bogbinder, København 2

KoK-nluvn. - Trykt i Fajskolen for BoehaanJvicrk.

Digitized by Google

BOaVENNEN

ET-TIDSSKRIFT-

vwwo udgivet af irørø

FORENINGFOR-
BOGHAANDVÆRK

/av

o.

Dgle

BOGVENNEN

Digitized by Google

TIDSSKRIFTET

BOGVENNEN

UDGIVET AF

FORENING FOR BOGHAANDVÆRK

MDCCCC

KJ 0 BEN HAVN
DET NORDISKE FORLAG

BOGFORLAGET: KRVST BOJKSKS

Oplagets Størrelse: 6yo liksemplarcr

TRYKT HOS MStSKN & LYMCM1!
1901

Digitized by G

HEBRAISK BOGTRYK I ÆLDRE OG NYERE TID

AF OVERRABBINER D. SIMONSEN

Gutenbf.rgs Kunst blev hurtigt taget i Brug af Jøderne. Dog blev det ikke
Opfinderens jødiske Landsmænd, der kom til at oprette de første hebraiske
Officiner, men de første hebraiske Trykværker saa Lyset i Italien. Der var endnu
knap hengaaet et Decennium efter at tyske Typografer havde bragt den nye Kunst
i Udøvelse i Italien, før den første hebraiske Bog, der bærer et Darum, udkom, idet
Abraham ben Chajjim fra Pesaro 30. Juli 147 |, som det forst for nylig er blevet
citervist, i Eerrara fuldendte Trykningen af Ritualværket Tur Jore Dca. Efterskrif-
ten, som Mesteren sætter efter sit Værk, en ret anselig Foliant, vidner om den
Moje, han har haft, og hans Glæde over at have naaet sit Maal, og endelig om
hans Haab. snart at lade andre Arbejder udgaa fra sit Officin. Haabet savnede
ikke Grund. Jøderne havde altid været ivrige Læsere, og da det er den fromme
Israelit en religiøs Pligt >at granske i Læren », kunde Udgaver af Bibelen, dens For-
tolkninger, de talmudiske Skrifter, filosofiske Boger, Ritualværker, ikke at tale om
Bonnebøger, regne paa et stort Publikum uden for de egentlig faglærdes Kreds.
Haandskrifter vare selvfølgelig ret kostbare og paa Grund af Religionsforfolgel-
serne sjældne. Ved en enkelt Autodafé i Paris var der (1242) blevet brændt en
Snes Vognmandslæs talmudiske Haandskrifter; som bekendt er da ogsaa kun et
eneste fuldstændigt Talmudhaandskrift nu i det kgl. Bibliotek i Munchen —
bevaret indtil Nutiden. Bogtrykkerkunsten maatte da finde en frodig Jordbund
hos Jøderne, hvor den i det hele fulgte samme Veje som i de andre Officiner. Lige-
som hos Gutenberg og hans Medhjælpere ere allerede de første Arbejder over-
ordentlig vellykkede, klart og smukt trykte med dybsort Fane paa godt Papir,
sjældnere paa det kostbare Pergament. Man følger Haandskrifterne i hele Indret-
ningen, og særlige Titelblade, Pagination og Signaturer mangle i Begyndelsen.
Bogtrykkeren, der i den ældre Tid for det meste ogsaa var Boghandler, giver ofte
udførlige og interessante Meddelelser, der i Regelen findes ved Bogens Slutning.
Vi læse der bl. a.. at Fru EsUllina, gift med en af den ovennævnte Abrahams første
Konkurrenter, Dr. med. Abraham ben Salomo Ctmal (efter andre: Conte), hjalp med
ved Sætningen af det religionsfilosofiske Værk Bechinat Olam (Mantua, uden Da-
tum, men c. 1476- 1480). I det hele har det været almindeligt lige til Nutiden,
at Sættere og Trykkere, efter at Forlæggere. Bogtrykkeriejere og Udgivere ere
rykkede op paa Titelbladene, have indtegnet deres Navne ved Bøgernes Slutning,
og mange personal historisk vigtige Notitser, f. Eks. om ret mange Proselytter til
Jødedommen blandt Bogtrykkerkunstens Udøvere, ere os her bevarede. Arbejder-
nes Navne hjælpe ofte stærkt paa Gled til at bestemme Tid og Sted for et Værk.
De kalde deres Gerning, som jo saa tidt tjente Religionens Studium og Praksis,
for »det hellige Arbejde«.

HmRM^K BOGTRYK I ,11 !>RE IM. NYEKK TID

Ikke blot i Kulturcentrer som Fcrnra of; Mantua trykte man tidligt hebraisk,
ogsaa i Reggio i Calahrien og i Flækken Pieve di Sacco udkom 1475 vigtige Vær-
ker, i Reggio den mest læste af alle Pcntateuchkommentarer: Raschi 1 ), i Pieve
Ritual værket »/)<? 4 Turim* (Fig. 1). af hvilket ovennævnte Jorc Dea kun er II Del.
Tages Hensvn til Bogernes Omfang, er Mesehullam Kuzis Trykkeri i Pieve for-
modentlig det, der forst af alle er sat i Gang. Disse to Officiner præsterede, saa
vidt bekendt, do« intet niere, hvorimod Dr. Abraham Cunat hl. a. udsendte Filo-
sofen Ltvi ben Gersons Bibelkommentar, en Rhetorik. et lille astronomisk Værk

1 UV frfifcl

Brv rfjxjm ■*« rm mr sier ■
j r* vn*S rram xtm 9" ran S«ri ra*

n>oOTBrmy» *Aa iwar v«io
»qroTaSrfiTan ^wtw w im
in"3> Vt> U'VUW <*M^i> uo»Bfi "ara ^lUnJJ

ÉUM • u pm 1 titt't — — *~ m<AA
>m vwan 1*V Soa n av -w« iVb r ni Vrmr

VS-iv«at vdiMimnvi (W>ww

x*i baf»*B*»ftww «rw ta wnn
s* tm \ *mmmr r»« w "»> «W> m
Vj* S» v»

>^ u i| |nmå»> »r r — «n»sm j »mfai

«nyl trV V — « * wr 1 )!! ruru uo»on
o- >6 ' ii ' hw^ wwitw«

Frø

Sa> år« nS*w» im nSiy irai iS-w "
i vn Vrksnn ibt> uS ufi u^-va^ *wS«
SKjm mai o'tti i S> jwa» iv k'huiu irt« an
Vro"» nnn ru* mSnwi mwn wTwm im
■S Twroi >m n-r»» mm tj-n n wi i -av
l I tuw Sa »naraiøirojnSa.'BA
«m Vsb r-wa ni»i m^imaynS-awa m
jr« mai^tn Saao »iqim n-as inai nwm
niSnu vn i»Sv«tnsi Vravai u wrajr«
■S prV> f\tt*S mm>* nm rrro n*"w n - "*on

a rn* rx^nn iS> -t Sji tr'vntnrai«

S S ru mytn -tTO» mn ns»tn Sa« o-Vn j -»J

"ja Vi "uWa *jroi rrolTnn » \y»i *<n *r jr^
a na^fiS hrvw iSto in wS iwnivf
♦^m-nSnVo»niron3l»ri itr»roni>na

r*t*^nv i'uvvn v'tM*
jnm immiiSi Smunvmwvrl

l'ig. i. Del af en Side af •/}<• 4 Turiw, l'icve Ji Sacco 147$. Ca.*/, af Originalens Størrelse.

Forsiringen cr tegnet med Pennen.

og det historiske Værk fasipfm (Fig. 2). Et Antal Værker, der ved de ensartede
Typer vise indbyrdes Slægtskab, uden Angivelse af Sted og Tid. tilhore ogsaa en
meget tidlig Periode og cre. som jeg andetsteds har eftervist, vistnok trykte i Rom
(se Fig. ? og 4; } er uden Tvivl ældst). Ubekendt er det derimod, hvor den første
daterede Bibeltekst. Psalnift ne med David Kimehis Fortolkning 1477 (Fig. 5). tryk-

') Abbreviation af Rabbi Kehdomo Ji/chaki. (ienncm den katolske Teolog Nicolaus de l.yra,
der benvtter Ka.sc hi meget hvor det g.vldcr at linde Bibelordets bogstavelige Mening, er den jødiske
Bxeget blevet af stor Betydning lor Luther, der pa.i tamme Omraade ofte lolger Lvras L'dljegning.

Digitized by Google

HEBRAISK BOGTRYK I .1XDRF. OG NYERE TID

7

tes af Mester Joseph og hans Kammerater. Paa Grund af Typelighed er den sam-
menstillet med en Udgave af de 5 Mosebøger, af hvilken de fleste kendte Eksem-
plarer ere trykte paa Pergament, og som foruden Teksten, forsynet med Vokaler
og Accenter, endnu i Randen bringer Raschis Kommentar og den gamle kal-
dæiskc Oversættelse Onkelos. Paa fremmed Bekostning tryktes denne af den oven-
nævnte Æraham ben Chajjim 1482 i Bologna (Fig. 6).

Selv den i Hebraisk ukyndige Iagttager vil kunne bemærke, at der i de givne
Prøver forekommer Typer af ganske forskelligt Snit. dels de stivere, saakaldte
Kvadratbogstaver (se f. Eks. Fig. 3 — 4) og dels de rundere, mere kursive Rabbinske
eller Raschibogstaver (Fig. 2). For begge ligge selvfølgelig Manuskripternes Bog-
stavformer til Grund, og da Bibel haandskrifter til rituelt Brug skrives med Kv.i-
dratbogstaver, benyttes disse gennemgaaende ogsaa til Bibeludgavernes Tekst

Hg. 2. Dd af cn Side af Josippon, Mantua 1 476 — «<.>. Hcnvcd original Storrclic.

foruden til meget andet, saaledcs nu om Stunder i de hebraiske Aviser, hvorimod
Bibel- og Talmudkommentarer hovedsageligt sættes med en af de mere kursive
Former (se Fig. 5 og 6 Anvendelsen af begge Former). Beslægtet hermed er en
navnlig til Trykning af Tysk brugt Type ( Fig. 13), hvorimod den mest kursive
Bogstavform, der i Privathaandskrifter og Breve er fremherskende, ikke brugtes
synderligt af de professionelle Skrivere, og den forekommer derfor kun yderst
sjældent i Tryk.

Dernæst vil enhver bemærke, at Bibelteksten i Fig. 6 foruden at skille sig fra
Håndtry kkene ved Bogstavformerne, ogsaa udmærker sig ved et Antal Punkter
og forskelligt formede Streger i, oven for og neden under Kvadratbogstaverne.
Disse Særtegn — der ere af forholdsvis yngre Oprindelse og derfor ikke anbrin-
ges i de i Synagogen brugte Thoraruller, der afspejle den ældste Skrivemaade —
ere dels Vokalerne, der i Hebraisk ligesom i andre semitiske Sprog ikke nødven-
digt behøve at medskrives for at det skrevne kan læses, og dels Accenterne, der
gøre Tjeneste baade som Interpunktionstegn, som Betegnelse af Stavelsetonen og

8

UmUUsh mx.imh I tlOHb O«. WfcKE III)

endelig vise den ejendommelige Cantil lotion, med hvilken Bibelteksten i Syna-
gogen foredrages. At en saadan Tekst med Vokaler og Accenter er langt besvær-
ligere at sætte end Randtn kkets. er indlysende, og man vil forsta.1, at der gik
nogle Aar. for man vovede sig til et saadant Arbejde; Fagmænd ville beundre den
Dvuri^lied, hvormed det er gjort,

mn -ro vhi nrn -,n kS

\a*S? Son ?n pramis

yvS «h *\ crca ksk * -rcacnaw mn

maSo vbp atj-© tib -Aja
an n^rrn kihto crio*
rnaSia vfy? SapS -nwtp -i-bk fcm* 0^3 nm
f 1 -^. "tw oipea t<fc +htq wrtro n*w
"nrr^ai ria-rma na^a pt-rva d^bwS tnyi
rri nanm SmnaTOi ^nai Ski«' yn* enpn
TKa -rp avr ran ■mu? njn -rSrvn

nns tron norci røros
□Tan "v^ai nS-ty ~u<-n nn^fi n-S? nir^h
T"irh w-matci r^ra tcS nna Knn f^ 3
rjiDD i wxa w Dipoa n^oa *S rmai
ren m-nnS f tcnia vsd oipoa Sar< mnnS
1t3 npsmo awi cnan tsSai nVip
-ptjS Sca nm 1 SaK TiaS rrrojt) rrTta a n
•nts* n-nri^ nw r^a^SafcSoa^pmsK
owiflB r-^nfi fOancia naTOD riSoa rrnai
kVi rmai rfc pxiV« mpn m Vi rw wn

l'ig. >■ En Side* af R. Salomon ben AJJcrcth.s Responsa, Rom t for 1480.
Henved Originalens Størrelse.

lin vis Vanskelighed beredes i øvrigt endnu derved, navnlig ved Ldslutning
af" smalle Kolumner, at det hebraiske Sprog ikke tillader, at Ordene deles. I Fig. 6
ses, at Sætteren har hjulpet sig paa samme M.ude som hans Fagfielk i Kobenhavn

hvorom senere endnu 900 Aar senere gjorde det. I nogle Trykkerier an-
vendes samme Middel, som Skriverne benyttede sig af", nemlig at forlænge visse

Digitized by Googl^

HEBRAISK BOGTRYK I .» 1 l>HF. OG NYKRE TID

9

vtt Ttm a"m narv nVana ttq? ofa n^p pr w mrnn ruw
Tra TiSto T-apvro *»ja m aytU B "a*D"w pol Sa Tiru tp pa*n T^>

^nywT^ \> P^m tja xtncn in inr pmn iVr ns nt kw "ja tSic

vacb u'n 1 -nnnS napn

*S nara^ ma-fi *pa ic^nrppa *A tnat^pa-rw ©nron Én n> wna tO 1 ! 1
cn x rruvaa Kxr n*l Soa nn *»enn ■noa bai KaVi nns-h -ya Ktn n*na
ntynai h tto nm ySmn ^nots vi pvrøa Sut nhinii n^nanS w nvn
T^no rmn cm ioS tov oo naS paaH wt* ry vty rmn crn pnscn irs rrna
uBvaEhaS'iD "rerft *n Kirnaa mi loaHTWa vnma nunfun
pr to* mpa TancS nnp?rvpj^TTipt«in«TOTDi\r

rrna nroot> rozr rmx th\ mx ti nav rmw "mop b*i n> feta <nao^
noa lTPa *> r Knoa ^DO^ »gra Tao Varre nao' 1 ici vnpn

K^nro ©no

p-icoS tm ■ w 3K dot tp p n y ia fru *nn t» wo rarro hHt Oif S 57"
tiS S narran *tyy nxai -to -rna rn n yhvz nuuro "m tnoa Sooa ion

Fig. 4. Del af en Side af Nathan ben Jechicls talmudiske Ordbog Ariich, Rom? for 1480.

Ca. */, af Originalens Størrelse.

m*r J'*rw puMgn* tm w w »nm v>S* c*> fra
W» n-bi wroa "nx o (Txrca frøS Vir*« « Sy. toto* Ttr nS-S« rVcrV> "r*t*
p» Vw wutnw ro-a mrito« •»win o*w nya v 0% vr^jtrvosr^vBiivaxr

npWTfl»S , aaoar< ^ ?tt v 'r m ^»T»iTw »'Sr^^WSiwawtasirpoSw

T>5^3W >B3 Br) "rtjf> Sir) 7)T'9' TT01}>'*3

i*** r\*"tab vsn j ow j ti* Tjw n a H>bii oti

•» ^Ik» *|r»w Vtmrf* vno wAae m»ifT> pH *a-9»» >rma)rS«^»» M va«o'tQif9co*ra

Fig. 5. Del aftn Side af Davids Psalmer med David Kimchij Kommentar, Bologna 55 1477.

Henved Originalens Størrelse.

in

Ml HHAI^K KCK.TRVK I I I.I5KI. OG NYFRf TID

Bogstaver (ct Eks. ses Fig. 7 Linie } til venstre). Sjældnere ses den daarlige Ud-
vej brugt, at et Bogstav er taget af en for lille Grad, f. Eks. Petit hvor ellers trykt
med Korpus.

Her vil jeg endnu berøre et Forhold, som vel ingenlunde er særligt for den
hebraiske Typografi, men dog her paa Grund af Værkernes Indhold har udviklet sig
p.1.1 en M.iade, der atter udkræver stor Omsigt hos Arbejderen. I Udgaven af Pen-
tateuchen med Roschi og Onkclos (Fig. 61 skil selvfølgelig hver Side have det til
Teksten svarende Stykke af den kaidæiske Oversættelse og Kommentaren. Disse
tre Faktorer sammenarbejdes forholdsvis let. Men ganske anderledes vanskeligt
bliver det, naar i Tidens Løb Kommentarernes Tal forøges, disse atter fortolkes.

3n ty*** nrr nw<Sj> rrriranay irpn Tpprn »»'ST
V -£w in; ik ntn ik i> ^.T^Vp nop ^onn^ *" * * 9 ~

I ig. 6. Del af en Side af Mosebøgerne med Rischi foroven (og forneden) og Onkclos tilhøjre,
Bologna 14X2. Ca. */i a * Originalens Størrelse.

Noter af de forskelligste Arter, rent videnskabelige og rent praktiske, tilføjes, og
stedse, til Bekvemmelighed for Læserne, paa hver Side netop det til Hovedteksten
(Bibel, Talmud. Ritualværk) svarende skal meddeles og i overskuelig Form, saa at
ingen Sammenblanding er mulig, og ingen Henvisning misforstaas. Man se Fig. 1 2
en Bibeltekst med Kommentarer og som et Monster paa Overskueligheden i Mang-
foldigheden et moderne Aftryk af en Ritualtckst Fig. 16, hvor Læseren har 14
forskellige Værker, Xotcsamlinger etc. for sig.

Enhver, der behandler Jødernes Historie eller en Side af deres Liv i det 15de
Aarhundrede, faar et Stik i Hjertet, naar han vender sig til den pyrcnæiske Halvø.
Ingen Sinde har vel kristelig Fanatisme paa Tronen givet sig et grummere Udtryk
end da Ferdinand og Isabella, efter at Maurerne vare blevne besejrede, jog deres
højtdanncde og driftige I Iundredtusinder af jødiske Undersaattcr i Landflygtighed,

Digitized by Goog|t:

HFBAISK BOGTRYK I JELDU OG NYERE Ttn

II

til Doden eller til den med Afsky modtagne Daab. I Spanien trykte Jøderne tid-
ligt, og i Portugal, som snart fulgte Broderlandets ubarmhjertige Eksempel, havde
Joderne endog indfort den nye Kunst, der forst nogen Tid efter udovedes af
Kristne. Og de skønne og korrekte Værker, som udgik fra Byer som Hijar, Gua-
dalajara, Leiria, Haro, Zamora og Lissabon, nu alle Sjældenheder af første Rang,
lade se, hvor meget ogsaa den hebraiske Typografi har tabt ved de udmærket
d\ gtigc Bogtrykkeres nødtvungne Ophør med deres Virksomhed. Den Mester,
der har skaaret Stemplerne til den i Hijar trykte Tur Orach Chajjim (Fig. 7), var

J^^Pr^WWfWffl **io jon

N»w^^»p&jK?c)jtri - •^tvi^p^i^ wenpncpf op^ptoww

Fig. 7. Del af en Side afTur Orach Chajjim, Hijar i Aragonien 1485 . Ca. */» *f Originalens Størrelse.

en sand Kunstner, der vidste at undgaa den Stivhed, som Typesats har i Sammen-
ligning med et godt Haandskrift, og Sætteren er gaaet saa godt ind paa hans Inten-
tioner, saa at dette Værk viser en lignende Forening af Regelbundethed og Frihed
som den, Kelmscottprcsscn i vore Dage har efterstræbt 1 ). Flere af Bogstaverne op-

') Desværre giver den fotografiske Ætsning ingen Forestilling om Bogens Skønhed. Denne
Afbildning og andre, der ere fremstillede efter Fotografier tagne af IncunaMer i det jodisk-teolo-
giske Seminar Breslaus righoldige Bibliotek, have alle faaet noget grumset over sig. Fotografen
synes ikke at have holdt sig de ham givne Forskrifter efterrettelig. De her, etter Boger i min Bog
samling, af dette Skrifts Redaktor tagne Fotografier adskille sig i den Grad fra hine, at jeg slet ikke
behøver enkeltvis at angive, hvilket Bibliotek Originalerne tilhore.

2*

12

Hi Hk M'-k BOGTRYK I TJ.DRE Of. NYERE TID

træde i forskellige Former for ligesom i Haandskrifterne at kunne stemmes fuld-
komment sammen med Omgivelserne. Og selv om maaske Typer og den rigtig-
nok langt vanskeligere Sats i Pentateuchudgaven Lissabon 149 1 (Fig. 8) ikke fuldt
staar Maal med den nysnævnte Bogs, saa kan de Rossi dog med Rette kalde dette
Tryk den eleganteste Bibeltekst, som det 15de Aarhundrede har frembragt. Man
maa beundre den Omhyggelighed, med hvilken Teksterne ere behandlede. I den
kaldæiske Oversættelse er der — hvad ret sjældent forekommer — tilsat Accenter,
og i den hebraiske Tekst er den i andre Bibeludgaver næsten altid udeladte Rafe-

vtj&w j tbsJi; wj jibpjuw teen *rt Wvp c 'sø Ttw otp D*.

hig. 8. Del af en Side af Mosebøgerne med Raschi foroven (og forneden) og Onkclos tilvenstrc,
Lissabon 1491. Ca. ■/» af Originalens Størrelse. Pergamenttryk.

streg, der betegner visse Bogstu ers Aspiration, regelmæssigt vedføjet. Det benyt-
tede Eksemplar er trykt paa Pergament. — Disse Trykkerier døde, som alt sagt,
en brat Dod. En Del Typeformer vandrede med deres Ejere til det gæstfri Tyrki,
men her præsteredes intet, der kunde maale sig med de gamle Tryk. Papir og
Farve er ogsaa langt daarligere end Spaniens og Portugals.

Imidlertid havde i Italien en fra Tyskland stammende Familie, der efter sit
Ophold i den lille ovreitalienske By Soneino havde antaget dette Bynavn som Fa-
milienavn, begyndt at udfolde en overordentlig Virksomhed. Lægen Israel Natan
Soneino satte 1483 sin Søn Josua Samuel i Vej som Bogtrykker, og Officinets første
Præstationer, to Bind af Talmud, viste straks de store Maal, man havde sat sig,

Digitized

HEBRAISK BOGTRYK I f LDRE OG NYKRF. 110

og den udmærkede Maade, paa hvilken man søgte at løse de stillede Opgaver,
saaledes ved en omhyggelig Tekstredaktion og ved Valget af de Talmudtekstcn
ledsagende Kommentarer. Men det er fortrinsvis Josua Samuels Neveu Gtrson
(Hierottymus, Geronimo), der har gjort Navnet Soncino berømt. Paa mange Steder
i Italien arbejdede han foruden i Soncino, trykte i Casale maggiore, Brescia, Fano,
Pesaro o. s. v., indtil han endelig, træt af sin Omflakken og trykket af Konkur-
rence fra Venedig, maatte udvandre til Tyrkiet, hvor han døde 1534 i Konstantino-
pel, midt i en ny betydelig Virksomhed, der overgik til hans Søn Flieser. Gersoti
Soncino trykte for første Gang hele Bibelen, mange Dele af Talmud med Kom-
mentarer — en tidligere portugisisk Talmududgave omtales, men kendes ikke
Bønnebøger (Fig. 9), store Ritualværker, nyhebraiske Digtere etc, og han for-
synede overhovedet det italiensk-jødiske Bogmarked ganske anderledes, end tid-
ligere havde været Tilfældet. Savnede han gode Manuskripter til at lægge til Grund
for sine Udgaver, foretog han store Rejser for at skaffe sig saadanne. Hans Virk-
somhedstrang førte ham uden for hans specielle Omraade, idet han trykte mange
latinske og italienske Værker, endda ogsaa lidt Græsk 1 ). Han frygtede ikke for at
kappes med en Aldus Manutius, og hans Petrarcaudgave, der tog AJdineren til For-
billede, skal efter en sagkyndig som Panizzi overgaa Forbilledet i Skønhed. Til
Gengæld gik Aldus lidt ind paa Gersons Omraade, idet han trykte en lille hebraisk
Grammatik. For begge Konkurrenter arbejdede den fortrinlige Skriftskærer Fran-
cesco da Bologna. Soncinaternes Tal er saa stort og de levnede Eksemplarer til Dels
saa faa og saa spredte, at de gentagne Forsøg paa at skrive dette Officins Historie
endnu ikke have naaet deres endelige Maal. Af Manzonis store Værk udkom kun
nogle Dele før Forfatterens Død. Hvor højt Samtiden satte Trykkeriets Virksom-
hed vidner en Sætterefterskrift om : Jesajas Ord (Kap. 2 V. 3) »Thi fra Zion ud-
gaar Læren og Herrens Ord fra Jerusalem« omskrives af Sætteren til: »Thi fra
Zion udgaar Læren og Herrens Ord fra Soncino*. For den kristne Kirke er G. Son-
cinos Bibeludgave, Brescia 1494, blevet af særlig Betydning: det var efter denne at
Luther oversatte det gamle Testamente.

Soncinaterne gribe ogsaa ind som medvirkende i et af en anden tysk Familie
Gfmzcnhauser oprettet Trykkeri i Neapel, der fra 1486 — 1492 leverede udmærkede
Ting, derimellem et Værk af den arabiske Læge Avictnna i hebraisk Oversættelse.
Et af de sidste og vigtigste Værker, der udgik herfra, var Mischna (den ældste Del
af Talmud) med Maimonides 's Kommentar (Fig. 10). Den Prøve, som her gives af
dette Pragtværk, viser et Antal Overstregninger. De skyldes Censuren. Inkvisitio-
nen passede nemlig nu paa de trykte hebraiske Bøger lige saa vel som paa Haand-
skrifterne. Snart konfiskeredes Bunker af Bøger og brændtes under Paaskud af,
at de indeholdt Bespottelser af den kristne Religion, og snart — og saaledes hel-
digvis i de fleste Tilfælde — nøjedes man med at udrive eller slette det som be-
spotteligt antagne. Eller rettere: man tvang Jøderne til selv at slette de Steder,
Inkvisitionen tog Anstød af, for saa vidt da ikke Skriveren eller Bogtrykkeren paa

•) Paa dc hebraiske Bøger kalder han sig mest med Navnet Gerson, der tilfældigvis (se II Mose-
bog Kap. 2 V. 22, hvor Moses som landflygtig kalder sin Søn saaledes) stemmer med Bærerens
Vandrcliv og derfor accentueres af ham. Lang Tid vidste Bibliograferne ikke, at Hicronymus Son-
cino, hvis latinske og italienske Tryk man beundrede, var den samme som Gerson. Efter at Idcnti
teten var bleven absolut konstateret, maatte Beundringen vokse i geometrisk Proportion.

Hl- HH MsK ROCTHYK I ,f I DRF OG VYF.RE TID

Forhaand havde udeladt dem, og de af Tribunalet befuldmægtigede Censorer, der
havde Liste over, hvad der paa hver Side af de forskellige Værker skulde slettes,
gennemgik da de af Politiet hos Jøderne tagne Eksemplarer. Mange gamle Boger
bære Mærker af ? 4 Gange at være reviderede. Selve denne lille Prove viser og-
saa de kuriøse \ 'endinger. Censuren fremkaldte. Man vil se, at der to Steder er
skrevet noget som Erstatning for det slettede. Stroget er et Ord, der sigter til
Oldtidsfolkene som Hedninge«. Men Censor mente, at der sigtedes til de kristne,
slettede da det anstødelige Ord. og Bogens Fjer tik Lov til i Stedet for > Hedninge«

cr*a/Y< Tro pVo oruprw rrn ht/c y&
roxt nrne< -xrj^yzr tacaipri*
- "*rr '"uaa^rOTn Trnvi naan jro

^wcroTtn rrroni prfio rru-n rrSpn
•• rnua fytvpy* rrrovn rvtp +1

røn 3r tf .ro ro V* >
Lf JWMf U I

rcTT*cvr rDcm nSo'xm
l'xti naJJpy »ni naip

•• onrca .Ttp nq» 'pt* V» »"KW roo -^P

□ttjd aryth nran £

CpTX3 "tWil POtfl TO

irooiinoroTi rrjn-fi nViVk
TDarCTtOOKO
npn u~\ imra ns

pKTTrøn
*rr eefro ti nmw

Fig. 9. Del al en Side af Festdag shnnneme, Soncino og Casalc maggiore 1486. Proven indeholder
poetiske Sukker (la. % af Originalens Storrcbc. Pcrgamcnttryk.

at skrive »Samaritanere«, skont der ikke med et Muk i hele Forbindelsen tales
om Samaritanere. Det kunde være fristende at fortælle om Censuren, der i tid-
ligere Tid har kostet Jøderne mange Taarer og mange — Penge, men det vilde
fore for vidt. I een Talmududgave mangler hele Afsnittet om Hedenskabet; der
var for den Tids Censorer saa meget at stryge, at man foretrak at stryge hele Folio-
heftet. Fra Rusland, hvor Censuren jo endnu bestaar, fortælles det, at Censor en
Gang har maattet ændre i Davids Psalmer, hvor han fandt, at den hellige Sanger
i Ps. 40 V. 3 havde haanet den græsk-katolske Kirke. Han skal i Stedet for »Tit
ha laven«, Sumpens Dynd, have læst »Tit ha Javan«, Grækernes Dynd, og <li

Digitized by G

III.BRAISK BOGTRYK I .KLORE OC. NYF-RK TID

'i

rettet Grækerne til Romere. Men denne Udgave har jeg ikke set. Men sikkert er
det, at man i moderne Udgaver kan læse i Stedet for » Ikke-Joder, som ikke erc
Afgudsdyrkere« etc. det af Censor fremkaldte meningsløse » Afgudsdy rkere, som
ikke ere Afgudsdyrkere«. Og ligeledes er det sikkert, at i en moderne kanvisk
Bonnebog et stort Stykke, der var taget fra Profeten Ezekiel, er strøget. — Resul-
tatet af Censorvirksomhed har, foruden de Ulemper og Ulykker, som Censorer-
nes jødiske samtidige led under, for vort Vedkommende ogsaa været, at en Række
Værker ere blevne mere eller mindre forvanskede eller forkortede overleverede

UOtlDfT? y*ON& pK 1

onqy propiflO , OT>piitrtJ , o*i hottfiwvo
i » up pro ^3m msimiNMl pnji T^yrø
*"TC\jr ro jTDjmer ntoS vji "nårrnui prborn

p, p uw> øpnt Sno »jop« jvhxM [uipwJo)|b
i l"Ooip pp> ptpJpp 'lp coS ppw
im»"pVo3) jn^pVapproppwsJrooowpjrei
"m -nxl rDa»riP3w6)jnÉes pc wji P-nww
po *m> ps Kvo)pamhjnv3 j>*j»>'s> rioioj

o'Tnal øoo Saa onopfiPeormmpoiiÉri

fcrvo ppa "»ppdo i* »aw pwpw i pp» wn ip w
«S ts»> tp» iitvv j **b > n^n pS TW ■prV.rm

nwfiSSr pw pi mon iwi pr*rio
•j3tn QT3rAnTTijnTTTa«cnmr v,l 7»iri^Q

kpp sca ttok wrvn Tire rm rrnay rrab wavi
pSp wvd paS i n n »erpy t TntrnoTot
trm» troam |nt>y nnVuWjo me*

>5TO5 pcw p ir^W tP* 5ou> JIITB* PD1» 0-P

i trop jron pwj fivn cno iw utf* ror* m» cn> p
oT*wrp» rppawtr^nnoPVjpjwpo-wpVvi
ptJ-njw pf»rp 'ytyf cnr fnes fot» p»pp -»jp pr j

jxopoiw wni «•»»/' '**> P'"f> fcj ijj

ø "sjtS ttt pm Shtct 1 p*uo dtq orn pTucu
i firnr »o Ssk dtq orn | • r^uimtairnr
i na Ti i vm rracn'i dto p*ot) pwrS nnroi
L-> i'> | ■ i umjW t« ^ pna ijie imo
nmaintio pracoi dtq prana 101331 o* ro

p->Pr» py> >1p cnyi^ .KJf- >J4>

03f»> W Hos pw wjipY3 P^P op J (W> W 00»9i Pi PT«)
■oloj <cr -o aipijipcow pottp j>ensr (pp icjpo -xn>

• pj»60piTOrrpiw'PPOJ»!oPP»P'p!o-n;«)

r^»r>TXfnSTTDWDTpoa«|ii o
c_> rmmnajr rcnnS oaao rnc sto no* rrri
»6oipoVaa a | < røSt(najnriir3rtrVi-iata&
»cV^*np 3 «f , rn7aK> pmanr*iSTac-

Fig. 10. Del af cn Side af Mischna med Mainionides's Kommentar, Neapel 1492.
Ca. */, af Originalens Størrelse. Censurmærker.

til os. Moderne Kritik har hjulpet paa mange af de fordærvede Steder, men meget
har man sikkert undladt at trykke, hvor nogen Kollision var at frygte.

Italien beholdt foreløbig Førerstillingen i det 16de Aarhundrede. I det tyrkiske
Rige tryktes der vel overordentlig meget i hele Aarhundredet, dels i Konstantino-
pel, dels i Saloniki, i Palæstina i Byen Safed, og mange af disse Udgaver ere for
Tekstens Vedkommende endnu af største Værd, men det typografiske Udstyr kan
aldeles ikke maale sig med, hvad der andetsteds præsteredes. I Frankrig og Fng-
land havde Jøderne forlængst haft samme sørgelige Lod som den, der ramte deres
Trosfæller i Spanien og Portugal ved den nye Tids Begyndelse: at forjages fra
deres Fædreland. En Bibeludgave, som Robert Stephanus i Midten af det 16de
Aarhundrede udgav i Paris, minder i sin Skønhed om Spaniens og Portugals Tryk,

16

IUMKAISK hiM.IRVK I .ILDKt OG S\fcKli TID

men er ikke korrekt. I Tyskland, Bogtrykkerkunstens Hjemland, var Jødernes Stil-
ling ved de Forfølgelser, som Pesten ('den sorte Død«) i Midten af det 14de Aar-
hundrede havde medført, blevet meget forsærret, saa at vi begribe, at der i det 1 5de
Aarhundrede slet intet hebraisk Trvkkeri fandtes i Tvskland. Hvad der tryktes af
Hebraisk i de almindelige Trykkerier var kristne lærdes Smaating, Læseøvelser,
smaa Grammatikker eller lidt Polemik mod Jøderne. I det 16de Aarhundrede finde
vi vel forskellige fortjenstfulde Bogtrykkere i Augsburg. Oels, Thiengen, Ichen-

Cu <Ju 1 nvu73 rnKSTQn 1 Tulu Da

JwTTI 1 TQ7wTT~ |iun wT7T73TK

«- H Ilt M

Bflp tc o© • DPJ3 øiWid t Sø corft *wn ro rens

Fig. ii. Titel til Elias Levitas aramæiske Ordbog Seler Meturgeman, Isny 1541. Fol. Originalens
Størrelse. Vokalerne ved de store Bogstaver ere tilskrevne.

hansen, men intet Officin var af Bestand. Af særlig Interesse var Trykkeriet i den
\v urtern bergske By Isny, hvor den kristne lærde Paulus b'agius (Buchlin) i Forening
med den af ham fra Italien til Tvskland til bagekaldte jødiske lærde Elias Leviia trykte
leksikalske Værker af den sidstnævnte, et enkelt i ret splendid Udstyrelse (Fig. 1 1).
Af de ikke faa endnu uløste Gaader, som den jødiske Typografis Historie har givet
Forskeren, nævner jeg den, at der i Mainz 1 584 tryktes en spansk Oversættelse
af den spanske jødiske Festdagsliturgi. I Byen og dens Omgivelser fandtes ingen
spanske Jøder. Det var, som alt nævnt, i Italien, at Tyngdepunktet endnu laa.

Digitized by Googl

BOGTRYK 1 .liDRfc OG NYERE TID

17

Men den Mand, som i Aarhundredets første Halvdel var den ledende, var hverken
Italiener eller Jøde, det var Daniel Bomberg fra Antw erpen, der i Venedig i Tids-
rummet 1 5 16 — 48 ofrede en stor Formue paa Udgivelsen af hebraiske Værker.
Intet hebraisk Bibliotek af nogen Betydning savner Bøger, der ere udgaaede fra
Bombergs Trykkeri. Men med Undtagelse af de allerstørste, i London og Oxford,
er der næppe noget, som ejer en blot nogenlunde fuldstændig Samling af de tal-

arp

kw rovp rnc ijS roj tow idjj tttp xm 000 "5 jjjp'h orr*
nb jo- 791 ra xco h» *s mso fj> •> ro 1* «*M nmfc «n»

9 cbop dV '•fomn om'Tj» tnSmoB 'om on'-raown Vw

.i^TMtJW'SonVi

iBnW/WTOoScS

k4* 4im

w 1

00? ivoS onon ipi
<9 fn jam bj* ho?

B I' 'J 01*30*0 wV?' OTJO JO
3 CPO l'j U7IU3

'Vom .xrop *30"p*T}

o roorjvrtéoailio
■»top W>o imsoo
W*f» onp bo "3 oxs ppS
O WOJ TJTJ SnJW. hi

: o»?oni nooro rrrowo
^jrhwi rrorv 'OWD
0"*J v lu hip* rcj Wnj
eajpor. o^rrticipi

nr 'Wp3 fr»>» r'l*0»piort> , »<»>T»WTpilt'W)TOte

fro »oa(o>rt jojpSoi. p» omw poSopnoS 'Som "lot tpp hfo
OpS (JT* hS"7rh »w 7*0 ofro wo TrooiMoTCn p Hopli
r*7vyorr rxreoTOSooj "W>p pj ;+ to"3 ipiVj»m»

un-.-oo.SoV

»•So.Tr,

aan fjo o*S

MWPiNtfrrT«? r-ty -^oS
rmti pn I sy.

■nop p hj? p
TjpWi-pj-nj.

onroa ryy? xrn trug g?

!p3

WlJs rrW. (3n

njpn onroi fyai pjrxT) »■»»»> * o^to o>rabt nnte rrfrr pi
•> -*>n»s •vcr^" mw 2, sT fc. 0 ".™ ^f*^ u 7 sien

Wh www •» ifcvfnt

' Pill '** *Må *"*ff Ntt - *>>
' ■ "i r 1 »r? j^i ^< i • -T. tpW
•wS *mt99 W«) •!■•» tMT »Vi

IH

♦«^ti urv yytpn ^srrvwi

nrenS norm nrw - ww r^iCT

»n«PTi t ti»cji wjtct
S's*) ou *p^7^ mBB|
j?\f M rnrv o; r ji ; ^oo D'uuyt

■ uroer) tpiaS
HS . MMI ottbo rtMM 1

P»n» w» r«e»
:nrnro 1* on>

T,' '* ^ w^f=^>jwp-Karr^!jrvT v,> Df*CXSnr mm D/Y3TTI TJC-

Xonrwln

77^* 07^. I ! .3 .ht.

• oTvSavnnéS

or* o !'iod>

onDP-J-TP ■uiw

O rhnpoV]
TTO '-BJOnO
: pox) dooo
roo 033DD *A

l ig. u. Del af en Side af Buxiorfs rabbinske Bibel, Basel 1618—19.
Lidt over •/, i

rige, i det hele fortræffeligt udstyrede og til Dels meget store Værker, han, selv-
følgelig ogsaa benyttende sig af jødiske lærde og jødiske Arbejdere, udgav. I Ve-
nedig udkom der ikke blot flere Udgaver af Bibelteksten men desuden, og endda
i 3 Udgaver, de første rabbinske Bibler d. v. s. Bibler forsynede med de gamle kal-
dæiske Oversættelser, en Række af de vigtigste Fortolkninger og Masoreternes
tekstkritiske Noter. Den anden Udgave, som kostede 6 Gulddukater Stykket, er

HtBRAISK BOGTRYK I WJ3IIE OC NYER8 TID

bleven Grundlaget for alle senere, skuledes ogsaa for den mest udbredte, som den
kristne lærde Johan Buxtorf udgav i 4 Bd. i Folio (16 18— 19) i Basel hos sin Sviger-
søn Ludvig Kønig (Fig. 12) Og medens det ikke var lykkedes Soncino at trykke
den hele Talmud med Kommentarer, tilendebragte Bomberg dette Kæmpeværk
(det store kgl. Biblioteks Ekspl. er i 18 Bd. Folio) i 3 Aar, 1520—22. Udstyrelsen
er særdeles god, men det Hastværk, hvormed der tryktes, forklarer, at der er
mange Fejl, som desværre forøgedes i 2 senere Aftryk. Desuden udgav han den
langt mindre voluminøse palæstinensiske Talmudrecension. Til at optælle de Ud-
gaver af Bibelen, Liturgien, Midraschværker, Responsasamlinger, religionsfiloso-
fiske Bøger, som udsendtes af Bomberg, er her ikke Lejlighed, og det er i øvrigt
slet ikke muligt at gøre det fuldstændigt, da endnu ingen har gjort den Bomberg-
ske Virksomhed til Genstand for Specialundersogelse. Hans Blik var saa omfat-
tende, at han endog forsynede Jodernes eneste Sekt, Karæerne, med en Udgave
af deres Bønnebog. Og endnu længe efter hans Bogtrykkeris Ophør anførtes det
som Anbefaling paa hebraiske Bøgers Titel, at de vare trykte med Bombergske
Typer.

En storartet Virksomhed fremkalder let Efterlignere og Konkurrenter, og Ve-
nedig saa da ogsaa forskellige andre fortjenstfulde hebraiske Trykkerier fremstaa,
derimellem dem, der vare grundlagte af Adelsfamilierne Giitstiniani og BragaJini.
Af. A. GhuHniani, for hvem den udmærkede franske Skriftstøber Guillaume le Be-
arbejdede, trykte ligeledes hele Talmud, og da hans Udgave var bedre end Bom-
bergs, navnlig ved Tilføjelsen af meget værdifulde Noter, som de for ham arbej-
dende jødiske lærde leverede, blev det denne, som kom til at ligge til Grund for
de fleste af de mangfoldige senere Udgaver. En Konkurrencestrid mellem Giusti-
niani og Bragadino, der paa een Gang begge udgave Maimonidcs's store Værk
Mischne Thora i mægtige Folianter, henledte desværre alt for stærkt de højere
Magters Opmærksomhed paa de blomstrende Trykkerier, og da samtidig døbte
Jøder rejste nye Anklager mod Talmud, dekreterede Inkvisitionen og billigede
Fave Julius III. at alle Talmudeksemplarer skulde brændes. Leo X havde op-
muntret Bomberg til Udgivelsen, nu skulde, næppe en Menneskealder derefter,
alle Eksemplarer forsvinde. Ingen Remonstration hjalp. I Rom brændte man Tal-
mud og mange andre hebraiske Skrifter den 9. September 1553 (den jødiske Nyt-
aarsdag), og rundt omkring i de andre italienske Byer konfiskeredes og brændtes
alt hvad man hos Boghandlerne og hos Jøderne kunde faa fat paa af hebraisk Lit-
teratur. Dog udkom der 1554 en ny Bulle, som bød, at Jøderne vel under Døds-

') Den jødiske Hovedkorrektor Abraham Brunsdiwigs udførlige og højst interessante Ef terskrift
med en omhvggeligt udarbejdet Trykfejlsliste var ganske ukendt, indtil jeg, efter et Eksemplar 1
min Besiddelse, tik den reproduceret ved F. Hendriksen. Prof. J. Dércnbourg lod paa Grund af El
terskriftens Vigtigbed denne optrykke paa ny med Iransk Oversættelse. — I øvrigt er der at skelne
mellem to Arter af Korrektører, saadanne, som, hvor et egentligt Forfattermanuskript ikke forelaa,
efter Haandskrifter eller x-ldre Try k konstituerede den Tekst, der overgaves Sxtterne, aJtsaa vare
en Slags Udgivere, og saadanne, som kun paasaa, at Sxtter og Try kker havde gjort deres Skyldig
hed. Korende er det mod Slutningen at en Mischnaudgave (Venedig 1606) at Le se en Notits om
Bogtrykkeren Abraham brn Sachman, der, for han var helt Lerdig med sit Vaark, mxrkcde Dødens
Komme. Der berettes, hvorledes han paa Dødslejet kaldte Slægtninge og Venner, men fremfor
alle Trykkeriets Arbejdere, for at bønfalde dem om at fuldføre Vxrkct med samme Omhu. som
de havde udvist under luns Tilsyn. Efter den indtrængende Formaning lagde han sig til Hvile og
»gik til sine Fxdrc«.

Digitized by Google

HEBRAISK BOGTRYK I fXDRF. OG NYERE TID 19

straf skulde aflevere deres Talmudeksemplarer, men at man ikke maatte bemægtige
sig andre jødiske Skrifter. Men Bogkonfiskationer og Revisioner fulgte fra nu af
Slag i Slag, hvor Inkvisition og Pave havde Magt. Trykkerierne i Italien havde
hermed faaet deres Grundskud, og det hjalp lidet, at Jøderne, for at besværge Fa-
rerne, satte Selvcensuren i System. En halv Snes Aar arbejdede de store Try kke-
rier i Venedig aldeles ikke. Før og efter denne Katastrofe er der vel trykt meget.

cm .Jtenn tin I* gu .tøføwfeaK .pomfJiJntoom >pruKnW
fm pupwiwmn :|HH>ii»l»ow • «rup »ntooro. -ftiipKnkf
mmm -prn p» pwi ifn cm • piii»pi>n ■> * mn o» . .«ro

UTiwafOlHtjtettw • |a»i ( oøt»t|lKti» j-»w|Hi|tet«»iw -nu

:m>i5i> |'«p |«t

7 nwfm pH m*rt wwn j»«ri»a pwmuiomfmm fcuwwigmtin

Fig. I}. Del af en Side af tysk Bonnebog til Nytaar og Forsoningsdag. Krakau iffl.
Ca. »/, af Originalens Størrelse.

Pragtværker og Godtkøbsvarer, saasom i Sabionetta, Mantua, Padua, i Venedig af
den ovennævnte Familie Bragadini indtil Nutiden, og i det sidste Aarhundrede
særlig meget i Livorno, til Dels til Eksport til Jøderne i Orienten, men en Gerson
Soncinos og en Daniel Bombergs Tid kom ikke mere tilbage.

Østeuropas Andel i det jødiske Bogmarkeds Forsyning blev aldrig saa glim-
rende som Italiens, hvor Kunstforstand og Smag ogsaa levede i Ghettoet. Men
baade i de halvt tvske og i de helt slaviske Lande finde vi dog betydelig og til

"3*

2<»

III KRAISK HOGTKYK I fXDKK OG NYERt TID

Dels fortrinlig Virksomhed. Saa ledes i Put;. Navnkundige ere i denne By Bog-
trykkerfamilierne Cerson Kolm op R t ik ( 16de— 17de Aarhundrede), og fra Krakau
og Lublin o. a. Steder forsvnedes den store osteuropæiske jødiske Befolkning
med et rigt Udvalg af gamle og nve Værker. Den Prøve, her leveres af et Unictim
fra Krakau (Pig. 1 VI, cr trods de hebraiske Bogstaver en tysk Oversættelse af Bøn-
nerne for Nytaarsfesten og Forsoningsdagen. Saaledes ere fra ældre Tid indtil
vore Dage de forskellige Landsmaal, Arabisk, Persisk, Tysk, Spansk, Fransk, Por-
tugisisk, Græsk, forst skrevne, saa trvkte med hebraiske Bogstaver 1 ). Paa denne
Maade bleve Joderne, der saa godt som alle uden Undtagelse. Mænd og Kvinder,
kunde læse »det hellige Sprog« s Bogstaver paa en Tid, da Læsekunsten ellers
ikke var synderlig udbredt i de store Kredse, bekendte ikke blot med jødiske
Værker, men lige saa vel med hx>i Nat, Sagnet om Kong Artur og hans Kreds,
men naturligvis forst og fremmest med Oversættelser af Bibelen, let tilgænge-
lige Moralværker. Ritualskrifter, religiose og verdslige Lejlighedsdigte og, som i
det nævnte Tilfælde. Bonnebogen. Endnu bestandig trykkes med den Konserva-
tisme, der hos Joderne saa ejendommeligt forbinder sig med Bevægelighed og
Lyst til nyt, paa den tyrkiske Halvø Boger og Aviser med hebraiske Bogstaver
paa »Ladinoc, et Sprog, hvis Grundlag her er det Spanske fra det 15de Aarhun-
drede, som det drog i Landflygtighed med Forfædrene, og der udgaar f. Eks. i
New York Blade, langt større end noget som helst dansk, der for den mindre
kyndige se ud som vare de trykte paa Hebraisk, medens i Virkeligheden Sproget
er det højtyske, som med de i Middelalderen fra Tyskland fordrevne kom til de
polske Linde, i Tidens Lob dels er naturligt ændret, dels broderet med hebraiske
Ord og Talemaader, med polske og russiske og nu i Amerika med engelske. At
den overvejende Del af den for Jøder bestemte Litteratur trykkes med Landsmaa-
lets rette Bogstaver eller, naar med hebraiske Bogstaver, da ogsaa paa det hebraiske
Sprog, bemærker jeg kun, for at det foran staaende ikke skal misforstaas.

Overflødigt, som det egentlig burde være at bemærke dette, kunde det maaske
ogsaa være at gøre opmærksom paa, at der i mange store Trykkerier, hvis Hoved-
virksomhed ligger paa andre Omraader, ogsaa fra gammel Tid af og nu trykkes
Hebraisk, til Dels endog udmærket. Særlig fortjener at nævnes de i flere Sprog
trykte Udgaver af det gamle og det nye Testamente, de saakaldte Polyglotter, saa-
som den Complutensiske, der er navnkundig ved at her det nye Testamente for
første Gang tryktes paa Græsk (AlcalA 1 5 14 ff.), Antvverpenerpolvglotten, trykt af
den verdensberømte Christopher Plantin i 8 Bd. Fol. 1569 -72, af hvilken et paa
fint Pergament trykt Eksemplar, der har tilhørt Hertugen af Alba, forevises i Bri-
tish Museum som en særlig Skat, Pariserpolyglotten, 9 Bind i stort Folio (hos A.
Vitré 1629— 4 $), paa hvilken U Jay ofrede sin Formue og stolt afslog Kardinal
Richelims Tilbud om Hjælp, der kun skulde ydes, naar Richelieus Navn kunde
blive knyttet til Foretagendet, og endelig den mindst smukke men righoldigste
af alle og med mangfoldige værdifulde Tillæg forøgede Londonerpolyglotte

») Omvendt forekommer det ogsaa, at Hebraisk omskrives med de moderne Sprogs Bogstaver,
som her, hvor Majoriteten al' Li-sere ikke kan antages at forstaa Hebraisk, eller i videnskabelige
Værker, hvor Udtalen skal fikseres. S.irlig nodvendig er Transskriptionen 1 Musikalier med under
lagt Tekst, da Hebraisk, som bekendt, skrives fra hojre til venstre og derfor kun med Vold kan
anbringes under de den modsatte Retning følgende Noder.

zed by Google

HFHR.USK IIOCTRYK I I.I.DRE OG NVFRK TID

(1653 — 57), der • nogle Eksemplarer er dediceret Oliver Cromwell, i andre Kong
Karl II. Tidspunktet, da dette mægtige Værk (8 Bind fol. max.) udkom, forklarer
Variationen 1 ). Disse Værker vare bestemte for kristne lærde; for Jøderne udgav
E. Soncino i Konstantinopel 1 546 — 47 to Polyglotter af Mosebøgerne, hvor de ara-
biske, persiske, spanske og græske Oversættelser alle ere trykte med hebraiske Bog-
staver. Det ejendommeligste Bibelværk i vore Dage er den endnu ufuldendte » Regn-
buebibel« (der for amerikansk Regning trykkes i Leipzig), i hvilken de forskellige
Kilder, som Kritikerne mene at finde i de bibelske Bøger, træde frem for Øjet
derved, at hver »Kilde« har sin Farve. Bogstavfarven er sort overalt, men Papiret
er for den Sætning eller Sætningsdel, der skilles fra sine Omgivelser, rødfarvet,
blaat o. s. v. i alle Regnbuens Farver.

Men vi vende tilbage til vort specielle Tema. I det 17de Aarhundrede havde
Holland modtaget mange af de saakaldte Marannos, Ætlinge af de i sin Tid tvangs-
døbte spanske og portugisiske Jøder, der gennem Generationer i deres Hjerte
havde holdt fast ved Fædrenes Tro, og som det endelig var lykkedes at slippe bort
fra Inkvisitionens lige over for de »nykristne« særligt vaagnc Øje. Forfølgelser i
Tyskland og særlig Kosakopstanden i Rusland (1648) bragte ogsaa mange tyske
og østeuropæiske Jøder til det frie Hollands Byer, og der maatte og kunde under
de frie Forhold da skaffes disse nye Skarer de nye Bøger, til hvis Tilvejebringelse
de selv ivrigt medvirkede. En ny Blomstringstid begyndte, der mindede om den
bedste italienske. Vi møde her som Bogtrykker: Polyhistoren, Rabbiner i Amster-
dam, Manasse ben Israel, hvis Træk gennem Rembrandts Radering turde være
mange bekendt. Spaniens stolte Ætling stod ikke blot i Forbindelse med den
svenske Dronning Christina, ogsaa en Oliver Cromwell og hans Raadgivere lyt-
tede til hans Bøn og bøjede sig for hans Argumenter, da han begærede, at hans
Trosfæller igen skulde have Tilladelse til at vende tilbage til England, hvorfra
de for henved 400 Aar siden vare blevne udjagede. Denne mærkelige Mand, klog
Diplomat og sværmerisk Mystiker, var en af de første jødiske Bogtrykkere i Am-
sterdam, og ligesom han selv ikke blot skrev Hebraisk, men ogsaa Latinsk, Spansk
og Portugisisk, omfattede de af ham trykte Værker ogsaa de forskellige Sprog.
Maaske blev han Praktiker for at faa sine egne teologiske og filosofiske Skrifter
ud paa letteste Maade, maaske for at bøde paa den knappe Gage, han fik som
Prædikant og Skolemester — bl. a. for Spinoza, hvis Skæbne han for saa vidt
kom til at dele, som han en ganske kort Tid var sat i Ban, om end af ganske an-
den Aarsag end Disciplen — i hvert Tilfælde gav han ved fcmagfuldt Bogtrykker-
arbejde den nydannede Menighed i Holland et godt Eksempel. Langt betydeligere
bleve dog en hel Række andre Amsterdamer Trykkerier, saasom Immanuel Ben-
venistes, hvis største Værk, en Talmududgave (af hvilken et Pragteksemplar findes
paa det store kgl. Bibliotek) i sin Tid ikke blev skattet paa Grund af de anvendte
smaa Typer, men nu søges, fordi den er den lettest tilgængelige af de uden alt
for megen Censur trykte Editioner; endvidere udmærkede sig Josef 0% hans Søn
Immanuel Alhias, fremfor alt ved overmaade korrekt og smukt trykte Bibel-

') Langt ringere ere de af £ Hulter udgivne Polyglotter, som jeg her kun naivner, fordi han i
een (Numberg 1 594), der omfatter nogle Dele af det nye Testamente, har medtaget Dansk mellem
Værkets 1 2 Sprog. Bekendt er hans Forsog paa, ved Anvendelsen af sxrlige Typer, at hja:lpe Be-
gvnuere 1 neurajSK mea at kende otammeDogstaver ira M];vipePogsiaver.

22

MI HRAISK BOGTRYK I * l DRF OG WFRF TID

udgaver, der dels i Original, dels gennem nye Aftryk og Udgaver af v. d. Hooght,
Simonis, Halm og Theile ero blevne den Tekst af det gamle Testamente, som Nord-
europas kristne Teologer fremfor alle andre have benyttet lige til Nutiden. Den
Athiasske Udgave af Maimonides's Mischne Thora (Fig. 14) regnes for den smuk-
keste af dette ofte trykte store Værk. I den tysk-polske Menighed fremstod ogsaa
betydelige Bogtrykkere, saasom Uri Plioehis ha-Levi, Lægen Naftali Hirz og Moses
Kosman, og paa en vis Maade forenedes begge Sider af det, gennem Aflæggere
indtil vore Dage bestaaende. ved Samuel Proops i Slutningen af det 17de Aarhun-
drede grundlagte Trvkkcri og Bogforlag. Moritz Steinschneider, den endnu utræt-
teligt arbejdende enestaaende Bibliograf. hvis allerede for et halvt Aarhundrede
siden udkomne Afhandling om jødisk Typografi og jødisk Boghandel meget af
det her meddelte skyldes, har træffende bemærket, at som Danitl Bemberg var et
Sidestykke til Aldus Manutms, saaledes var Proops en Slags jødisk Cotta. Alt, hvad
det store Publikum forlangte, blev leveret fra Proops's Hus. Og han sørgede,
ved at kol>e Athias's Matricer, for at faa saa gode Typer, som kunde tilveje-
bringes. Det første hebraiske Forlagskatalog, som kendes, er Proops's fra 1730.
Fortegnelsen vidner mere om hans Forretningsdygtighed end om Lyst til at ud-
give Bøger, der kun havde en snævrere Købekreds. Men ved Siden af de nævnte
blomstrede en Række Trykkerier baade i Amsterdam og andre hollandske Byer,
i hvilke ogsaa kristne lærde og Praktikere toge kraftigt Del, og hvorfra der levere-
des saa smukke Arbejder, at de ubetydeligere Trykkerier i andre Lande paa Titel-
bladene satte, at Bøgerne vare trykte med Amsterdamer Typer 1 ), ligesom tid-
ligere Bombergs Navn havde dækket svagere Arbejder. Den største rabbinske
Bibel, der eksisterer, udgaves i Amsterdam 1724- -28 af Rahbinatsassessoren Moses
Frankfurter. Det var da ogsaa fra Amsterdam, at Anstødet skulde gives til Op-
blomstring af Bogtrykkerkunsten i de polske I -ånde.

Men vi have forst at vende vort Blik andetsteds hen. I de Aarhundreder, hvis
typografiske Historie her er skitseret, var der selvfølgelig trykt overmaade meget
vidt omkring i de forskellige I-mde. Og hvor Jøderne selv enten ikke havde Evne
eller ikke fik Tilladelse til at oprette egne Trykkerier, havde kristne Typografer
eller lærde søgt at træde i deres Sted. I Frankfurt am Main, Hanau, Frankfurt a.
d. Oder, Wilmcrsdorf, Fiirth, Berlin, Dessau, Hamborg og langt flere bekendte
og — bortset fra Trykkerierne - ukendte Stæder, end nogen Oldfux i »Den
stundesløse« kunde opregne, tryktes der mangfoldige hebraiske Værker. Hvor
Bogtrykkerens egne Kræfter ikke sloge til — f. Eks. ved de kostbare Talmud-
udgaver ■ traadte mange Gange offervillige Mæcener til, der tilskød overordent-
lig store Summer, for at Bøgerne kunde udkomme, sælges til overkommelig Pris
eller endog bortskænkes til de talrige Studieanstalter. I Forbigaaende nævner jeg
som Danmark vedkommende Moses Josef H'essely*), der som »directeur des com-

•) Om den Anseelse, de hollandske Trykkerier i det hele stod i paa denne Tid, aflxgger et
Sted i Falstm »Den utidige Rangs\gc. Vidnesbyrd;

»Hvad Ære er det for en Bog
Af hollandsk Tryk at prale
Samt prxgrig Titel, naar den dog
Ej Hoved har og Hale'-«
') Stamfader til en højt begavet, nu tuesten uddod, dansk jødisk Slx-gt. I denne Sammenhæng
nxvncr jeg kun Moses Mendelssohns Medarbejder. Digteren og Exegeten Saftali Hartvig H'tssth,

Digitized by Google

HKBRAiSK BOGTRYK I VI. DKK OG NYKKE TID

min nwn

npnn th

*txi jcm *o rvo Tia-i pityn an 'tun m vsh

t> *n^w wW tw rrrt ^ro vup irdy> fwn pSna

-tren Vskot* Vranarfc'

1 p^TOl

mn :pnms^ Saøfrwi to Sy im :norrn nfcm rmo Tgi^g ujv
v/jr W9$m$ IH i uro Mfat th Sø p^p run o
rYt 'ui^lij Spo3 mob

Tfoto prara rx» «<• Tm»mm t» to *■ *» tV- ii »to nm^

or rom OTW rw ito b •»•«* pco -I arr*

•yin pbn

•'»UnimrnBYr m nuw .i.«.i <1t ,re,rw»>ii

P

co« r MMM scia

Fig. 14. Titelblad til Bd. IV af Maimonidcss Mischne Thora, Amsterdam 1702.
Ca. »/, af Originalens Størrelse.

Digitized by Google

2-4

HEBRAISK BOUTKVK I tLDRE OG NYERE TID

Rierces pour Sa Mav. Danoise« Amsterdam 1695 bekostede en Pragtudgave i Fo-
lio al" Liturgien for Paaskeaftenerne, til hvilken en Proselyt Abraham ben Jakob,
efter Sigende tidligere evang. Præst i Rhinegnene, skar Kobbertavler til Illustra-
tioner 1 ) og et tilfojet stort Kort. Mer kan jeg ogsaa omtale, at den i København
bosatte lærde Meir ben hak til Minde om sin afdode \ elgører Moses Meyer eller
Hamen der bl. a. havde hjulpet den ovennævnte N. H. Wesscly til at faa sit
store Værk Schire Tifercth trykt — 1787 udgav et rabbinsk Værk, paa hvis Titel
den afdodes Navn fremhæves saa stærkt, medens den beskedne Forfatters eget
Navn BUM rindes i Antydninger inde i Bogen, at endog Bibliografer som Azulai
og Steinschneider ere blevne ledede paa Vildspor. Denne Bog er trykt i Hamborg
ligesom en lignende, Forfatteren 1803 udgav efter Velgørerens Søns Død. Bekost-
ningen bares af Familien, derimellem Hofraad D. A. Meyer og den senere Etats-
raad M. L Xathanson. Men lige sæt lidt som mellem de kristne Bogtrykkere
opstod der nogen Aldus eller Soncino mellem de mangfoldige jødiske Boghaand-
værkere i Tvskland. Var der en enkelt, der ragede op over Mængden, som den
lærde Bibliograf Sabbattai Bass Bassist, fordi han stim yngre havde medvirket
som saadan i Synagogen i Prag), der i Slutningen af det 17de Aarhundrede ned-
satte sig som Bogtrykker i Dyhrenfurth i Schlesien, saa tog falske Anklager for
Angreb paa den kristne Religion og saadanne Anklagers sørgelige Følger Modet
fra ham og hans Ffterfolgere. En med Sabbattai Bass i Lferdom jævnbyrdig Bog-
trykker gjorde et Aarhundrede senere Byen Rødelheim — ved Frankfurt a. M. —
berømt i den jødiske Verden ved de herfra udgaaendc meget omhyggelige Udga-
ver af Pentateuchen, den daglige Bønnebog og Festdagsbønnerne. Wulff Heiden-
heim, Mesteren herfor, havde endnu ikke Stereotypien til Raadighed. Men han
lod Satsen staa fra Udgave til Udgave, kun rettende de Fejl, der i Mellemtiden
vare fundne. Han opnaaede derved, i Modsætning til det, der desværre ofte sker,
at hver ny Udgave blev korrektere end de ældre; men Fagmænd, der høre, at f.
Eks. Festdagsbønnerne udgøre 9 Bind, ville forstaa, at han vandt mere Ære end
(Jods ved at lade en saa betydelig Typemasse ligge aarevis ubenyttet hen. Tryk-
keriet bestaar endnu. Af den meget billige Udgave af de daglige Bønner er ud-
kommet 126 Oplag, foruden at den andetsteds ganske er efterlignet. Nu ere slige
Oplag vel ret betydelige og vare sikkert ogsaa mange af Proops's Oplag i Amster-
dam eller allerede nogle af Bombergs i Venedig. Athias's Bibeludgave af 1667,
der jo havde baade kristne og Jøder som Købere, udkom i 5000 Eksemplarer. I
Incunabelperioden var et Oplag paa 300 Ekspl. vistnok det almindelige, senere
finde vi af gangbare Værker trykt Oplag paa joo Ekspl. Hvor meget man kunde
ekspedere hver Dag var selvfølgelig højst forskelligt. I Almindelighed gik det
vistnok hurtigere, end vi vilde være tilbøjelige til at tænke os. En jævn Kvart
finde vi gjort færdig paa 10 Dage. Bønnebogen fra Soncino og Casale maggiore
(Fig. 9), der er over 600 pag. og besværlig, omhyggelig behandlet, Sats, blev, til
Trods for at Trykningen maatte foregaa paa 2 Steder efter hinanden, færdig i

der bl. a. har skrevet et hebraisk Digt i Anledning af en Synagogeindvielsc i Kebenhavn 1766, hvil
ket dog er trykt i Amsterdam. En hebraisk Tale, holdt i Anledning af Christian VTTi Fødselsdag
1772, er kun trykt i Forfatterens tyske Oversættelse.

1 ) Om Illustrationer, kunstneriske Indfatninger, Initialer og Bogtrykkermærker har jeg slet ikke
villet begynde at tale. Nogle Prøver paa Sirtypcr vil inan finde i de meddelte Afbildninger.

gitized by

HEBRAISK BOGTRYK I ÆLDRt OG NVFRF. TID

25

mindre end et Aar, og den ovennævnte Korrektor af den Buxtorfske Bibeludgave
(Fig. 12) fortæller, at der hver Dag leveredes ham 3 nye Ark af den ret kombi-
nerede Sats, foruden at han skulde revidere de alt korrigerede Ark, et Arbejde,
der frembød særlig Vanskelighed, fordi de kristne Sættere, der ikke forstode det
Hebraiske, ved urigtig Korrektur ofte bragte Satsen i Vildercde. Egen Erfaring
har lært mig, at det Hebraiskes Gaaen fra højre til venstre ikke bereder Sætteren
synderlig Vanskelighed ved Sætning af en større Tekst, men derimod overmaade
megen, naar Hebraisk veksler f. Eks. med Tysk, og de 2 hinanden modsatte Bevæ-
vægelser da kræve særlig Op-

'trrcm Time •»i'worn
pnr Ti VID n\3ø-i p

1

mærksomhed.

Hvad der i Norden blev
trykt af Hebraisk var forholds-
vis lidet betydende. I Køben-
havn skulde Universitetsbog-
trykkeren være forsynet med
østerlandske Skrifter, og i et
Antal Disputatser, Program-
mer, leksikalske, grammati-
kalske og exegetiske Værker
er der gjort Brug af det He-
braiske. Heinrich IValdkirch
indførte ca. 1 598 uskønne he-
braiske Typer fra Wittenberg.
Smaastykker af Bibelen tryk-
tes af Sal. Sartor (163 1) og
Henrik Gode (1663). Af andre
Bogtrykkere, der i det samme
og næste Aarhundrede fik
Brug for Hebraisk, nævner jeg
Corfitz Luft, Chr. IVering,]. G.
Høpffner, A. H. Godiche, N. J.
Møller og £ Berling. Marius
Fogh, der blev Byfoged i
Odense, da han ikke kunde
opnaa et Professorat i Køben-
havn, udgav 1734 en Bearbej-
delse af Isak Abarbanels Kom-
mentar til I Mosebog Kap. 49 paa I. C. Rothes Forlag; det godt behandlede Værk,
der endnu 1893 bødes til Fals for lysthavende i et Schubothesk Forlagskatalog, har
intet Trykkernavn. Skulde det være trykt i Udlandet? Af de ældre videnskabelige
Værker maa fremhæves Chr. Nolds Partikelkonkordants 1 ), trykt paa Forfatterens
Forlag hos Corfitz Luft 1679. Den anselige Kvart, 12 10 tættrykte Sider, vidner
bande om Forfatterens Jernflid og om Bogtrykkerens Omhu. Interessant i forskel-
lige Retninger er den Canticum Canticorum Salomonis, som Præsten Lauritz Pe-

») D. v. s. en Angivelse af de Steder i Bibelen, hvor hvert af de talrige hebraiske Smaaord fore-
komme. Mange Steder ere helt aftrykte, oversatte paa Latin og udførligt kommenterede.

4

Fig. 15. Titelblad td Minchat Samuel, Kobenhavn 1787.
Ca. '/i af Originalens Storrclsc. De store Bogstaver cre
skaarnc i Træ.

26

Hl BRUSK BOGTRYK I .HT! RE OG NYÉRF TID

dcrsscn ') i Nykøbing F. udgav 1640. skønt den egentlig var Bryllupsgave 16^4 til
Chr. IV's Son Christian (valgt til »Kong Chr. V«. men dod for Faderen) og hans
Brud Magdalena Sibvlla. Nykobingpræsten har nemlig omdigtet Salomons Hoj-
sang i nve hebraiske Vers. som tillige med tilsvarende danske Vers, en latinsk Kom-
mentar og de dertil horende Melodier danner et Hele, der i det mindste vidner om
Mandens gode Hensigt. Trykt er Bogen — jævnt godt - - hos Melchior Martzan.
Det var ligeledes for et Bryllups Skyld.' nemlig for gennem Bogsalg at erhverve
Udstyr til sin Datter, at Samuel ben Isak fra Schwerin ved Hjælp af sin Son Jakob
1787 hos Thiele lod trvkke nogle Noter til Talmud under Navnet Minchat Samuel
(Fig. 15). Udstyrelsen er saare tarvelig. Sætteren har ikke forstaact at slutte Ko-
lumnerne og har derfor tilsat de saikaldte Kustoder (d. v. s. hetydningslose Be-
gyndelsesbogstaver af den folgende Linie), og Trykkeriet var aabenbart daarligt
forsvnet med de brugelige Abhreviationstegn, da alle mulige andre Smaategn bru-
ges i Stedet derfor. Kn Smule bedre ere nogle Smaaværker, som Eljakim eller
Jacob, Son af Israel SoUiu, havde forfattet og som han selv satte og trykte hos
Thiele. Fn lille hebraisk Katekismus, som han udgav 1787 og som med fornyet
Titel og Indledning men ellers med de gamle Tekstark paa ny udsendtes 1788 (da
formodentlig til Udlandet), viser, hvor mangelfuld Forsyningen var. De 15 Tros-
artikler ere nemlig udeladte paa deres rette Sted, og Forfatteren angiver i en An-
mærkning som Grund til Udeladelsen, at han ikke havde Vokaltegn, som her
ansaas for fornodne. medens Bogen ellers er uvokaliseret. Trosartiklerne skulle
da folge ved Bogens Slutning - men de findes ikke. Et lille Brudstykke af en
Naturhistorie, som han samtidig og sammesteds trykte, er dediceret til Suhm.
der vel altsaa har bistaaet den stræbsomme Yngling. I det hele maa der paa denne
Tid have været Bestræbelser oppe for at faa de for Gudstjenesten og Undervis-
ningen nødvendige Boger trykte her i Lindet. /. Af. Israel fik 1786 Privilegium
paa at oprette et orientalsk Trykkeri, men han synes lige saa lidt at have benyttet
det som Kappel Samson, der 1755 under visse Indskrænkninger fik Lov til at trykke
hebraiske Boger. Fra vort Aarhundrede er særlig at nævne Fabritius dt TetlgHOgtl,
hos hvem der 18^ udkom forste Stvkke af en hebraisk Bonnebog med dansk
Oversættelse af Kateket E. Isi'ison. Typerne, der forekomme i 4 Storrelser, ere
smukke, og Satsen viser egentlig kun Arbejdernes Mangel paa Øvelse ved dc
med Accenter forsynede Bibelstykker. Næste Aar lod N. S. Kalckar i samme Offi-
cin trvkke en Samling af sine hebraiske Digte, men i øvrigt tryktes hos Scharling,
Schultz, Berling, Trier o. a. kun Smaating. De større Sager maatte tilvejebringes
fra Udlandet.

I Kiel lod Prof. //. Opitz 1709 trykke en Bibel, som han korrigerede 6—7
Gange. Betydningsfuldere var Trykkeriet i Wandsbeck, som dog ikke bestod
længe; en af mine Forfædre rejste fra Kobenhavn for (17^) at korrigere et af
den faa Aar for afdode københavnske Overrabbiner Israel efterladt lille men værdi-
fuldt, senere Here Gange oplagt, Ritualværk*). De fra Wandsbeckertrykkeriet ud-
gaaede Arbejder vare dog hverken saa smukke eller saa talrige som de fra det snart

') Stamfader til Slægten Thiira. Det Rrxskc Ord Petra, af hvilket Navnet Peter op dettes Af
ledninger stammer, betyder som bekendt »Klippe«, hvilket Ord paa Aram.visk hedder Thura.

•) Pieteten mod tfdødc herde, der ikke havde opnaael selv at sc deres Værker tnkte, har ofte
bevirket, at posthume hebraiske Skrilter ere blevne udgivne.

Digitized by Google

TJ>p

nwpo iiuxi Ni njn mr

■ * : « sroiD yao ro ciao ibihb7 raa-rn-rotaen-i ohro wfmpMeftrmJioJb x»[7Syb'7»* *»5o

g jo-ren ocb ovwJ ll-eh rbw i-y •» hor hl tb (rrøTfS'SwrtcScrSrBnayipjTajrTspte) b
S*3o ptt) ocrn *3j (3*1 cppo jrjoi) ctYjo c*ry p*B3 ?mo paip ph 007 pjihc (tx y***o fha ovtj coboi 'd

OT/T L-tbj *7}7T) TOT hil "Cl* OX hih P'PTO "CH 32C333 0TO3 i*0 v OU 'bo Tf

[ro utpb pptsi oyiEO -fv-'t ro

OTOl |"U0 p p*O0O 'boC

yb *tyio Se »03 !» pemro

?w »*• BOD * Ur

r ^ ' gtoS* to hin "so Btro Ttjhp hb

n P iw«'** rat røa hl bo bw

m •xpolosftxi *»ipcrcro

r * nt '** trto rmS es he rra

ycc prol vo hc pjsn po

[MOB T3TC "O C 73PJJ0 h"33 0*B

. "o Voo" ►or 13V31 »9:733

StcS XTVX'/SJO '|f I ICO 0"Tf37

00 ""3i 7*30 hoo p*io pro
*l33 frpm c tov top tSox
itB^rS :^^ ' ,3 ^ 0h**0 ybpT33

1 o**J3

* j *at» tup i***? *
mod 9*«n Mlfl
•e A - H^n ri 51

"'*•■*>•"•*"*» licfnoMn arecssj-TO
*PJ"***» , yl fn-xn rjra •>< 30 pir hl
o>msihpmc"h70rOTS7T03l
n» •» irw m ilrr>i73y73hl33f! WOT70

^ ^•T^'S to hob oSrroi n> tro -bo

•** arc wi rrccz fVT301 ftvf'' ^TT '530 *|T IBM!

5.*«t.« rL* 0 ,xo r^f*^ o-i

*r - mss) lo* r!« 0137 ff3 "Ol" *377 PT35S7 31T3S

" or vt> v ztmo 'ape -te

■JTt «0 "»J >0T "371 PITO "JTCn

p*3 oji "»i '-te ton frA -to?

•> ■uro« 0> r»

fo'tayj tct>i pgn) p» eoc i*

*333 fth oWOTOT PTU fo^)
3T*li 30DID rtijp p» CTTT DT1

! pocn K^a ntVpa tit -"kn rnpo |*i t> <r
-pop p»n9 pVm jwryp ftcu *T
*m rpSn cm *rc kSso fsjcfi cipoS (T2(

ct'kd l 15 ' cn ki rrSy crwn cr'm o*on
f'rnapH ""tbo nm ' Wi rwo« Sapop nn
aners 09 ro« (») "Spa <n2> jrftpe prm • u
nw f* 1 Q7TW \a pt nre * i») X3
*» aW) V\r mtkt So n)tn (") W 0
OTPa om MOrot rorn p*> nrrp no
rara ivro tran canw n c"s» ao

ifiafao «n kl * p*eJ |Tre pip p f*« . nSlt
fjmrov* ao (r(A<n(s) c-? •o i« W- [rt51 JD

rwo 'o mpo3p<P|oi Van (»le^ p»
r>ojBK*»cnp »o« Ttn ir« ok tVck iw)

K37 >6 TtrSoC 0*2lKP tTD 0*T^ ' ; 10 13VT?
m03 W BfTD * X3 KJP »6 HD (13) "Sao |2KP

o^>) ram mrcoo |<6po rap oism mm
ntspao Vobi Tonxro (") rrrjcn jan

r*6 o»

WC PO OCT DBC cfa *Vtt> "5J

p "ro se orrt "rn ræo
oc iooi nosi tao oT) psn
■b tc Sot tøs soso

JTJ yo 3*J0 TTT 7PTW t fj /i

p ob cfri prfOo friypo peen

y3CrT50frjO 'yO p ?^3T W

te6 tot p oftiura rrø ow
: p» 0P7 ao otc 07
•pBOC "t .epxm btp> po)
(pes HM TOpso ^ tjæcc

CTTb .nat (rD):bw hrc

^^Ct5 p©i 'b? CDT CC'fn j£
0O1X5C CTTB .B"WJ con (13)
*iO0 fcA'JOTpEC TO IX

b ptho T5 yopxta MII
Tbi ribf pci irfp xscr tkx
yo rircosp^ pro p ^

CXCC 1E31 XTO ^"-1 TCTCpTEO

?6 ijfb 0*731 •< qptn »en
pbw Sc ol rscw 705 p»

~'3C3 TOtS 7331 JX*CO C*73

■» Jn* 1^ p4r»\ro ■fTihiooort S*980pii»i*f)uyycoi 'fJimi : oco p TeiJ _
vr. -t* m «■ iyspb bju-y. ■byrishu: w w -wop rrrci 30 boenoj tre hpn srca aTtbl . weo omo c*»(t3)
^»^iTaTJIS 8 *° P^* W hyj *s Tam bh sbrai h,-m tre 00

r-o ^=tm-— « ^> ««b •MisTweorirch cTnoxoosTt (nraw nc Tjmn frar.hrtw ven Hh rap» *ro (Me n")p pp
5JHJK5mS "bs'fTT T*jfro>«rrj prosaen yrcsiyl y» ojnbi j*dioo* oto em "b btcm frré) oc» Voenir» rips
r"^' o m o "»ooojSb 5otr Wc 73)31 erej|03 7w »roe irwcwreb tb <ot tj> pbo wf <m hiA molrran ynftyJ cm
rcc 1 ) t» 00-351 py o*K7y t^jox ror? jn t/i tiotj Ipco eb bs ofrs y? i*e-S rirroi xry, cm 'bi 'to T-m beco yb

r:n '^s>"r'"~i PTT3 ciCTC OTO >jnO» Ctl .73 y-BT3 Dm KQ :ypt7C TTSTJTS CSCC p pTXOTO^X SMVA 1*0010

pj g IJJ _ rfrnCBTrorp} xo yisn ero* socrsoi ^*ow cotr 0071*30 o IobI 7") errro c wb u 3*3 Wc tct oywl
« r * t»> iÆ y» 3XB99 tom o*J3 wpro Icno wo rooo*3K7hcn tot occ b Ton ypso bo oib o oo hlcTco ypto hprn
•"•jTLT^r'jS pxto ttt f* r'**' P r*MB bo« o*s c*frsn o*3rr> osj "'s xw . "o *«7 jrw Cyx 30 : 7*n yoo »arøo

zz-o rta ne i • pT 70TJD 0*01 ft* 1 <j*003 373 ?» "BO 7851 3*3 tfBD tC77 03X0 VlOJS 7100 POT) tfTS 30l 7O0 prrJ 0*33 3"5l 0017

"^IL^Lj? *rsco juo o* praj r*' 3033 pi hix b3 yb oVcol pro tpt y too hi Tapm hnc 333 o*b ro*3oi rb pco
yb oVso h3**c hl vjo 3013 o*ft 37357 30CTB7 7T37 oxo iToi too hii Tfo! ii oo oiTTpo Txi h**i yooi *o cpoy-
,*o 73 crjo ^"y 1 *Ofo 371 '*© yx msrx tro chh tro oho 'o 3*3 *p>7 rrfo 0*330 ttxpo jo ctvco yboi h37773
otitc 701b) obrij pi . "o nb '3 TO : ffTJi 33tX o P3CT oho 7) o poc Hx b j-b»37 ftfri cn msrs CC7 fJib

pi 'T C TOOP ""S 3*3 pil '33 hih 3CO gh(3\*l!» T TBft OOtg STC 1*36) fC3 pi (ypOO *B J'TBl 0003 giOPO p*X
PX0TSB3 73*330110103 33 bTSCOhbX OhO 73 rfl 0700 HH TBAb . O rrsjm 1TX0 BTTB tJ*» HO : PM ntO IfCB

p7Pi ii 37TX yto mesoc o«c rxx oojo hlcs bo psii '3 c*b s» c oh oxre o\tw ybci 00*0 rosx
pdt ewx po hasm T3hr> eo h*>7 pro pox oaeo 00 <*3."o totco omo 70 :p3Thsic*»oi 3i ptjoo

0\fli pTn "trrm n^jn ura

»P»'

pi i* i « fw ven
no ria n #
S il « 5 rto

vi p-3 -vti )n -mp
. fto 7> pi lAw

r. s-» r» —

>*<nr ^» pn«i '"*»»"• •'* r» [30) rari » Wi T-i"

IV" 1*1 S -w* . -o J»f» ISO) i*> •*»« «>» ■> ^»i> •«
n» (7T3V r*v» -ro n' •rwr« »7* 'J < w'» > V» ^* *i *w
rW> r*V »Sb v«n po n *'o . ts irt [TO]
- B» im« [rei nn c*r*«r pnn. rwe ■«» wui /j

k>-^ <tea -c-» n »trsmn r-j r -»>"— (HD I**> r» >•»

mSupw p nfeni c"» NTf •» b-» rwn rro cn » -w^l n pfc«
.-»*» i <jn4ii

(TO] i *» rw*- iWi« «* r>9> in« V» iw« r*"i Vu .

i »Vi 71 s ibj r^r «t I H" t 1 *»• . M m #m [rOJ on e» »*x prrn* n»»e ■»» mr»

som 7H3

!f«i nys s>b [is p» -sse 70 f>n . "vrm (tj| : fst t»

J3»~» * 7€63 j"7J» **XTPI T"J|«? PBT7 p*5 •fi WT> trt» SjJ

3*j» sSi Tam Spt* p m ■!;> Saft i, - «?: i* plj -w* *e3
: jao -b ni^o m -m ofio pan . c P3 : fte
• rw ( ") : e-ia ygn nu pgg njp.- ri» ;iy -ttt . rmt (o)
30 rryfaa w*c 136 fnfnoo pa ?*»r ftw C'SI* 0*3 i*so * *«•
♦71 DTK nri ijfl I7D9M fpn 0-33 or 'Cl 3*e3 »• r»n
fe > /t . 7S» fil nns |"8sp rr> rifrx p-J 1"* P *° I*
ire tte 7B» I7ps3 r>*3 wisse stb |n* ots oln onr *> cc3

Tffrt 3*3 73X7 0TB* P7 SOCW 13 Vl3D3 f) OTPD f Wl3 13

<Ae*3 tsr npea ssft oiS gnltexn nfw "P*" "T)

: 3*39 T£3 RCPS3 r>iT7 »Til MpnP 30* «C **J OE T#01 7W*

w* p!»*» prw« 3em «*» b*Mpi e*jr» ori .y3 *i (u)
t3tc^ r*3> 073 r3'3c3 '*l3 ptsb pn 'UB r"m pvcil? ws
fr^c M m-3 jpo o* nop rtr*rr |<m ce» pi p tipi to
3*j 7»Si 3*p rrfs otjjo "T3TS0 srpce c!s>i fsrto 0*53 i*to

S*3 1 il-3J y"01 . rpVl/l (03) : 7*B> 3*30 fS T7> B*D STO O* VO POS T»

i jrm r* v* im •»* ■ "Wi «*»a" / w Bu y*l ttjj r» r9"i «"Jo ♦ hp> th w» ic^i ttc hrl h?s* n»n trr 7* x»c b* i-iw to

po *» ') irir# rlnje «n) » *»«5i V*h fc» rc-»i -ov rrn ct* t -!» ^rfi »pleas^i rM» *«» »n jr-ra ut pimp« *i ipr* ni trw

rip U pp< i -i!riri , »r»»J>«»»'»T»» "»*• «" )'?Cr>TnJ""!'3"'-»'* ^S*w< r«»i«i*>3!» rf rom r?r -01 •; rrri e wrr M

ID a*n rr

Fig. 16. Side af Schukhan Arucli. Jorc Dca, Wilna 1880, I — III. Ca. '/, af Originalens Storrclse.

•)•

; kmifl
P3 .TPTX

I 'Ul BT I'!) T^l

to pjn Hrt -rff «j
pnpps mm
"V* 77 i3 i*7l i* v3
ri rvjpa p fcrt fai
T: rti fip? Ml iris
-r-épi høi orniNH

-*3 -Hl--3ip

TW p*3oc j**d t**m> rrifD tim iHei *>t^j "o

t**5) o Mr# tj*? f»i r-3p>j / r- i rtri fC X fr*X*r !r>t -Tj p*r**o)

•o e**n»« rtm -*-»c ?r» t*» r-> rw xio **r . fr» «■! *-*n
HS t***»*c '.--CBn fTfjpjj p->-r »Tup *»*w — ri ■?» tra •*» *»*>j p*r» Jto e-w
n» *n* *ioeA tnc nn jp -i rt* »r :* itrj la pocix *» **»
r-V" "x p prw ■** -t MK t*ei-- -« -et ex*

m *cs r*») 1* 9*>*fc ors-tas ser« t* pr-ajjcri ur*in r-tes n
?tct * ra»ci M* ryét wrrka jto tt w H»!»riT*»ici
9 *— 3R) 3fCS BCW *** » ftiOTPJC ti (mp ii a**a 1 1 •.*>*> •*» vxtn
rc9 s-t> tm fa cl- r» ax» -» (*Jcrai r*»n pt~ crj» w» ^*wrc
frrrrti W« pttj-» i\jb *a t**) M P> f rrcj rr-co mrx ff „ yyr fc-p r**B
y**Hr itni rWa, rx«i w im*c mn? -bnstw^): tus M IS>
-a ki r*a>rJ to« -*i r*æ5 i*j r?i >fc >)Q (fp** .■ ■ ■ 1 . snu
et** t*ra o***j ptp Hé *sta *>o*f- r<e jpx r>- a»v*» rp»c> *r*for ra*i
toc k3* ffi- -7 t**C9 fr rwp ih» Kn ve* innfi avjr) r*aaJ tC« Mn
•4 atjart tm jci rao ttot p»to vtc H p*t>cd
«t« Mtfct toe r-fax tt^f **3«K

WT3 ,TC./*»,1 rrnw r» •** ""CT

*sr cis i*a

28

III HRAISK BOGTRYK 1 HXlRF OG NYERF Tin

efter oprettede Bomiske Trykkeri i Altona, der endnu bestaar. Navnlig er herfra
udkommet store og korrekte Udgaver af Festdagsbønnernc og af Mischna. En
Tid lang havde ogsaa den meget lærde og meget stridbare Jakob Em den (kaldet
saaledes efter Byen E., hvis Rabbinat han havde beklædt) sit eget Trykkeri, i hvil-
ket han hovedsagelig trykte dog meget ufuldkomment — sine egne Værker. Det
fortælles, at han, efterhaanden som et Blad Manuskript var færdigt i hans Bolig
paa forste Sal, gennem et Hul i Gulvet lod det falde ned i Stueetagen, hvor Sæt-
teriet var. Stridsskrifterne skulde hurtigt fra Haandcn. I øvrigt har han ogsaa
personlig deltaget i Sætningen og Trykningen af sine Boger.

Det er ovenfor skitseret, hvorledes den hebraiske Typografi tog sit forste Op-
sving i de sydeuropæiske Lande, i hvilke Joderneved Middelalderens Ophor endnu
vare i Stand til at tage Del i den nye Tids Kultur, hvorledes for anden Gang Ty-
pografien blomstrer op i det Lind, hvor de i Syd og Ost forfulgte Joder havde
fundet et Hjemsted; vi maa forbigå* Frankrigs og Østrigs ikke ubetydelige Tryk-
kerier i de sidste Aarhundredcr. Kun med ganske faa Ord skal her endnu berøres
den Epoke, i hvilken vi endnu leve, hvor det Land, i hvilket den største samlede
Mængde Joder lever, maa siges at være det førende. Kosakopstanden 1648 havde
tilintetgjort mangfoldige Menigheder i de slaviske Linde", mange vare flygtede,
og Trykkeriet i Lublin, der havde produceret meget, blev bragt til Stilstand. En
Snes Aar derefter begyndte vel paa ny dets Virksomhed, men det forv andt ikke
sit Knæk. Imidlertid trængte dog den store Befolkning til Bøger, og efter at Tran-
gen forst var tilfredsstillet ved Import fra Holland og Tyskland, drog i Slutningen
af det 17de Aarhundrede Amsterd.tmerbogtrykkeren Uri Pfnvbiis ha-lxvi til Ga-
lizien og gav, som saa ofte. ved sin egen Virksomhed tillige Anstød til, at andre
Bogtrykkere dyrkede og indtil nu i de slaviske Lande dyrke den frodige Mark. I
Lemberg tryktes og trykkes overmaade meget, baade ældre og nyere Skrifter,
men i det hele daarligt og paa slet Papir. Langt bedre var og er Arbejdet i War-
schau. men her, som overalt i Rusland, maa Hensyn tages til den ofte ganske
sindssvage Censur. Ganske fortrinlige og store Arbejder ere udkomne fra Offi-
cinerne i S/itomir og Slowita, men medens mange af de russisk-polske Trykke-
rier kun have levet kort, har det store Rommske Trykkeri i Wilna trods den Mod-
gang, som har ramt de russiske Jøder, vidst at hævde sig gennem flere Menneske-
aldre og har foruden en Mængde andre større og mindre Skrifter (Fig. 16) leveret
3 fuldstændige Taltnududgaver, den ene med flere Noter og Fortolkninger end
den anden. Det er ikke blot nyere lærdes kritiske Noter, her fremkomme, men
hidtil utrykte Værker fra den tidlige Middelalder have de driftige Ledere ladet af-
skrive i Vesteuropas Haandskriftsamlinger. Og disse Komplekser af Boger mit
Ekspl. af den sidste Rommske Talmududgavc udgør, Tillæggene indbefattet, 29 Bd.
i Royalfolio — leveres paa Grund af Arbejdskraftens Billighed og Kundekredsens
Storhed til en efter vore Forhold latterlig billig Pris. Stereotypien og Hurtigpres-
sen ere nu selvfølgelig tagne i Tjeneste. - En Opregning af de smaa og store
Trykkerier i de slaviske Lande og i Ungarn, som i dette Aarhundrede er kommet
godt med for nyere rabbinsk Litteraturs Vedkommende, vilde være ganske umu-
lig. Alle Arter af Litteratur, original og Oversættelser, teologisk, filosofisk, histo-
risk, naturvidenskabelig, matematisk, Skønlitteratur saavel i Prosa som i Poesi,
Aviser og Tidsskrifter, litterære Aarboger o. s. v. trykkes i mægtigt Omfang, for

Digitized by Google

HEBRAISK BOGTRYK 1 ÆLDRE OG NYERK TID

29

største Delen hebraisk, for en Del i den ovenfor nævnte tyskejargon med hebraiske
Bogstaver. Kun een Art Litteratur kendes ikke: Smudslitteraturen. Her er ikke
Stedet til at tale om Bøgernes Indhold, og det skal derfor blot nævnes, at mange
af de saare talrige nyere Forfattere og de enkelte Forfatterinders Romaner, Digte,
historiske Værker, Dagbladsartikler, ere afTattede paa et rent og klassisk Sprog; de
Termini technici, som Behandlingen af moderne Forhold nødvendigvis kræve,
ere ofte dannede paa genial Maade. Dog er det selv for den største Purist uund-
gaaeligt at optage Ord som Telegraf, Telefon o. 1. i det hebraiske Sprog, saaledes
som de ere indgaaede i alle andre moderne Tungemaal. Stort aandcligt Røre sæt-
ter som bekendt hurtigt Spor i Typografiens Udbredelse. Ligesom Luthers Op-
træden i sin Tid i Tyskland blev af stor Betydning ogsaa paa dette Omraade, har
for Jøderne i de slaviske Lande i forrige Aarhundredc en religiøs Bevægelse, den
saakaldtc chassidiske, i vore Dage den nationale zionistiske, fremkaldt en Mængde
Smaaskrifter, der i det mindste for en Tid gjorde mindre Trykkerier levedygtige.
Men jeg vil som Bevis for den Billighed, med hvilken der produceres, kun nævne
eet Eksempel. I Berditschev har Jacob SchefUl 1894 trykt en Talmududgave, rigtig-
nok kun med den allernødvendigste Kommentar og denne atter trykt med øjenfor-
dærvende Smaatyper, der slaar alle tidligere, i Warschau trykte, Godtkøbsudgaver
af Marken. Den sælges for 5 Rubler, altsaa ikke fuldt 10 Kroner. Den katolske
lærde, der skriver under Navnet Jean de Paviy, har ladet et Antal Eksemplarer
komme til Orleans og gennemskudt det rykke Kvartbind med et Par Hundrede
Sider fransk Parafrase eller blot franske Titler. Saa koster Bogen, der efter sin
Tilblivelse kun kan leveres indbundet, ikke mindre end 125 Francs.

Intet enkelt Land, hverken Tyskland eller Østrig, kan for Tiden i Produktio-
nens Mængde maale sig med Rusland; men overalt, fra Jerusalem og Smyrna til
Ægypten og Nordamerika og igen til Australien, trykkes der Hebraisk paa en
Mængde Steder, hvor der boer saa mange Jøder, at Trang er til Stede til et Officin.
Og i broderlig Forening og berettiget Konkurrence med de hovedsagelig for Jøder
arbejdende Officiner kappes Institutioner som Nationaltrykkeriet i Paris, Claren-
donpressen i Oxford, Ad. Holzhausens Trykkeri i Wien, W. Drugulin i Leipzig,
Bibelselskabers og Missionsselskabers Trykkerier om, i højere Grad end nogen
Sinde tilforn, paa bedste Maade at gengive Værker i det Oldsprog, som saa vid-
underligt har bevaret sig levende gennem de mange Aarhundreder.

NOGLE BØGKR FRA TYCHO BRAHES
BOGBINDERI

Al* E. GIGAS

EDENS de sidste Skrifter, vor store Astronom udgav, deriblandt det berømte

»De nova stella , vare trvkte hos de bekendtestc samtidige Bogtrykkere i
Danmark — og det var Folk, som kunde levere ypperligt Arbejde (Lorens Bene-
diet var jo iblandt dem) — , saa udgik hans senere Værker fra en Presse, som til-
hørte ham selv, og som han havde i sin allernærmeste Nærhed. Under hans lille
videnskabelige Fyrstendømme paa Hveen hørte nemlig ogsaa et Trykkeri, som
var anbragt i en egen Bygning i det sydlige Hjørne af den i Firkant anlagte Vold,
der omsluttede Uranienborg og dets Haveanlæg. Christoffer Weidam hed hans
Bogtrykker, og de Boger, der have Trykkestedet »Uraniburgumt paa Titel-
bladet, vidne om, at det var en dygtig Mand i sit Fag. Men ogsaa da Tycho Brahe
levede som landflygtig hos Henrik Kantzau paa Wandsburg i Holsten, havde han
sit eget, gode Trykkeri, der forestodes af Filip de Ohr. Ja, selv til hans sidste Op-
holdssted, Prag, ere flere Udgaver at henføre, som ved Betegnelsen »begyndt paa
Uranienborg. fuldendt i Prag« synes at antyde, at han ogsaa hernede havde knyttet
en Bogtrykker til sig og vaagede over, at der blev hans Værker en smuk typo-
grafisk Udførelse til Del.

Tycho Brahe havde jo i det hele et ikke ringe æstetisk Moment i sin stor-
slaaet anlagte Personlighed. Som hans Borg og Observatorium vare prydede med
Statuer og Springvand, som hans ingenlunde ubetydelige poetiske Aare lagde sig
for Dagen i hans latinske Digte, saaledes kommer dette Moment ogsaa frem i
Udstyrelsen af hans Skrifter, ikke blot — som nævnt — i deres Tryk, men ogsaa
i deres Papir, der leveredes fra en af ham selv grundet Papirmølle paa Hveen, og
i deres Illustration. Hertil kan føjes, hvad man hidtil ikke har lagt saa meget
Mærke til: Indbindingen. Vi have endnu en hel Række Eksemplarer af Tycho
Brahes Bøger, hvorom vi maa sige, at de ere blevne indbundne under hans eget
Tilsyn og vistnok i et ham tilhørende Værksted; dette gælder ligeledes om to
Bøger 1 af de meget faa, der ere levnede i Prag af det store Bibliotek, han bragte
med derned, — ligesom der af hans navnkundige Instrumentsamling kun er be-
varet een Sekstant, som ligeledes findes i den bøhmiske Hovedstad.

Vort st. kgl. Bibliotek, saavel dets Samling af danske Tryksager som Haand-
sk riftsamlingen, ejer en Del af de Tycho Brahc'skc Bind De fleste ere Mæcenat-
eksemplarer i særlig pyntelig, temmelig ensartet Iklædning. Vi ville beskrive dem
nærmere.

1 Petri Rami »Dialectka or Michael MdstUlU Skrift om den Rregorianxke Kalender 15S6. med
Christopher Clavius' Modbkriit. (Sig. Studni/ka. Prager Tvchoniana, Prag 1901).

Digitized by Google

NOGLE BOC-KR FRA TYCHO BRAIII S )!1)(,II1M1I Kl

i) De mundi aetherei rccentioribus phaenomenis Liber secundus. Uranienborg
1 588. 4°. — I hvidt Pergament med Guldforsiringer paa Siderne, nemlig yderst cn

TYCHO NIS $<J(AHE, D^NI

NOVA ET NVLLIVS

ÆVl MEMO\U T^IVS VISA
Stella , tam pridem Anno a nat o CHl^U
STO 1572. men/e Nouem»
brjprmum Con*

CONTEMPLATIO MA TH E MA TICA

Cui, f/riter exdflttn E CL IP SIS L FN AR IS, hmitUmty
pragmstié*, Et etegtmttm in VRANIAM ElegrtmÆ P 1 STO-
LA ?«ø$ DEDICATORIA étcefih :r*mé t mm* cremJiu
nnfmbtndt DIARIA METHEORO LOG IC A Methodt*,
ytriufy xAftrologim Studicfts, todem *Ataore , proponitur : Cu/vs ,<td
bunclébtnttm ÉMMm, Exempbr, fittguUri induftriå tUbonUnm cm-
finpfu ,qHodtåmem, muktpUcium Scbemåtum expnmcndomm,
quo totum fermé confiét, UffuuUut, w t
Uc Vice, temporis émpffi* non

HJFMIÆ,

IMPRESSIT LAVREKTIVS

1 S 7 *

Titel af Tycho Brahes Dc nova Stella. Omtr. »/. Si.

rektangulær I.iniebort, i Hjørnerne fire Rosetter; derimellem fire andre, lilieagtige
Ornamenter; indenfor atter fire Linier, dannende en Rektangel, med en Lilie i

TrcHONis Brahe T)anm
db

MVNDI AETHEREI

RECENTIORIBVS

PH AENOMENIS

LIBER SECVNDVS

QVI EST DE ILLVSTRI STELLA CAVDATA
ab daplo fere 1 tricntc Nouembris Anni I577»*fqi
in fin cm Ianuarij fequentis
confpetfa.

VRANIB VRGI

CV« PRI VILEGIO.

Omtr. OripnaUtorrelsc.

igitized by Google

NOGLE BOGI k I HA TYCHO IIHAIIH* BOGBINDERI ?J

hvert Hjørne. I Midten, paa I : orsiden, en oval Medaillon i Guld-Pladetryk med
Tycho Brahes Portræt og Omskriften :

Hic patet extcrior Tychonis formå Brahci;
Pulchrius eniteat, ijuao latet intcrior.

(Her er Tycho Brahes ydre Billede at skue; gid det indre, det skjulte, maa
straale skønnere).

Paa Bagsiden en tilsvarende Medaillon med hansVaaben og dette Vers rundt om:

Arma, uenus, t'undi pereunt; durabile virtus
lit doctnna deeus nobilttatis habent.

(Vaabeti, Herkomst, Godser gaa til Grunde; det er Ædelsind og Lærdom, som
erhverve varig Adel).

Tycho Brahes Epislolarum cutroaom karum Libri. Bind i grøn -Silke. Onitr. '/i Si.

Ryggen er ved Guldlinier delt i Felter. Dette Eksemplar bærer paa Forsats-
bladets Inderside en egenhændig Dedikation :

Kmdito .v I lunest o luuenj
Cellio Saceridi suo
Ad

Tycho Brahe
' 1588
Martij 20.

Altsaa har det tilhørt en ung Lærd, der siden blev en af den store Mands værste
Uvenner, efter først at have været hans Discipel, nemlig Medicineren Professor
Gcllius Sascerides (1562 — 1612), der trolovede sig med sin Lærers Datter, forlod
hende og længe laa i Strid med hendes Fader. — Bogen har i 18de Aarh. tilhørt
Præsten J. L. Stubenrauch i København, der var bekendt som Bogsamler.

2) Samme Bog. — Hvidt Pergament med Guldforsiringer, grønne Bindebaand.
Paa Siderne: yderst fire Linier i Rektangel, indenfor atter fire rhombisk anbragte,

5

S'OOU HOr.lklR* rv< 110 kRAHM BOCMXOEKI

en Roset i hver af de derved opstaaedc trekantede Felter; Portræt op Vaaben, som
paa forrige Nr ; Rygpen delt ved Linier i Felter, i hvert et Lilieornament. Et For-
satsblad svnes udrevet

3) Epistolarum astronomiearum Libri. Uranienborg 1596. 4 0 . .'Det her pen-
givne Bind.] — Grønt Atlask med Bindebaand af samme Farve, Forsirinper i
Guld: Guldsnit med paatrykte Ornamenter. Bladborten paa Siderne synes udfort
med Rulle — Pia Forsatsbladets Inderside findes en skreven Dedikation til Hertup
Johan Adolf af fiolsten. Frkebiskop af Bremen, Christian TV' s Svoger, hvis In-
teresse for Videnskab borommes; det var ham, der stiftede Gottorper-Biblioteket.
Tycho Brahes egenhændige Underskrift er i sin Tid bortskaaren af en hensynslos
Autografsamler. Fndclig er paa Bagsiden af Titelbladet paatrykt, ikke paaklæbet,
Tvcho Brahes kobberstukne, kolorerede Portræt, betegnet >I De Gevn« (ikke
det. der er beskrevet i Strunks Fortegnelse over danske Portræter).

4) Astronomi« instauratæ Mechanica. Wandesburg 1 598. Fol. Med sirlig haand-
skrevet Tillæg, indeholdende Stjernekatalogen »Stellarum octavi orbis inerran-
tium accurata restitutio«. — Lyseblaat Atlask, Ryggen Flojl af nu omtrent ube-
stemmelig Farve, som maaske ogsaa har været lyseblaa. Guldsnit med paatrykte
Ornamenter. Sidernes Dekoration i Guld er denne: en temmelig bred Ornament-
bort, indenfor denne cn smallere Ornamcntlinie, dannende en Rhombe. — bepgc
vistnok ogsaa udførte med Rulle — , i Midten et stort presset Ornament, i hver
Hjørnetrekant en Lilic. — Bopens Billeder ere kolorerede, hvad de ere i alle Bib-
liotekets 3 Eksemplarer. Det maa bemærkes, at paa Opstalten af Uranicnborp ere
Farverne forskellige i hvert af dem, saa at J. L. Heiberg, der gengiver det ene
Eksemplar i et af Kalenderen »Urania s Litografier, maa siges at have Uret, naar
han af det drager Slutninger anpaaende Slottets virkelipe Udseende. — Paa For-
satsbladets Inderside er en Dedikation, med Forfatterens egenhændige Underskrift,
til Storhertug Ferdinand af Toscana. Et koloreret Portræt, det samme som i Nr.
3, er klæbet paa Titelbladets Bagside.

5) Samme Bog. — Lyseblaat Atlask med Guld og med stærkt afbleget Fløjls
Ryg; Guldsnit med paatrykte Ornamenter. Sidernes Dekoration har de to be-
kendte, ovale Medailloner; Ornamenteringen er inddelt omtrent som i det Fks-
emplar, der er beskrevet under Nr. }, men de enkelte Borter ere forskellige, op
der er flere smaa Rosetter i Felterne. - Bogen er |slg. den facsimilerede Dedika-
tion) tilegnet den fornemme bøhmiske Statsmand Petrus Wock a Rosenberg —
ham, i hvis Hus Astronomen paadrog sig sin Helsot under et Gæstebud, — og
dennes store kobberstukne Exlibris, kendt fra adskillige Bøger i hans Bogsam-
ling, der nu tilhore det st. kgl. Bibliotek, er klæbet foran i den, paa Bindets Inder-
side. Et haandmalet Portræt af Tycho Brahe, i Vandfarve med rig Anvendelse af
Guld, er paaklæbet Titelbladets Bagside. Det ligner noget det, som er genpivet i
det svenske Vetcnskaps -Akademis FacsimilcUdgave af »Mechanica« (1901), men
er dog ikke nogen Kopi deraf, mindst for Cartouchens Vedkommende.

Vort tredie Ekspl. af Mechanica«, i Hjelmstjernes Samling, er ombundet for-
længst. Det har ogsaa været et Dedikationseksemplar, nemlig fra den yngre Tycho
Brahe til Otto Stensen Brahe 1598. Rigsadmiral Ove Gedde har ejet det (1618).
siden den astronomiske Professor P. Horrebow (1732). Titelbladets Bagside har
et paaklæbet Eksemplar af De Gcyns for nævnte Portræt.

zed by Google

KOGLE BOC;i R fHA TYCHO BH AH h S POGRIKDER]

35

*Ex officina Typographica Authoris.

ANNO DO M I N /•

M. D. XGVL

f

Sidste SiJc i Tvcho Brahes liphtvlarum aUronomicarum Libri. Omtr. Oripnalstorrclse,
(Træsnittet forestiller cn af Figurerne fra (Jranicnborg).

S*

Digitized by Google

?6

SOOU HOGKN m a TYCHO KRANKS BOCMNDEM

linWnjtføtx c Domtvr' hofaibtrox'cæ,
Domina in Ch//nW«^ ct ^^iHiitaou-o*^

honox]

riii4,t
obsgtT unau ftrn

HV1

rno

% »

Tvclio' Hr.ihcs IXtlifc.ition lil PetriM Woik .. Rosenberg. Onur. •<» St.

6) Astronomtac instauratæ progvninasmata. Prima pars. Begyndt paa Uranien-
borg, fuldendt i Prag 1602 (altsaa efter Tycho Brahes Dod). 4 0 . — Blaat Flnjl med
Guld. Orneret Bort, fire smaa Ornamenter i lljornernc, dc samme i Ryggens
Felter; de cre forskellige fra dem i Tycho Brahes i det forcgaaende beskrevne
Dedikationseksemplarer. Men Portræt- og Vaabenmcdaillonernc erc paatrykte
Siderne. Guldsnit. — Paa Bagsiden af Titelbladet et kobberstukket Portr.xt, be-
tegnet >I de Ghcyn« (Strunk 556, men for M. Sadelcrs Navn).

Skont Bogen er udsendt efter dens Forfatters Dod, kan det vel nok forsvares
at henfore dens Bind til de Tycho Brahe ske.

Google

NOGLE RØGER FRA TYCHO BRAHES ROl,HIM>Htl

37

Haattdshrifter.

7) GI. kgl. Saml. 306, Fol. Stellanim octavi orbis incrrantium accurata resti-
tutio. Wandesburg 1 598. Pergament. Meget pyntelig skrevet, med Anvendelse al
rød Skrift o. desl. Indbundet i violet, monstret Højl. Titelbladets Bagside har et
paaklæbet, koloreret Kkscmplar af det oftere nævnte, De Gcyn'ske Portræt (det
som ikke findes hos Strunk). Paa Indersiden af et Pergaments Forsatsblad en lat.
Dedikation fra Tycho Brahe til Christian IV, hans »allernaadigste Herre*, i Guld-
bogstaver (Versaler).

8) GI. kgl. Saml. 307, Fol. Samme Skrift, kaligraferet paa samme Mande og
med samme indklæbede Portræt. Dediceret, med egenhændig Underskrift og et
lat. Vers, til Hertug Johan Adolf. - Gront Atlask, Bindebaand af samme Farve,

Bind i grøn Silke til I håndskriftet GI. kongl. Saml. Nr. 307 Fol., omtr. Si.

Guldsnit, de to sædvanlige Ovaler i Guldtryk; for øvrigt den sædvanlige Ind-
deling af Sidernes Guldornamentering: yderst en temmelig bred Bort, indenfor
atter et rhombisk Linieornament (Bladrullen fra Nr. 3), i hver Trekant en Roset
(2 forskellige Mønstre, træffes paa et Par af de tidligere beskrevne Bind).

9) GI. kgl. Saml. 311, Fol. Tycho Brahe s Observationer fra 1582 tf., tildels
egenhændige. — I hvidt Pergament uden nogen Forsiring, grønne Bindebaand.
Bærer Spor af megen Brug.

10) GI. kgl. Saml. 1822, 4 0 . Horoskop for Frederik Il s Søn Ulrik, 1579. —
Grønt Fløjl, Guldsnit, grønne Bindebaand; et lille Lilieornament i Guld anbragt
i hvert Hjørne, midt paa Siderne fire saadannc, dannende et Kors.

11) GI. kgl. Saml. 1823, 4 0 . Horoskop for Frederik II's Søn Hans, 1583. —
Ligcl, grønt Fløjl med Guldsnit og grønne Bindebaand; Ryggen er ved »Bindene«

NOGLI Bix.m fHA THYCHO RRAHFS ROGRINDFR!

delt i Felter; For- Og Bagsiden indrammet med Culdlinier. indenfor i hvert Hjørne
et lille Bladornament, i Midten en større Lilie.

12) GI. kgl. Saml. 1S25, 4 0 . Tycho Brahes Observationer, for en stor Del egen-
hændige, fra Vintersolhverv 1577 og gennem flere paafølgende Aar. Hvidt
Pergamentsbind medgronne Bindebaand. Det ovale Portræt samt Vaabnet i Guld-
tryk (sidstnævnte anbragt forkert). Spor af anden Guldforsiring. —

Det fremgaar af forskellige nyere, tildels bibliografiske Arbejder om Tycho
Brahe og hans Værker, at fremmede Biblioteker ogsaa besidde adskillige Prøver
paa hans Bogbind. De fleste cre at henføre til de særlig fine Dedikationseksem-
plarer, bestemte til fyrstelige og andre meget fornemme Personer, for hvilke
Forfatteren og Giveren een Gang for alle havde valgt en omtrent ensartet Ind-
binding, oftest i Atlask, undertiden i Fløjl. Saaledes har >Mechanica« i det stock-
holmske Vetenskapsakademi's Bibliotek >et purpurrødt Silkebind med Guld-
brodering« (serico rubro-purpureo auro intexto tegumentum libri vestitum est).
Fksemplaret mandler nu Dedikation. I det bodleianske Bibliotek i Oxford er et
Fksemplar af samme Bog, dediceret Dogen af Venedig. Marino Grimani, i grønt
Atlask med Guldforsiringer 1 . Nationalbiblioteket i Paris har tre Eksem piarer af
samme, med kolorerede Billeder, alle i blaat Fløjl, med de to Guldovaler paa
Siderne. Det ene af dem er af Tycho Brahe foræret Prins Moritz af Nassau O ra-
nien, det andet er et Dedikatiouseksemplar til Wolfgang Dietrich von Raitenau,
Frkebiskop af Salzburg, dette har som Tillæg den fornævnte, haandskrevne Stjerne-
katalog*. I Prag findes »Mechanica« i et Fkspl. tilegnet Baron Johan von Hasen-
berg, med kolorerede Billeder og ha.mdmalet Portræt, omtrent Magen til det, der
findes i Stockholm, ogsaa hvad Cartouchen med dens Figurer angaar, d. v. s.
noget forskelligt fra vort haandmalede. Det er indbundet i gron Silke med Guld
og de to sædvanlige Medailloner 3 .

Man kan vistnok, med Fkscmplarerne i København for Øje, let forestille sig,
hvordan alle disse Bind se ud. Mindre pragtfuldt har det Fksemplar af »Mecha-
nica« været — nu i Leidens Universitetsbibliotek—, som Tycho Brahe bestemte til
en borgerlig — men forresten adelsgal — Lærd, Filologen Joseph Scaliger. Det
er kun, if. den svenske Facsimileudgavc, »membranco tegumento auro imprcsso
vestitum« (i Pergament med pressede Guldforsiringer). Forfatteren har rimeligvis
sendt det til Tak for et Skrift af Scaliger 1 594, han modtog med dennes egen-
hændige Dedikation, nu i Prag (Studnizka, anf. Skrift). Ogsaa de to andre Lev-
ninger i Prag af den store Astronoms Bogsamling, der omtales af Studnizka (se
foran), erc i jævnere Bind. Læder med dc to ovale Medailloner i Guldtryk.

1 Fortalen til den svenske Facsimilctulgave 1901 al »Mechanica*.

' L. lX'lLslc i .Journal des Savants-, Fchr. 1901.
» Studni/ka, Prajer Tychnniana, 1901.

Digitized by Googl

JOHANNES VA HL

1831-1901

AF H. EHRFNCRON MULLER

DEN }dje Januar 1901 samledes en talrig Kreds
af Venner paa Skydebanen for at fejre den
Mand, hvis Navn staar over disse Linier, og som to
Dage i Forvejen, paa det nye Aarhundredes første
Dag, havde fyldt sit 70de Aar. Ingen anede den
Aften ved at se ham munter og glad som et Barn
over al den Hyldest, der bragtes ham, at hans Liv-
lakkede mod Finden, og at kun to Maaneder efter
skulde den samme Venneskare samles om hans
Baare. Rigtignok vidste hans nærmeste Venner og
Omgangsfæller, at han nogle Gange havde haft et
lettere Slagtilfælde, men med den beundringsvær-
dige Scjghed, der prægede ham, havde han hver
Gang rejst sig. som detsyntes, lige kraftigog arbejds-
dygtig. Det vakte derfor megen Bestyrtelse, da han, som ellers var den første, der
indfandt sig paa Biblioteket om Morgenen, d. 22de Mans ikke gav Mode, og, da
Biblioteket lukkedes om Middagen, ilede den nuværende Overbibliotekar og Med-
deleren af disse Linier ud til hans Bopæl, hvor de erfarede det triste Budskab, at
han var bleven ramt af et Par stærke, hurtigt paa hinanden følgende apoplektiske
Anfald, og endnu, medens vi opholdt os i hans Hjem, drog han sit sidste Suk.

Johannes Vahl er født den iste Januar 1831 i Aalborg, og denne sin Fødeby
omfattede han til det sidste med en stadig lige varm og frisk Kærlighed. Hans
Fader var Regimentskirurg I lendrik Vahl, en Søn af den berømte Botaniker
Martin Vahl. Faderen døde allerede 1837, og, da han efterlod sig en talrig Børne-
flok og de økonomiske Kaar ingenlunde var glimrende, kunde det være vanske-
ligt nok for hans Fnke, Wilhelmine (f. Bøggild), at holde Hjemmet vedlige og
skaffe det nødvendige til Børnenes Underhold. Det lykkedes hende imidlertid at
holde Sønnerne til Studium, men, som Vahl selv har fortalt, maatte han allerede
under sin Skolegang bidrage til sit Underhold ved at manuducere dem af sine
Kammerater, som trængte til mere Hjælp, end Skolen dengang kunde byde.
1 849 blev han* dimitteret fra Aalborg Katedralskole og begyndte efter at være
kommen til København at studere Medicin, vel mere af Pligt end egentlig af Lyst.
Allerede som Dreng havde han haft Interesse for og Kærlighed til Bøger; i Skolc-
aarene færdedes han meget paa Stiftsbiblioteket i Aalborg og oprettede selv et lille
Lcjcbibliotek, hvor hans Kammerater kunde tilfredsstille deres Læselyst, Skønt
han i Hovedstaden levede under temmelig fortrykte Forhold og ofte, efter hvad

40

IOHANXES VAHL

han sci ic re h.ir fortalt, ikke havde Raad til at spise Middagsmad, drev han dog
flittigt paa Studierne. Samtidigt søgte han ogsaa at hjælpe paa sine økonomiske
K.ur ved at undervise i Skoler og blev for øvrigt ogsaa understøttet af flere Vel-
yndere, bl. sl Professor Japetus Steenstrup, i hvis Hus han igennem flere Aar var
en velset Gæst, og hvem lun stadig bevarede i taknemlig Erindring. Snart fik han
ogsaa Plads paa Regensen og havde her som Kontubernal den bekendte Knud
Valløe, paa hvem han satte megen Pris, og lige til sin Død opbevarede han et
ganske morsomt, hidtil utrykt Digt af ham. 1857 absolverede han sin medicinske
Embedseksamen med laud og fik allerede samme Aar Ansættelse som Kandidat
ved Almindeligt Hospital. Her optraadtc han som Vejleder og Raadyiver for de
yngre Studenter, der hidtil for det meste havde gaaet saa temmelig uden Tilsyn.
Lagegerningen tiltalte ham imidlertid ikke, og, da hans Ven fra Studenterfor-
eningen — , hvor Vahl som Medlem af Senioratet navnlig havde taget sig af Bog-
samlingens Ordning den senere Overbibliotekar Chr. Bruun, der 1857 var bleven
ansat ved det st. kgl. Bibliotek. Aaret efter opfordrede Vahl til at søge en Plads
ved Biblioteket, gik denne med Glæde ind paa Forslaget og henvendte sig til den
daværende Chef, Justitsraad Bølling, der i Aaret 1 8 58 ansatte ham som lønnet
Volontær under Bibliotekssckretær Fr. Fabricius. Tjenesten under ham, der i
disse Aar led af en stadigt tiltagende Døvhed, kunde, efter hvad Vahl har fortalt,
ridt være besværlig og ubehagelig, men dette Forhold varede ikke længe. 1S61
gik Fabricius af, og Vahl ansattes da 6 Marts s. A. som fast Assistent og Bestvrer
al den saakaldtc danske Sal«, den Afdeling af Biblioteket, der indeholder hele
den danske Litteratur (herunder tillige den norske og den slesvig-holstcnske) og
desuden alle de Skrifter og Boger, der i videste Forstand kan siges at staa i Be-
røring med dansk Aandsliv og Kultur. Ved en besynderlig og temmelig uheldig
Ordning lik han til Medhjælp sin forrige Overordnede Fabricius, et Arrangement,
der sikkert har virket trvkkende paa begge Parter.

Paa >danskcSal«,som han aldrig siden forlod, men bestyrede uafbrudt i 40 Aar.
var Vahl ret i sit Es; med sin aldeles fabelagtige Hukommelse og sin udstrakte
Læsning traadtc han værdigt i sin Forgængers Spor, og utallige er de Besøgende
der have nydt godt af hans Viden og benyttet sig af hans velvillige og altid rede-
bonne Hjælp, der var af saa meget større Betydning, som der ved hans Tiltræden
endnu ikke fandtes noget Katalog over den danske Samling. Ganske vist havde
en af Bibliotekets dygtigste F.nibedsmænd, John Frichsen, allerede 1785—86 paa-
begyndt et saadant Arbejde, men af forskellige Grunde var det ikke blevet fort-
sat, og, skønt der flere Gange fra Bibliotekets Side var henpeget paa dets Ønske-
lighed, ja Nødvendighed, var hele Sagen dog ligesom gaaet i Staa. Først da Bruun
1863 var blevet udnævnt til Chef for Biblioteket og Vahl til Underbibliotekar for
danske Afdeling, blev Tanken til Virkelighed, idet disse to, der dengang stod i
deres Manddoms fulde Kraft, satte al deres Fnergi ind paa at faa dette for Biblio-
teket og dets Benyttelse saa betydningsfulde Arbejde fremmet saa hurtigt som
muligt. Med Iver tog Vahl fat paa sin Part heraf og arbejdede saa hurtigt og sik-
kert, at Renskrivningen af Kataloget allerede kunde tage sin Begyndelse i86j:
Udarbejdelsen varede i 1 1 Aar; 1875 kom det sidste af dc 60 Katalogbind (hvoraf
flere dog er delt) fra Bogbinderen, og ved denne Lejlighed udgav Bruun et lille
Festskrift, som han dedicerede til Vahl i taknemmelig Anerkendelse af hans utræt-

Digitized by Google

JOHANNES VAHl.

4»

telige Virksomhed for Sagen. Han tilfojcr, at Vahls Beskedenhed forhindrer ham
i at bruge saa stærke rosende Ord om denne, som han ellers kunde fule sig til-
skyndet til. og enhver, der har kendt Vahl, vil vide, at her netop er peget paa et
af de mest karakteristiske Træk hos ham, der aldrig nogen Sinde trængte sig i
Forgrunden, men i Ordets sande Forstand havde gjort det Valgsprog »bene vixit,
qui bene lati.it« til sit.

Kataloget har staaet sin Prøve i 25 Aar, og, har end enkelte Afdelinger senere
maattet omformes lidt, har dog selve det til Grund liggende Princip og System
vist sig at være baade praktisk og let overskueligt, lifter Katalogets Afslutning blev
det Vahls Sag stadigt at holde det i Orden og sørge for, at de nyerhvervede
Bøger fik den rette Plads i Systemet, og enhver, der har haft Lejlighed til ar gøre
sig bekendt med danske Afdelings Kataloger, vil have set hans smukke og faste
Haandskrift paa saa godt som hver eneste Side. I 26 Aar, indtil 1901, indførte
han hver eneste ny Bog i Katalogerne og erhvervede sig derigennem en Bog-
kundskab som kun faa eller ingen herhjemme. Han var da ogsaa som et levende
Leksikon over den danske Afdeling, og det var med fuld Sandhed, at Fnist v. d.
Recke ved hans 70-aarige Fødselsdag sang:

»Naar i den vide »danske Sal«
vi ikke gaar i Blinde,
saa veed Enhver, det skyldes Vahl,
at vi kan Vejen finde«

En virkelig Hjærtesorg var det ham derfor, naar han maatte give fortabt over-
for et af de utallige, ofte slet formulerede Spørgsmaal, der næsten daglig rettedes
til ham. Indtil 1887, da hans Helbred tvang ham til at søge Assistance, besørgede
han selv ganske alene baade den halvaarlige Modtagelse af de pligtige Tryksager,
Seddelskrivningen, Indførelsen i Katalogerne, Fremtagningcn af Bøger baade til
Udlaanet og Læsesalen, og fandt endda Tid til mange andre for Bibliotekets hen-
sigtsmæssige Ordning og Benyttelse gavnlige og vigtige Foretagender. Den, der
ikke har set Vahl ved Arbejdet, vil ikke kunne forstaa, hvorledes han fik Tid og
Kraft til alt dette; men vi, som har set ham paa de Tider, hvor Tryksagerne
strømmede ind, véd, at Arbejdet for ham kun var en Leg. og at han under dette
ikke kendte til Træthed. Med ungdommelig Iver selv i Alderdommen tog han
hver Morgen med lige frisk Energi fat paa de høje Stabler af Bogtrykkerafleve-
ringer, der taarnede sig op uden for hans Værelse. Hver eneste Avis hele Landet
over talte han igennem Nr. for Nr., besørgede Brevveksling med Trykkerier og
havde dog altid Lejlighed til at ytre et venligt Ord til hver, som kom ind i hans
hyggelige lille Kontor, hvor han tronede som en Patriark, afholdt af og set op
til af alle de yngre, thi som kun faa forstod han at være ung med de unge trods
sine hvide Haar. Han var som en gammel Kammerat for os alle, og hans Venskab
var, naar det engang var vundet, stærkt og trofast. Noget af dette, men langtfra
saa meget som vi, der daglig færdedes om ham, saa ogsaa alle de, der stod i en
eller anden Forbindelse med Biblioteket, og det er vel næppe for meget sagt, at
han ikke havde en eneste Fjende.

Alen ved Siden af hans i og for Biblioteket saa betydningsfulde Virksomhed
maa ikke glemmes de Arbejder, der have gjort hans Navn bekendt i større Kredse,
nemlig hans ypperlige bibliografiske Fortegnelser over den danske Litteratur, ved

«

»2

lOIIANSJVs VMII

hvilke hm efterfulgte Fabricius, og som strække sig over Tidsrummet 1849—
1892. Det er blevet udtalt, at en Kritiker engang satte sig for at gennemgaa dem
Titel for Titel for at linde en Fejl, men at han beskæmmet maatte tilstaa.at han ingen
havde kunnet finde. Naturligvis findes der doij Fejl i dem, og ingen var villigere
end Yahl til at erkende det. men hans Omhvggelighed og Samvittighedsfuldhed
bragte ham til at undgaa de allerfleste af de Skær, paa hvilke en mindre bog-
kyndiii upaatvtvlelig vilde være stodt an. Hans øvrige Bidrag til Litteraturen ere
kun l.ia og indskrænke sig hovedsagelig til nogle Tidsskriftsartikler fra hans
Studentertid. Paa sine gamle Da^e talte han tidt om, at han, naar han trak sig til-
bage fra Biblioteket, (thi det stemte ikke med hans Karakter, naar Kræfterne tog
af, at blive siddende paa en Flåds, han ikke fuldt kunde udfylde), vilde udarbejde
en Fortegnelse over Dimittenderne fra sin Fødebvs Skole, og til dette Arbejde
vilde hans udstrakte Fersonalkendsk.il>. der o^s.ia har lagt sig for Dagen i de af
ham udgivne Jubilæiims-Studenterfortesmelser, sikkert have gjort ham særlig
skikket. Dette Arbejde fik han jo imidlertid ikke udfort; han dodc paa sin Plads,
og det var sikkert det bedste, der kunde times ham.

Af ydre Anerkendelser kan nævnes, at han, der 9 September 1885 var blevet
første Underbibliotekar, 8 April iSSS hædredes med Ridderkorset, hvortil ilte
November 1893 fojedes Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

Vahl ægtede 1S68 Marie Kirstine Bentsen, der overlever ham.

»Gamle Vahl', som han almindelig kaldtes oppe paa Biblioteket, bevares i
kærligt og taknemmeligt Minde af alle sine gamle Kolleger, og, saa længe der
findes en dansk Afdeling, vil hans Navn kendes og agtes paa det Bibliotek, han
fra Ungdommen af viede alle sine Kræfter og sin varme og udelte Kærlighed.

Digitized by Google

Adolf Kittfndorff f. 5. April 1820, d. 20. AxfxTii. Kittekdorit f. 19. Okt. 1821, d. 8.

April 1902. Efter Maleri af Marstrand. Marts 1868. Efter Maleri af Vermchren 1860.

BRØDRENE KITTENDORFF

ERINDRlNfJI-R FRA KITTENDORFF S AAGAARDS XYLOGRAFISKE VÆRKSTED

AF BERNHARD OLSEN

Naar jeg skal søge op i min Ungdoms første Minder fra Tiden efter at Skole-
gangen var forbi og Læretiden begyndte paa KittendorlT& Aagaards l r <rrk-
sted, som det endnu kaldtes dengang sammen med det finere Atelier, er det med
Møje, jeg faar fat paa dem. Der er gaaet jo Aar siden jeg kom der, og paa den
yngste Xylograf Neergaard nær er alle, som arbejdede der i Aarene efter 1852,
døde, og jeg kan altsaa ikke ved Samtaler, ved »husker Du?< rettet til samtidige
Kammerater faa den Vækkelse af Erindringer i Gang, der kommer ved at den
ene supplerer det, den anden ikke kan huske. Jeg skriver dette fra et fremmed
Land og kan altsaa ikke en Gang paavirkes af ham, der sammen med mig staar
for Tur til at forlade Skansen.

Den fornemste blandt de Menige paa Værkstedet var Henneberg. Om ham
har en Biografi i Bogvennen 1893 givet gode Oplysninger, baade berørende hans
Livsforhold og hans Dygtighed i sin Kunst. Det kan jeg altsaa betragte som sagt
og fortælle lidt om hans Personlighed og Væsen. Han hørte til den Kreds af
Haandværkere og Kunstnere, der havde faaet Paavirkning af Livet i Udlandet
for 1848, dog ikke som Skrædder Lund, Finerskærer Frederiksen, Bøssemager
Christensen o. m.a., De kom hjem fulde af socialistiske Ideer, der blev hængende
ved dem saa længe vi ikke havde faaet Socialisme herhjemme. Henneberg var ikke
bleven ivrig for Menneskehedens Fuldkommengørelse ad dens Veje, men des-
mere var han bleven paavirket af den Ungdoms Lyst, der gik i høje Bølger for
hint »mærkværdige Aar«, en romantisk Sværmen foraandelig Frihed og national

Digitized by Google

II

M , : !■ I -.1 kl rri NDORI F

Kristian IV. Ivltcr Axel KittcndnrrTs Tr.vsnit Ira iKi|, omtr. '/, St. Tegnet paa Trx af Adoll
KiucnJorlF citer Hron/eluistcn paa Rosenborg.

Selvstændighed. Den aflodte hos mange Tyskere, der stod uklare over for Be-
vægelsens Kærne, en Trang til at give denne Higen en ydre Fremtræden i Klæde-
dragt, i Snorcfrakke, hojskaltede Stovler, lange Tobakspiber og stnaa Huer paa
bugnende »Polkahaar«. Den lille, spinkle Mand med sit fuglcagtige Ansigt
havde fra Tyskland medbragt saadanne Moder. Han gik hjemme med en tihvre,
tyrolsklormet Filthat, hvorpaa sad en Uglcvingc, en Talar, der holdtes sammen
om Livet med mange Omgange af et Spiralror. I dets ene linde sad et tungt
og stort Pibehoved ; i den anden en Mundspids. Det hele var ham til stor Gene,

Digitized by Google

MØDRENE KTTTEKDOM-'F

45

Trxsnit af Axel Kittcndorff efter L. Frolichs Tegning i Fabricius Danmarks I listorie

og det maa antages, at han kun paatog sig disse Besværligheder, naar vi var
hjemme paa hans Kvist i Besøg.

Men Henncbtrg havde ogsaa andre Interesser. Hans Begejstring for sin Kunst
var stor, og han arrangerede Skitseture, oftest til Søndermarken. De maatte fore-
gaa i den aarlc Morgen, og vi stillede hos ham ved Vestervold Kl. 6 l : m. og furtes
samlede ud ad Porten til Søndermarken. Der anbragte vi os i frie Grupper paa
Bænkene eller i Græsset og tegnede hverandre indbyrdes. F.ftcr en Kop Kaffe hos
Kehlet marcherede vi tilbage og begyndte paa Værkstedet. En Time efter kunde
vi ikke se ud af Øjnene for Søvn, og var det saa heldigt, at Principalerne gik bort,
laa straks efter hele Selskabet i tung Søvn omkring paa Gulvene eller i Kardus-
trykkeriets Papirballer *.

1 Et s.uJ.ir.i fandtes veJ Værkstedet Der var en stor PrCSK af saa Hammel Skabning, at den
nu kunde komme paa l'rcsscudstilliny; og en lille Accidenspresse. som havde sit Kx'knavn. Hen

4 6

upohhi \r Kim \ixmrr

HeuHtberg stiftede eti Sangforening. Vor Lærer var Forsangeren i Synagogen,
Mtrkin, og dens Stjerne var Carl Sidsen, kaldet dybe Des« formedelst hans ikke
stærke men dybe Has. Han var min Sidekammerat ved Vindueshordet og jeg kom
til at slutte Venskab med dette brave og gode Menneske. Han var Son af en
Naalemager i Koge. Malersvend, men ikke ax*rlig dygtig i det Pag; blev Xylo-
graf, men drev det heller ikke lier til noget fremragende og fandt saa paa at
gore en grafisk Opfindelse, en Ætsning paa Zink. (Se Bogvennen fra 1898—99.
Side 12 ). lin Zinkplade blev overtrukken med et lividt Lig, og man tegnede
derpaa med en board Bengritfel saa at Zinken stod mørk, hvor det hvide fjernedes
under Tegningen. Det var et Fremskridt fra Kemitvpien, hvor Tegningen staar
Ivs mod den mørke Dækfernis. Gennem tiere og tunge Aar, under smaa Kaar
arbejdede Nielsen med denne Opfindelse. Jeg véd saa godt, hvor svært det faldt
at komme frem for ham, der ikke var Tegner, og jeg kunde maale Mængden af
hans stadig mislykkede Forsog, da jeg lavede de Hundrede Smaabiileder, der gik
med. inden han vandt Se jr. Men han vandt den og præsenterede sine Resultater.
De slog ikke an herhjemme, hvor Pladsen var optagen af Kemitvpien. Nielsen
pakkede resolut sammen og drog til London med Kone og Born, og her fik
han Arbejde. Jeg besogte ham i 1S75 og fik der en trist Beretning om en Op-
finders trange Skæbner. Han arbejdede for et meget stort Pirma, der udførte
Billeder i farvetryk. Sielsens Opfindelse skabte de spinkle Konturer, der dannede
Underlaget, og dertil var den udmærket, men desværre kunde den ikke gore Gavn
til mere, ikke yde Toner, og da Firmaet kun udforte sine Farvetryk mod Juletid,
var Nielsen i tre Ma.meder overbebyrdet med Arbejde, mere end han kunde over-
komme, og »spadserede« Resten af Aaret. Han faldt saa for den onde Halssygc.
som den Gang hærjede London, og han og hans Familie vendte hjem, som de
gik bort, med tomme Hænder.

Bedre Lykke havde H. P. Hansen. Han var Urmager og bragte med sig en
Færdighed i Metalgravering, der kom ham til Gode fremfor os andre Begyndere.
Tilmed havde han. der aldrig havde lært at tegne, et udpræget Anlæg derfor.
Stottet af en livlig komisk Sans og skarp Opfattelse af Personers ydre Habitus,
frembragte han med et Drag mod Karikaturen den Række fortrinlige Raderinger.
»Gadefigurerne-, der oprindelig kun cirkulerede i private Kredse, men senere tik
storre Udbredelse og endnu er sogt af Samlere. Hans Søren Kierkegaard er, fra-
draget den lette Karikering, en god Gengivelse af den berømte Tænker, som vi
otte saa, ilende i dybe Tanker gennem Gaderne og indprentende sig selv sine
Tankeslutninger med et ejendommeligt Kast med den hojre Haands Pegefinger.
Senere Gengivelser af Filosofen af Kunstnere, der ikke have set ham. er maaske
velvilligere tænkte, men mere Karikatur af denne trods sin sygelige Spinkelhed
imponerende Skikkelse.

Hansen gik overraskende hurtig fremad i sin Kunst Han skar sin Streg skarpt

hed »Loppen« og holdte", i Gang af en forhenv.vreiidc Student, senere Xylograf Mfislin^'. cn Son
af den l.erde Rektor og Professor. Her trykkedes Tohakskarduser med saa xrva-rdige Navne som
l'itum optimum subtfr mlew, Liveifo«l,Ttmnenb«\er. De ver^ulJfZerfMrd, De tildt Sliin, og Stok-
kene .skares af Veler Hansen, der var Specialist heri. Man var »roder til Kammersangeren CkritliéM
Hansen og havde som hele Racen l.iaet en god Sangstemme til Gave. Men hverken lian eller Meis-
ling havde l.vrt at holde Maade, og det var for gammelt Venskabs Skvld, at K.\ A. hjalp dem over
deres sidste Aar.

Digitized by Google

BRODRI- \l hl R I MX>RH .

47

og smukt med fuld kunstnerisk Opfattelse; blev senere sin egen Mand, og fra
luns Værksted udgik i en Kække af Aar mangfoldige gode Træsnit til inden- og
udenlandske Værker.

Fn stille og blond Svensker Sødermatm var dygtig og meget Hittig, og de bedste
* Klodser« blev betroede ham. Hvad jeg husker bedst om ham er, at han i Kolera-
tiden var saa bange for Sygdommen, at man kunde tro. han var et Selvmord nær.

Af de senere tilkomne Xylografer nævner jeg /. F. Rostnsttvid. Han var af et
ældre Hold, havde lært i Tyskland og kom senest fra Norge. Han var dygtig i
sit Fag, en solid, støt Mand, godmodig og venlig. Da Principalerne blev Køb-
mænd, betroede de ham den disciplinære Myndighed. Den kostede ham mere
Besvær end Henneberg havde med den kunstneriske. Senere forenede disse to
Træskærere sig om en fælles Virksomhed.

Vi fik i 1852 tilført en ung Kraft, Carl Aagaard, yngre Broder til den ene af
vore Principaler Johan Aagaard. Han var ung Malersvend og kom frisk fra Odense,
med en stærk Duft af Provinsen om sig, med den fyenskeste Tunge i sin Mund
og en høj strikket Hue paa Hovedet. Han bragte et fuldblodigt Humor med sig,
en Lystighed fra V ærksted og Stillads, der ofte satte alt overende. Hans strikkede
Tophue og hans fyenske Tale hængte alle sig ved, og han besluttede at reformere
sig, fik en Hat og satte om paa sin Tale. Det kneb mest med d'erne, som han
kun anvendte som Begyndelsesbogstaver, men da han kom efter, at de under-
tiden ogsaa kunde findes inde i Ordene eller sidst i dem, gik det rent galt. Naar
Snakken kom i Gang under Frokosterne og han bomrede med et d, blev det
hilst med Lattersalver. Skaansel var ikke det, der udmærkede Kredsen. En Gang
brast Taalmodigheden, og han sagde fortvivlet med en stor Rundtenom i Haanden:
»at man da ikke kan spise sin Ma i Rod!«

Det jævnede sig, og han fik en smuk Plads paa Værkstedet. Han havde nydt
god Undervisning paa Odense Tegneskole, havde glimrende Anlæg og var meget
Hittig. Det var en utrolig Mængde Tegninger og Raderinger til Kemitypi, der
kom fra ham med født Færdighed. Jeg har fulgt ham fra hans første Forsøg og
hans første Maleri og har aldrig senere set en saadan Haand til at drage en Linie
og til at forme, især naar han var paa sit rette Felt, Planteverdenen. Senere har jeg
set dette lette Haandelag, denne Uvidenhed om Vanskeligheder løbe af med ham,
drage ham bort fra hans første Aars utrættelige Studier afTræer og af > Forgrunde«,
hvis Plantevækst var hans kæreste, og ind paa en Produktion, der vel bar ham
frem til en Lænestol i Akademiet, til anden Ære og gode Kaar, men ikke til varig
Anseelse, og jeg har tænkt mig, at disse frodige Evner havde ført ham over paa
sikrere Grund, om han ikke var bleven Landskabsmaler. Siden jeg har set, hvor
fuldkomment Søstersønnen Carl Lund er i Besiddelse af sin Morbroders Aand
og Haand, er jeg bleven vis paa, at Carl Aagaard var naaet videst som Teater-
maler eller i Dekorationsmaleriet, hvor han allerede havde brudt nye Veje.

Han var det bedste og braveste Menneske, den trocste og mest hengivne Ven,
og om end vort Samvær i senere Tider af og til blev mindre hyppigt, var han
til det sidste imod mig, som han var i sin Ungdoms gode Tid.

Om mig selv kan jeg sige, at det ikke var noget særligt Kald, der forte mig
til Kittendorff & Aagaards Værksted. Paa Akademiets Tegneskoler stod jeg ved
Siden af den unge Træskærer Galle, der fortalte om, hvor morsomt der var paa

4«

BKiMiRI Sl MTTENDOM-T

dette Værksted, og et Rir Dage efter var jej» der Og fandt, at Galle havde talt
Sandhed p.i.i det n»r, at det var ikke rigtig morsomt at slide med det uvante
Arbejdes tekniske Vanskeligheder. Henneberg var for mig, som for de andre
unge, en dygtig og overbærende Lærer, men Gengivelsen af Tegningens skarpt
skaarne Streg blev aldrig min Styrke. Der var en anden Maner, »den sorte«,
som blev min Specialitet. 'Klodsen« tik en Maling af Tusch; herpaa kalkeredes
Tegningen over. og Fordelen var, at den skaarne Streg straks viste sig sort paa

lys Bund. Men snart blev jeg sat til at tegne, senere til at skrive og oversætte til
de forskellige illustrerede Tidsskrifter, som Firmaet udgav, og dermed var en
Side af min kommende Virksomhed slaaet fast for adskillige Aar.

Saaledes var den faste Styrke, som Firmaet havde at raade over. Af de to
Parthavere drejer det sig jo væsentlig lier om Axel Kittendorff, der sammen med
Henneberg havde den kunstneriske Ledelse. Johan Aagaard gav sig saa godt som
ene af med Kemitypi. en Metode, som var uden Fremtid og aldrig har bragt
fremragende Resultater, men som blev drevet ivrigt for Billighedens og Hurtig-
hedens Skyld.

Digitized by Google

Erasmus Montanus. Tra:snit af Axel KittendortT efter Marsirands Tegning. Formindsket Tegning
ved Bernh. Olsen efter det store Træsnit, der var tegnet paa Ti* af Marstrand. Boisens Lvsehog I.

Ægirs Gx-stebud. Trxsnit af Axel KittendorlT efter Constantin Hansens Tegning. Boisens L.vscbog II.

7

Digitized by Google

KKt>l>K»\I KITTI \DOKH-'

Xx-lugrafcmc Khtcndortl tu.ut.-ii Jo or Aa
j>jard (MikkmJtf). IoSkt VotiT^ti li.

Blandt dens bedste Frembringelser maa
ri^nesdearkæologiske Billedertil ll'orsaaes
Værker. Raderingerne udførtes paa Værk-
stedet .il SUi^nns PeU-rsctt, og det var hans
Deluit som arkæologisk Tegner. Worsaat
ledede selv Arbejdet og saa til det flere Gange
om Ugen. Han var den Gang en ungMand.
elegant, med vindende Yenlighed, gode
Fgenskaber. som lian beholdt til det sidste.

Axel Kittaidørjfs Liv er allerede skildret
al Nyrop i »Biografisk Lexikon«, og til de
der herorte Punkter kan jeg intet tilføje
Hvad der ellers staar klarest for mig er
Manden, jeg kerte at kendegennem Aarene
somKunstner og kunstnerisk Personlighed.
L'dgaaet fra Fiincks Værksted, hvor han sik-
kert havde lært alt. hvad han kunde optage
4jfi derfra, arbejdede han trofast videre paa at

vinde frem i sit Fag og udvikle sig i kunst-
nerisk Forstaaelse. Han blev efter Lære
aarene en af de bedste, og ingen havde
storre Respekt for Træskærerkunsten eller
drev den af renere kunstnerisk Interesse
end han. Hvert Øjeblik, som levnedes ham fra Kontorforretningerne, der ikke var
vidtløftige og som ikke drog hverken hans Tid eller Lyst, tilbragte han ved sin
Sandpude tig Loupe og gjorde sig sin yderste og taal modigste Flid med de Teg-
ninger, han overtog. Hans Ideal for Træsnittet var det gode. gamle, den ufor-
vanskede Fæsten i Træet af Tegningens Streger. Jo fastere og jo klarere de stod,
jo mere interesserede de ham. og lun gav sig ikke af med de Tonsnit, der kom i
Mode i Halvtredserne, men overlod dem til Heuneberg, der var saare alsidig.

K's kunstneriske Sm ig var paavirket af Hosen. Han beundrede og elskede
Læreren, og dennes varmeste Tilhængere var K's nærmeste Venner og tegnede
for ham. Krhu, Peters, Vermehrtn, Dalsgaard, Bloch, Skovgaard, Gmstatttm Hansen,
Marstrand og Broderen Adolf ' Kitkndorff, for blot at nævne de ypperste, samledes
jævnlig i fælles Interesser, og blandt dem fandtes jo mange, som kom til at bære
vort Lands Kunst frem. Det var en bevæget Tid, og Partierne stod skarpt og
haardt over for hinanden, og vi unge var med til at fylde i Geledderne i de Slag.
der stod i Kunstforeningen. Den viste sig at være lettere at erobre end at holde.

1852 kom jeg til Kittendorrf & Aagaard, og da var Værket »Felttogene
1 8.(8, 49 & 50« ved at sluttes. Denne kunstnerisk tig pekuniært vellykkede Bog
var Adolf Kittendørffi Værk, for her var det Billederne, der tog Luven fra den
lidet fremragende Tekst. Og underligt nok: Vilhelm Holst forte Kommando i
Krigen, nm have set noget af den paa nært Hold og var en kri^smodig Mand.
KittCttdorff var alt andet. Han havde aldrig set til Krig og han lavede sine Teg-
ninger derovre fra uden tegnende Øjenvidners Hjælp, maaske hojst hjulpet med
Vejledning af militære Venner. Med de Kunstnere, der saa Krigen paa næn

Digitized by Google

BRODRFVh KITT! NDOItFF

Frederik VII tager Afsked med Tropper paa Eksercerpladsen. Tr.vsnit efter Tegning
af Adolf KittendorlT. »Felttogene iX.jK, 19 å 50«.

Hold, Sonne og senere F. C. Lund, havde han ingen Forbindelse. Og dog er disse
Billeder troværdige. Soldaternes Uniformer er korrekte, de tager rigtigt paa Ge-
værerne, og Troppernes Bevægelser i Terrænet er ikke usandsynlige. Tegneren
inspirerede sig, hvad det militære angik, af Horace Vernets Illustrationer til P. Af.
Laurents »Napoleons Historie«.

K's smaa Illustrationer var Vidundere af xylografisk Tegning. Skyggerne
stod blanksorte, de lyse Partier var behandlede med skarp Finhed. Det var en
Festdag paa Værkstedet, naar en af dem kom, som senere, naar Frclichs og Con-
stanlin Hansens Tegninger paa Træ blev afdækkede.

Hvad Adolf Kitlendorff ydede her og som Litograf af miniature Figurer var
bygget op med uhyre Flid og med et aldrig hvilende Studium af Naturen. Han
horte til det Kuld af Kunstnere, der tegnede uafladelig, undtagen naar de sov.
Selv i Selskaber tegnede de til stor Glæde for Værterne, der fik Tegningerne
skænkede. Var vort Værksted paa Udflugter — og Ad. K. var altid med — tegnede
han, saa snart der var Lejlighed, og han maa fra sit lange og rastlose Liv have
efterladt sig Vognlæs af Skizzeboger. Fra dem stammer den gode Staffage paa
somme af hansLitografier. Jeg skal blot nævne Billedet af Kongerne Frederik Vil s
og Carl XV's Indtog gennem Vestervolds Gab, efter et Udkast af Billedhugger
Deichtnann, hvorpaa Folkemængden bestod af den eneste Samfundsklasse, som
1). havde opdaget i Danmark, Sjoverne ; men Ad. K. erstattede dem med en
levende og varieret Trængsel, der var mylret ud af hans Hundreder af Lomme-
boger.

Skont det miniature laa let for Ad. K's Haand, var han lige oplagt til store
Tegninger med Bredde i Stregen. Sc f. Eks. hans Tegning af Christian IVs

1*

Bronzebuste, hvor fast og sikkert den er sat lien paa Træet. Der kom ikke en
ny »Manér« op i fremmed Træsnit, uden at han fandt ud af Maaden, hvorpaa

den skulde tegnes.

Det var en rig og dygtig Virksomhed, der udvikledes i den gamle Thieleske
Gaard i Helliggejststrædc, og havde Axel Kittendorff raadet ene, havde han vist-
nok fortsat den. lifter > Felttogene« begyndtes paa Fabricius Danmarkshistorie
med b'wtichs og Comtanliit Hansens Tegninger, der gjorde Epoke i vort Træsnits
Historie. Senere kom Erslevs »Danske Stat« med gode Billeder af Skovgaard og
andre Landskabsmalere og et mindre heldigt »Illustreret Magazin«, der vist gav
Underskud ikke alene fordi Tegningerne var slet valgte og udforte, men fordi
det skortede totalt paa litterær Evne. Kapitalkraft hesad Firmaet neppe, og det var
vist /. Aagaard, der r.iadede til at tage nye Felter ind. Der aabnedes en lille Stue-
butik i Huset i Hellii'gt. jststr.cde med Male- og Tegnerekvisiter, der senere fort-
sattes udvidet i et indkoht Hus paa Købmagergade, men Træskæreriet var det
slut med AxelK., der havde elsket det saa hojt, lagde det efterhaanden paa Hylden,
og det fortsattes af I lenneberg og Rosensland, H. P. Hansen o. ri. paa egne Hænder.

Skrrvrl i åhrgate, Maj /y<u.

il ovenstaaende Skildring, der udfylder det tidligere i
Bogvennen og andetsteds meddelte angaaende Kitten-
dortl & Aagaards Virksomhed som Træskærere og de
Mænd, der arbejdede der, skal fojes følgende Oplys-
ninger. Erindringerne fremkommer i Anledning af
Adolf Kitttndorffs Død — Hans væsentligste Livsgerning
var naturligvis Litografien, og hans storste Bedrift er den
lange Række Litografier : . Billeder efter danske Malere«.
Mellem disse Blade findes Arbejder, der horer til det allerbedste der overhovedet
er udfort med Kridt paa den kornede litografiske Sten. Ogsaa med Pen paa Sten
har Kittendortf gjort ypperligt Arbejde. I 1845 overførte han i Pennetegning paa
Sten J. T. Lundbyes Tegninger til »Fabler for Børn«. Arbejdet var vanskeligt, thi
niange.il Originalerne var kun delvist udarbejdede i Pen. Kittendorffs store Respekt
for Opgaven, haus Evner og Forstaaelse af Tegningerne frembragte et udmærket
Resultat Som Tegner for Træsnit har han især arbejdet for Broderens Forlag, og
som alt nævnt er Felttogene saa godt som udelukkende hans Værk; men ogsaa
til Fabricius' Danmarkshistorie tegnede han alle Begyndelsesbogstaver og en stor
Del Vignetter over Afdelingerne samt mange Portrætter. Til Erslevs danske Stat
og Oberst Vaupells Og Tuxens krigshistoriske Boger tegnede han ligeledes Ini-
tialerne. I Kodes. RichardtS Og Oir. Winthers Billedboger tindes Tegninger af
ham, hentede fra hans mangfoldige Studier og Skitser herhjemme fra og fra Italien.
Det borte til hans Livs skomieste Erindringer, at han i Halvfjerserne sammen med
Marstrand rejste i Italien.

Digitized by Google

BHODRENK KITTf tMDOM I

Oberst Læssocs Dod. Træsnit efter Tegning af Adolf Kittendorff. »Felttogene iX.jS, 49 & $o».

Som Lærer ved Kunstakademiet fra 1855- 93 har han været den første Vej-
leder for saa godt som alle danske Kunstnere, der ikke hører til de allerældste.
Han var agtet og æret af dem alle, hvilket blandt andet fik Udtryk, da en Kreds
af yngre Kunstnere, der havde været hans Elever, i 1880 hædrede ham som
25aarig Lærer. Festen, der holdtes, var meget jævn, men de mange ældre og
yngre Kunstneres Deltagelse vidnede om, hvor højt vurderet den stille, beskedne
Mand var. Jul. Lange holdt Hovedtalen, og Kittendorff takkede med dybt bevæget
at opfordre os til at mindes Wilhelm Marstrands store Kunstnerpersonlighed.
Holger Drachmann havde sendt en Sang hvis sidste Vers lykkeligt anslog Festens
Karakter:

Nuvel, Du gamle Låner, Tak
fra dine gamle Drenge I
Dit klare Blik, din gamle Frak
vi mindes lige længe.
Og hvis en Enkelt hojt paj So
har rakt til Kunstens stolte 0 :
han nævner hist for Guden
Den, som har kjulsat Skuden.

Blandt Indbyderne til denne Fest fandtes én ældre Kunstner, nemlig Kitten-
dorrfs Ungdomsven, Maleren Vilh. Kyhn. Til det Album Hanndtegninger, som
Venner og Flevcr samtidig overrakte ham. havde Kyhn sendt et meget smukt
Blad, det bedste i dette Album, der nu efter Kittendorlfs Bestemmelse er ind-
lemmet i Kobberstiksamlingen. Paa en mørk Bund er mellem to ranke Siv i
lyse Felter tegnet to Billeder. Foroven i Tusch en Sejlbaad i Sundet, forneden
i Vandfarve et saare smukt Ffteraarslandskab. Paa Siderne af dette Midtparti har
Kyhn paa den mørke Bund skrevet følgende højst karakteristiske Digt, som vi
tillade os at aftrykke:

5 '

MODRI NI KITTI KDORFP

Dagene gu, A arene svinde,
Tiden ej nuetlea,

Tusinde Aar saa let som Mhnittei
Sluger den graadig.

og i dens Gab Hiver ah hvad den nået

lil intet '

l'aandcn nu sidder til Højbords,
Tiden sk.il marttes!
Kun det reale Posen kan fylde,
Kodet er Herren I

— Kodet er 'l idens, den sk.il det mate
til intet !

Brxnde nu Raal Rogelsc ofres,
(■uden skal li.vdrcs.

Kun al Materien Ilden kan Meres!

Herren dog vil det:

Hi Idealet tåres al Tiden

til intet.

Dagene gaa, Aarenc svinde,

Tiden ej m.ettes.

Doden sk.i] komme. Jordlivet sluttes.
Men over Doden

Aanden skal sejre. Tid ej den smuldrer
til intet.

Tiden er kommen, da Mindet maler
hvad Hjertet folte op 0|et saa,
Billeder som aldrig forgaa;
thi af Sandhed dc taler.

Husker Du dengang — nu skal der sporges
d.i det bruste i Ungdommens LyStt

— Ingen Tynge uden sin TfOSl ,
derfor skal der ej sorges.

Husker Du, dengang Bolgernc bruste
om Baadens Kssing Bolgemusik.
Raiden over Voverne gik,
Vinden om Sejlet suste.

Javist husker Du. aldrig det glemmes,
Solskinnets Glide og Sulv og Glands,
Havblik og Taagemcs blode Dands.

— Kj.crligheds Syner ej glemmes'

Hosten er kommen. Du er den samme,
trutast Du vandred Din stille Gang.
nynner endnu Din Ungdoms Sang,
end br.vnder Ungdommens Flamme.

Hn af de smaa vel Verden Dig n.vvncr.
— hvad gor saa det; thi ikke den véd,
det som vejer er Kærlighed,
den kun mod Evighed stevner'

i. Januar 1SS0

Skønnere Hilsen fra en gammel Ven kan ingen Mand ønske sig, og en
værdigere Modtager end Mol) KiltriiJorjf findes sjældent. F. H.

Digitized by Google

DE TYPOGRAFISKE
SKRIFTSYSTEMERS UDVIKLING

AF EMIL SØRENSEN

Med cn skematisk Oversigtstabel i fagskolens Aarsberetning

SKMFTSYSTEM cr som bekendt en teknisk Betegnelse for visse, særdeles vigtige
Størrelsesforhold i Bogtrykkeriernes Typematericl. I vore Dage mener man
tørst og fremmest dermed det mere eller mindre sikre Grundlag, paa hvilket
Typdegenternes eller Keglernes Højde, tagen i opstigende Betydning, Linie over
Linie, er opbygget. Forsaavidt Skrift- eller Papirhtjdtn én Gang for alle er fast-
slaaet i Systemet, kommer ogsaa denne ind under Begrebet. Systematisk indrettet
Typemateriale cr saavel i økonomisk som i teknisk Henseende af den største Be-
tydning for Fagets Trivsel, men skønt dette i de mere fremskredne Landes Ty-
pografi har været erkendt i over to Hundrede Aar, cr det eneste rigtige Princip
for Skriftstørrelsernes Systematisering først i den aller nyeste Tid naaet at trænge
ind i de forskellige Landes Skriftsystemer.

I Bogtrykkerkunstens første Tid var det udelukkende Skriftbilledernes Højde
og Skriftformernes Ejendommeligheder i Middelalderens haandskrevne Boger,
der var det afgørende ved Typernes Fremstilling, idet Bogtrykkernes hele Stræben
gik ud paa saa skuflende som muligt at efterligne Manuskripternes mere eller
mindre upersonlige Former. Hine Tiders Bogtrykkere forhandlede selv Bøgerne
som de trykte, og Typernes Støbning udførtes for det meste i Trykkeriet og
under Bogtrykkerens personlige Tilsyn. Da der sjældnere i et Trykkeri fandtes
flere end tre eller fire Skrifter, alle med forskellig Billedhøjde og Skriftsnit, havde
en Systematisering af disse Typclegcmer ikke den praktiske Betydning, som den
senere fik. Ved de fra denne Periodes Typografi stammende Betegnelser af Skrift-
størrelserne, der endnu bruges, men forlængst have mistet deres oprindelige Be-
tydning, lorstod man først og fremmest Skrifternes Billedhøjde, undertiden ogsaa
de Ejendommeligheder i Skriftkaraktererne, som man var vant til at se i visse
Bøger. Ved en Cicero forstod man saaledes kun en Skrift, hvis Billedhøjde om-
trent svarede til den Skrift, med hvilken en Udgave af et af den berømte Romers
Værker første Gang var udført i Bogtryk, medens man ved cn Missal samtidig
tænkte paa den Skriftstørrelse og den Skriftkarakter, der sædvanlig brugtes af
Gejstligheden ved Kirketjenesten, især i de store Messebøger.

Først i Begyndelsen af det sekstende Aarhundrede, da den ny Kunst var kendt
og udbredt i mange Lande og saavel kvantitativt som kvalitativt maatte paatage
sig Løsningen af vidercgaaende Opgaver end tidligere, hvotved ogsaa Skrifternes
Antal og Forskellighed i Størrelse voksede, begyndte man i Trykkerierne at føle
Ulemperne ved, at Typelegemerne for de Skrifter, hvis Billedhøjde kun varierede
lidt, ikke var bestemt og ensartet fastslaaet. Disse Ulemper viste sig særlig i

-><•

PI [\ioc.R\nMvi *»hKins^ s n hs CDVIKUMG

Bogtrykkernes Forhold til deres Kunder. Arbejdsvilkaarcnc havde mangfoldige
Steder helt skiftet Karakter; Skriftstøbningen og Forlagsvirksomheden oversteg
mange Bogtrykkeres Rvncr og udskilte sig efterhaanden som særlige Fag. Ved
Skriftstøbningens Udskillelse mistede Bogtrykkeren Bestemmelsesretten over,
hvorledes Typemaierialet efter haus særlige Behov burde indrettes i teknisk Hen-
seende, fordi han nu maattc hente det, ofte langvejs fra. i Indland og Udland,
hvor det var at faa, og paa samme Tid var han afhængig af Forlæggerne, der
ofte stillede Fordringer til Bøgernes Udførelse, som han ikke var i Stand til at
imødekomme. Mangeten af et ensartet, i alle Skriftstoberier gældende Grundmaal
for Keglestørrelserne var især et stadigt Stridens ,Lble mellem Bogtrykkerne og
Forlæggerne. Den ene Bogtrykkers Skriftkegle paa den hyppigst brugte Billed-
storrelse var svagere end hans Nabos, saaledes at den første kunde faa et Par
l inier mere ind paa en given Papirstorrel.se, end den anden formaaede med den
samme Skriftstørrelse, og derfor maatte den sidste stadig hore Bebrejdelser af sine
Kunder og vel ogsaa ofte miste et Arbejde. Og Bogtrykkeren kunde ikke lade
Klagen gaa videre til Skriftstøberne, med Haab om Bedring i Forholdene, thi disse
sidste arbejdede med s.ia ufuldkomne Hjælpemidler for Typelegemernes nøjagtige
Justering, at Skriftmaterialets større eller mindre Unøjagtigheder hyppigere var
Følgen af tilfældige Omstændigheder end af manglende Samvittighedsfuldhed i
StøbcinstrumentctsBehaiidling.AfSparsonitnelighedshensynvare Datidens Haand-
Støbnings-Instrumenter nemlig saaledes indrettede, at de ved Omstilling kunde
bruges til Fremstilling af Typelegemer paa meget forskellige Keglestørrelser. Ved
det stærke Brug og især ved den stadige Omjustering fremkom der mange ufor-
sætlige Forandringer i Typelegemernes Omfang, undertiden endog i den samme
Støbning. Man havde vel ogsaa dengang Maaleværktoj til Undersøgelse af Skrift-
billedernes rette Stilling paa Legemet og til Prøvning af Typelegemernes Overens-
stemmelse med de leverede Prøvetyper, men intet af disse Værktøjer var meka-
nisk fintfølende. Forskellen mellem Modellerne og Efterligningen var maaske
ikke større end det tyndeste Stykke Papir, en Bagatel af mindre end en Tusindedel
Tomme, men denne Forskel var tilstrækkelig til, at Bogtrykkeren maatte have
særlige Udslutninger til hver enkelt Skrift; hans Typemateriel kostede ham der-
for mere og gjorde mindre Nytte end det burde, og de kun lidt afvigende Type-
legemer gav ydermere daglig Anledning til Uorden i Sætteriet. Sammenblanding
af to forskellige Skrifter i én Linie, Fremhævning af enkelte Ord, kunde sjældnere
gaa for sig uden at den svagere Kegle maatte egaliseres ved Hjælp af Papirstrimler,
der, nøjagtig tilklippede, klæbedes oven paa Ordene. Støbte Regietter kom forst i
Brug i det attende, Blystege i deres nuværende Form først i Begyndelsen af det
nittende Aarhundrede. Affaldsstrimler fra Bogbindere og Kortmagere, Skomager-
spa.m og mange Størrelser og Tykke lser af Fyrretræslister spillede derfor en meget
væsenlig Rolle i hine Tiders Justering af Satsen. Skrifter, for hvilke der ikke var
leveret Prøvetyper til Fastsættelse af Typelegemernes Størrelse, indrettedes oftest
paa den ligefremme Maade, at de højeste Skriftbilleder bteve lagte til Grund for
Keglernes Størrelse.

Englandet det Sted, hvor Tanken om at bringe de forskellige Skriftstørrelser
i et vist Forhold til hverandre og i Overensstemmelse med et bestemt Grund-
maal, gældende i alle Skriftstøberier, først er kommen frem. 1 den ældste kendte

Digitized by Google

DK TYPOGKAFlSKb SKRIF-n.VSTk.Vims UDVIKLING

57

typografiske Haandbog, Joseph Moxons »Mcchanick Rxcrcises«, London 1683
(genoptrykt og forsynet med Noter af Th. L. de Vinne, New- York 1896), siges
der om Skriftstørrelserne i England paa den Tid: »For at Læseren bedre skal
kunne forstaa disse Typelegemers Størrelse, vil jeg meddele ham følgende Tabel,
hvori er nedskrevet Antallet af, hvormangc af hver Slags Typelegemer, der skulle
indeholdes i en Fod. « Derefter følger Tabellen over de Skriftstørrelser, der paa
den Tid vare de mest brugte i den engelske Typografi :

Antal

Antal

paa Foden

paa Poden

Pearl

184

English (Mittel)

66

Nonpariel

i 5 o

1 , ■ : 1 1 f^i 1 i'iimi t ■■

\jrcai- 1 rirnnicr

50

Braier (Petit)

112

Double Pica

38

Long-Primmrr (Bourgeois)

92

Txvo Lind English

33

Pica (Cicero)

75

Great Camum

I7V.

Af denne Kegleskala fremgaar, at 10 Typelegemcr paa Pearl skulde stemme
med Long-Primmers Typelegeme, to Nonpariel med Pica, og to English med
Twoline English, derimod var Great Primmer svagere paa Keglen end to Long-
Primmer og Double Pica svagere end to Pica. Fordoblingen af Brevier, der giver
en meget vigtig Keglestørrelse mellem English og Great-Primmer, var ikke i Brug
paa den Tid. Om Skriftstørrelsen Small Pica, der svarer til vor Korpus, hedder det
videre hosMoxon: »Dog have vi et Typelegeme mere [som blandt adskillige andre
mest bruges af Hollænderne], der undertiden forekommer i England, det er Small
Pica, men jeg mener, det ikke uden Forsigtighed kan bruges i et Bogtrykkeri, fordi
det kun adskiller sig saa lidt fra Pica«. Denne gode Regel er ikke bleven fulgt af
senere Tiders Skriftstøbere ; i vore Dage findes der i den engelske og amerikanske
Typografi adskillige unødvendige Skriftstørrelser, som differere endnu mindre
end Pica og Small Pica i det syttende Aarhundrede. Det hos Moxon fastsatte
Princip, at et vist Antal Typelegcmer af hver Størrelse nøjagtig skulde stemme
med en engelsk Fod, har siden den Tid været fulgt, men rigtignok paa den Maade,
at den ene Skriftstøber regnede og endnu regner med et andet Antal Typelegemer
af den samme Skriftstørrelse paa Foden, end hans Nabo gør. En typografisk For-
fatter fra Begyndelsen af det nittende Aarhundrede, Thomas Hansard, meddeler,
at han i 1824 maalte et Londonner-Trykkeris otte Picaskrifter og fik det mis-
trøstige Resultat, at der af én Pica gik 70'/«, af én 71, af to 71*/* af tre 71V4 og
af én 7 1 '/* Typelegemcr paa Foden.

Den usikre Maade, hvorpaa Længdemaalene tidligere bleve fremstillede, bar
selvfølgelig en Del af Skylden for disse uheldige Forhold. Men i 1824 indførtes
Yarden (1 Yard — 3 engelske Fod. 1 eng. Fod -~ 10,64 danske Tommer) som
det eneste lovmæssige Længdemaal for hele Kongeriget, og fra denne Tid kunde
der have været Ensartethed i alle engelske Skriftstøberiers Keglestørrelser, men
denne Overensstemmelse er aldrig opnaaet, skønt de fleste Skriftstøberiers Hus-
systemer ere baserede paa Grundlaget: 72 Pica - 1 Fod. Bortset fra Unøjagtig-
hederne i Grundlaget for Keglernes Dannelse er det engelske Skriftsytcm alt
andet end praktisk, idet det mangler en Enhed, hvoraf alle Keglestørrelser kunne
sammenstilles uden at der fremkommer større Brøker end Enhedens Halvering.

8

t)F rvPoOKUINKh SKHirrsXSTEMKKS L' DVI KLIN li

De to Keglcstorrelscr six-to-pica og twehe-to-pka ere kun tilsyneladende de samme
som Kvartpetiten i de gamle tyske og Punktet i Didot-Bertholds Systemer, idet
de ikke gaa op i andre Typelegcmer end dem, der fremkomme ved Pica'ens Hal-
vering nedefter og Fordobling opefter; 6 twelvc-to-pica er nok en Nonpareil,
men 8 er storre end en Brevier (Petit), og % Brevier er svagere paa Keglen end
2 Pica. Der har i det sidste halve Hundrede Aar været flere Forslag fremme om
paa Basis af 72 Pica ----- 1 Fod at danne et brugbart System, men ingen af disse
ere blevne antagne Det ældste engelske Skriftstøberi, Caslon & Co, foreslog i
1892 at indføre et med Grundprincipet hos Fournier og Didot stemmende Punkt-
system, hvis Grundlag skulde være: 1 Pica = '/« Tomme af den engelske Fod,
1 Punkt = l /n Pica. Heller ikke dette Forslag blev ført ud i Virkeligheden, fordi
de andre Skriftstøberier af Hensyn til de kolossale Omkostninger ved Foran-
dringen vægrede sig ved at opgive deres Hussystemer i hele Fagets Interesse.
Ved Pres fra Bogtrykkernes Side indførte nogle Skriftstøberier, deriblandt ogsaa
Caslons. ved Aarhundredcts Slutning det amerikanske Punktsystem, og de andre
ville sandsynligvis tvinges til senere at antage dette System. Den engelske Skrift-
højde er den laveste, der eksisterer, nemlig gennemsnitlig 62 metriske Punkter,
omtrent ét Punkt lavere end den nuværende franske og tyske Normalhøjde. Th.
L. De Vinne oplyser i sin »The Practise of Typography«, New- York 1900, at
de engelske og amerikanske Skriftstøbere i Begyndelsen af det nittende Aarhun-
drede kom overens om, at Skrifthøjden fremtidig skulde stemme med "/,, af
den engelske Tomme 61,93 metriske Punkter, og denne Overenskomst har
siden staaet ved Magt. Efter en i .Printers' Register« 1881 given kuriøs Oplys-
ning har den engelske Skrifthøjde oprindelig været fastsat efter en Shilling i op-
rejst Stilling (» A shilling standing edgewise is type high«) ; da en Mønt sjældnere
er aldeles cirkelrund, maa Skrifthøjden tidligere ogsaa have været variabel, men
i den gamle Haandpresseteknik gjorde et halvt eller helt Punkts Forskel i Højden
hverken fra eller til.

Om Tidspunktet for de første Forsøg paa at ordne Skriftforholdene i Frankrig
vides intet bestemt, men det har antagelig været i Slutningen af det syttende eller
i Begyndelsen af det attende Aarh undrede. Det typografiske Punktsystems Op-
finder, den berømte Stempelskærer og Skriftstøber Pikrre Simon Fournier —
Fournier den yngre kaldte han sig selv, for ikke at blive forvekslet med en ældre
Broder, der ogsaa var Gravør og Skriftstøber i Paris — udgav i Aaret 1764 en
»Manuel typographiquc, i hvilken han i Kapitlet om sit Punktsystem temmelig
udførlig kritiserer de Midler, ved hvilke Bogtrykkerne og Forlæggerne i 1723
havde forsøgt at give Kegler for Keglestørrelscrne. Af Fourniers Fremstilling af
disse Bestræbelsers Udfald kan man slutte, at Forlæggerne og Bogtrykkerne i
Paris havde dannet et Slags Syndikat, som Tid efter anden opstillede Regler for
forskellige, Boghaandværkets økonomiske Interesser vedrørende Forhold. Disse
Bestemmelser offentliggjordes i et »Reglement dc la Librairie«, der uvægerlig
skulde følges, idet der for Overtra^delser af Reglementets Artikler var fastsat
Pengebøder. Det tredie af de samvirkende Boghaandværksfag, Skriftstøberne, der
i de her omhandlede Forhold vare de eneste rette sagkyndige, bleve slet ikke hørte,
skønt Bødeparagraferne særlig vare rettede mod dem. Fournier siger et Sted i Ar-
tiklen, at »Bogtrykkerne, der ere de eneste Parter, som ere blevne raadspurgte i

zed by Googl

DE TYPOGRAF1SKF SKRIFrSYSTEMKRS UDVIKLING

S9

denne Sag, have ikke været tilstrækkelig oplyste som Typografer til at kunne dis-
kutere Spørgsmaalet kritisk eller til at give Regler for en Gren af Kunsten, som
de ikke selv udøve, og om hvilken de ofte kun vide lidt mere end Navnet« . Re-
sultaterne blev derfor ogsaa helt andre, end man havde ventet. »Det sidste »Regle-
ment de la Librairie«, siger Fournier videre, »der fremkom i 1723, fastsætter
Papirhøjden til io 1 /, geometriske Linier [det er: I0 1 /* Linie af pied de roi, den
kongelige franske Fod = 63 metriske Punkter]; denne Regel er lige saa let at give
som den er nem at følge. Men det vilde have været nok saa godt, om Reglementet
ogsaa havde paataget sig at give Love, efter hvilke man var i Stand til at styre
Typelegemernes Størrelse. Da Reglementet skulde udarbejdes, har man øjen-
synlig savnet en Mand, der havde den rette Forstaaelse af Sagens Kærne, og som
derved vilde have været i Stand til at rette Misforstaaelscr og skaffe den Orden
og Akkuratesse i Typclcgemerne til Stede, som man ingen Sinde har kendt. Paa
Grund af denne manglende Indsigt i Sagen lod man en Bogtrykker give en Maale-
stok for Kcglestørrelseme efter de ufuldkomne Typer, han havde i sit eget Tryk-
keri. En Lov, der hviler paa slige Principper, giver intet sikkert Grundlag for Type-
legemernes Justering, og heri ligger Grunden til, at Typelegemerne ikke har
haft nøjagtigt fastsatte Størrelsesforhold og at Uordenen blev den samme, som
den tidligere havde været. — I Reglementets Artikel 59 staar der, at Størrelsen
af en Petit-Canon [Dobbel Mittel) skal være overensstemmende med to Legemer
af Saint-Augustin [Mittel), at en Gros-Parangon [22 Punkters Legeme) skal svare
til en Cicéro og en Petit-Romain [Korpus] ctc; inen det Maal, hvorefter Størrelsen
af en Saint-Augustin, en Cicéro og en Petit-Romain skulde fastslaas, er ikke givet.
Som Følge heraf har der været ypperlig Lejlighed for Skriftstøberne til at gaa
udenom Reglementet, og denne Lejlighed er benyttet i rigeligt Maal paa Trods
af alle Bødebestemmelser. En gør sit Saint-Augustin-Legcme mindre end de andre
og fordobler det overensstemmende med Reglementet — han forsér sig ikke mod
Bestemmelserne. En anden gør sit Saint-Augustin-Legcme mere eller mindre for
stift, og af to af disse Legemer danner han sin Petit-Canon — dennes Typclegeme
er ogsaa i Overensstemmelse med Reglementet, skønt de begge i Virkeligheden
cre en klar Overtrædelse af Aanden i Bestemmelserne. Paa denne Maade er For-
virringen tiltagen i Stedet for at formindskes og eksisterer nu i en saadan Ud-
strækning, at det undertiden er vanskeligt at skelne mellem to Legemer, af hvilke
det største er under, det mindste over Maalet . . .c Af Fourniers Fremstilling af
Forholdene tor man drage den Slutning, at Grundtanken i Reglementet har været
den, at Typclcgcmernes Størrelse fremtidig skulde have været beregnede efter
Prøvetyper af Petit-Romain, Cicéro og Saint-Augustin, der stemte overens med
de samme Typelegemer i det Bogtrykkeri, hvis Indehaver havde udarbejdet For-
slaget. Men da dette sandsynligvis ikke var tilstrækkelig tydelig udtalt i Regle-
mentet, leverede Bogtrykkerne Prøvetyper, der vare mere eller mindre afvigende
fra de tænkte Beregningsmaal, og paa dette falske Grundlag byggede Skriftstøberne
videre, i Overensstemmelse med Reglementets Ord. Dette første Systematiserings-
forsøg vilde dog ikke, selv om Bestemmelserne vare blevne opfattede paa rette
Maade, have været noget varigt Gode, fordi det, ligesom det engelske System,
fuldstændig manglede en Enhed, hvoraf alle Keglestørrelser kunde dannes.
I Aarct 1737 etablerede Fournier sig som Skriftstøber. Medens han var beskæf

8«

6o

DF nPOr.HM ISKF SKRIKTSYSTHtURS UDVIKLING

tiget med Forarbejderne hertil -- han skar Stemplerne, slog Matricecne og lavede
Stok-instrumenterne og det øvrige Værktøj selv - , mellem hvilke ogsaa hørte
Valget af et Hussystem, og han ikke i de daværende uregelmæssige Forhold for
Typelegcmcrnes Graduering fandt noget Princip, der var egnet til at bygge
videre paa, gav han sig til at tænke over, om det ikke skulde være muligt at finde
en F.nhed, der, forskellige Gange multipliceret, tilnærmelsesvis kunde komme til
at stemme overens med de tilvante Skriftstørrelser. Resultatet af denne Efter-
tænken var den geniale Opfindelse af det tyfhtgrafiskt Punkt, det eneste rigtige og
for alle Tider gældende Princip for Beregningen af Typelegemerncs gradvise Op-
stigning. "Typelegemerne skulle fastslaas paa samme Maade som Beviserne i
Regnekunsten,« siger han, »som for Fksempel: to og to er fire, læg to til og det
bliver seks, fordobbel det hele og det vil blive tolv. Naar der paa samme Maade
til en Nonpareil, som indeholder seks Punkter, lægges en anden Nonpareil, vil
det blive en Cicéro, som indeholder tolv Punkter; læg endnu en Nonpareil til
denne og det bliver 18 Punkter eller en Gros-Romain; fordobbel det hele og det
bliver en Trismégistc, stim indeholder 36 Punkter . . . For at kunne beregne
Legemerne er det tilstrækkeligt at kende det Antal typografiske Punkter, af hvilke
de ere dannede. Det er af Vigtighed, at disse Punkter eller givne Størrelser ere
uforanderlige, saa at d<' kunne tjene som Rettesnor i Trykkerierne paa samme Maade
som pied de roi [Foden], Tommerne og Linierne i Geometrien. Med dette For-
maal for Øje har jeg i Skalaen, der findes gengiven oven over Proportionstabellen,
fastsat disse Punkters nøjagtige Størrelse, og for at gøre Typelegemernes Støb-
ning uforanderlig ensartet, har jeg opfundet et Instrument, som jeg kalder Pro-
totype . . . Jeg har delt Skalaen i 2 Tommer, Tommen i 12 Linier og Linien i 6
typografiske Punkter ; tilsammen udgør den altsaa 144 Punkter. De første, ganske
smaa Inddelinger ere paa to Punkter, der ere Afstanden mellem en Petit -Texte og
en Petit- Romain, eller fra denne sidste til Typclegcmet for en Cicéro. Det Antal
Punkter, som jeg tildeler ethvert af disse Legemer, skal være taget ved Udmaa-
ling paa Skalaen. Saafremt Maalene ere nøjagtige og særlig tagne for hvert Legeme
samt bekræltede i Prototypen, ville de grunde en systematisk Graduering af Stør-
relsen for alle Typelegemer.«

For den franske Typografi betød Fourniers Opfindelse et mægtigt Fremskridt.
Det typografiske Punktsystem bragte paa én Gang, og uden særlig at bryde med
de tilvante Skriftstørrelsers gennemsnitlige Typclegemer, den Orden og Ensartet-
hed i Tvpematerialet til Stede, som Forlæggerne og Bogtrykkerne tidligere for-
gæves havde søgt at opnaa ved Reglementer. Et hvilket som helst af de brugelige
Typelegemcr lod sig nu med Lethed sammenstille ved en ligefrem Multiplicering
af det typografiske Punkt. De større Typelegemer kunde ikke alene dannes ved
Fordobling af to mindre Legemer; de indeholde tillige i sig Summen af to eller
flere, tidligere uensartede Legemer, som man ikke havde tænkt sig Muligheden
af at kunne bringe i fuld Overensstemmelse med et større Legeme uden Efter-
hjælpning med Papirstrimler. Et Legeme, som f. Eks. Saint-Augustin, der paa
Reglementernes Tid kun ad regelmæssig Vej lod sig fremstille ved Fordobling
af Mignon, kunde nu uden videre Omstændigheder dannes af saa forskellige Le-
gemer som 1 Perle og i Bourgeois, i Nonpareil og 1 Petit, i Korpus og 1 Dia-
mant og saa ledes fremdeles.

Digitized by Googl

DE TYPOGRAFISKE SKRIFTSYSTEMl RS LDVIKI.IKG

61

Skønt det Princip, Fournicr havde grundet sine Beregninger paa, for alle Tider
vil være det eneste rette, kunde Systemet ikke faa vedvarende Betydning for Faget,
fordi det var uden Tilslutning til en let tilgængelig Del af et lovligt Længdemaal.
For at være overensstemmende med 2 Tommer af den kongelige franske Fod
skulde Fourniers Kegleskala paa 2 Tommer = 12 Cicero — 144 typografiske
Punkter udgøre 54,14 Millimeter, men den maaler kun 50 Millimeter. Skalaen
er heller ikke i Overensstemmelse med 2 Tommer af noget andet af de den Gang
i Frankrig brugte mere eller mindre fra pied de roi afvigende Fodmaal. Den tyske
FagforfatterHERMANN Smalian, og flere
med ham, mene, at Fournier har gjort
sig skyldig i en kolossal Fejltagelse, at
■ Skalaen er bygget paaetMaal, som han
uden personlig Undersøgelse har an-
taget for at være i nøje Overensstem-
melse med 2 Tommer af den konge-
lige Fod. Fn saadan Fejltagelse var vel
mulig, fordi der paa den Tid ikke var
noget Sted i Frankrig, hvor man kunde
faa et Fodmaal videnskabelig avtori-
seret. Fra meget gammel Tid havde
der i en Pille ved Siden af Hoved-
indgangen til Retsbygningen Grand-
Chåtelet været indmuret en Jernlineal,
der gjorde Tjeneste som Normalmaal
for en Toise = 6 pied de roi, Hand-
lende og Haandværkere tog deres
større og mindre Maal fra denne Li-
neal. Det er utænkeligt, at Fournier,
der som Stempelskærer var vant til at
arbejde med omhyggeligt tagne Maal,
og i sine Skrifter desuden viste at han
var mellem de største med Hensyn til
nøjagtig Holden Linie, i en saa vigtig
Sag skulde være gaaet letsindigt frem.

1 den foran omtalte Artikel af »Manuel
typographique« findes der hellerintet,
der kan udtydes som om han har ment, at den 2 Tommers Kcgleskalaskulde stemme
med 2Tommer af pied de roi. Af de tre Steder i Artiklen, hvor pied de roi nævnes,
omhandle de to Reglement de la Librairics Fastsættelse af Papirhøjden til io'/j ge-
ometriske Linier, det tredie Sted siges der om de typografiske Punkter, at de skulle
vxrc uforanderlige Størrelser, saa de kunne gøre den samme Tjeneste i Trykkerierne
som pied de roi, Tommerne og Linierne i Geometrien. Efter min Mening finder
man en rimelig Forklaring paa Uoverensstemmelsen mellem den opgivne Skala og
det avtoriseredcMaals 2 Tommer i den Kendsgerning, at Fournier ikke har kunnet
faa de forhaandenværendc Skriftstørrelser til at passe ind i Tolvdelingssystemet :

2 Tommer — 12 Cicéro, 12 Punkter -= 1 Cicero. I Ian har ligefrem ikke turdet gøre

TABLE GÉNÉRALE

de la Proportion

des dijfirtns Corps de CaraHeres.

ÉCHELLE FIXE

de 144 poiau Typorrapkiques.

V

rR r-"imiiiiiiiiiniii

Il

■ 1

n—i

C*wi.

f.uit.

1

J

1

6

3

7

4

8

f

9

6

Pitit- kokain. - % Parifiennei.

10

7

pHiLOsomu. ■ 1 Piiif. 1 Nom-

1 1

1

pueiile.

Cicéro. - % Noxp. = t Pari-
£cone , 1 Mignone.

1 1

9

Saint-Auoustin. - 1 Mignone«.
= t Nompartille, 1 Petit-texte.

>4

Siden i »Manuel typographique«
paa hvilken Fourniers Maaleskala er angivet.

62

Dl TYPOGRAFISKE SKKIFTSYNTKMf RS t_r)VlKII\G

Ciceroens Tvpclegenie saa meget større, at det stemmede med to Linter af picd de
roi, og de andre Legemer forøgede i samme Forhold, fordi Reformen blev for
radikal, og han har ikke villet gore Ciceroens Legeme til l 5 /« Linie pied de roi
— ii.io typografiske Punkter, fordi n er et udeleligt Tal og Systemet i det hele
ikke vilde være saa let forstå uligt som i det forstc Tilfælde. Han har saa helt op-
givet at bruge den kongelige l od. og i Stedet derfor grundet Systemet paa den
gennemsnitlige Storrelsc af Ciceros Typelegemer, ganske paa samme Maade som
det amerikanske Ptinktsysteni er grundlagt paa et Philadelphia-Skriftstøberis Pica-
Legeme Maalet for Papirhojden. der i Reglementet var fastsat til lo 1 /, Linie pied
de roi, fandt Fournier derimod baade praktisk og let gennemforligt, hvorfor han
ogsaa tog det som Normalmaal for Skrifthojden i sit Punktsystem.

Fordelene ved Fourniers System vare saa øjensynlige, og Principet var saa let-
fatteligt, at selv den mest tungnemme Fagmand kunde forstaa dets Betvdning
for Typografien, og i forholdsvis kort Tid blev det indført i Frankrig og de om-
liggende Lande med Undtagelse af Tyskland. Men efter Fourniers Død i 1768
viste det sig i Skriftstøbernes Praksis, at han var gaaet ud fra en urigtig Forud-
sætning, da han paastod, at den af ham selv vilkaarlig fastsatte F.nhed for bestan-
dig vilde være en uforanderlig Størrelse, naar den blot blev nøjagtig tagen paa
Skalaen og bekræftet ved Undersøgelse i Prototypen, Maaleinstrunientet paa 240
Punkter, med den dertil hørende Maalestok af samme Længde. Fournier havde
glemt at tage den vigtige Omstændighed med i Betragtning, at Prototype og
Maalestok ved Brugen vilde blive unøjagtige og trænge til Fornvelse. Fournier
havde ikke lavet et Normalmaal, hvorefter alle senere Prototyper kunde avtori-
seres, men kun efterladt sin Maaleskala i »Manuel typographique«. Denne, der er
udfort i Typesats og trykt paa Papir, som i de allerfleste Tilfælde har Tilbøjelig-
hed til enten at strække sig lidt eller skrumpe lidt ind, er ikke noget brugeligt
Grundlag for Indretningen af et saa fint mærkende Maalingsinstrument som det,
der her er Tale om. Fournier tilstaar selv, at Skalaen ikke er aldeles nøjagtig.
Prototype og Maalestok er derimod udført i Kobberstik og trykt paa tørt Papir,
men at indrette Prototype efter en Tegning er ikke det samme som at lave det
efter et virkeligt, uforanderligt Instrument.

En halv Snes Aar efter Fourniers Død differerede de forskellige Skriftstøberes
Typelegemer saa meget, at det var en absolut Nødvendighed at skaffe et andet
og sikrere Grundlag for Maaleskalaens Uforanderlighed. I Aarct 1784 foreslog
Fra\(,"01S-Ambroisk Didot 1 at overføre Principet i Fourniers System, det typo-
grafiske Punkt, paa nøjagtig 2 l ommer af den kongelige Fod (Pariserfoden kaldes
den ogsaa i daglig Tale). Linien i pied de roi,* hedder det i Didots Forslag, »ind-
delt i seks lige store Dele (metre), tjener til at graduere de forskellige Skrifter.
Den mindste Skrift, der indeholder seks Dele, altsaa nøjagtig svarer til en Linie
af pied de roi, kaldes Legeme (corps) 6; den derefter følgende, bestaaende af en

1 Smalian mener ved sine indgående Underpelser i denne Sag at have tilvejebragt Vished
for, at Sønnen Fikmis- Didot maa vare den egentlige Ophassmand til DidoLsystemet. Firniin
Didot var paa den Tid kun 20 Aar gammel, men havde allerede 1 flere Aar v.vret beskæftiget i
Faderens Forretning. 17X9 overdrog Faderen sin Forretning td Sonncme Firniin og Pierre, den
første tik Skrifts tobenet, den anden Bogtn kkeriet overdraget. Det var i alle Tilfalde Firniin Didot,

som gennemførte Punkisyitemeu Forandring af Basis.

igitized by Google

DE TYPOGRAFISKE SKRIFTSYSTEMERS UDVIKLING

6?

Linie og én Del, altsaa af syv Dele, kaldes Legeme 7. Legemerne 8, 9. 10, 11, og
12 dannes paa samme Maade. Legeme 12 bestaar af 2 Linier af pied de roi. l : ra
denne Skrift stige de følgende Grader bestandig to Dele og kaldes Legeme 14,16,
18, 20, 22 og 24 o. s. v.; de ere bestandig det dobbelte af de forudgangne mindre
Grader. Enheden for dette typografiske System er altsaa Delen eller Punktet, l l 1t
Tomme af Pariserfoden. « Didots Porslag betød en meget radikal Omvæltning i
de tilvante Skriftstørrelsers Typelegemer. Enheden blev omtrenten Sjettedel større
end Enheden i Fourniers System, og derved forrykkedes det Antal Enheder, hver
Skriftstørrelse indeholdt hos Fournier, allerede fra Middelstørrelsen Petit-Texte i
Didots System :

Petit-Texte .... 8 Foumier-Punkter - 7'/, Didot-Punkter

• 9

- 8

Petit-Romain. .

. 10

= 9

Philosophie. . .

. 11

= 10

Cicero

. 12

= II

Saint-Augustin

14

---- 12

Gros-Texte. . .

. 16

- 14

Gros-Romain .

. 18

= 16

Petit-Paragnon

. 20

- 18

I alle de gamle, primitive Skriftsystemer, baade før og under Reglementernes
Tid, saavel som i Fourniers Punktsystem, bestod en Cicéro af to Nonpareille, en
Gros-Texte af to Petit-Texte, en Gros-Romain af to Gaillarde o. s. v. ; hos Didot
blev allerede Cicéro et helt Punkt svagere end to Nonpareille, og jo nærmere man
kom de højere Skriftgrader, de fordoblede Legemer af de største Brødsk rifter,
des større bleve ogsaa Uoverensstemmelserne i de tilvante Forhold mellem Skrift-
billedernes og Typelegemernes Størrelser. Saaledes blev den Skriftstørrelse, der
hos Fournier var anbragt paa et Typelegeme, indeholdende 20 Enheder, hos
Didot anbragt paa et Legeme, der kun indeholdt 18 Enheder. Didot forkastede
derfor følgerigtig de gamle, i Forvejen ikke aldeles nøjagtig forklarende Beteg-
nelser paa Skriftstørrelserne, og gav sine Skriftgrader Betegnelsen >Legeme«,
efterfulgt af et Tal, som forklarede Antallet af de Enheder, hvert enkelt Type-
legeme indeholdt. Derved blev der igen Konsekvens i Typelegemerncs Beteg-
nelse, thi de ny Navne ikke alene forklarede legemernes rigtige Beregningsenhed,
de viste ogsaa hvert enkelt Legemes Slægtskab med andre Typelegemer. Men
Vanens Magt er som bekendt stor, og endnu den Dag i Dag hævdes overalt de
gamle, overleverede Fællesnavne for Billedhøjde og Typelegemer, og saaledes vil
det rimeligvis vedblive en rum Tid endnu. For ydermere at sikre sit Maalings-
grundlags Nøjagtighed ændrede Didot Fourniers Maaleinstrumcnt »Prototype«
saaledes, at Maalestokken bortfaldt, og Maalingens Akkuratesse ikke mere blev
afhængig af Justererens mere eller mindre fine Følelse i Fingerspidserne. Det al-
mindelige »Typometcr«, som nu bruges overalt til at bekræfte Typelegemcmes
Nøjagtighed med det givne Maal, er Didots Forbedring af Fourniers »Prototype.
Ligesom Fournier bibeholdt Didot det af Reglement de la Librairie 1723 fastsatte
Normalmaal af io'/t pied de roi = 63 Didotpunkter for Papirhøjden ; i Tidens Løb
er det sunket omtrent '/s Punkt, og er nu gennemsnitlig 62,70 metriske Punkter.

«4

DE ■nilM.KAHsia SKRlHMSrF.MF.RS UDVIKLING

Didots System naaede ikke at blive sideordnet med Fourniers før efter Didots
Død. Mange Bogtrykkere, nogle i Paris, men flere i Provinserne og i Udlandet,
holdt endnu i den sidste Halvdel af det nittende Aarhundrede paa Fourniers Sy-
stem for de almindeligst brugte Skrifter og alt det »blinde Materiale«, d. v. s. Ud-
slutnings- oj,- Udfyldningsmateriale. I Belgien er Fourniers System endnu stærkt
udbredt, og det store Bryssclcr Skriftstøberi Vanderborght har det endnu som
Hussystem for alt det Typemateriale, som til Stadighed føres paa Liger. Fourniers
System er heller ikke helt uddod i Frankrig og Holland ; det bruges endnu i mange
Bogtrykke rier, der ellers ere baserede paa det Didotske System, men kun forSkyde-
linier, Regietter og Blystege. Fn Formatbrcdde af f. Eks. 20 Fournierske Saint
Augustin — 240 Punkter svarer i disse Trykkerier kun til 220 Punkter = 18* ,
Didotske Saint Augustin. For tydeligt at skelne mellem disse afvigende Systemer
kaldes Resterne af Fourniers i Frankrig »Bastard- eller Ellevepunktsystemet«, i
I loiland ? Mediaansystem « .

Didots System mistede allerede sit lovmæssige Grundmaal, inden det var syn-
derlig udbredt udenfor Paris. I Aaret 1799 ophævede Republikken det gamle
Længdcmaal og indførte i Stedet derfor det metriske System (1 Meter = 3,^,,
pied de roi). Ved denne Forandring blev Didots System paa en vis Maade lige-
stillet med Fourniers hvad Ufuldkommenhed angaar, idet de 2 Tommer pied de
roi svarede til 54.1.4 Millimeter, hvilket ikke kan siges at være noget lettilgænge-
ligt Grundmaal. Begge S\ stemer kunne dog gaa op i det metriske Maal, om end
paa uregelmæssig Maade, idet 798 Didotske Punkter er i Overensstemmelse med
30 Centimeter, og 1000 Fournier-Punkter stemmer med 35 Centimeter. Didot
har næppe gjort Forsøg paa at regulere sit System efter Metermaalet, thi endnu
for en halv Snes Aar siden benyttede alle franske Skriftstøberier Systemstaal
(Normalmaal) paa pied de roi til Typelegemernes Prøvning. Didot foreslog der-
imod i Aaret 181 1 et helt nyt. fra Punktsystemet stærkt afvigende millimetrisk Sy-
stem, og Napoleon overdrog ham samme Aar Indretningen af et saadant System
for det kejserlige Trykkeri. Ffter Forslaget skulde det bestaa af 13 ny Skriftstør-
relser, og Omkostningerne lor Stemplernes Gravering, Matricernes Indretning,
de nødvendige ny Instrumenter og endelig Skrifternes Støbning blev anslaaet til
i,o8o,oool'rancs. Didots Forslag førtes dog ikke udi Virkeligheden paa den Maade.
han selv havde tænkt sig. Ffter at der var arbejdet paa de vedtagne 1 3 ny Skrift-
størrelser i omtrent tre Aar, blev Virksomheden indstillet ved Napoleons Fald 1814.
Forarbejderne havde da ialt kostet 173.585 Francs. Det paafølgende Regimente
opgav Planen helt som uigennemførlig med det kalkulerede Beløb. Statstrykkeriet
bortforpagtedes snart efter til en tidligere Direktør, og denne lod de allerede fuld-
førte Matricer tillæmpe efter Didots Punktsystem, men paa Basis af det metriske
System. Typematerialet i det franske Statstrykkeri (Tlmprimeric Nationale) er
endnu indrettet efter dette System, der hverken passer med Didots Punktsystem
eller det millimetriske System, han havde foreslaaet. Didots Punktsystem derimod
trængte efterhaanden ind i de fleste I-andes Typografi og har nu delvis under-
trykt alle de trindtom benyttede Skriftsvstcmcr. Naar man undtager England og
Nordamerika er Didots System det herskende hele Verden over.

I Tyskland, Bogtrykkerkunstens Fødested, varede det usædvanlig længe, inden
Typografiens Udøvere kom til den Erkendelse, at en Systematisering af Type-

Digitized by Google

DE TVPOGR \FJSKE SKRIFTSYSTEMERS UDVIKLING

materialet var en absolut Nødvendighed for Fagets Fremgang. Joh. Fr. Gessners
-Die so nothig als niitzliche Buchdruckerkunst«, Leipzig 1739, er den første
tyske Haandbog, der berører Skriftkeglernes og Papirhøjdens Fastsættelse, men
det fremgaar af denne, at man endnu ikke paa den Tid kendte noget Princip for
Keglernes indbyrdes Størrelsesforhold. Denn so hoch, zum Exempel, in einer
Schrift das f oder f ist, so hoch muss auch der Kegel aufs wenigste seyn, darauf
eine Schrift gegossen wird. Daher kommen die Benennungen der Schriften, zum
Exempel Cicero Kegel, Corpus Kegel etc. Diese Kerne ji Støbeinstrumeiueti geben
auch den Littern eine gewisse Hohe. Fine jede Buchdruckercy kan sich nemlich
eine besondere Hohe erkiesen, wodurch man zu verhindem sucht wenn aus einer
Buchdruckerey Schriften soliten entwendet werden, dass sie nicht leicht in einer
andern wiederum, wo man zumal accurat seyn will, gebrauchet werden konnen.«
Disse naive Bemærkninger karakterisere den fuldstændige Mangel paa Forstaaelse
af et velordnet Skriftsystems Nytte, som den Gang raadede i Tyskland og de
Lande, der udelukkende eller fortrinsvis forsynede sig med Skriftmateriel fra tyske
Støberier. Slet saa stor Uorden i Typemateriellet som i de foregaaende Aarhun-
drcder har der dog næppe været paa den Tid, Gessners Haandbog udkom Støbe-
instrumentet havde i Tidens Løb faaet saa væsentlige Forbedringer, at en sam-
vittighedsfuld Skriftstøber maatte kunne levere temmelig nøjagtige Efterligninger
af de modtagne Prøvetypers Legemer, og nogle Typelegemer have ogsaa sikkert
kunnet lade sig fremstille ved Sammenlægning af to eller flere mindre, uden at
det har været nødvendigt at justere med Papirstrimler. Ligesom Cicéro i den
franske og Pica i den engelske Typografi fra gammel Tid har dannet Grundlaget
for Størrelsen af de hyppigst brugte Skrifter, har Petiten i den tyske Satsteknik
tidligere spillet en vis Rolle som en Slags Fnhed. Skydelinier og Blystege ind-
rettedes paa den Tid ved henholdsvis Division og Multiplikation af Petitlegemet,
og den Dag i Dag betegnes de hyppigst brugte Skydelinier og Regietter som Dele
af Petitlegemet, og i Sverige regnes Blystege endnu efter gammel Sædvane i Petit.

Først noget ind i det nittende Aarhundrede begyndte man i Tyskland at be-
skæftige sig med Tanken om at bringe alle Typelegemer i et vist indbyrdes For-
hold, sandsynligvis paa Foranledning af Typografer, der paa deres Rejser i Ud-
landet havde lært at kende de store økonomiske og tekniske Fordele ved Four-
niers og Didots Skriftsystemer. I en typografisk Haandbog, som daværende Bog-
handler og Bogtrykker Benjamin Krebs i Frankfurt am Main udgav i Aaret 1827,
siges der, at Princippet i de franske Systemer og deres Skrifthøjde ikke er saa godt,
at det fortjener at overføres paa tyske Forhold. Han foreslaar derimod et helt nyt
Princip — som forøvrigt ordret er laant fra en skotsk Fagmand James Fergcssons
Forslag i 1824 vedrørende en Omordning af det engelske System — , efter hvilket
> 1) Skriften, der skal tjene som Rettesnor, kaldes Nonpareil, og 12 Linier heraf
skulle nøjagtig udgøre en Tomme; 2) det fælles Maal for alle Skrifter er 14 Linier
Nonpareil. 3) dette Maal bruges i følgende Forhold for de andre Skrifter: 12
Kolonel, 11 Petit, 10 Bourgeois, 9 Korpus, 8 Brevier, 7 Cicero, 6 Mittel og 5
Tertia. 1 Meningen var altsaa at 14 Nonpareil (efter vor almindelige Beregning
— 42 Kvartpetit) skulde være Grundmaalet. Fn Korpus vilde derfor være l /i 3 f
14 Nonpareil, altsaa 4*/, Kvartpetit stor, 1 Petit '/n af 14 Nonpareil, altsaa fi u
Kvartpetit. Dette Forslag, der i det engelske Skriftsystem vilde have været en lille

9

66 DF TYPOGRAFISKE 5KJUFTSYSTEMERS UDVIKLING

Forbedring, var det aldeles umuligt at bypge et nyt System paa, og det blev vist-
nok aldrig prøvet i det praktiske Liv. Saa vendte Krebs sig til det tidligere
foragtede Iranske Princip, og dannede med en Kvartpetit som Enhed et saakaidet
Kvadrat- eller Konkordamsyslem, i hvilket

Nonpareil skulde indeholde 3 Kvartpetit, 24 Nonpareil = 3 Konkordanser
Petit 4 24 Petit 4

Bourgeois 4'/, — 16 Bourgeois = 3

Korpus 5 24 Korpus = 5

Kvadrater og Skydelinier skulde deles i Størrelser paa 4, 3 og 2 Cicero. I dette
Konkordanssystem. der tydeligt viser sig at være en daarlig Efterligning af Four-
niers Punktsystem, navnlig deri. at det ogsoa mangler Angivelse af et bestemt,
uforanderligt Maal for Enheden, tinder man sikkert Grundlaget for de mere eller
mindre indbyrdes afvigende Frankfurter- og Isipzigersystemer, som indtil for en
25 -30 Aar siden brugtes i Tyskland og de Lande, der forsynede sig med Type-
materiel herfra Muligvis har der i nogle Skriftstøberier været tilsigtet en vis Over-
ensstemmelse med et virkeligt Fodmaal, men denne er i alle Tilfælde ikke bleven
overholdt. I Sydtvskland. hvor den tidligere badensiske Fod var den hyppigst
brudte, fandtes særlig Frankfurtersystemerne udbredte, medens Leipzigersyste-
mernc især forekom i Nordtyskland, Holland, Danmark og Norge, hvis lovmæs-
sige Laii^demaal alle stemte med den tidligere rhinske Fod (1 Fod = 313,90
Millimeter) I det stærkeste Leip/igersystem — hos os kaldet det FRlES-TniELE ske
System — udgør 72 Cicero 828 metriske Punkter, medens de, hvis Tilslutningen
til den rhinske (hollandske, danske og norske) Fod var nøjagtig, skulde udgøre
834,97 metriske Punkter; Differencen er altssa 7 metriske Punkter paa Foden.
Skrifthojden varierer lidt i disse Systemer; for det stærkeste Leipzigersystem er
den i Almindelighed 66 Punkter. Det svenske Leipzigersystem, der i sin Tid er
indført af P. A. Norstkdt & Soner i Stockholm, hører til de svagere, der mere
nærmer sig Frankfurtersystemerne. Medens en dansk Cicero er 11.50 metriske
Punkter, ud^or en svensk kun 11,33 metriske Punkter, og Skrifthøjden er ogsaa
en Ubetydelighed lavere end vor gennemsnitlige, nemlig 65,89 mod 66 metriske
Punkter.

Østerrig har to forskellige Systemer. Det ene af disse er dannet af den bekendte
Leder af Statstrykkeriet i Wien, Alois Al'er, og har til Grundlag 23 Cicero =
4 Wienertommer. Skridthøjde l Tomme — 70,21 metriske Punkter. Det Auerske
System er stivere end Didots, og Skrifthøjden er urimelig høj, henved en Petit
højere end Normalhøjden for Didots System. Foruden Statstrykkeriet i Wien,
Buda-Pest og Lemberg ere kun ganske enkelte private Bogtrykkerier indrettede
paa dette System. Det andet østerrigske System er indrettet af Skriftstøber Gott-
lieb Haas i Prag; det har til Grundlag 1 Wienertomme = 6 Cicero, 1 Cicero =
6 Kvartpetit. Skrifthøjde 63,50 metriske Punkter. Det Haas'ske System er endnu
godt udbredt i hele det østerrigsk-ungarske Monarki, men findes ikke andre Steder
undtagen for Titelskrifters Vedkommende. Det er lidt stivere end det stærkeste
Leipzigersystem.

»Foruden disse, mere eller mindre paa en fast Basis hvilende Skriftsystemer,«
siger Herman Smalian i Artiklen Skriftsystem« i Waldows Encyclopædi, Leipzig

Digitized by Google

DE TYPOGRAFISKE SKRIFTS YSTEMFRS UDVIKLING

1884, eksisterede jo i Tyskland og Østerrig et Antal andre, og jo mere Antallet
af Trykkerier voksede, des vanskeligere og mere og mere tidsspildende blev det
for Skriftstøberierne at iagttage alle disse Kegle- og Højdedifferencer. Man følte
smertelig Mangelen af et almindelig anerkendt Skriftsystem, men vidste ingen
Udvej. Forvirringen blev endnu større, da den franske Skriftstøber Derriey i
Trediverne fremtraadte med sine uovertrufne Fantasi-Indfatninger, som ogsaa
fik Indpas i de tyske Bogtrykkerier. Alt eftersom disse nu vare komne fra Paris
eller støbte i Tyskland efter originale eller galvanisk udfældede Matricer, opviste
de smaa Forskelligheder, der dog ikke vare af den Betydning som de, der fandtes
mellem de hyppigst brugte tyske Skriftsystemer ... De tyske Skriftstøbere søgte
ogsaa at efterligne Stilen i de originale Derrieyske Indfatninger, og for at de tyske
Produkter kunde bruges sammen med de franske, bleve ogsaa de indrettede paa
Didots System. Der dannede sig da eftcrhaanden ved Siden af de tyske Systemer
et helt nyt System, og man kom sluttelig paa den Tanke, om det ikke vilde være
hensigtsmæssigt at gøre Ende paa Forvirringen i Skriftsystemerne ved ogsaa i
Tyskland at tage det Didotske Skriftsystem til Normalsystem. Dette skete da ogsaa.
og Begyndelsen blev gjort af det Flinsch'ske Skriftstøberi i Frankfurt am Main,
medens de andre Skriftstøbere senere fulgte efter. Men til Grund for denne Ind-
førelse af det franske System laa der intet ledende Princip. Tilmed havde det Di-
dotske System mistet sit Grundlag derved, at Pariserfoden i Begyndelsen af det
nittende Aarhundrede ophørte med at være gældende Længdemaal i Frankrig,
medens Meteren traadte i dennes Sted. Som Følge heraf gjorde der sig ogsaa i
franske Typer fra forskellige Støberier synlige System-Differencer gældende,
hvilke navnlig i Papirhøjden vare af en ganske anselig Natur. Thi medens Teo-
rien udtrykkelig foreskrev, at den franske Skriithojde skulde andrage io l j t Linie
af pied de roi = 63 Didotske Punkter, androg den i Virkeligheden kun ca. 62,70
Punkter — saa langt var man allerede kommen der, at man lod den Didot ske
Basis for Systemet ude af Betragtning. Ikke mindre vare Kegle-Differencerne.
Ogsaa her undlod man at iagttage, at 72 St. Augustin (Cicéro) å 12 Punkter nøj-
agtig skulde udgøre en Pariserfod. Man arbejdede efter mere eller mindre primitive
Maleinstrumenter, til Dels endog efter Lagertyper, og Følgen heraf blev, at Over-
ensstemmelsen med det oprindelige Didot ske System for det meste var tilfældig.
Saaledcs stod det til i Frankiig, da man i Tyskland besluttede sig til at indføre
Didots System. I Stedet for i Fællesskab at forskaffe sig et nøjagtigt Pariser-Fod-
maal fra Observatoriet i Paris og af dette at lave Kopier til hvert enkelt Skrift-
støberi, arbejdede enhver Skriftstøber paa egen Haand. Nogle forskaffede sig et
Systemstaal paa 24 Cicero (— 4 Tommer pied de roij fra Frankrig, andre lod det
være tilstrækkeligt at foreskrive Typer fra Frankrig, og atter andre indrettede
deres System efter Typer, der vare støbte i Tyskland, og som man der antog at
være i Overensstemmelse med det virkelige Didotsystem. Den naturlige Følge
heraf var, at de paa denne Maade i Tyskland producerede Typer efter det franske
System maatte være forskellige.«

Denne Forandring af Basis for de tyske Skriftsystemer foregik i Tiden om-
kring 1870. Efter den fransk- tyske Krig kom der, navnlig i Tyskland, et tidligere
ukendt Liv i Forretningsforholdene, som blandt meget andet havde til Følge, at
der føltes Trang til flere Bogtrykkerier. Ny Bogtrykkerier voksede op som Padde-

t

68

OF TAPOCRAH-.KF SKRIFTSYSTFMFRS UDVIKUNG

hatte, og .illc skulde de indrettes paa Didotsystemet; adskillige ældre Bogtrykkerier
t.nidt det ogsaa formaaistjenligt at faa ordnede Skriftforhold, og lod derfor hele
deres Tvpeforraad omstøbe paa det ny System. Men det viste sig snart, at der
nu fandtes lige saa mange Didotsystemer i Tyskland som der tidligere havde
været Frankfurter- og Leipzigersystemer. og Hannen i Bogtrykkerverdenen gav
si>4 Udslag i Fagpressen i en Mængde voldsomme Udfald mod Skriftstøberierne.
Foranledigede heraf sendte de største Skriftstøberier i Berlin i Maj Maaned 1878
en Fællesskrivelsc til alle tvske Fagblade, hvori det blandt andet hed: »Von Seiten
der Fachblatter wurde in letzter Zeit so haufig eine gemeinsame und dauernde
Feststellung des franzosischen Systems anempfohlen, dass die unterzcichneten
Schriftgiessereien, obwohl dieselben bereits seit mehreren Jahren dieses System
eingefiihrt haben. sich bewogen fiihlten, nochmals zu einer Besprechung zu-
sammen zu treten Es wurde anerkannt. dass der Mangel eines absolut richtigen
Urmasses leicht zu Fehlem und Irrtiimern Veranlassung geben kann, und daher
in erstcr Reihe auf die Herstellung eines solchen Urmasses Bedacht genommen
werden niiisse, welches bei gewissen Langen mit dem Punktsystem der Giesse-
reien zusammentrifft, und mit der Anfertigungdesselben Hcrr Hermann Berthold
in Berlin betraut. Zur Herstellung eines Masses, welches nie angezweifelt werden
darf, hielt es Herr Benhold lur geboten. Herrn Prof. Forster, Direktor der Ber-
liner Stemwarte, welcher im Besitz eines Normalmeters ist, um seine Unter-
sttitzung zu bitten, welche ihm auch in der bereitwilligsten Weise zugesagt
wurde. Hermann Berthold. der var en for sin Dygtighed meget anset Messing-
linie-Fabrikant i Berlin, ojj Professor \V. Forster sloge fast, at 2660 af de virkelige
Didotske Fnheder, paa et tyndt Blad Skrivpapir nær, stemmede overens med en
Meter. Der blev saa lavet et tvpograli.sk Normalmaal, som til senere Tiders Brag
deponeredes i det tyske Riges Justérkammer, og endvidere forfærdigede Benhold
et stort Antal Maalings-Instrumentet paa joCentimeter = 133 Nonpareille — 798
Didotske eller metriske Punkter, som den typografiske Fnhed nu kaldes i Tyskland.
Ft Eksemplar af dette Maaiings-Instrument, Bertholds Typometer kaldet, tilsendtes
i Maj 1 879 alle tyske Skriftstøberier, og dermed var der for Bogtrykkerne op-
naaet en fuldstændig Garanti for, at det metriske Punktsvstem havde en nøjagtig
og uforanderlig Basis i Meteren, og at mulige Uoverensstemmelser i de enkelte
Skriftstøberiers Systemer kun kan tilskrives Mangel paa den fornødne Omhu i
Arbejdets Udførelse. Benhold fastsatte Skrifthøjden til det Maal, som den op-
rindelige Didotske Højde i Tidens Løb var sunket ned til, nemlig 62,70 metriske
Punkter. En Del af de største franske Skriftstøberier have i de senere Aar sluttet
sig til den tyske Basis for Skriftsystemet og benytte Benholds Typometer.

Indtil for en halv Snes Aar siden var det ufuldkomne og uensanede engelske
Skriftsystem eneherskende i de nordamerikanske b'ristattr. Det Bruce'ske Skrift-
støberi i New York benyttede et særligt amerikansk System, opfundet af George
Brlce i Aaret 1822, efter hvilket enhver Kegle var en vis, bestemt Procentdel
større end den nærmeste lavere Skriftstørrelse. Men dette System egnede sig ikke
til at blive Afløser af det engelske System, fordi det savnede den vigtigste Beting-
else for et tidssvarende Skriftsystem: en Enhed. Ved den store Ildsvaadc, som i
Oktober 1871 lagde en stor Del af Chicago øde, nedbrændte ogsaa det store
Skriftstøberi Makder, Luse & Co. til Grunden. Da der til Nyindretningen af

Digitized by Google

DE TYPOGRAFISKE SKRIFTSYSTEMERS UDVIKLING 69

Skriftstøberiet skulde skæres ny Stempler og i øvrigt laves helt nyt Værktøj, be-
sluttede Ejerne samtidig at indføre et helt nyt Skriftsystem med en Enhed, efter
hvilken alle Typelegemer kunde dannes. De tænkte først paa at indfore det Sy-
stem, som senere Caslon & Co. i London anbefalede de engelske Skriftstøberier,
nemlig 6 Pica — i amerikansk Tomme, i Pica a 12 Enheder = 2 Linier, men
de opgave Tanken, endnu inden de havde indrettet deres Støbeinstrumentcr, fordi
Afvigelsen fra de andre Støberiers Legemer vilde blive saa stor, at de vanskeligt
vilde finde Indgang med deres Produkter i allerede eksisterende Bogtrykkerier.
I Stedet derfor toge de en Pica fra det store Philadelphia-Skriftstøberi MacKellar,
Smiths & Jordan Co., delte denne i 12 Enheder eller Punkter, som de kaldte
*the American System of Interchangeable Type Bodies.* Ved et mærkeligt Træf havde
Marder, Luse & Co. ved at vælge det førnævnte Skriftstøber-Firmas Typelegeme
for Pica ubevidst faaet Tag i det Eournierske Punktsystem. 1 »The Practise of
Typography« giver DeVinne følgende troværdige Forklaring af dette Forhold:
»I Fourniers System udgør 1000 Punkter 35 Centimeter, i det amerikanske Sy-
stem udgør 996 Punkter 35 Centimeter. Det er sandsynligt, at det amerikanske
System, baseret paa MacKellar, Smiths & Jordan Co.s Pica ubevidst er over-
leveret fra Fournier. Thomas siger i sin 'History of Printing in America' (vol. i,
p. 29 second edition), at Benjamin Franklin af P. S. Fournier købte »et gammelt
Skriftstøberis Værktøj«, og lod sin Dattersøn, B. F. Bache, oplære i Kunsten hos
Fournier, i den Hensigt at oprette et stort Skriftstøberi i Philadelphia. Det op-
rettede Støberi fik imidlertid ingen Betydning; det blev vanrøgtet og endelig helt
nedlagt af Bache. Efter Franklins Død kom Skriftstøberi-Materialet i hans Paa-
rørende Duanes Eje, som velvillig udlaante det altsammen til Binny & Ronaldson,
der paa den Tid vare de eneste Skriftstøbere at Betydning i Byen. Ronaldson blev
slaaet ved at se Værktøjets Overlegenhed, og da han frygtede for, at Duane skulde
skifte Sind, lod han det med det samme læsse paa en Hjulbør og derefter trille hjem
til sit eget Støberi. Binny tilstod, at han fik mange værdifulde Indskydelser fra
dette Værktøj. Sammenholder man dette Vidnesbyrd om Værktøjets Fortrinlighed
med vort Kendskab til Franklins Interesse for alle Slags videnskabelige Instru-
menter, tør man formode, at det ikke var gammelt, men nyt Værktøj, Fournier
solgte, og at han havde udvalgt alt, hvad der behøvedes for at indføre hans Punkt-
system i Amerika, i det Udstyr, han forsynede Bache med. Der kan ikke være
Tvivl om, at Binny & Ronaldon brugte Fourniers Støbeinstrument for Pica, og
at det justerede Maal, som de fastsatte for dette Legeme, ogsaa blev antaget af
deres Efterfølgere, L. Johnson & Co. og MacKellar, Smiths & Jordan Co. Den
lille Afvigelse fra Fourniers Maal maa være fremkommen ved de uforsætlige og
gradvis umærkelige Forandringer, som efter lang Tids Brug ville fremkomme i
tidligere Dages Støbeinstrumenter.«

Først i Aaret 1878 traadte Marder, Luse & Co. frem for Offentligheden med
Typemateriale, indrettet paa det ny System, men intet andet Skriftstøberi i de
nordamerikanske Fristater vilde antage Systemet, skønt Bogtrykkerne havde mod-
taget det med Velvillie. Fra Skriftstøberiernes Side var Hovedindvendingen mod
Systemet, at dets Basis var en vilkaarlig valgt Størrelse uden Tilslutning til den
amerikanske Fod eller til Meteren. Efter et vedvarende Pres fra Bogtrykkerne og
de amerikanske Fagblade blev Skriftstøbernes Forening, »the United States Type

7 o

VI TVPOGKAFIMO SKHIFTSYSTKHURS UDVIKLING

Founders' Association, dog omsider nodt til at tage bestemt Stilling til Sagen, og
paa et Mode. der i 18S6 al holdtes i Byen Niagara, blev der nedsat et Udvalg, som
indgaaende skulde undersøge Systemet og give en Beretning om de indvundne
Erfaringer. Resultatet af Undersøgelsen blev, at Pica'en, der var lagt til Grund for
Svstemet, kunde bringes i Overensstemmelse med Metermaalet, om end paa
uregelmæssig Maade, idet 8} Pica nøjagtigt svarede til $5 Centimeter. Ved at dele
Pica'en i tolv lige store Dele og bruge en af disse Dele som Enhed var der dannet
en Basis tor Bestemmelsen af ethvert Legeme, paa samme Maade som i Fourniers
og Didots Systemer Maalestokken paa 55 Centimeter blev ogsaa lagt til Grund
for Skrifthoiden, idet 15 Tvpelegemer (hvert Typelegeme 66,4 amerikanske
Punkter 62,5 metriske Punkter) kunde svare til Maalestokken uden at volde
særlig Forstvrrelse i de Trykkerier, der havde den gamle Skrifthøjde, idet For-
skellen kun androg et halvt Punkt Paa det følgende Møde i the United States
Tvpe Founders Association* blev det ny System antaget som Afløsning af de
gamle, højst forskellige Hussvstemer, og bruges nu af et overvejende Antal ame-
rikanske Stubericr. Ogsaa i England er det, som foran berørt, blevet indført i en
Del storre Skriftstøberier, og den Tid er næppe tjærn, da det ufuldkomne engelske
Skriftsystem vil være henvist til at føre en hensygnende Tilværelse i enkelte
gamle Trykkerier.

Den Fordring, der fra et fagligt Standpunkt stilles til et praktisk Skriftsystem,
at dets Basis skal være i nøje Overensstemmelse med en let tilgængelig Del af et
eksisterende, lovmæssigt Længdemaal, staar ikke i Forbindelse med noget Ønske
om i visse Tilfælde at kunne udføre Arbejder i Sats og Tryk efter et opgivet,
virkeligt Længdemaal, det være sig enten i Linier eller i Millimeter. Slige Op-
gaver forekomme yderst sjældent 1 typografisk Praksis, men hvis et saadant Til-
fælde indtræffer, og der ikke stræbes efter større Nøjagtighed i Maalene end
den, Haandværkerne i Almindelighed arbejder efter, kan Sætteren uden særlig
Vanskelighed imødekomme Eorlangendet, hvad enten han virker med helt eller
kun tildels systematiseret Materiale. Matematisk nojagtige Maalopgivelser vil det
derimod være ugørligt at gengive ad typografisk Vej, thi selv med den mest nøje-
regnende Iagttagelse af alle Forhold kan Skriftstøberen ikke garantere aldeles ens-
dannede Typelcgemer i den samme Støbning, og i Bogtrykkerierne kunne disse
heiler ikke vedblive at være uforanderlige. For Skriftstøberens Vedkommende vil,
bortset fra alle andre uberegnelige Forhold, alene Støbemetallets foranderlige Varme-
grad under Arbejdet give umærkelige Forrykkelser i Støbeinstrumentets Stilling
og derved frembringe forskellige smaa Ujævnheder i Typelegemerne, og i Tryk-
kerierne forandres disses Omfang allerede efter faa Ganges Brug ved Støv, Skrift-
metallets Oksydering og indtørrede Farverester. Hvis disse Uregelmæssigheder,
hvortil ogsaa kommer Trykpapirets Tilbøjelighed til enten at strække sig lidt eller
skrumpe lidt ind, ikke overstige visse Grænser, have de ingen synlig Indflydelse
paa det almindelige Arbejdes typografiske Nøjagtighed. Det er derfor uden prak-
tisk Betydning for Fagets Virksotnhedsomraade, om Beregnings-Enheden i det
benyttede Skriftsystem er en let eller svært delelig Brøk af et virkeligt Maal, men
det er af den største Vigtighed for Bogtrykkeren at have Sikkerhed for, at de

Digitized by Google

DE TYPOGRAFISKE SKRIFTS YSTF.MERS UDVIKLING

7'

Skriftstøberier, hvorfra han forsyner sig med Typematerie], arbejde efter nøjagtig
det samme Grundmaal, og en saadan absolut Sikkerhed har man kun i Skrift-
systemets let tilgængelige Tilslutning til et eksisterende Længdemaal. Fourniers
2 Tommers Maaleskala stemte med i ,88 Tommer pied de roi. hans Prototype
med tilhørende Maalestok paa 20 Cicero svarede til 3,33. .. Tommer pied de roi,
men disse Maals absolutc Nøjagtighed var meget vanskelig at kontrollere paa den
Tid. Hvis Fournier, i Stedet for at efterlade et Normalmaal i Typesats og Tryk,
havde deponeret et Systemstaal paa et Sted, hvorfra der efter hans Død kunde
rekvireres avtoriserede Kopier, vilde ikke alene Didots Overføring af Systemet
paa en anden Basis, men sandsynligvis ogsaa de senere tyske Kvartpetit Systemer
have været undgaaede og Fourniers System maaske allerede for lang Tid siden
været gældende over hele Verden. Ved det metriske Systems Indførelse i 1799
kom Fourniers vilkaarlig valgte Basis i Overensstemmelse med et lovmæssigt
Maal, endda paa bedre Maade end Didots, idet 100 Fournierske Punkter gaar op
i 35 Millimeter, medens først 399 Didotske Punkter = 150 Millimeter faar et let
tilgængeligt Holdepunkt i Metermaalet. Fourniers System havde de bedste Be-
tingelser for at blive gældende overalt, fordi det var i temmelig nær Overens-
stemmelse med de gamle Typelegemer for de hyppigst brugte Skriftstørrelser,
der endnu ere de gældende i den engelsk amerikanskeTypografi, medens Didots
Basis helt forrykkede Grænserne. Indførelsen af Didots System i Fngland og Ame-
rika vilde have haft til Følge, at en stor Del af de benyttede Støbeinstmmenter,
Matricer og Stempler maatte kasseres; det ny amerikanske, paa Fourniers Basis
hvilende System, bevarer det derimod altsammen, idet Forskellen mellem 12 Pica
(Body 12) og det samme Antal Pica i det gennemsnitlige engelske System kun
udgør 1,38 Millimeter, som det først nævnte er svagere. Ved Indførelsen af det
Didotske System vilde Forskellen blive 20,02 Millimeter paa 72 Pica, som det Di-
dotske System er stivere. Til nærmere Orientering findes bag i Bogen en skema-
tisk Oversigt over Typelegemernes Størrelse i de forskellige Skriftsystemer, sam-
menlignede med det Didot-Bertholdske System.

VIRKSOMHED

EM 9- December 1900 afholdtes Mode i Industriforeningens Foredragssal.

Udstillingen var ordnet i Tilslutning til den af de kjøbenhavnske typogra-
fiske Foreninger i Novl>r. afholdte Gutenhergfcst. Fremlagt var det store kgl.
Biblioteks F.ksemplar af Bibelen med 42 Linier samt nogle Blade af Fust-Schoffer
Trvk. Endvidere en Kække Værker vedrorende Bogtrykkerkunstens Opfindelses-
Historie og Oversigter over det tidligste Bogtryk fra forskellige I-ande. Endelig
fandtes det tvske 1 esiskrift i Anledning af Gutenberg-Jubilæet og første Bind af
Pariser-Natioiultrvkkeriets ny store Værk over Frankrigs Bogtrykkcrihistorie. der
v ir det fineste Arbejde som Nation.ihrvkkeriet fremlagde ved Pariserudstillingen.

Den 6. Januar 1901 udstilledes en større Række skandinaviske Bogarbejder
fremkomne i 1900, samt de fra Paris hjemkomne Bogbinderarbejder, der vare
udførte for og ved Forening for Boghaandværk.

Den Februar fremlagdes en stor Samling Elevarbejder fra Fagskolen for
Bogh.tandværks forskellige Afdelinger samt Prøver af Arbejder fra Tegneklasscn
og den sproglige Klasse. Udstillede vare ogsaa de Kartoner med Tryksager og Teg-
ninger fra l agskolen, der vare anbragte paa Væggene i Skolens særlige Udstilling
paa Pariserudstillingen 1900.

Den }. Marts udstilledes eti Kække nyere danske Bogbinderarbejder fra D.
L. QemtnU Elter f. (hum. Pftenrti), J. L. Flyge og Anker Kyster. Samlingen var ual-
mindeligt omfattende og indeholdt en Del Bind i fuldt Skind efter Tegninger al'
Heilmann, Hans Tegner (Salmebøger med Sølvbeslag) samt af Bogbinderne Jul.
Andersen, H. Myge og Anker Kvster. En større Række Halvbind vare ligeledes
udstillede. Fndvidere var fremlagt en Samling moderne Bogtrykarbejder, deriblandt
de tyske officielle Kataloger fra Pariserudstillingen, det østerrigske Tidsskrift: Ver
Sacrum, der nu er ophørt at udkomme, enkelte franske og engelske illustrerede
Boger og et Antal af Hollænderen T. Fan Hoytemas farvetrykte Billedbøger, hvoral'
et Par vare Illustrationer til H. C. Andersenske Eventyr. Fra Amerika fandtes kun
Th. de Finnes nyeste Værk: 'The Practise of Typography «

Størstedelen af Borerne vare udlaante fra Kunstindustrimuseets Bibliotek.
Den }. November mindedes Twho Brahe, i Anledning af }00 Aarsdagen for
hans Død, ved en Kække Værker, for største Delen trykte og indbundne hos ham
selv paa Ur.mienborg. Andetsteds i Bovennen findes adskillige af disse Boger

Digitized by Google

FORENING FOR BOGHAAN'D VÆRKS AARSBKRKTV1NG

73

afbildede. Samtidig vare fremlagte en Del Arbejder udgivne 1846 ved Jubilæet for
hans Fødsel og de ved 1901 Jubilæet fremkomne Bøger.

Den j. Januar 1902 udstilledes det aarlige Udvalg af Trykarbejder fra Finland,
Norge, Sverig og Danmark.

Den 2. Februar var ved Mødet fremlagt en Række moderne Bøger fra Tysk-
land, Frankrig, England og Amerika. Tyskland var bedst og fyldigst repræsen-
teret. Først med et Par — i gammeldags Forstand — godt udførte Folioværker,
trykte paa Bøttepapir; et Munchencr Værk om den tidligste tyske Illustrations-
kunst og et Berliner dito behandlende tyske Borge i Tekst og Billeder. Det var
i det sidste af særlig Interesse at se, hvor forholdsvis vellykket man havde trykt
Autotypier paa det haandgjorte Papir. Et andet større Værk, men i helt moderne
Udstyr, omfattede hele den tyske IUustrationshistorie lige op til de sidste Dages
Frembringelser. Bladet Simplicimus' kraftige og ret ondskabsfulde Tegner Th.
Heim havde samlet nogle af sine store satiriske Billeder under Navnet »Thor-
heitcn«. Han er en ny og meget ejendommelig Figur i tysk Illustrationskunst.
Andre tyske Bøger viste den altfor dominerende Eftcrgørelsc af moderne engelsk
Typografi, der for Øjeblikket er paa Moden i Verden. Frankrig holder dog væsent-
ligst fast ved sine Traditioner; et stort Folioværk om japansk Kunstindustri og
en i Kvart smukt trykt Bog om den spanske Maler Goya viste dette. Fra England
og Amerika vare nogle gode videnskabelige Arbejder fremlagte samt som Ku-
riosum en lille Festbog fra det officielle Bal, hvormed den ny Præsident aabnede
sin Embedsbolig i Washington. Et smukt Værk om Sølv- og Guldarbejder i
Amsterdam-Museet viste Hollands Typografi i sin bedste Skikkelse. Blandt ad-
skillige andre Arbejder saas den sidste Goteborger Boktryckeri-Kalcnder.

Den 6. April bestod Udstillingen af en større Samling mere specielle danske
Værker og privat trykte Arbejder fra følgende Trykkerier: Bording, Citytryk-
keriet, Græbe, Knudtzon, Langkjær, Luno, Nielsen ScLydiche, P. Petersen, Qvist,
Thiele og Truelsen i Kjøbenhavn samt fra nogle Provinsbogtrykkerier. Blandt
de betydeligste videnskabelige Arbejder kan nævnes: Prof. Wimmers Runeværk,
Affaldsdynger fra Stenalderen, Rostrups Plantepathologi, R. Schous 1'Agriculture
en Danemark, Løfflers Vitskøl Klosterkirke, C. C. Andersens Kjøbenhavns gamle
Slot, samt Arbejder fra Videnskabernes Selskab, Rigsarkivet etc. Blandt de privat
trykte Bøger nævnes: Slægten Ahlefeldts Historie ved L. Bobé, hvilket stort og
stadseligt anlagte Værk udgives af Lensgreve Ahlefeldt Laurvigen, Carl Elberlings
smaa Studier over Oehlenschlågers Digtning, Foreningen Fremtidens Publika-
tioner, Søkadetkorpsets Historie 1701— 1901, Familien Olriks Slægtebog o. s. v.
Desuden vare fremlagte en Del Aars- og Festskrifter fra Selskaber og Institutioner,
hvoraf flere vare illustrerede og adskillige godt trykte i forskellige Provins-Bog-
trykkerier. Fra Bogbinderne Flyge, Cléments Efterf. og Anker Kyster var ud-
stillet en smuk Samling Bind, hvorimellem fandtes saavel kostbare Ting som
gode og smagfulde Halvbind. Hertil sluttede sig en Række Svendeprøver fra
Elever i Fagskolens Bogbinderklasse.

Samme Dag Kl. 2 afholdtes Generalforsamling, ved hvilken Hr. Martius Truel-
sen dirigerede. Formanden aflagde Beretning om Virksomheden, af hvilken frem-

10

74

FORENING FOR BOG HAAVD VÆRKS A/OtSBKRETXlNG

gik, at Foreningen, foruden de sædvanlige Vintermøder og Udstillinger, efter
Indbydelse fra South Kensington Museet i London havde arrangeret en dansk
Afdeling til en international Udstilling af nyere Illustrationskunst, der afholdtes
i det nævnte Museum i Novbr, 1900. Den danske Afdeling, der bestod af Ori-
ginaltegninger og Gengivelser af vore dygtigste Illustratorers Arbejder, vakte
Opmærksomhed.

Til en Udstilling i Kristi ania Kunstindustri-Museet i Forsuret 1901 sendte vi
efter Opfordring en Samling nyere dansk Bogbinderarbejde, af hvilken Samling
Museet købte 7 af Foreningens Bind. Bindene vare senere udstillede i Bergens
og Trondhjenis Museer. Foreningen og Fagskolen vare Deltagere i den i 1901 af-
holdte Boghinderiudstilling, som Kjøbenhavns Bogbinderlav i Forbindelse med
Centralforeningen for Bogbindere i Provinserne ordnede i Industriforeningens
Lokale.

Det reviderede Regnskab, der gik fra '/to 1900 til M /| 1902 fremlagdes og

udviste :

INDTÆGT UDGIFT

Kf. Or* Kt Ørt

Kassebeholdning fra forrige Udstillingsudgifter 78.30

Regnskab ? 18.43 Bogvennen 1898— 99 2062.99

Medlemsbidrag fra Principaler Indkøb og Indbinding 328.03

og andre 680.00 Opkrævning 38.95

do. fra Fagarbejdere. . 328.50 Forskellige Udgifter 42.99

Statsbidrag for to Aar 1000.00 Kassebeholdning 509.27

Salg af Forlagsskrifter 90 00

Salg af indbundne Bøger .... 610.00

Renter i Sparekasse 33 60

3060.53 3060.53

Regnskabet godkendtes, og derefter skredes til Valg af Bestyrelse. I Stedet for
Hr. Prof. Dr. Kr. Kyrop, der ønskede at træde tilbage, valgtes Hr. Museumsassi-
stent Ch. Been. I øvrigt genvalgtes den afgaaende Bestyrelse.

Digitized by Google

INDHOLD

SIDE

D. SIMONSEN: HEBRAISK BOGTRYK I ÆLDRE OG NYERE TID $

DR. E. GIGAS: NOGLE BØGER FRA TYCHO BRAHES BOGBINDERI ? o

H. EHRENCRON-MULLER: JOHANNES VAHL 39

BERNHARD OLSEN: BRØDRENE KTTTENDORFF 4}

EMIL SØRENSEN: DE TYPOGRAFISKE SKRIFTSYSTEMERS UDVIKLING ....$$
FORENING FOR BOGHAANDVÆRKS AARSBERETNING 72

Med denne Aargang følger to Aarsberetningcr fra Fagskolen for Boghaandværk, for 1900 og 190 1.

Billederne fra Felttogene, Fabricius' Danmarkshistorie og Boisens Lsesebog cre velvilligst ud
Uantc til Foreningen af Hr. Universitetsboghandler G. E. C. Gad.

REDAKTIONSUDVALG

E. GIGAS F. HENDRIKSEN G. PHILIPSEN

Trykningen afsluttet September 1902.

FAGSKOLEN FOR BOGHA ANDVÆRK

I KJØ BEN HAVN

BERETNING OM OTTENDE SKOLEA AR

(1900)

Skolen deltog som selvstændig Udstiller i Pariserudstillingen 1 900. Dens Afdeling
var anbragt i det Galleri paa Champ dt Mars, hvor alle slige Udstillinger fra
Boghaandværksskoler var placeret, men desværre midt imellem højst forskelligartede
Sager, som den franske Udstillingskomité havde fundet paa at knytte til de Grupper,
der omfattede Boghaandværk. Juryen tildelte vor Skoles Udstilling en Guldmedalje,
et Resultat, der vel maa anses tor overordentligt anerkendende. Det var nemlig den
eneste Guldmedalje, der uddeltes til en saadan Skolcudstilling, og den fulgte umid-
delbart efter den Grand-Prix, som tilkendtes Byen Paris' Boghaandværksskole:
l'Eco/e Estiennt for dens meget store og effektfulde Udstilling. Alle andre franske
Skoler for Typografi eller Bogbinderi opnaaede kun Solv- og Broncemedaljer.
Estienne-Skolcns Lerer V. Bretox fremhæver vor Skoles Udstilling med mange
rosende Ord i en Artikel om samtlige Skoleudstillinger i Schweizer-Fagbladet :
»InduaUttr Central Grapltitjtic Snisse .

Den større Plads til Elever, Skolen i sine nye Lokaler er i Stand til at op
tage, er bleven fuldt benyttet. Medens det samlede Elevantal i 1 899 var 90 Elever,
har det i 1900 været 134 Elever, der fordeler sig paa de tre Fag som her angivet :
Sættere 7 Svende 39 Lærlinge.

Trykkere 1 — 2$ —
Bogbindere 17 — 45 —
8 Elever har haft Friplads, deraf en Typograf for det Eickhotfskc Legat.
Paa Ventelisten stod ved Nytaar 1901 opfort 14 Sættere, 6 Trykkere og 5 Bog-
bindere.

Svendeprøver blev i 1900 aflagt af } Sættere og 2 Trvkkerc samt af 6 Bogbin-
dere for Magistratens Kommission. Bedømmelsen er en Del skærpet ved de typogra-
fiske Prover. Skolen har ogsaa indfort faste Kegler, hvorefter det kun tillades Elever
at aflægge Svendeprøve paa Skolen, naar de have været Elever i en rimelig Tid. Skolen
onsker ikke at blive benyttet som en Mulighed til ved kort Elevtid at smutte over
Svendeprøven.

Skolen har mellem sine Elever haft to kvindelige Bogbindere og en kvindelig
Sætter samt en Sætter fra Island. Sætterklassens Materiel har det været nødvendigt
at udvide ret betydeligt paa Grund af det voksende Elevantal. Yderligere Forøgelse
har denne Afdeling faaet ved Anskaffelse af Materiel til Nodesats samt Skrift til
hebraisk og græsk Sats.

For at komme til bedre Kundskab om det Standpunkt, de paa Ventelistes op-

forte indtager, lur man indført en Optagelsesprøve, Jer første Gang afholdtes i Slut
ningen al t 900. Del kræves i ? Timer tegnet en lille geometrisk Opgave samt en
let Prøve i Hrihaandstcgning. I de typografiske Fag afholdes endvidere Prøve i Elevens
Kundskab i Dansk. De, der bedst bestaar denne Prøve optages, medens de andre hen
vises til at søge teknisk Selskabs Skole for at opnaa nogen Uddannelse i elementår
Tegning.

Repræsentantmode al holdtes i Skolens Lokaler den l8dc Januar 1901. F. His-
DRtKSKM gav en kort Oversigt over Skolens Regnskabsvæsen samt over Virksomheden
i det forløbne Aar. Skont man nu var tri tor at betale Husleje, havde Udgifterne ved
Skolem Drift dog røret ret betydelige; Betaling for Lys og Rengøring i de store
Lokaler havde kostet omtrent Soo Kr. ; Flytningen havde selvfølgelig været ret dyr,
og de nødvendige Nyanskaffelser tyngede ogsaa noget paa Regnskabets Udgifts-
side. Status var lor saa vidt mindre gunstig end ved forrige Aarsopgor, som Kassebehold-
ningen var gaaet omtrent 75.0 Kr. ned; men da der var sket de regelmæssige Af
betalinger paa Skolens Gjald, var der ikke noget egentligt Underskud. De sædvanlige
Tilskud til Skolen fra Staten, det Reiersenskc fond og fra Præmieselskabet lor dm
mosaiske Ungdoms Oplærelse haabede man blev formet. Bidragene fra Mestre i
Fagene var desværre i nogen Nedgang. — Man havde indfort skrappere Kontrol
med, at Fieverne mødte til rette Tid, og i det hele skærpet Fordringerne til Orden
og Opmærksomhed ved Undervisningen. Et Par blever, som ikke havde villet ind-
ordne sig under disse Ordensregler, var bortvist. Blandt Fieverne var i Aar Skolens
første kvindelige Sætter, en særdeles flink Flev. Det var lykkedes at skaffe Plads paa
et Trykkeri i Kjobenhavn til et Medlem af Dansk typ. Forening, medens han besøgte
l agskolen. Der var, trods det forøgede Elevtal, stadig mange optegnede paa Vente-
listen. For bedre at vælge blandt dis^e var indfort en lille Optagelsesprøve. Det tid-
ligere nævnte Tilbud fra Fabrikanterne om at levere en Linotypc Sætte- og Støbe-
maskine til Brug ved Undervisning i lagskolen, fraraadede Repræsentantmødet at
modtage, da man var enig med Bestyrelsen om, at Skolen ikke med sit nuværende
Budget turde paatage sig Udgifterne ved en saadan Maskines Drift og Reparation, hvil-
ket sammen med den nødvendige Lvrerlon ansloges til ca. 1000 Kr. aarlig.

Digitized by Google

UDFØRT AF SÆTTER A. BAHCKOW

HIX I CCI

PACSKOLKN fOH BOr.HAANMVÆHK

».JIIM SIIAVN

didot-bi-rtiiolds skriftsystem

TYPELEGEMERNES STØRRELSESFORHOLD, l)E ENKELTE TYPELEGEM EHS
FORHOLD TIL DET METRISKE MAAL OG SKRIFTRILLEDERNES STORRELSE

Fraregnet del gnmlc engelske
SkriRsyMeni hviler Beregningen
for Tynelegenienic* StMrrrl<te<(-
rorhold overall pna del af I". S.
!■ u ii mi ii MM IMMR i 1737 op-
fundne Princip: en given F.uhed,
som, mulliplireret el \M Antal
t'.iiiigr, ntijagtig fastslnar de for-
»kcllige Skrifb.ti»rrelNer«i Tv-
elegeincr Bclegnclærnc
frtritk Sy-

Kvartpetit)

%lmi og Tyxk Sortvahyslrm er
kun nyere Xnvnc for del 17JM nf
Diikit i»»n Fournirrs (irundlug
a-nd rede S\ Men« og hidrører fra.
at Herman* HmTiinii>. Rerlin.
i IK78 overførte drn Didnlske
Enhed«- Ba%i» frn drti gamle,
forhrug*l ophirvrdc Pamcrfod
(il Meternianlet. fordi der I
Tfdrnx Ijtbvnrk

i

Lrgtme 3 1Kparteieeri>t
— I.im} UUlimrter

■mr i I IMrQrtU. Diamant)

abcdrf|fhUMmnupqretuvKivzir<iMibcdrrKliijklni»o
abcdefghijklninopqntuvwxyjiaoaU-derglii
abcderKhijklinnopqrstuvwxyzirtialK'clc
abcdefgh i j k I mnopqrstu v wxyzæaa

abcdefghijklmiiopqrstuvwxyzV
abcdefgbijklmnopqrstuvwæø
abcdefghijklmnopqrstuv!

abcdefghijklmnopqr
abcdefghijklmnopqr?

abcdefghijklmn!

i (l-rrlr)
MilUmrlrr

LcQfmfH (Sonpartit)

Legfmf 7 t Mianon i
= W illtrinirtrr

l^ormr f> f Hnuraroti)
J MJ« mtUmetrr

Ixtttm* 7? tClrrro)
- - i^ttliH MUUmttfr

Lryrmr II iMlllr!)

Lrnrmr latTrxl)
T..-./X.W Mtllimrter

ABU)E^•GHIJKL»INOI^^R).-^l•VW•XVZ.KOABtl)•

ABCOKFOIItJKLMNOPURSTl'VWXYXU

ABCDEKGHUKLMNOIHJRSTUVWX

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUV

ABCDEFGH I JKLMNOPQRSI
ABCDEFGHIJKLMNOPQR

ABCDEFGHIJKLMNOP

ABCDEFGHI.IKLM?

ABCDEFGHIJKL!

ABCDEFGHIJK

ELEVARBEJDER UDFORT 1 S.ETTEH- (>(i TRYKKEIiKLASSEX

Digitized by Google

SKEMATISK OVERSIGT OVER DE VI GT I G SI

SAMMENLIGNEDE MED DET METR1S

ENGELSK SYSTEM

— ; — i

ih II

KOI RMERS SYSTEM

DIDOTS SYSTEM

Keglen*
t\ pufjntlisko
Betegnelse

typografiske
lietegaclsc

5 i

All

i i \
3aC £

ifl

11

ty pogra tiske
Betegnelse

li-

- z ■

Twelve-to-IMra .
Sivlo-I'ira

Minikin(Gem).

Brilliant

Dianioml

Pearl

Ruby

Nonpareil
Million . . .

Brevier

Bourgeois . . .
Long- Primer
Small Pioa .
Piea

Knglisli .

Two-linc Brevier
Great-Primer . .
Paragon

8(1-1

m

288
238

'2(1 1

1 ,«

2. MI

3. «

L'n point

Deux point

Trois point

Qtiatre point ....

Double Small Mm
Two-line l'ira . . .

178

1.53

\m

1 v "

IH

1 22.

A,d

I 1 l.i

102.1

7,91

8».3

'.).««.

o,«

1 1 ,«

Parisicnne

Nonpareille
Migtionc

Petit -Texte . .
( iaillimlc . . . .
Petit-Romain
Philosophie. .
Cieéra

»w

.")."),'.
51
44..
4 1 . ".

38

1 2,w
1 Ijm

i »,«

I 8,22
I »,51

22 a

3

7

0,«

2,79

Corps un

Corps un et demi
Corps ih'iix

Diamant

1

U
2

4,«i
6,31

Sédanoise . .

Paristenne .

Nonpareille
Mignonne. .

Saint-Augustin . . .

Gros -Texle

Gros- Koma in

Petit-Parangon . .
Gros-Parangon . . .
Palestinc

8

» 8,r
1«) 9,31

11 IO.21

12 II,"

14 13,«

18

1 4.«'

18

1(5.7.-.

2(1

18.'*

22

20,«

21

22,«

Petit Texte

Gaillarde

I Vtit-Boinain

Philosophie

Cieéra

St. Augustin

St. Augustin

Gros -Texte

Gros-Bomain
Gros-Romam —
Petit-Paragnon . . .
Petit-Paragnon . . .
Gros-Paragnon . . .
Palestine

•i

7
7 .'■
8
«.»

10

1 1
12
13
1 1

In
16
18

20
22
24

i

i s

j 10

1 11
12

In

i"
i;«

u

♦

18

2(1
22
•21

iinsis i rngrKk Kod mii.Ts Mi Nim.

Mttt.Tt m< li- l'klr. Nknl llio iil,- lll.iin. r

IklMM I I li'K Il 1 1 |ll »I I ri'll Iliil-l'llllkliT

33U MilliinHrr. SkriMnijrir: I" .'. I .in
nivdri* n»i « HielrMt* 1'unki.r

H i ■: - 1 plod ile roi *r,lu7 ni-tn-t.
riller Skiinii.ij.li- in;. |Jn i.ir.l.l. r-

s«/« Itigrhorg P t tme n.

ELEVARBEJDER FRA FAGSKOLES F

Digitized by Google

i SKRIFTSYSTEMERS KEGLESTØRRELSER

S Pl'NKTSYSTKM (I) I DOT- BKKTHOLD)

BKBTHOLDS SYSTKM

Keglens
typografiske
Betegnelse

5 t

li I i*

si *1

U

LEIPZIGER SYSTEM

Keglens
typograiisk«
Betegnelse

si

Vi

1*1

AMERIKANSK SYSTKM

Keglens
typograllske
Betegnelse

li-a

Einpunkt

AchtclpetH

0.:.

Zweipunkt.
Dreipunkt .

Viertclpetit.

3 3

Hamant .

Perle

Nonpareille . .
\oloncl

(5
7

Vtil

lourgeois .
Corpus . . .

.icero

littel

Vrlia

i\t.

>oppeleiri*ro

8
«.)
10

12

14

16

20

24

Viertelcicero

Diamant

Perle

Nonpareille
Kolonel ....

8
0
10

12

14

I (i
20
24

PelM

Bourgeois .
Korpus . . .

2

2,s
3

.V-
1

4*6

.">

0. 1r,

1 , «

:i.K. : t

4,79
(5,71

American
German. .
Saxon . . .
None —
Brilliant .

1

Ruby

2, :.
3

3, :.

Kxeelsior .
Diamond .

Pearl

Agate

Nonpareil
Minion . .

7 ,c,7 Brevier

Cicero

Miltel.

Tcrlia

Text.

10

Doppelcicero 12

8,«

11,50

13,«
I ." >, n

10.17

2."{,""

Bourgeois . . .
Long-Priiner .
Small l'ica . . .
Pica

4

4,:.
:>

jM

6

7

8
0
10

11

12

0,9U
2,:rø

2,7!«

:i^2i

4,i«o
4,«-»

."»,124

8*5«

7,1«
8,:!7i»
0.:ii:,
10,MS
11,17«

English

14

i :i,."s

Columbian

Great-Primcr

Baragon

Double Small l'ica
Double Biea

10
18

14.*«'

20
TI
24

10,702

|8,«u
20,1*
22.oh

• is I Meler 8890 nirtHske pklr. s
"Milfim |33Nonp*rrt| TiWmlr.
WU, Skrirth.>j<l.-: B3.7D mdrfake Vkl.

ILisis l l,< k, mli. ROkn 311,28 Milli-
nuur nas mctriitkr Pnnklcr. skrin
liqjde: fir, metriske l'uiiklcr.

Kiwi*: m, 11111,1 -ikmiskp Punkter :lv>
Millimeter Kkrtnhajilc: Kn Pratende-
,1.1 „r 330 Mllllra. K2.0SS mrtr Hklcr

Jiintnir nm.

i liOGHAANDVÆRK l KJØBENHAVN

Digitized by Google

Bind i rYrgHnwnl HwhI farvrfciirt« Hhrtlistw »g
tilude. 1 1 gucl ok ud li • ri ni M 11 K< ►.

Hm. I med j «. > il.vt Skiml <v llllndlrvk rftrr TVguiiiK
uf l'riif A Ji iiMKiiirr, udfort »( i\. Jaujmkm.

Kind til Nji'ils N**|(M, TrKM*l itg ii.lf.nt

(il UMIMH II (.AM4I.II I VS.iN

Himl I M.ii i 1 1 1 1 1 1 ndfiirt uf S IIikm \
Slrmplrrlie trinede uf Prof. Hans Tf.ckeii.

ELEVARBEJDER KUA FAGSKOLENS HOGHIXDEHKI.ASSE
KJOBEN HAVN MDCCCC

Digitized by Google

SK

S

1
o

i
I

Q
2

Z

I

z

C C — 1^- C I -
"t O i* « O X ?

t» >^> 00 C t">. CT»

vo o ^ o* ae f-^-r —

PI — m t- t " "

H

O
O

I-

1 -

o

Cv

SI

E 5 fi 6 "3 5 F

c > D u: « j h

5 § §

-

c

o se c
o - c

I

« o c o
o o o

9\ O "

>~ sO SC

s

I s

-I

S

U
IA
<
se;

S

-

O

se -

I

- O

X
■s.
<

>

u
2 o

ri

C/] c/)

O NlN

i

i- ov -r

M M f*"

Digitized by Google

BIDRAGYDERE TIL SKOLKN

AARUCB BIDRAG

Andersen, N., Morsø Dagblad, Nykj. M. < Kr. Jørgensen, Konrad. Redaktør. Kolding, ro Kr.

Angelo, Rcd.Viboig Stiitstidcnde '. ... \ • Knudtjon, F. <■ , Dr phil , Bogtr .. Kbhvn. 2s -

RickhauM.ii, llJr , Bogtrykkere. Aarhu* . . 5 - Kristensen, Niels, Bogbinder, FrcJcnkshasn t •

Bang, Aug., Boghandler.' København. ... 10 - Lehmann & Stage, Boghandlere, Kbhvn. . 10 •

Betgmatin, I , Boghaadlcr, København . . 10 - Lindgreen, G., Bogbinder, København. . . | •

Boghindcflaugct, København Jt • Madsen, L, Bogtrykker, København. ... I «

Bojesen, Fnist, Boghandler, København. . 2» ■ Mi ver, H, Bogtrykker 10 -

Uro, J P C , I angelands A\rs, Kudk| . . < - Moller. S L , Bogtrykker, København . . 10 -

Brunniih, J, Bogbinder, København. ... < • Nielsen, A., Morsø Asis, Nykøbing p M. 2 -

(Carlsen, V, Bogtrykker, København. ... t - Nielsen, Chr , Bogtrykker, Kanders t .

Cohen, Nis., Bogtrykker, København ... 20 - Nielsen, li P., Moghmdc* ( -

Dcsvaucr, I Ci> . Protoknluhuk, Kbhvn s • Nielsen, l~h., Bogtrykker, København 4 -

Digmann, M . Modhandler. Silkeborg . 3 - Nu"s»n & l.vdislie, Bogtrykkere, Kbhvn. co -

Dreyer, F , Justttsr . kgl Hot bogtr, Kbhvn. u> - Nvrop, C., Professor, København 20 -

Fhlcrt, Olto, Bogbinder, København ... S ' OHc*, ) , Bogbinder, Købcnhasn | .

I ukholf, J (i. A . Maskinlahrikl . Kbhvn. Is • Olsen, O. C , 4t Co . Bogtrykkere. Kbhsn . . 10-

Fliiicnholl, I M vV Son, Kanders Amts Avis. 10 - Disen, I*. O, Bogbinder, København ... { .

Fnist, Chr., Bogbinder, København .... t • Optfer, F., Køge Asis « -

Flvge, J. L , Bogbinder, København .... t - l'edeisen, W„, Mogbmdcr, København ... 4 -

Forening, Dansk l'rosins Itogtrkr. Aarhus. 20 • Petersen, Fgtn. IL, Bagtil »ker, København 10 -

Forening, Dansk typografisk 1 00 - Petersen, Imm , Bogbinder, København . . -

Forening, Ny tvpograhsk . to - Petersen, Victor, Bogtrykker, København . 25 •

Gad, (j F. ti., t'iHversUetsbogh., Kbhvn. 2< . Philipsen, t« , Folketingsmand, Kbhvn. . . <o -

Graversen, 'Ih S, Bogbinder, Nykj. M. . J - P10, V, Boghandel, København 10 -

Gra-hc, Bogtrykker, København JO - Politiken, I Jgiverne af, København. ... j; .

Grim, G. C.,' Boghandler. København. . . 21 - Uvist, J I). \ Co , Bogtrykkere, København 10 .

Haastrup, C F , Bogbinder, København. . 5 - Keit/cl, C. A, Boghandler, København 20 •

Hagerup, II., Boghandler, København ... 10 - Rosenberg, A , Bogtrykker, København . . 4 -

Halling, H J, Boghandler, København . . 10 - Rye, C J., Kanders Dagblad s -

Hauiann, Th , cand polyt , Ingeniør, Kbhvn. S - Salmonsen, )., Boghandler, København . . 10 •

Hansen, I , Bogbinder, Horsens t - Sehmit/. I r A, Bogbinder, København. . t •

Hansen, P, Bogtrykker, Aalborg 6 - SJiuhothes Forlag, Købcnhasn || -

Haugaard, Bogmiider, Viborg 2 - Svhultr, Hostrup, I ru Matie. København . 1 00 .

Hegel, J. Hoghandler, København .... 2« - Simonsen, Luds., Ovcrrctssagtorcr, Kbhvn 10 •

Hendriksen, l\, Xylograf. København ... l\ • S|udt \ Weiss. Bogtrykkere. Kolding ... I -

Henningsen, A \V , Bogtrykker. København 4 - Svarre, V., Osis|all. Folkeblad, Køge ... 5 -

Hohlcnherg, Carl, Kedakiør, Kbhvn ... t - Ssiicnscn, H . Redaktør, Silkeborg Avis. . 10 -

Holst, C. P, Bogbinder, København. ... J - Thiele, A., Bogtrykker, København . . . . 100 -

Horsens Avis, Horsens ) • Thomsen, Carl, Bogbinder, København. . 4 -

Høeg, l.angclandstidende, Rudkøbing ... 2 - Triers Bogtr , G. L. Lind & Numa Frxnkcl,

jensen, P. K., Bogbinder, Viborg 2 - København tj -

ensen, Thora, Irk , llcliograv., Kbhvn. . 4 - Ttuelsen, M,, Bogtrykker, København. . . to -

Johansen, Kr., Bogtrykker, Silkeborg. ... 4 - W illerslcv, A,, Boghandler, Køge 2 -

luul, Peter, Bogbinder, Viborg J - Wivsiiig, Bogbinder, København 2 -

Jørgensen, A., lloiscns lolkil'lad } -

K«benk»vn. — Tiski i K«g»k»lm fur HoghaanJtctk,

Digitized by Google

FAGSKOLEN FOR BOGHAANDVÆRK

I KJØBENHAVN

BERETNING OM NI UNDE SKOLEA AR

(1901)

A ÅRETS Virksomhed har været uden væsentlige Forandringer. De noget skærpede
L Fordringer, der ifjor indførtes tor Optagelse af Riever, har mindsket lidt i
Antallet, fra 134 i 1900 til 121 i [901. De fordele sig paa Fagene som følger:
Sættere 1 o Svende j 5 Lærlinge.
Trykkere 1 — 20 —
Bogbindere 12 — 45
F.n Typograf har haft Friplads for det Ekkhoflske Legat og tre andre Kiever har haft
halve Fripladser. Blandt Fieverne fandtes en islandsk Typograf, og to Kvinder, der
henholdsvis var Typograf og Bogbinder.

Svendeprover blev aflagt af 1 Sætter, 4 Trykkere og 1 1 Bogbindere. 1 Bog-
binder Tyge Bruun, der er oplært ved Skolen for Vanføre og som sammen med to
andre Lærlinge fra samme Institut aflagde Proven for Magistratskommissionen, ind-
stilledes af Skolen til Industriforeningens »Dahlhofl-Præmie <, der blev ham tilkjendt
sammen med Haandværkerforeningens Sølvmedalje.

Skolens Bogbinderafdeling deltog som Udstiller i den af Bogbinderlavet ordnede
Bogbinderiudstilling i Industriforeningen i Sommeren 1901.

Fra det under det danske Kunstindustrimuseum sorterende teknologiske Legat, der
er oprettet af Guldvaref'abrikant B. HERTZ, har Skolen modtaget som Gave en Høvle-
maskine til Sætterklassen. Andre Gaver i Form af Vigneter og Ætsninger til Trykker-
afdelingen er modtaget fra Th. Bindesboi l og B. Middei.boe. Prof. Hans TEGNE*
har skænket Skolen Tegninger til Stempler for Bogbinderafdelingen.

Angaaende de i Aarets Lob med Provinsernes Bogtrykkerorganisationer forte
Forhandlinger om at ordne et Sommerkursus, beregnet for Provinslærlingc, henvises
til nedenstaaendc Beretning fra Repræsentantmodet.

Repræsentantmode afholdtes den 8de Februar. Samtlige Foreninger var repræsen-
terede. F. HENDRIKSEN gennemgik det reviderede Regnskab og paapegede, at det var
knapt nok at føre Virksomheden med de forhaandenværende Midler. De nødvendige

Anskaffelser at nvt Materiel maattc antages at gorc den økonomiske Stilling endnu
ugunstigere ad A.tre. Bestyrelsen ni.i.itte være bet.vnkt p.ia at opnaa større Tilskud,
om Virksomheden skulde gaa nogenlunde sorgløst videre. Denne Samernes Stilling fjorde
ikke Udsigterne Ivsere for Oprettelsen af en Dapk.de for Provinserne. Forhandlingen
om dette ottere behandlede Sporgsnia.il havde i Foraaret 1 90 1 faaet nyt Grundlag, idet
en Henvendelse fra DaXSK PkOVINS Bim. im KKKRI OKi:\ISi; til Indenrigsministeriet var
sendt Skolen til Betænkning. I Andragendet forespurgtes, om der af de paa Finansloven
bevilligede Beløb til at Underst Otte unge Mænds Besøg paa Hojskoler kunde ventes
Tilskud til unge Typografers Besøg paa Fagskolen for Boghaandværk. Vort Svar
paapegede Vanskelighederne og Omkostningerne for Skolen ved at optage en taa dan
for Provinserne indrettet Afdeling, der nødvendigvis ma.itte ordnes som Heldagsskole.
Der viste sig senere en Mulighed for at opnaa Tilskud fra ct Legatfond til denne
Gerning, under Forudsætning af, at Provins- Foreninger og Principaler i rimeligt
Omting ogsaa ydede Tilskud. De i den Anledning med ovennævnte Forening og
Dansk typografisk Forening samt Organisationen at Bladudgivere i Provinserne forte
forhandlinger havde endnu ikke lort til noget endeligt Resultat. De to Principaltor-
eninger havde dog erklæret sig villige til at forhøje deres Bidrag og fra Provins-Bogtrvkkcr
foreningen forelaa Brev, der udtalte Ønsket om at blive optaget blandt de Foreninger,
der valgte Medlemmer til Skolens Repræsentantskab. Formanden maatte fremhæve
det ret alvorlige Ansvar Skolen pa.itog sig ved at tage denne vanskelige Sag op paa ct
saa usikkert Grundlag som det foreliggende, men henstillede at imødekomme det ud-
talte Ønske om Delegerede i Repræsentantskabet.

Efter nogen Diskussion, i hvilken WARBKRG i Dansk typ. Forening) stærkt fremhævede
det ønskelige i vedblivende al søge et praktisk Grundlag for denne vigtige Sag, medens
andre Medlemmer delte formandens Betænkeligheder, enedes man om at give de tre
Provinsforeninger en i Enkelthederne udarbejdet Fremstilling af Omkostninger og mulig
Ordning af en saadan Sommer Dagskole, omfattende tre Maanedcr, samt tilbyde de
to Foreninger, der hidtil ikke vælge Medlemmer til Skolens Repræsentantskab, en
mundtlig Forhandling paa et Tidspunkt, der nuattc passe d'Hrr.

Digitized by Google

ELEVPRØVER

UDFØRTE I FAGSKOLENS SÆTTERKLASSE

OM NODESATSENS TEKNIK

NODKs.fcTNisc; ligner Satsarbejder med tabellariske Opstillinger deri, at det cr en uom-
gængelig Nødvendighed for Opnaaelsen af et tilfredsstillende Resultat, at Setteren
fonid ved Udtælling af Nodefigurerne indpasser Manuskriptet efter de givne typografiske
Formater. Denne Forudberegning er saa meget mere nødvendig, som Ændringer i Nodesats,
hvad Tidstab angaar, langt overstiger andre Satsarters Korrige-ring , saafremt det fuldforte
Arbejde paa samme Tid skal imødekomme Brugernes Forlangende om Hensigtsmæssighed
og den typografiske Opfattelse af Arbejdets Udførelse i teknisk Henseende.

For at en Nodesætter skal kunne opfylde disse Betingelser cr det nødvendigt, at han
har noget Kendskab til elementær Musiklære, d. v. s. indgaaende kender den almindelige
Nodeskrift, Nodernes Udseende og Navne paa de forskellige Tonetrin, Nodeværdierne og
Taktinddelingen, saalcdes at han er i Stand til at gengive mere eller mindre skødesløst
skrevne Manuskripter rigtig i Sats. Endvidere maa han kende enhver af de ca. }>o forskel-
lige Nodetypers Udstrækning i Højde (Keglen) og Bredde (Tykkelsen) saavelsom disses
særlige Anvendelse for at kunne beregne Manuskriptet paa rette Maade.

De typografiske Nodefigurers Typelegemer ere indpassede paa et System, hvis Enhed
er en Geviert, hvori alle Figurer gaa op. Nodesatsen kan altsaa fremstilles uden Sammen-
lukning af andet og uensartet (Jdslutningsmateriale. Men umiddelbart under Nodesatscn fore-
kommer næsten altid Tempi- og Forcdragsbetegnelser og ofte underlagt Tekst til Musiken,
som skal udfores med Kursiv eller Brodskrift. Her har Sætteren ofte den Ulæmpe, at det
givne Nodesystem cr bygget over ct forældet eller vilkaarlig valgt Maal (Frankfurter- eller
Leipziger-Systemcr , som kun ved Hjælp af Justering med Kortblade og Papir kan bringes i
Samklang med Didots Skriftsystem. Fagskolens Nodetyper ere indrettede paa det Didotske
Punktsystem, og kunne derfor uden Afhjælpning gaa sammen med det øvrige Tvpematerialc.

Til at betegne Tonernes forskellige Højde Og Dybde » .

benyttes NodtpLvtet eller Linie ixstemel, der bestaar af fem ~ ~~ ||l I

vandrette, parallcle Linier og fire Mellemrum. Linierne i ~ * *
Nodeplanet danne Grundlaget for Kegle-Inddelingen. Fylde de 5 Linier, saalcdes som ved
det her brugte System, en Text eller 20 Didotske Punkter i Højden, bliver hver adskilt
Linie paa Diamant eller 4 Punkter. Figurerne 1--9 brages til Sammenstilling af Nodeplanet.
De 5 Linier og 4 Mellemrum give Plads for ialt 9 Nodetegn, men da disse paa langt nær
ere tilstrækkelige til at betegne det Antal Toner, den menneskelige Slemme og de forskel-
lige musikalske Instrumenter raader over, og da et forøget Antal Linier og Mellemrum paa
Nodeplanet vilde gøre Nodetegnene vanskelige at tyde, føjer man korte, kraftige Linier,
Bi-Linier kaldede, til de Noder, hvis Tonehøjde eller Tonedybde ligge over eller under Node-
planet. Disse Bi-Linier følge de samme Regler som Linierne paa Nodeplanet, idet Noderne
afvekslende staa paa en Bi-Linie eller i et Bi Mellemrum. Ved Brugen af Bi-Linier forøges
Nodctegnenes Antal betydeligt, uden dog at strække til for at betegne alle de Toner, der
forekomme i Musiken, thi naar Bi-Linierne overskride Tallet 5 blive ogsaa disse utydelige.
Ved Hjælp af visse Tegn yderst til venstre i Nodeplanet, de saakaldte Sogler, cr man i Stand
til at forringe Bi-Liniernes Antal noget, og som sidste Middel bruges Betegnelserne S"* og
S"" biusa som en Rettesnor for de højeste og de dybeste Nodetegn. Der gives } Slags Nøgler,
som alle, dels fuldstændige, dels sammenstillelige af to Figurer, findes i Nodekassen :

Bjm-.u-. Sopun- M«/i«uprjn- Alt- Tenor«

ii p m H H

Nøglerne staa altid foran i Nodeplanct; i Instrumentalmusik forekomme de dog ogsaa
inde i Planet. Diskant- eller Violin-, GlNoglcn og Bas-< v FiNøglen ere de almindeligste i
typografisk Praksis. Diskant-Nøglen fylder alle fem Linier, medens Bas-Noglens Endepunkt
hviler paa fjerde Linie og tredje og fjerde Mellemrum yderligere markeres med et Punkt.
Omstaaendc Noderækker, der svare til et moderne Klavers Toneomfang, med de foran
nævnte Nøgler, cr det en absolut Nødvendighed for Sætteren at kende.

Digitized by Google

nodekasse;

J' ir 4

I l ~l i I

±j U 2 i :< -

i i

JL2 8 a &2 G-'

i i' i i J

O I r_

I ]

I

I -t 1

jo 241 242. 24) 1 24J

i 1

1 a. 1 å

1 1 1

I

7

o

249 250
"-2 ^2

' i — i

J 1 1

2;! laf 3 I2JJ I

1 K • « ft i

- 1 _

1 1

11 1 1 1 1

1 1 , 1 I ■ i

»■i Ti S >
1 1 7.

j 1 1 i 1 i' i' ' 1 ~

t i. a ' 1

S 1 I'

^ 3

I

; 1

i : — : r— i 1

1

* 1 * 1 » 1

V- I

?• 1

}J 4) 42 1 41

• I ' , &2 , *>2

I •

1 I

i T

»7 26

> I I

1 J

»»»2 : ««» 2 —» '

i I" il 1 t

1

1 1 1 _ i

J<>1

1 1

114

M2 i' uj I Hu

■—3 U p^2

1 1 1 1

1

1 jo 1 1 ri

29 li

L l 1 i i

i I I

II I" I
2

III I

I I
<• 4

I II I 1

3* 3

}2

2

4 Ti

-IVi' •■/•
1 1

2

»- 1
t

1

- 2
1

Sjfi : A Bjrekow.

Tallene under Typerne angive Ceviert-Hfljden. Tallene paa Siden af Typerne C.e\\en-

De rode Lobenumrc henvise til Forktjrt

Digitized by Google

S INDDELING

2 9 é

7'

i—

a9J
i 3

* 1
1

19S

8 1
1

^7

A 1
1

. . .

»97

pi

1

2„X

0 1

1

'20J

1 1
1

20|

' 1
1

1 '

: 20j |! 206

4. l|
l 1

II

»7-1

* 1
1

*7S

♦ 1
1

•—4
1

1

- - 1

254

1

1217

l r

i

219
1 4

1

; 6
1

276
p\<

2

L

1 277

Pf>2
2

1

\ '

j2*0

m/i

1 * 1

•

282

ff2
2

285

Prd.4
2

292
tr 2
2

"47 6

248 6

i* IV.
2

24
2

1

1 >h
1

[•327

2

1)28

► %
1

J29
► v,

1

j*S°

!•/•
1

1

b V.

1 2

i 1

2

"*
1

S »7
- 1

V.

ilt

-1

V.

360
%
S

1

1

1

1

1

^ 6
1

1 — 0 —

2*

1

25
2

- 1

'/■

T20
- 1

V.

ror "

<- 1

■/•

!*24

..1

! *

SS
*= 2

$4
-2

s;

H 1
1

S2

— 2
1

5«

-«
1

50

;*

| 2 M

J, > 5
1

«• 6

1

226

1 4

227
1

5»9

X 1

}2I
«» 1

V.

52}

<» 1

*

J2V"
«« 1

v.

»»s

* 1
1

. — — -1
JM

H 1
1

310

2

1

I.T.
5"

S 2
1

f

S'S

M2
1

"4

bi

i .16

i-

I »99

3

200

1«
3

20,

*?'

i 202

7,
2

300
1

?02

f 1
1

*.)
1

}°4

f

}Oi

506

*> 1
1

X |
1

308

- 1
i

309

Kl
1

» 1'/.
1

IO

•■

V

75

V

f

r

Kl
1

1)6
1

'57
1

f\
1

'59
1

. 'l

4>

r

,46
*>l</i

49

♦ 2

1

<■:

* 2

2

«s2
1

16

■ IV.

70

✓ 1

1

»52

<l

1

'SJ
1

'S4

Cl
1

>S>

^1
1

»IV.

1 1

'9

»IV,

1

47

»2

1

k«
2

64

M
2

130

1

|«n

r

265-271

I'M

1

|2$9

IV»

1

II

fa H

'7

r

T 2

^ 2

2

6$

M
2

'32

■35

«%2

l

I148

V

'49

'

260
3

8

■

•:,Ccv.

'UG**.

P 1
2

66

f>2
2

I36

✓ 2

1

1 '17

1 1 50 I
••1

1 ' i

>S>
1

261

•

1

1 Gev.

/ /

$*
2

.

69

^5 2
2

144

^2

1

145

** ;

26)

1

264

3

1

262

— iv,

1

3 Gev.

4 G«v.

76

2

-* 2
1

| «40
✓ 2
1

146

«"2

1

*"*2

1

i "l • "

'54 11)! 1
/i SJ

74
Pi

2

1

l'„ Gev.

141

1

142
1

j>45 .

\-'

1

,38

1

.'59

1

Stfttmbtr 1901.

den. De Figurer, hvis Gevierttal ledsages af en Sijerne, ere afkortede en Halvgeviert.

1 af Figurernes indbyrdes Sammenstilling.

Digitized by Google

Den stoistc usammensatte Nodeværdi i moderne Nodeski ilt er Helnoden', den cr samtlige
Nodeværdiers Inhcd og bcstaar af en oval Ring, Hovedet, der cr tykkere paa Midten end
ved Polerne, og mest lianer et Nul i hældende Stillinjj mød køjrt. lin hel Node deles i halve.
der have omtrent samme I orm Hoved som de lorst nævnte; de cre do«; ikke saa fede og
have Hældning tu.d venstre. I ældre, men endnu brugelige Nodesystemer have hele og

S ,J basu

ede f g « h

ffif

jyT f i f i f f

c J c fgih

; i i«ttcKt! oii«

r

cd efgéb c 4 afgå
1 irMr<- K rl Oku« Frr«ir*g« Ok«*»

halve Nodehoveder samme Udseende med Hældning med venstre, kun have Hovederne til
halve Noder i Mellemrummene Tiiknvlningsstreger til Halse. Fjerdedele og mindre Værdier
have et særligt Hoved, et pæreform igt Punkt, og Halve og f jerdedele have paa Siden af
Nodehovedet en lodret Streg, Halsen. Ottendedele og mindre SWev.ndier markeres yderligere

UttendrJrlc

o i. fr.

ved paa Halsenes yderste I nde at have en eller flere hakkeligncnde Hager eller låner.
Hvor riere Nodeværdier tra Ottendedele og nedefter furekomme i Kækkelolge ombvttes Fanerne
oftest med sammenbindende vandrette eller mere eller mindre stærkt hældende fede Streger,
de saakaldte Bjælker, der bruges paa samme Maade som 1 anerne: en til Ottendedele, to til
Sekstendedele o. s. \\, saaledcs som vist paa ovenstaaende Eksempler.

■ i ii i) 14 i-, ir-
» <o a> «° & a

' »'.-mm

js it »o |i 11

-<*f-i;

I alle ældre Nodesystemer ere Typerne til de pæreformige Nodehovcder paa Planet
indrettede paa I Gevierts Typelegemer, medens de i nærværende have Nodehovcder paa
1 1 j Gcviert. Som lolge heraf cre enkelte af l agskolens Nodetyper noget anderledes i Til-
knytnings lormen til Nodeplanet end de forst nævnte, og fordre derfor ogsaa en anden

IM I 1 to 14 |, s }l i* 1; JH

-H? — f * »t^- - m 1 r*H 1 J — h ii—

Kg. ,»

J) 11 w i\ 1* i;

Sammenstilling. Hn Specificering al alle Nodetypernes rette Brug vil kræve mange Sider
Forklaring og maa derfor udelades her, men i hosstaaende hksempler er vist den særlige
Anvendelse af de Nodehoveder (l ig. 10-25) °£ Halse (Fig. 26-37), som bruges paa Node-
planet og de nærmest dette liggende Bi-Linier og Hi-Mellemrum.

Digitized by Google

as

O

S
o

os

2

2

"c

i

" 5 X X »y-

«v ./-. |^ |^ 4 >S X j

ov o o -r •« - sooo

0v — — 3C — -•

O

•s

w . • 2

S - £ '§

' i s = £

o — B

ilf ?f

•fin.
i c i .s

c i# c v c

o

I -

-i

—

-

o

Cv

4»

Ti.

C

.c
r

>
o

tt

c
-3

o c
cv o c

:

c ve o

Os O O Z r** w . ^ —

-CG O C-r-r-
<h C u" -r >/- C

- - 1 tv»

5^

c

O

tf.

O
-3

Bf

V v C

i* i

£ -3 -
Set:

-5

- " s

■r
c

3

—

9 S _2

il fil ii-

•-> .i ™ ., y> c —

* l S £ 5 o -c
B * ~ « ^ i

(/I

DC <■ E

c , c ,
•c c o .

ZL
C

^■yiacs as os oo

5£

I

ri

■s

0£

1

--

O

■s

s

C
■o

c

v=

i?

*—
■■j

5

tf
S
-3
3

-

i/1
=

2

2

a

o

o

«

c

S

os

I

i

d
<

VS

C -r

O

v.
<

ØL,

u

ZL

2 =

s. \r.

i

00 ^ N

ve vs

vO 30

n

7 1 °l *%.
* ■*,« i«

- — OV E

-T - PI S-- ~

_ - £ hl

~ lo

u
<

o
-

o

• - . —

li

igitized by Google

BIDRAGYDERE TIL SKOLEN

Nyrup, C, Professor, et Honorar 50 Kr.

AARUGE BIDRAG

Andersen, N., Morsø Dagblad, Nvkj M. s Kr.

Angelo, KeJ., Viborg Stiltstidendc 5 -

Baskhauscii, Ild? , Bogtrykkere, Airhus . . | -

Bang, Aug , Boghandler, København. ... 10 -

Boghmdcrljugci, København tj •

Bttgbindersstndcuo Fagforening li 187}

Bidrag I«« 1000 l\ -

Boissen, Fmst, lio^luiiaicr, København, . i\ -

Bn», J. I'. G., Langeland« Am, Kudkj. . . \ ■

BrunniJi, J , Bogbinder, København. ... t •

Gtrtttn, V , Bogtrykker, København. ... t -

Cohen, Nic, Bogtrykker, København ... 20 -

Dcssaucr, l.t i, 1:0 , Protokoliabrik, Kbhvn. ( •

Drey er, P , Justitsr , kgl Hof bogtr , Kbhvn. to -

Lhtcrt, Otto, Bogbinder, København. ... <, -

Fickholl, J. ti. A, Maskinlahnkt , Kbhvn. 2t •

F Inicuhoii, I M & søn. Kanden Amtj Avis. 10 -

Prust, Ghi., Bogbinder, København .... t ■

Flygc, J. L, Bogbindet, København .... t •

Forening, Dansk Provins Rogtrkr. Aarhus. 10 -

Forening, Dansk typografisk 100 -

Forening, Ny typogr*n*k to -

Gad, li. F. G., Ij'niscrsitctsbogh., Kbhvn. j( -

Graversen, TJi S., Bughinder, Nykj. M . . 2 -

Gra-he, Bogtrykker, København 20 -

Haarsløv, Bogbinder, Hobro t -

Haastrup, G. F, Bogbinder, København. . s -

Hagcrup, H, Boghandler, København. . . 10 -

Halling, II J , Boghandler, København . . 10 -

Hauiaun, Th., tand. polyt , Ingeniør, Kbhvn. t -

Hansen, I- , Bogbinder, Horsens } -

Ba riten, I' , Bogtrykker, Aalborg » -

Haugaard, Bogbinder, Viborg 2 ■

Hegel, J., Boghandler, København 2t .

Hendriksen, P , Xylograf, Kobenhavn ... 2( .

Henningsen, A. \V , Bogirvkkcr, Kobenhavn 4

Hohlenbcrg, Garl, Redaktør, Kbhvn .... t •

Holst, C. I'., Bogbinder, Kobenhavn. ... 5 •

Horsens Avis, Horsens . . X

Jensen, I'. K , Bogbinder, Viborg 2

jensen, Thora, Frk., Hcliograv , Kbhvn. . 4

Johansen, Kr, Bogirvkkcr, Silkeborg. ... 4

Juul, l'clcr, Bogbinder, Viborg | -

Jørgensen, A . Horsens Folkeblad ? -

Jørgensen, Konrad, Redaktør, Kolding. . . 10 -

Kmidtron, F G , Dr. phil., Bogtr., Kbhvn. i\ Kr.

Kristensen, Niels, Bogbinder, Frederikshavn | -

Lehmann & Stage, Bogluridlcre, Kbhvn. . 10 •

Lindgreen, G-, Bogbinder, Kobenhavn. . . | ■

Madsen. I. , Rogttvkkcr, Kobenhavn . ... J •

Mever, H. Bogtrykker 10 •

Moller, S I., Bogtrykker, Kobenhavn. . . 10 -

Nielsen, A , Morso Avis, Nykøbing p. M . 2 ■

Nielsen, B , Bogtrykker, Kobenhavn .... | •

Nielsen, Ghr., Bogirvkkcr. Kanders | •

Nielsen, H F\, Bogbinder Kobenhavn ... | ■

Nielsen, Ih, Bogirvkkcr. Kobenhavn ... 4 •

Nielsen ,\ l.ydiJic,' Bogtrskkerc, Kbhvn. $0 -

Nvmp, G , l'roiesM>r, Kobenhavn 20 •

Olsen, J , Bogbinder. Kobenhavn t •

Disen, O C., & Go., Bogtrykkere, Kbhvn . . }0 •

Olsen, IV O-, Bogbinder, Kobenhavn ... s •

Onder, P., Koge Avis t; .

Pedersen, W ., Bogbinder, Kobenhavn . . . 4 -
Petersen, Kgm. IL, Bogtrykker. Kobenhavn " 10 ■

Petersen, Inim . Iloj.ni-.der. Kobenhavn . 2t -

Petersen, Viitor, Bogtrykker, Kobenhavn . 2{ -

Philipsen, G, Folketingsmand, Kbhvn. . . to •

P10, V , Boghandel, Kobenhavn 10 •

Politiken, I dguerne al, Kobenhavn. ... 2$ •

Qsist, J D.Vt.o. Bogirs kkcre, Kobenhavn 10 ■

Kasmuvsen \ l »sen, Bogtr , Kobenhavn . . 10 •

Kcifet, G. A , Boghandler, Kobenhavn . . 20 -

Rosenberg, A, Bogtrykker, Kobenhavn . . 4 -

Rye, G. J-, Randers Dagblad j -

Salmon sen, J , Boghandler, Kobenhavn . . 10 -

Schmil*. Ir A , Bsigbindcr, København. . 5 •

Sslmbothcs Forlag, Kobenhavn ]) •

Sehull/, Hostrup, 1 ru Marie, Kobenhavn , 100 -

Simonsen, Luds ., Overretssagfører, Kbhvn, 10 -

Ssarre, V , Ostsja.ll. Folkeblad, Køge ... ; -

Sørensen, H , Redaktør. Silkeborg Avi». . 10 -

Thiele, A., Bogtrykker. Kobenhavn .... 100 ■

'I houiscn, Carl, Bogbinder, København . . 4 ■
Triers Bogtr , ti. I.. Lind A Numa Fraenkel,

Kobenhavn jj .

'I ruelsen, M., Bogtrykker, København. . . 10 .

Wcdcgc, S , Bogtr., Kobenhavn, (or 2 Aar (O •

Willerslev, A , Boghandler, Køge J -

\\ issiug. Bogbinder, København 2 -

K»beohivn ^Trykl i Fagskolen for BoghaanJvank.

Digitized by Googl

ET-TIDSSKRIFT-

uwizu udgivet af rørøo

FORENINGFOR-
BOGHAANDVÆRK

'O-

A\DCCCCI-III

am

BOGVENNEN

TIDSSKRIFTET

BOGVENNEN

l" HG IV ET Al-

FORENING FOR BOGHA ANDVÆRK

MCMMII

KJØBENHAVN
DET NORDISKE FORLAG

BOGFORLAGET: ERNST BOJESEX

Digitized by Google

-IKVKT HOS SI Kl. S KV ft LVDICHE
19^1

Digitized by Google

t leve i en uroligt søgende og
higende Tid, hvor Kunsten med
Snubien og Famlet) stræber efter
nye Former, hvor det bizarre og
forargende trives ved Siden af det
klarende og forjættende, medens
Fuldendtheden endnu dæmrer i
halvskjult Fjernhed, har jo for vis-
se Individualiteter en Tillokkelse,
som for dem næppe vil findes i en klassisk afklaret og form-
sikker Kunstperiode. Vi Nutidsmennesker kunne tale med
derom; thi hvor er vel endnu vore Dages egentlige Stil at
paavise? Men selv adskillige, som til dagligt Brug gynges
med Velbehag paa den bolgende og hvirvlende Strøm, der
bruser fremad uden kendeligt Maal, ville dog vistnok i Øje-
blikke føle ligesom cn misundende Fængsel efter saadanne
Tider, som Kunstens Historie af og til har frembudt, hvor
Stof og Form næsten pludselig og næsten legende have føjet
sig sammen til en saadan Enhed, at alle maattc sige : dette
er skønt! og faa Lyst til i Fighed med Faust at bede Øje-
blikket staa stille. Hvem der f. Fks. havde været Tilhører
ved Mozarts ypperste Symfonier og Kammermusikværker,
da de paa eengang fremsprang med Ungdommens Umidde
barhed og det modne Mesterskabs Bevidsthed ! Faa lignende
Vis gaar det med det i >de Aarhundredes Renaissancekunst
i Italien: Beskueren finder her en ungdommelig Stræben

Fig. 26. Appian, Ratdolt & Co., 1477, lille FoL ■/«.

Digitized by Google

6 VENETIANSK BOGHLLSTK \ TIOV I TR RSN'JT INDTIL A AR I JOO

Fig. 17. Frise fra Aldus Masltiis" Bogtr. {Aristoteles, 1498, Fol.).

og Frembringelsestrang. som med sikker I l.uml og hurtigt griber just hvad der
skal til for at fremkalde et harmonisk skont Indtryk, overfor hvilket blot en yder-
liggaaende Beundrer at det distingveret hæslige vil kunne blive blaseret.

Ogsaa paa det snævrere Omraade af dette kunsthistoriske Tidsrums Produk-
tion, som her beskæftiger os, nemlig de i Venedig trykte Bagers Udstyrelse med
Forsiringer udenfor det egentlige Billedstof — altsaa den Dekoration, som nojest
og inderligst slutter sig til Bogtrykket — møder det samme Fænomen os, dog
kun, som vi skulle se. i de bedst og omhyggeligst udførte Værker: her er ind-
gaaet en saa at sige naturlig Forening af selve Trykket, Initialerne, Friserne o.s.v.,
hvortil man sjældent finder Magen i andre Aarhundreder.

Som i det Land. hvor Bogtrykkerkunsten opfandtes, synes man i Italien fra
først af at være gaaet ud paa at smykke de trykte Boger ganske paa lignende Vis
som Haandskrifteme, for at det noget vulgære og fabrikmæssige Præg, der før
en mere kræsen Opfattelse maatte klæbe ved Frembringelserne af den nye Kunst,
ikke skulde gøre sig altfor stærkt gældende lige over for den hidtil brugte Maade
at fremstille og dekorere Boger paa. De rigtige Pragtstykker, som de kostelige
Messebøger og Bønnebøger i Fyrsters og rige Kirkers Besiddelse, afholdt man
sig klogelig fra at kopiere, men Dekorationen i de mere jævne Manuskripter,
hvis første Side i alt Fald skinnede i Farver og Guld, vilde man dog nok se at maale
sig med. Man lod da Plads i Teksten staa aabcn til Initialer, som skulde tilmales,
og en Margen, hvori Forsiringer kunde anbringes, paa Bogens første trykte Side.
Det næste Skridt var, at man skar Konturerne til de ornamenterede Bogstaver
og til Randforsiringerne i Træ, for at de derefter kunde koloreres. Saaledes i den
hos Wendelin fra Speier trykte »Valerius Maximus« (Venedig 1 47 1, Fol.) og i
»Epistlerne, Lektierne og Fvangelierne paa Italiensk« (Venedig, hos Christoføro
Arnoldo, 1472, Fol.), begge tilhørende det kgl. Bibliotek i Kjøbenhavn. 1 ) Nyere
Forskere — navnlig P. Kristeller i en Afhandling i »Archivio storico dell'arte«
1892 — have imidlertid hævdet, at disse xylografiske Prydelser i de nævnte
og i lignende Boger ikke tilhøre Bogen i egentlig Forstand, men kun cre ind-
trykte (paa fri Haand) i enkelte Fksemplarer af den, som Ejeren ønskede at ud-
styre særlig fint. Hvad Stilen i disse Ornamenter angaar, saa er den mest den
samme som i de samtidige italienske Manuskripter af den almindelige Slags:
temmelig ensformige Planteslyngninger, hvis naturalistiske Oprindelse fremgaar
af det Snit forneden, hvormed en Stængel eller Gren ses overskaaren, inden den
benyttes til ornamentalt Motiv; de ere forøvrigt stærkt stiliserede, med dekora-

') Dc Gengivelser, Jer lindes som Illustrationer til narrvx-rende Artikel, ere alle direkte tagne
fra Eksemplar« af venetianske Trvk tilhorende det kgl. Bibliotek. — Prover paa Ornamenteringen
fra de to Boger, som ere omtalte ovenfor i Teksten, have ikke kunnet gives paa Grund af Kolore
ringen.

Digitized by Google

VENETIANSK BOGILLUSTRATION I TRÆSNIT INDTIL AAH I JOO

7

DAs bécbh'n bebenbe/bu billicb Icrncn fok
Vnb cs acbté fur ebel geftain/filber/vnbgolt
Kalenbarius gebaiften latein
Leret btcb 6er fvnné bécb vnb mobes febern*
C^velif yicben / vnb beiber heebte finfternus
C^aigt bir uff vil ure mie kunder gebecbtnus
Gulbtn ^al/miicel^eict^vifcben fafnacbtibeibecidon
Sontagbucbftabroftenvvnb pfingften (cbon
Dar 5U erkennen brucb vub newen man
Arr^nei pflegen vnbgute ydt 511 aberian
Verkuribet aucb tages vnb nacbtes leng burcbs i»
Dar^u ber fvnnen au(f vnbmbergang offenbar
Quabranten vnb ftunbe macben bSftelicb
Allentbalb Jjebraucben gewiflTvnb maifterhcb
Das bacgemacbc maifter bans von konigfperg genant
In Ceutfcben vnb welfcben lanben vol erkanc
C^u venecng gebrackt mit bubfeber vemuft vnb funben
AIs bie nacb gemelten maifter wol kunben

Bernbart maler

Erbart ratbolt

von augfpurg

Regiomostanus - Kalender.

Pig- 28-32. Regiomontanus' Kalender, Ratdolt, 1479. Fol. Titelblad o« Initialer knap

Digitized by Google

8

VENETIANSK BOGILLUSTRATION I TRÆSNIT INOTIl AAR IJOO

Hg. Frise lr.i Anns ManOTIUs' Bøger.

tivc Ringprvdelser hist og her omsluttende den slyngede Stængel, som idet hele
er glat, kun af og til brudt ved karakteristiske smaa Hjorneskud med ganske lidt
udfoldede Blade Hvor i Planteverdenen Motivet er blevet taget fra, er vanskeligt
at se. Koloreringen er sober og temmelig ensformig, som i Manuskripterne al
Gennemsnits- Arten. 1 )

Men den Mind, der i egentlig Forstand maa siges at have grundlagt den vene-
tianske Bogdekoration, er den i iste Afsnit af vor Artikel omtalte Erhard Ratdolt.
Han har besiddet ualmindelig Dygtighed og Smag. 1476 begyndte han sammen
med to Kompagnoner. Bernhard Maler fra Augsburg og Peter Loslein fra Langen-
zenn. at udsende smukt udstyrede Trykværker fra sit Værksted i Venedig. Det
første var Johannes Rtgkmontanus' (Hans fra Konigsbergs) Kalender; denne Bog
udmærker sig ved at besidde noget dengang helt nyt, nemlig et Titelblad:
i Steden for den sædvanlige Kfterskrift ved Bogens Slutning, hvori Trykkested,
Trykkeaaret og Bogtrykkerens Navn meddeles, har denne Kalender — foruden
alt dette — sin Titel og Indholdsangivelse paa iste Side givet i en italiensk Sonet.
Denne omsluttes af en højst nydelig Ornamentramme, hvis unge Renaissance-
Skønhed niaaske skyldes Bernhard »Maler«, der trods sine tyske Øjne og sit tyske
Haandelag (det kommer frem i nogle af Bogens Illustrationer) har ladet sig paa-
virke af. hvad han saa i Italien af antik og antikiserende Ornamentik. Det kgl.
Bibliotek har ikke den italienske L'dgave. men det tyske Optryk fra 1478, som i
alt væsentligt er ens dermed, blot at Losleins Navn er forsvundet, at Reklame-
Sonetten paa Titelbladet er veget Pladsen for nogle tilsvarende tyske Knittelvers
og at, kuriøst nok, d'erne, som i Udgaven 1476 ere helt Antikva, cre blevne om-
byttede med nogle ikke saa •latinske« Bogstaver. Ogsaa det tilmalede Initial cr
gotisk. Desuden tindes der til Bogens Antikva adskillige trykte Initialer i Gotik
med Plante-motiver (Tidsel, Helleborus); saa udpræget gotiske de ere — og ganske
lignende ere at finde i samtidige tvske Tryk — , kunne de ret godt forliges med
Renaissancerammens takkede Akanthusblade.*) Hvorvidt Meningen var, at disse
Kontur-Ornamenter og Bogstaver altid skulde virke ene og alene ved deres Linier

') Eksempler paa denne sus f. Fks. hos Tymnis og Wyatt, >Tlie art of illuminating-. TavL med
1 5. Aarh.'s Miniaturer. Nr. 1 S ; sig. Tavl. 10. Aarh , Nr. 1. hvor ct fransk Q. med Slyngninger af cn
PldMCSt StllRd SyilCS tydelig al forberede de italienske l'lanteslv ngnings Ornamenter. — Den mo-
derne engelske Kunstner C, V RickcttS anvender Motivet, ganske som i Renaissance Ornamen-
liken, i sin -Hero og Leander« (Ira The Valc Press), sc W. Crane, -The decorative illustration ot
hooks, old and new« (I.ond. iKi>h) — J C g har liggende for mig et af de nu benyttede italienske
Frim.xrker, i hvis Komposition disse Ornamenter ere anvendte, man synes altsaa dér at betragte
dem som noget ejendommeligt naiionalt.

') Se Afbildningerne; det vil bemxrkes, at D et ogsaa gor Tjeneste som Q_; paa samme Maadc
kan M omdrejes til W.

Prognostk-on, Ratdoi.t, 1485, 4". Firmicls, Bkvilaqua, 1497, Fol. MtLA, Coraiogr.j Ratd., 1482, 4*.

(sen Kopi cft. Ratdult).

Sil

Rlgiomont., Kalcnd., Ratd.,
1482.4°.

Fase. temp., 148$, Fol.

Public, Ars orat., Ratd., 1485, 4". F.uki.id, Ratd., 1482, Fol.

Progtiosticon. Ratdolt, 148$, 4«.
Ogsaa Quadrip., Ratd., 84,4°,

Andensteds i EUKLID 82.

Ptol., Quadripart, Ratd., 1484, 4*. Prognost., Ratd., 1485, 4*. Appian, Ratd., 1477, lille Fol.

Fig. J4 — 45. Ratdoltske store Initialer fra Appian, Prognosiicon. Fasciculus temporum og andre al tuns Boger,

trykte i Venedig 1470— 1486, c »/»•

Google

TO

vi-ahiw-k K.H.mi mhahos: i ir »svir i vu ni aah i ,.»>

Pomponij Melis Cofmograpbi de
fitu orbii libcr primus. Proæmium.

Rbis fitum dicere aggredior
impeditum opus & facundie
m i n 1 m c ca pax .Co n dat cn i m
fere gentiu m locoruqj nomi>
nikus: & eoru perplexo fatis
ordinerquem perfequi longa

eft magis q benigna matena: Ve^ afpidtamen
cx>gnofdq$dignil1imu :& quod fi no ope ingentj
orantis : at ipfa fui contemplauone pretiu oper$
attendentium abfoIuat.Dicam autem alias plura
fcexaefcius: Nuncauté utque^eruntdariflima
& ftndim.ac primo quidc qu$ fic formå totius :
que, maxime patTes-quofingul? modofintruccp
habitent expediam. Deinde rurfus orasomniu
&littora utincra extraa^funt: atqjuteafubit ac
circu mluit pelagus: additis que. i natura region u
incolaruo^ memoranda funt. Id quo fadlius fan
polTit acqjacapi: pauloalcius fumma repetetur.

Mundi in quattuor partes djuifio.
gir bocquicqd e(t:cui mundi

nomen indidimusrunu n
uno ambitu fe cu&aqj aniple&it:

delt:

Tig. 46 MELA, Cosm-, PieroR. Ratdolt og LOslhn, 1478, 4*.

Digitized by Googl

VENETIANSK lOGHlOS fHATlOV I TRÆSNIT INOTTL A AR I $00 II

Fig. 47—71. Ratdoltske smaa Initialer, c. % j v

— at de forman det er sikkert nok — tør næppe siges med fuldstændig Vished ;
i alt Fald maa det vel antages, at naar det tomme Skjold foroven skulde udfyldes af
en Ejers Vaabenmærke i Farver, vilde man ogsaa lade Resten af Titelbladet kolo-
rere. 1 ) De nederste Linier, med Trykkernes Navne, ere i rød Farve.

At man endnu gav sig af med at kolorere Bog-Ornamentik, uagtet den fra
Bogtrykkerens Haand var anlagt paa kun at virke hvidt paa sort (eller rødt), viser
desværre vort Biblioteks Eksemplar af en udmærket smuk Bog, som Ratdolt og
hans Fæller udgave 1477: Appians romerske Historie, i to Dele; Ornamentranden
paa iste Side i den ene Del er nemlig fordærvet ved paamalede Farver. Egentlige
Titelblade findes ikke i disse Bøger, og det i Kalenderen synes længe at have
været noget enestaaende. Skriften i >Appian« er af den skønneste venetianske,

') Sig. Faksimilet i F. Ongania's »L'art de l'imprimerie a Vellise« (Venedig og Paris 1K95 -96);
hans Faksimiler ere gennemgaaende ikke videre godt udførte, men Bogen bringer mange af dem
og er derfor ganske nyttig og interessant.

I 2

VIVI mssK BOGILLUSTRATION I TUT-SNIT INDTIL A AR I $0O

6q*

S

i

fl

g

,2fn laudem operføbninø piacdari 2 Johanne
i>t monre regio edtti germano? oceoie 1 noftrae
aetatiøaftronomo:u piinope 3Ucebt Øcnora .
Tfcicincnlie £armma

£ fperideø bcjtu varu te

iwillépneUaø.
i^mmøibefperiagra
iaojrarbacanu.
^nqaoraLoa limnlranuø
rulgenribnøarbor
T£>iebebatoomuiig
anrca pomalms.
K?o: ml nø illc mibt libcr
c bic(ercde)lariniø
røanoétorobocDi
£ui* li flaua cupieø q: arboie lecroi moi o*/

^napomalegeø anrca mille Die. /behber
3ureuø bie numer^quod tanco nommc oignti

/£ffecir caefar indue aucro: opaø.
Zempoia romaniø genreø quib 9 acra ferebanc

i3uae mop2iu nomen indinoniø babenc.
3 nrenialla cycluø funt bie ? apolhniø aln

£D>omrrarq> 1 oommi lurere cerra oiem.
tøDmc pbaeronreoø poreriøeognofcere moros

XJkoruo 1 pboebcø Dine tibi nofTclicer.
3(ddc etiain pbocbi parircr Iunaeq5 labojeø

£hio9 qui fcirc volenr binc bene fare qneut
IDtc nbi vel nran cam uwgirur ipfe Ibzou
£>Ppofitul ve manet coni picienduø adeft .

yjjtiy

fra

Fig. 72. RecioHOXT. Kalender, Ratdolt, 14S2, 4 0 .

VENETIANSK BOOIUUSTRATION I TR SSM IT INDTIL AAR 1(00 1}

Fig. 7? — 80. Franz Revners Benyttelse af Ratdoltske Initialer. Dionvsius, Venedig. 1478. c. '/i-

— nu vilde man dog for Læselighedens Skyld give h'erne en anden Form — ,
Papiret fortræffeligt, og saavel Inddelingen af Siden som Dekorationen overor-
dentlig smagfuld, hvad vor Afbildning af den ene Dels iste Side viser. (Fig. 26).
Dens skarpe og klare Snit har bragt Forskerne 1 ) til at mene, at disse Forsiringer ikke
ere udførte ved Xylografi, men ved Metallografi, — ikke Kobberstik, thi da maatte
jo cn Pladerand ses. Det er unægtelig en Dekoration, som harmonisk sammen-
smelter med Bogens Tryk. Men mærkeligt er det, naar Kristeller i sin før cite-
rede Afhandling siger saa afgjort, at det Slægtskab, man skulde have ventet mel-
lem Miniaturmaleriet og den trykte Bog-Ornamentik, slet ikke er til Stedt, og at
Miniaturmaleriet vel hævder sig en Tid ved Siden af Træsnittet, men er helt for-
skelligt derfra i Karakteren. Ft BJik paa de første Blade med Gengivelser i Onga-
nia's nys (i Anm. 2) nævnte Bog synes dog at vidne herimod, og især forekommer
der mig ikke at være Tvivl om, at Kompositionen af de malede dekorative Ram-
mer—snart helt omsluttendeTeksten, bredest forneden og ved den yderste Rand,
eller kun anbragt paa de tre Sider, foroven og forneden udløbende mod Randen
i et fremspringende Ornament — have afgivet Forbillede for de trykte. Ogsaa
Skjoldet i en Krans forneden hører til de malede ikke mindre end de trykte Ram-
mers karakteristiske Træk. Dernæst ere de store Ratdoltske Initialer, som ere
komponerede i Overensstemmelse med Rammerne og findes trykte rundtom i
»Appian* og andre af den venetianske Bogtrykkers Bøger, uimodsigelig i Familie
med den italienske Renaissances almindelige, malede Initialer: de samme Plante-
slyngninger med smaa Blade. Skønt de her meddelte større Bogstaver alle synes
at henhøre til samme Alfabet og træffes anvendte omkring i de Ratdoltske Tryk,
kan man i dem se en Overgang fra en mere robust Stil (P, R), nærmere de kendte
malede Initialer, og en spinklere, hvis Slyngninger endog kunne se helt græs-
agtige ud, og hvor en regulær antik Palmette optræder, meget naturlig motiveret,
i D'et. Hertil slutter sig cn Række mindre Begyndelsesbogstaver, hvori Slægt-
skabet med de større er umiskendeligt, men hvor den mere spinkle Ornamente-

') Saaledcs Fisher i »Introduction to 1 Catalogue of carly italian Prints in the British Museum«
(London 18K6). Ogsaa P. Kristeller i >Das Museum«. VII, S. 57.

2

Digitized by Google

'4 VI \l 1 1 ANSK B<H.llll'M«\Tli>V I THBS1T INDTIL AAU I $00

Suppl. chronicarom. B. Bi.nau, Makml. Fiav, Caicasa; i.)9>. Fol. Sm robosco, Sphxra mundi,
148A, Fol. Hf.rbor i, 14H8. 4 0 .

I-ir. Si— 8}. JOH. Hearokts, B. Bf.naun og M. CaFCA&AS Kopier efter Ratdoltske Initialer.

ring ganske rimeligt kommer til at være fremherskende. Man kommer ved dem,
som ofte ved den Ratdoltske Ornamentering, til at tænke paa Niello og i det hele
den Teknik, som fremtræder i den italienske Renaissances Metalrammer o.desl. 1 )
Forskellige botaniske Motiver ses benyttede, ogsaa i Førstesiden af Pompønius
Mthi'a Geografi (1478), allerede anvendt 1477 til Cornelius Cæpio's Skrift om
Pietro Mocenigo's Bedrifter ; her synes en vild Rosenbusk med dens Tornegrene
at være bleven stiliseret*). I en senere Udgave af Regiomontanus' Kalender (1482)
ere imidlertid Planteslyngningerne gaaede over i Baandslyngninger (»entrelacs«),
som man allerede kender dem fra gammel Tid i Ornamentikens Historie. 3 )

Af Ratdoltske Trvkarbejdcr findes i vore Illustrationer repræsenterede, for-
uden de allerede nævnte: F.uklides, 1482; Hvginus, Pocticon astronomicon,
1482; Alphonsi Tabulae, 148^; Ptolemæus, Quadripartitum, 1484; Publicius,
Ars oratoria, 1485; Prognosticon, 1485 ; Fasciculus temporum, 1485. Disse Bøger
ere ingenlunde alle lige kønt udstyrede og godt trykte, men Euklid og Publicius
cre dog at fremhæve som virkelig smukke. At Antikva-Initialerne glat væk findes
anvendte i gotisk trykte Boger, kan ikke undgaa at støde nutildags. Ratdolt har
dog været inde paa at komponere gotiske Initialer i lignende Stil som hans ita-
lienske, —det ses af Cet (S. 9) fra Fasciculus temporum«. Mærkeligt er det at se,
hvor hurtig andre venetianske Bogtrykkerier tilegnede sig den augsburgske Tryk-
kers Indramninger og Sirbogstaver: allerede 1478 pynter Franz Reimer fra Heil-
bronn en Udgave af Dionystus >de situ orbis» med nogle af Ratdolts mindre
Initialer ; maaske har han faaet dem overladt til Brug, eller maaskc har han ube-
rettiget tilegnet sig dem 4 ). Ogsaa Joh. Herbort, Bernardino Benali og Joh. Lucilius

') For ovrigt have Tymms og Wyatt (under IS- Aarh.) nogle beslægtede Smaa Initialer fra
Miniaturer, med sirlige mctalrammeagtige Ornamenter.

*) Sig. det ene L og de to at Terne (S 10 og 12) iblandt de mindre InitialeT.

*) Illustrationerne til F. Mazzanti's Afhandling »La scultura ornamentale romana nei bassi
tempi« (i Giornalc storico dellarte- 1896) vise dem i romerske og lidlige kristelige Mosaikcr;
navnlig S. 179 og 1H2. Tymms og Wyatt's Vstrk har en Ucl Snoremotivcr og Entrelacs i Minia-
turer tra 7.-10. Aarh.. angelsaksiske, karolingiske m. ti.

*) Butsdt (-Die Biicherornamentik der Renaissance«, Leipzig 1878) antager ligefrem hyppig
Brug al ClichOcr allerede i de Tider.

Digitized by Google

VENETIANSK ROGIt.LCSTRATlON I TR.ESN1T INDTIL AAU I 5OO I 5

Geminiako, Summa, Greg., 1497, 4 0 . Geminiano, Summa, Greg., 1497, 4*- P- Vexet., (til Arist), Greg. .1499, Fol.

Marsil. Ficinus, Capcasa, 149?, Fol. Ptol., Almag., B. Locatelli, 1493, Marsh.. 1-ir.i nus, Cakasa, i 49$. Fol.

Fol. tøet.).

Mg. 8j- 91. Venetianske Initialer fra sittstcTiaar at 1 $. AarhunJreJe.

PROLOGVS. I
Prohemium Marfilii Finn i Florcnti m in f piftabs fuas.S.in primum librum ad
lulianum Medicem. V.Magnanimum.

MAR51LIVS FICINVS IVLIANOMEDICI.V.MAGNANIMO.S.D

AGNVSCofmusMagnanime Iuliae auuscuuspacro
nus fxpc plaronicu illud habcbac i'n orr :mhil ad xgregi/
as res agendas accomodatius ecq prudcnnu doclorucp
uiroiubeniuolcnria:Nulluq;certius arguméturfTc uel
iuflitie prudéricq? q fi amici huiufmoi adfinr: uel iniufh'
tic & iprudrntic q fi drfinc. Aureu hocPlatom's noftn jv
ccptu.Cofmusfcipfact multomagiséjucrbis inoi ems
uita ,pbauit uir ccrtc pcartr ris diues pecuniaru . Lon gc
dirior hoium : prudérie l'uflici^cp ditiffimus. Atqj i'd qd ra
riffimu & mirabilc c filiu K ncpotes huius ois rhefauri re
liqtheredes.Quofitutin luliano meofenéiUGexquounieopoftdeufalusmea
pendcbacagnofca.Nemoeftigic'quémapsfa!uerecupii| Iuh'anu. Atqj idqdé
quotridie deu prccor fiiobfecro. Vt aut rim animi mei uotu afletfhimq; ce m'us de
clararé:uolumcn primum eptarum ad araicos mearu ribi amicorum regi dedicare
decreui.Q_uo K amici omnes ad unum przcipuum refcranrur amicum:« tu I ns
'is:quotiens falutem leoisrtoriens lulianum a Marfilio i tclligas (alucari.
Defcelicirarisdefiderio.
Cofmus Mediers Marfilio Fiano Pbronico . S.D.
Onruli heri me in agru charegium : no agri fed ai colédi gratia : Veni ad
nos Marfili cjprimu. Fcrtccu Platonisnoflri libru defumo bono Qué
te ifthic arbicror ia e grxca lingua i la ti na ut,pmiferas tranftuliflr. N i hil
upio:g quxuia commodius ad fa-licicatcm ducaroognot crc.
abfqueorphicalyra.

Q_ux fic ad fcrlicitatem ufa.
Ma rfi I i u s Fie in u s Magno Co fm o .S . D .
Enia ad re cu primum potero q libctiffime . Quid . n.grarius ^ m chare>
gio hoc égrariaru agro una cu cofmo oratiaru patre uerfari. Incerl accipe
paucisqapud Platonicosuiafitadfcrliciaté accémodariiTtma.Etquis

enim arden riuscu
Vale&ueninon

8$

txifti mé non opportere ri uia mofbari qui ppe ia puenit ad calcé: defiderio tamé
tuo & iabfenria K in pfenria obfequendu ec cenfui :Omnes holes bene agere hoc
eft bene uiuereuolut. Bene auréuiuencfibonaillisadfinc q plurima.Bona uero
haecdinjc.Diuiriz:ranitas:forma:robur:nobiliras generis:honoi*spotéria:pru
dtntiarpterea iufhtia:fortitudo:tép< ranria: & pc artens oibus fjpirntia: qux qdc
uim ocm fcelicitaris coplertit'.Fcclicitas qm'ppe in ,pfpera optari fihi's cofecutionc
confi fritid aucé in fingulis faculcacibus (ap'cria prxbet . Siquidé piri ti bicines qc
qdribiarum ufusreqnt optime colecunf^Ftrruditigtamariciqd ad littnas rum
legendas ru fcribendas ptinct.Sapiétes auoq? gubernaroresd ( pfpctum nauigario
nisportu pcacrerisaffecunt . Necno rxHiduxfapiensqdadmi'uriaaranet curius
expedir. Et fapiés medie us melius adoptata pducit corporisuali cudiné. Quaob'

I-'ig. 92. Sammenstillet »Passepartout! Ramme Mauml. Ficims, Epist, M. Capcasa, 1495JF0L

Digitized by Google

Plinius, B. de Zanis, 1496, Fol. Salllvt, Taccino, i 500, Fol. Marsil. Ficin., Capcasa. 1495, Fol.

Punius, B. de Zasis, 1496. Sailust, Tacuino, i 500. Fol. Ptolem. Al mag. B. Locateixi,

1493, Fol. (got. Tryk).

Firmicus, Bevilaqua, 1497. Paul. Ven., Greg., 1499 (er got.). Sau.i;st, Tacuino, 1500.

Fip. 91 — 108. Venetianske Initialer i'ra sidste Tiaar af 1 j. Aarhundrede.

iR VK\ETI AN'SK HiX.ILLLSTKATIOS I TRÆSNIT INDTIL AAR I JOØ

[Del -i! Aristot.), Th som rast, Hist plant (gi). Aldls, 1495, Fol.
C)^sa.i i Aristot.. Ald., 1497, Fo1 -

Arist., Ai o , 1497, Fol Arist , Ald . 1497. Fol. Arist., Ald , 1497. F<*

Arist.. Ai d , 1497. PoL

Fir. 109—1 j*. I riser or Initialer fra Aldus' gråske BoRtr, 149; -98.

Digitized by Google

VENKTIANNK BOWUUSTKATION I TR fcsSIT INDTIL A AR 1 5 CX)

J9

Fir. 1 17. Ovid (ital ), Rosso (Giunta), 1497, Fol. '/ t

2D

VKStriAV* Bi'GII I LsTRM'ION I TK F,SNIT INDTIL A AR I $00

Fig. 118 — 125. Friser og Initialer fra Poliphilus' Hypncrotomachi, Aldcs, 1499.

Suntritter mode op i deres trykte Bøger med Rat-
doltske Forsiringer (se Afbildn. S. 14). Ratdolt selv
forlod Venedig 1486 og gik tilbage til sin Fødeby
Augsburg, hvor han vedblev at arbejde som Bog-
trykker, til Dels med sit venetianske Materiale, — saa-
ledes har Thurocz' ungarske Krønike, Augsb. 1488,
tvske Billeder, men italienske Initialer; 1516 døde
han. Hans Initialer gaa længe igen i de venetianske
Boger, sig. f. Eks. L et med Skjoldet, der er taget af
Marsilius Ficinus' Breve, trykt hos Mattet) Capcasa
1495. Et temmelig plumpt Forsøg paa at kopiere
det store C — hvilket Bogstav endog forekommer, ret
manerlig efterlignet, i Udg. Sevilla 1535 af Hernando del
Castillo's »Cancionero general« — ses af vort Faksimile
fra Julius I'irmicus' »de nativitatibus«, 1497 hos Simon Be-
vilaqua. —

En helt ny Stil opkommer omtr. 1490 i de venetianske
Bogers Udsmykning 1 ). Dens Initialer og Rammer ere i
Maneren hvidt paa sort; men de bringe ikke til at
tænke paa Niello eller lignende: nu er det >Intarsia<,
Træindlægningens Teknik,
som forst og fremmest brin-
ges i Erindring. Man be-
hover blot at sammenstille
nogle italienske indlagte
Arbejder fra denne Periode

') Her skal dop bemærkes, at
■lierede Ratdota Kalender 1476
rober Tillob dertil, i de Orna
menter. som smykke Bnpensastro-
nontiskc Tavler.

Digitized by Google

VENETIANSK BOGILLUSTRATION 1 TRÆSNIT INDTIL AAR I JOO

22

VF\F.T1A\SK BOGILLUSTRATION - I TRÆS S IT INDTIL AAR I $00

Cl

IC

Fig. 1 56— 137. Frise og Initial fra Etvmologkum magnum.
Z. Kalxiergis, 1499, Fol.

med dens Bogdekoration for straks at opdage
Ligheden. Men i Dekorationens Motiver genfin-
der man den Indflydelse fra den romerske Oldtids Ornamentik,
som baade Dekorationsmaleri, Træudskæring og dekorativ Sten-
skulptur have at opvise under den frembrydende Højrenaissance. ')
1 ler er Lisener og Friser, Paneler og indrammede Reliefler, og
i det enkelte saadannc antikiserende ornamentale Træk, som
senere Slægter have optaget og efterlignet lige til vor Tid —
men rigtignok sjældent saa yndefuldt og frisk, som disse kunne
være gjorte — , Vinløv og Roser, Akanthus og Bærklaser, Dyre-
kranier og Vaabcntrofæer, Vaser, Masker, Kandelabre og Overflødighedshorn,
Delfiner, Fugle og legende Genier (»Putti«), alt i fantastisk stiliserende Blanding.
Hertil henhører den i iste Afsnit af denne Artikel omtalte og afbildede Ramme
fra Herodot 1494 (P et med den skrivende Mand findes i den 4 Aar senere Gen-
tagelse, i Kirkefaderen Hieronymus' Værker. Se » Bogvennen c 1894). Den anses
af A. F. Butsch for at være Metalsnit,*) og Bogstaverne af samme Art have da

') Trods Kristellcrs afvisende Paastand kan man heller ikke her lade det samtidige italienske
Miniaturmaleri helt ude af Betragtning. Man betragte saaledes Tvl. 12, 26, 38, o. fL i Bona Sforza's
Bønnebog (British Museum, milanesisk Arbejde fra Slutn. af 15. Aarh., udg. af G. Warner, Lon
don 1894), tiere Tavler i den Boiromciskc Bønnebog (ligel. milanesisk, omtr. 1480, i det Ambro-
sianske Bibliotek, udg. i Lystryk i Milano 1896) samt Tvl. 2; — 2 s i Bcisscl's »Yaticanische Minia-
turen«. Freiburg 1893.

*) Om Vignetterne i en Bog, der udkom 1491, hvilke mødes igen i en Udgave fra 1532, siger
Fisher: »Their use in numerous subsequent reprints, without any observable brcakagc of outline,
contirms thc opinion that metal iiutead of wood was the matcrial thcy werc cngravcd upon •

Kig. 1 58—140. 2 Initialer samt Z. Kallifrgis' Trykkermærke fra Etymologkum, 1499.

VENETIANSK BOGILLUSTRATION I TRÆSNIT INDTIL AAR I50O

21

maaske ogsaa været der. Forresten er som Hel-
hed dette Tidsrums Bogfremstilling ikke møn-
sterværdig: man var nemlig i Færd med at komme ind paa Masse-
produktion og Princippet »billig und schlecht*. Bøgerne overlæsses
stilløst med Billeder og Initialer, gamle og nye, gode og daarlige,
ofte sjusket trykte. Da de samme Initialer træffes i mangfoldige
Bogtrykkeres Tryksager, maa man formode, at Specialkunstnere
have tegnet for (saa at sige) Reproduktions-Atelierer, og at Bog-
forlæggerne — det var jo i Almindelighed Bogtrykkerne — da have kunnet
faa dem overladte for Betaling af Metallo- eller Xylograferne. De her meddelte
Faksimiler give Prøver paa adskillige Alfabeter af udpræget Karakter hvert for
sig, som imidlertid bruges i Flæng rundt
om i Bøgerne ; der er jo meget smukt
deriblandt, — især fra Tegningens Side,
thi de ere gennemgaaende ikke helt saa
godt skaarne. Det er mest Antikva, man
paa den Tid bruger til Initialer ogsaa i
de gotisk trykte Bøger; dog gives der,
som man ser, Eksempler paa gotiske In-
itialer— med lidt indblandet Renaissance
— i et Par kønne, mindre Alfabeter, hvor-
af her er gengivet en halv Snes Bogstaver
samt et enkelt R, med den opstandne
Frelser holdende Sejrsfanen, — et lille
Stykke Kristendom midt i al »Romere-
ringent , i den hedenske Mytologi og Sym-
bolik. (S. 17).

Naar man i Almindelighed nævner
Aldus Manutius som den, der igen bragte
en bedre Smag og større Omhu ind i
de venetianske Bøgers Udstyrelse, saa
passer det nogenlunde med de virkelige
Forhold. Ganske alene var han dog ikke
derom, og heller ikke er den særegne Stil
i Ornamentik og Illustration, som ud-
mærker Bøgerne fra de sidste Aar af det
15de Aarhundrede, alene at knytte til
hans Navn. De enkle Konturer, som Fir. 143. Nikolaos Blastos" Udgivcmi*rkc for
nu atter komme frem, træffes allerede i Erymologicum, 1499. ^

24

VENETIANSK BOGILLUSTRATION 1 TRÆSNIT INDTIL AAR l$00

Bogdekorationen, for Aldus begyn-
der at lade Boger udkommc(i494),
og uafhængig af ham benyttes saa-
danne i andre Bogtrykkeres Ar-
bejder. Men ofte er det rigtignok
temmelig tarvelige » Passepartout *■
Rammer af Codtkobsarbejde, man
da bruger til at omslutte den første
Sides Sats; de ere uden ordentlig Afslutning indadtil imod Teksten, og ere den-
nes Linier for brede, saa lader man en Fodspids af en Figur eller et Hjørne af en
Søjlekapitæl uden videre forsvinde! Af lignende Komposition, men af fornemmere
Præg, ikke til at flytte om med, er den pragtfulde Ramme i den italienske Ovid-
Oversættelse, 1497 hos Giunta; den bringer jo i sin hele Opstilling til at tænke
paa Marmorskulptur i Arkitekturens Tjeneste, en Alteropsats eller et Gravmæle
(se Afbildningen S. 19). Undertiden sammensætter man en Indramning af en-
kelte, indbyrdes usammenhængende Lister, som de fire fra første Side af Marsi-
lius Ficinus' Breve (1495, Matteo Capcasa); dens xylografiske Udførelse (sig.
Faksimilet) kan tjene til Prøve paa, hvordan disse Rammers Tegning almindelig
er behandlet af Træskæreren : med en svag eller rettere overfladisk Teknik.

Af Aldus' Arbejder er det først flere gnrske Tryk, som fortjene Opmærksom-
hed: hans filologiske Begejstring førte ham jo til at anlægge sin Forlæggervirk-
somhed særlig paa at udgive den hellenske Oldtidslitteratur. Nogle ypperlige
Friser i decideret antik Stil høre til hans Udgaver af Theokrit, Aristoteles og
af Theodoros Gazas græske Grammatik (1495 -98). Hertil svare det smukke
Tau og Pi et med den vingede groteske Maske over Palmetten; i det mindre
Gamma (fra Urbanus' græske Grammatik 1497) genkommer Motivet med Vaa-
bentrofæen, som kendes fra Initialerne i Intarsiamanér. En anden Række Friser
og Initialer fra de aldinske Tryk af græske Bøger bevæger sig i helt andre Moti-
ver, nemlig de gamle Planteslyngninger fra Miniaturerne; denne Ornamente-
ring, saavel som de Ornamenter og Sirbogstavcr (se Faksimilerne), der ere kom-
ponerede over Baand- og Snoremotivcr, klæder den græske Tryk særlig godt.
Den aldinske Bog-Ornamentik kommer dernæst meget smukt frem i Udgaven af
Poliphilus' Hypnerotomachi 1499, den, hvoraf vi allerede have meddelt en Række

Fig. 144 -47. Friser fra Thf.okrit, Au>us 1495, og Initialer fra Boger trvkt hos
Bern \rdisls Vknetls 1498—99.

Digitized by Google

VKNETIANSX BOGILLUSTRATION I TRÆSNIT INDTIL AAR 1 50O

2>

-

J

/

c

l : ig. If8— i$o. Brodrene [>E Grlgoriis' og I. B. ShssAsTrykkertiii-rker.

Illustrationer. Dens Friser, Culs-de-lampe og Initialer ere ril Dels nær beslægtede
med selve Billederne og skyldes vistnok samme Kunstner; men foruden disse
Prydelser har Bogen ogsaa nogle enkelte andre -f. Eks. det her gengivne P med
de gammeldags Planteslyngninger S. 20 — der bryde Helheden lidt vel meget.

En Række Bogstaver i lignende Smag som de aldinskc, hentede fra forskel-
lige Bogtrykkeres Frembringelser (1498 — 99), viser, at man følte sig tiltalt af
disse elegante antikiserende Linier. Især kan fremhæves det gotiske M, en nyde-
lig Prøve paa »gotisk Renaissance« (S. 21). Ret morsomme og ejendommelige ere
det lille E (S. 21) med den bebrillede Munk ved sin Studerepult og O'et (ligel.)
med Dyrekresen, sidstnævnte fra en astrologisk Bog 1497. Men en Særstilling
næsten udenfor al den anden Bogdekoration indtager det store græske Leksikon,
Etymologicum magnum, som udgaves i Venedig 1 499, trykt dér af Kretenseren Zacha-
rias Kalliergis paa hans Landsmand Nikolaos Biastos' Bekostning. Dens prægrige
Friser og Initialer, trykte i rødt, genkalde noget den af dekorativ Mctalteknik
paavirkede ældre Manér, den Ratdoltske, men Stilen er dog her af en ganske
egen orientalsk Karakter. Aarhundrcdet kunde for den venetianske Bogtrykker-
kunst ikke slutte smukkere end med dette Værk og med de omtalte fra Aldus'
Trykkeri.

Endnu have vi at tilføje et Par Ord om de venetianske Trykkermærker fra
denne Tid; man har mange af dem, lige fra N. Jensons til Aldus Manutius', og
der er skrevet en hel Bog om dem. 1 ) De kunne være simple Monogrammer, hvor
Forbogstaverne til Bogtrykkerens Navn ere satte i from Forbindelse med en An-
tydning af Christi Kors eller Navn, eller de kunne udvides til en Bestanddel af
Bogens Dekoration, ja et helt selvstændigt Billede. De følge da i saa Tilfælde de

') P.Kristeller: »Die iulienischen Buchdruckcr- und Vcrlcger/cichen bis 1 $ 5 5 « , Strassbg. 1S9).

26

VKVrmXvK BOGILLUSTRATION t TR.«WK1T IXDTIl AAR I JOO

skiftende Stilmoder, og der haves Eksempler paa Trykkermærker i Intarsiamanér
saavel som i Kontursnit. Her gives Faksimiler af J[oannesj B[aptista] Slessajs
Mærke, med Katten og Musen, og to Mærker fra »Ftymologicum magnum',
nemlig Z. Kalliergis', med Dobbeltornen, og Nik. Biastos', hvori ses hans Mono-
gram under »lesus Christos« (forkortet) omgivet af Vinlov. De to øvrige Mono-
grammer betyde Brødrene Zoan] — d. e. Giovanni — og Gregorio de Gregoriis,
et anset Firma, som fra 14S0 virkede over en Snes Aar i Venedig.

Kig. Vignet Ira INiliphilui* HvpnLTotoiiudii, Aldus,, 1499, Fol.

Digitized by Google

AFDØDE DANSKE BOGHAANDVÆRKERE

VIII

LOUIS HENRIK SØRENSEN

t'oJt lien JO. Juni 185;, Jud Jen 1;. Deck 1902

Xylograf L. H. Sørensen havde haft fast
Ophold og Virksomhed i Paris siden 1888,
og dér døde han som fransk Familiefader.
Han har arbejdet for de to meget bekendte
Træskærere Rousskau og A. Lepk.rk, især i
længere Tid hos den sidste, hvis ejendom-
melige Behandling han ganske tilegnede sig.

L. H. Soremen.

Lepére, der selv som oftest tegner sine
Ting, er Virtuos i gamle Bygninger og
Stemningsbilleder fra Bylivet. Det er
meget flotte og raske Tegninger, men
desværre ere de ogsaa meget manie-
rerte. Hans Snit er lige saa flot og rask
som Tegningen og særdeles virknings-
fuldt. For Lepére har Sørensen til Is
mondt illustré 1890 blandt andet skaaret
et større Træsnit fra Seincquaierne og
Aaret efter Luften og hele Bygn ingen af
et meget stort Træsnit, der fremstiller
Parlamentshuset i London. Det er hen-

Traesnit af L. H. Sorenscn, efter L'imagt.

28

MDODF r>A\^Kr BDC.HA ASDV I-RKI RI

imod Aften, op Lvgterne tændes. Lepere. der har tegnet Billedet, har selvskaaret
Forgrunden med den livlige Færdsel. Det taler til Sørensens Ære, at hans Del af
Arbejdet er den bedst behandlede. Stregen i Luft og Bygning er meget enkel, men
særdeles smuk og levende; det minder i mange Henseender om de store og bril-
lante Træsnit, W. J. LtKTON i Halvtredserne skar for London News. Det omtalte
Træsnit blev trvkt i Black and White 1891.

Som en fuldblods Lærling af Lepere lærer man Sørensen at kende i de her
gengivne to smaa Træsnit. De ere trykte i I.'image. det smukke illustrerede Tids-
skrift, som de franske Graveurs sur bois' Korporation udgav i 1897, vel særlig for
at hævde Træsnittets Betydning som bedste og rette Illnstrationsmiddel.

I senere Aar skal Sørensen have arbejdet for Petit Journal, og ril Danmark har
han udfort enkelte Arbejder for Xylograf Ose ar Andf.rsf.n, deriblandt et Par til
'Lykkens Galoscher« efter Tegninger af Hans Tegner, samt ligeledes et Par Træ-
snit til »Hjortens Flugt«.

Sin oprindelige Uddannelse fik han hos den svenske Tratskærer C. L Sand-
berg, der arbejdede her i Byen i nogle Aar fra 1870. Allerede 1878 var han første
Cnng i Paris, og senere arl>ejdede han herhjemme for H. P. Hansen og en kortere
Tid ved Ude Hjemme. For han endelig bosatte sig i Paris, var han i c. fire Aar
beskæftiget i Berlin. Hans yngre Broder er den i senere Aar herhjemme bekendte
Henrik Sørensen, der har skaarel en Del mindre og meget soignerede Træsnit
især for det Schubotheske Forlag; ogsaa han har sin væsentlige Udvikling fra et
lanm Ophold i Paris.

F. H.

TrxMiii al' L. H. Sorcmen, uitcr L'imagr.

Digitized by Google

]. St. Sehested: DyJcrnis Provesteen (etc). Kbh. (1688— 90). Bind i rodt Chagrin med Haand-

l'urfjvldning. 1875.

IX

BOGBINDERMESTER IMMANUEL PETERSEN

(D. L. CLEMENT's EFTF.)
fodt den 1. Febr. 1856, dod den 24. Juni 190}

Ved Midsommertid i Aar
døde IMMANUEL Petersen efter
én Dags Sygeleje. Han havde
vel næppe tænkt sig, at han til
sin sidste Dag skulde være In-
dehaver og Leder af Forretnin-
gen; thi det var ingen Hemme-
lighed, at han i nogle Aar havde
følt sig sygelig og trættet og
ønskede at trække sig ud af
den. Det føjede sig ikke saale-
des for ham. Derimod fik han
sit Ønske opfyldt, aldrig at se
den store Forretning splittet ad
eller vanrøgtet under nye Le-
dere. Selv havde han drevet den
op, og det var hans Stolthed, at
han holdt den i fuld Virksom-
hed og paa Højde med sin Tid.

Immanuel Petersen var en
af de sidste Bogbindere, som
gjorde Mesterstykke — det var
i 1860 — , og til en Begyndelse
var det vanskeligt nok for ham
at slaa sig igennem. En halv
Snes Aar efter sad han dog med et godt Værksted og var anset som en af de dyg-
tigste af de yngre Mestre. Haandforgyldningen var hans Speciale, og han drev det
et godt Stykke videre end sine Kolleger i den Retning. Paa Udstillingen i 1872
var hans Montre fyldt med Haandarbejde, og paa Aabningsdagen solgte han straks
et Bind til Kongen for hundrede Ridsdaler. For at kunne forsua Petersens Over-

Efter Tegning af Hans Tegner.

AlKOOF HASSKF nofiHAANDVTRKFRi;

.Stor Folio med paabgt Skind. I laandtorj>\ Uniiii:. c. i K74.

raskelse og Glæde over dette Salg
RUM man erindre sig Forholdene
paa den Tid : hvor lidet kultiveret
Smagen varforBogbinderarbejde,
og hvor sjældent der blev giort
Bestillinger paa Bind i fuldt Skind
og med gennemfort Dekoration.
Det kan vel næppe være Tvivl
underkastet, at hin Udstillings
Resultater have opmuntret ham
til at gaa videre med det fine
Haandarbejde.

Nogle Aar senere døde Uni-
versitetsbogbinder D. L. Clémekt,
Indehaveren af Datidens største
og mest kendte Bogbinderi her-
hjemme. Clements Værkstedover-
skyggede alle andre danske Bog-
binderes; det var forsynet med
Maskiner og Værktøj af nyere
Dato og kunde derfor paatage sig alle Arter af Bogbinderarbcjde. — Da Petersen
en Dag tilfældig havde Ærinde paa Værkstedet i Aabenraa, blev Forretningen til-
budt ham, og efter at luve summet sig lidt paa det overtog han denne. Nu var
der noget for hans rastløse Arbejdsevne at tage fat paa. Alt indrettedes efterhaan-
den efter de nyeste Fremskridt; Maskinerne gik tilsidst med Damp, og han var
parat til med kort Varsel at fylde
Boghandlernes Hylder og Vinduer
medOmslagsbøgerog presset rykte
Shirtingsbind. Stadigt arbejdedes
der paa Læderbind dl Vajsenhusets
Bibler, og hvert Aar ved Juletid var
hans store Værkstedspersonale i
en Ugestid udelukkende beskæf-
tiget med ilsom Indbinding af Vej-
viseren. Naar Huset i den travle
Tid var fyldt til Overma.il med Ar-
bejde, var Petersen rigtig i sit Es.
Han var alle Vegne, havde sine
Øjne med sig og gav Besked til
højre og venstre, hvis han da ikke
netop en halv eller hel Dag støt
tog Plads ved en Forgyldcrpresse
og betjente den. Naar dette skete,
forstod man, at nu var det Alvor

med Travlheden. > Muster ta'r selv , ... .... ., ... ., ...

. Lille Kvan 1 brunt Maroquin med Haandtorgvldmng,

sit I ag med og gaar j Spænd med c. 1SH9.

Digitized by Google

AFDØDE DANSKE HOGHAAN'DV.ERKFRF

Stor Folio. Morkbrunt Maroquin med j>ul PaaU-gninj;. Navnetræk i Guld, c. 1890.

os andre«. Han var meget nøjeregnende overfor Arbejdets Udførelse; saa at sige
hver Bog, som skulde afleveres, gik forst gennem hans Hænder, og vé den Ar-
bejder, som havde sjusket eller lavet Fejl.

Naturligvis var der megen Brug for Tegning og Komposition til disse mange
forskellige Hundredvis- og Tusindvis-Bind. Petersen tog sig selv af de mere jævne
og benyttede Kunstnere, hvor Forlagene forlangte det, og dette skete hyppigt. Ol-
rik, Frolich, Fristrup, Aagaard. Jerndorft", Tegner og Hcilmann, for blot at nævne
enkelte, have tegnet Bind for ham, og det var ikke altid saa lige til at udfore deres
Ideer. Nye Fremgangsmaader, som Relief-, Bronce- og Farvetryk, maatte tages i
Brug for at opnaa Lighed med Tegningen og for at forhøje Effekten, og de tek-
niske Vanskeligheder herved kunde undertiden gore Arbejdet broget nok for Bog-
binderen - Resultatet til Tider for bruget for et kritisk Publikum.

r

Digitized by Google

Aiiiom: dasski nr><;iM*vnvT.RKriu

Jul'cliiJi;jveii al Hulbcrc. Kvan. Pergament. vx-setitlin<.i

Prcssctryk, c. 18S9

Til Trods for denne Fa-
briksvirksomhed bevarede Pe-
tersen sin gamle Kærlighed til
det ærlige Haandv.irk. I min-
dre travle Perioder var der Tid
til Indbinding af Fkstra-Bind,
Og det interes->erede ham i hoj
Grad — gammel Haandforgyl-
der som lian var - at sysle med
Sammenstilling af sine gamle
og nye Stempler paa tit helt
overraskende virkningsfulde
Maader. lian tegnede selv. gav
l'iikast til og lod i hirserne ud-
fore ikke saa faa dekorerede
Hclbind, og da »Forening for
Boghaandværk« omkring [890
foranledigede et nærmere Sam
arbejde mellem Kunst og luiand
værksmæssigt Bogbinderi, var
han straks villig til at yde sin

Indsats i Arbejdet. Ganske vist studsede han lidt, da han saa Forstegreden, thi
det var imod al gammel Bogbinder-Skik saaledes at skære helt nye Stempler for
at forgylde én Bog. Det. at benytte det tilstedeværende Stempelmateriel og at faa
noget godt ud af det. stod for ham som den storste Kunst, og den senere Udvik-
ling af denne Gren af Faget har delvis givet ham Ret. Men han var trods sin Al-
der baade klarsynet nok til at kunne følge Fremskridtet og til at se Vindingen

derved, og bojelig Og interesseret nok til
med Lyst og Forstaaelse at kunne indar-
bejde sig i disse for ham saa nymodens
Former, Farver og Materialier.

Baade til Foreningen og andre udforte
han fra 1891 en anselig Kække Bestillinger
efter forskellige Kunstneres Tegninger, og
hostede Anerkendelse herfor i fuldt Maal
og i Reglen med Rette. Stærkest kom den
til Orde i Udlandet paa Grund af det rige
og dygtigt udforte Arbejde, han med me-
gen Moje og Bekostning havde anvendt
paa et Bind til Londoner -Boghandleren
Tregaskis i 1894. Desværre var det tegnet
uden at der fra Kunstnerens Side var taget
mindste Hensyn til Haandværkets Teknik,
og Petersen selv var bagefter klar over, at
Oktav RtiJtvum Maroquitt, lUmJlor^W- dette var en Afvej, som man kun bor be-
ni:iL\ é i so[. træde én Gang. Han var Andelshaver i de

Digitized by Google

Amonr davske ISOrHAAVDV FRKI PI

Kvan Brunt Faaredutid, HaandforgyMning,
c. 1H98.

kollektive danske Boafdelingers
Guldmed.iillcr og grand prix'er
paa de senere Aars Verdens- og
Special-Udstillinger. Næsten alle
disse Kunstner-Bind have været
af bildede og beskrevne i > Bogven-
nen« 1893, 1894, 1896, 1898—99
og »Tidsskrift for Kunstindustri«
1 88S, 1 889, 1 890, 1892,1895, 1 896.

Naar man gaar Immanuel Pe-
tersens ældre haandforgyldte Ar-
bejder igennem, tænker man tit
med et stille Suk paa, hvilken
grundig og alsidig Værkstedsud-
dannelse forrige Tiders Bogbin-
dere fik. Den, der vilde tage Me-
stergraden, maatte have sit Me-
sterstykke godkendt af Lavet, og
forud for dette laa nødvendigvis
lang Tids redelig Stræben og
Øvelse. Thi der stilledes store Fordringer til I ; orgylderarbcjdet, som baade skulde
være med »Løvefødder og Gesveisning«, og der skabtes et fortrinligt praktisk
Grundlag for den unge Mester, som havde Energi og Lyst til at gaa videre. Im-
manuel Petersen besad begge disse Egenskaber, og han har sikkert ikke ladet sin
Øvelse og sine Evner ligge brak i sine første Mesteraar. Ganske vist kendes ikke
fremragende Arbejder fra hans
Haand fra Tredserne; men de
store Bind, han udførte til Ud-
stillingen i 1872, vidne heroin
og vise tillige, hvilken Indflydel-
se Mesterstykkernes lovbefalede
Dekoration har øvet paa ham.
Hetsch's Empire-Ornamenter fra
Folio-Mesterstykket blive under
Petersens — og muligvis Gravø-
rens — Omformning til sirlige,
fint udførte, romersk -stiliserede
Akanthus- Blade i Spiraler. Pal-
metter og Rosetter, og de gotiske
Ornamenter fra Kvart- Mester-
stykket simplificerer han til Kon-
turstempler. Begge Sæt ere prak-
tiske at arbejde med og lette at
sammenføje til en Helhed. Og
saa i de store Træk vise disse Bind Kvart. Brum r\iare»kii>4 Haaiulforg.vMuii^ «. 1K9K,

? I

Kvart i RusIjaIlt. H.ijndiur^\ killing med Stempler

fra 1872 stærk Indflydelse af det
overleverede. Hans Hovedmotiv
paa en Bogside er altid Indram-
ningen; der kan indlægges me-
gen Opfindsomhed i dens Ind-
deling, der kan anvendes for-
skelligfarvet Skind og Blind-
tryk, tilføjes Hjørner, Titel med
Haandtyper, Navnetræk eller
Midterparti; men Rammen er
der, enten han saa sammenstil-
ler sine egne eller udenlandske
Stempler. Den sidste Bog, lin-
manuel Petersen selv har for-
gyldt i Haanden med et Knip-
lingsmønster paa rodt Chagrin,
viser, at han har været en For-
gylder af hoj Rang. Hvert enkelt
Stempel staar tint og sirligt og
er trykt frisk væk, direkte paa
Skindet, uden Benyttelse af no-
gen Arbejdstegning. Guldlinien i Kanten er uheldigvis bleven for massiv og jævn-
lig brudt af Overtryk af Smaastemplerne.

I de følgende Aar arbejdedes der en Del efter gamle franske Monstre, som dog
aldrig kopieredes fuldstændigt, og der anskaffedes dertil flere Sæt Renaissance-
Stempler. Saa kom Udstillingen i 1S88. hvor Firmaet var smukt repræsenteret
med Haand- og Pressetryk og stod udenfor Konkurrence. De svenske Bogbinde-
res gratiose Tegninger og overlegne Behandling virkede forbløffende, og i en lille
Samling Bogbind fra Pariser-Bogbinderen Mariis Michel fandt man den aller-
fineste Kunst og den hojest udviklede tekniske Dygtighed. Bekendtskabet med disse
udsøgte Sager virkede stærkt og ansporende paa vore Bogbindere, og Petersen tog
straks fat paa at udnytte de her anviste Midler. Han forsøgte Mosaikarbejde, Skind-
paalægning med Schattering i Farverne og i Relief uden Guld, og han anvendte
nu ofte betydelig friere Kompositioner; enkelte Blomstergrene, frit henkastede
paa Bindet, og andre japansk paavirkede Motiver, endog Figurer og naturalistiske
Fremstillinger. Fnd ikke den saakaldte nye Stil blev han upaavirket af. De for-
skelligartede nye Fremgangsmaadcr indbød dertil, og han vilde følge med i Be-
vægelsen, gik undertiden i lutter Iver videre, end han vel burde, og lod arbejde
efter Tegninger, som godt kunde være forblevne paa Papiret.

For disse senere Arbejders Vedkommende er det ofte vanskeligt at afgøre, hvor
megen Del Petersen selv lur i Kompositionen, og hvor meget deraf hans vekslende
I laandforgyldere have tegnet; men sikkert er det, at Initiativet til Arbejdet altid er
udgaaet fra ham og at han har haft det afgørende Ord baade under Tegningens
og ArbejdetsTilblivel.se. Hans sidste Værk, som han ikke naaede at se fuldført,
var den store Udg ive af Andersens Eventyr, dekoreret med flyvende Svaner og
Tulipaner.

Digitized by Google

AI DODH DAN'SKE ROCHA \NDV.FRKHRH

Det er maaske Immanuel Petersens stor-
ste Fortjeneste, at han som Haandværker
holdt Fanen hojt og Traditionerne vedlige
efter Livstidens Ophør; men det maa og-
saa nævnes til hans Hæder, at han i samme
Overgangsperiode ledede det fabrikmæs-
sige Bogbinderi ind paa nye rationelle Ba-
ner. Han var den første, som tog Kraftma-
skiner i Brug, og han var Foregangsmand
med Anskaffelsen af adskillige nye Hjælpe-
maskiner. I det hele taget fulgte han godt
med paa hvad der fremkom af nyt udefra;
han søgte og forsøgte stadig og stillede med
største Beredvillighed sin Erfaring og sin
omfattende Viden til andres Disposition. I
Lavet var han i lang Tid Bisidder, indtil oktav ; mor Lbrum Maroquin med Haand-
sin Død var han Bestyrelsesmedlem i »For- forp> Iltning, c. 1901.

ening for Boghaandværk«. og i mange Aar

sad han i Bestyrelsen for Det tekniske Selskabs Skole; men lian afslog andre frem-
trædende Tillidsposter, som bleve ham tilbudte. Hans noble Forretningsledclse
var almindelig skattet baade af Kunder, Kolleger og Arbejdere, og han var en dyg-
tigere Forretningsmand end de fleste Haandværkcre. Han har lidt Skuffelser som
Forretningsmand og blandt andet følt Tyngden af at arbejde med fremmed Kapi-
tal; men i sine senere Aar kunde han tage forholdsvis fattet mod hvad Skæbnen
og nymodens Forretningsgang i Bogverdenen førte med sig.

Naar franske Bogbindere indbyrdes tale om deres Førstemand, Marius Michel,
nævnes han altid ved Fornavn. I Omtale forkortedes vor afdøde Førstemands Xavn
som oftest paa samme fortrolige Maade, og næppe helt tilfældigt. Mange — ja der
siges de fleste — nulevende Bogbindere her i Byen have arbejdet kortere eller læn-
gere Tid hos ham, og ikke faa ere vedblevne at stia i et nært venskabeligt Forhold
til ham. De, som ad den Vej have lært ham at kende, vide tilfulde, hvilken dygtig
Mester og elskværdig Kollega vi have mistet, og ikke mindst de kunne ogsaa tale
med om, hvilket gennemdannet, finttænkende Menneske Immanuel Petersen var.

dnker Kyster.

ET BIDRAG TIL DE MIDDELALDERLIGE
PERGAMENTHAANDSKRIFTERS TILBLIVELSES-

PROCES

AF AXKI. AXTHOX BJORXBO

Blandt det store ktil. Biblioteks middelalderlige Pergamenthaandski ifter
tindes en latinsk Bibel i tre store Foliobind (gi. kgl. Samling, Folio Xr. 4),
som paa Grund af dens pragtfulde Udstyr og talrige Illustrationer tor anses
for at være en af Bibliotekets største Kostbarheder. I sin Bog om »De illu-
minerede Haandskrifter i det store kgl. Bibliotek« har fhv. Overbibliotekar
Gik Bhi t dette Haandskrift til Genstand for en ret indgaaende Be-

landling. Støttet paa en Notits, som findes bag i alle tre Bind, påaviser han,
at de ere skrevne i Hamburg af en og samme Skriver ved Xavn KAROLUS
og blevne til paa Tilskyndelse af Hamburger-Domherren, senere Dekanen
>LD, der levede til lidt over Midten af det 13de Aarhundrede. Færdigt
a Haandskriftet i Aaret 1255. Da det hamburgske Kapitel i Aarct 1783
bortsolgte sit Bibliotek ved offentlig Auktion, købtes
hele Bibelhaandskriftet for 61 Mark Courant — en
Spotpris for en Kostbarhed, hvis Værdi i Kroner nu
maa beregnes i Tusinder.

I Sommeren 1903 undersøgte den bekendte Kunst-
historiker Dr. HASELOFF fra Berlin en stor Mængde af
Bibliotekets Miniaturhaandskrifter og tog en Del Fo-
tografier af dem, hvormed jeg var ham behjælpelig.
L'nder dette Arbejde blev vor Opmærksomhed hen-
ledt paa, at Hamburgcrbibelen foruden mange andre
særdeles interessante billedlige Fremstillinger — som

fe

4

HU»t D-lnkUl i

f«r\d rUrntnc MCI

fag til Dtaitli IS'
nrc Kjpc

folio 1.H5

1 .

i cm. Mor p

iHktwram
Mjmad, Vi

ir til »cmtr»

Hasf.i.off sikken vil give nøjere Meddelelse om

' lil
KU.I-

ning purrnirUrvct, Iliufdlx.Ulnintr li»»J
nu ii »urt Nttmonitcr. Kjmnun nullcnt
l : i>;iiiefnf, der »i»cr Jet uiitpjinJtr SkinJ,
tf Nuti^ul nicJ «me llullir, Knn»ljttci

indeholder en Del Miniaturer, der kunne tjene til at
illustrere de middelalderlige Pergamenthaandskrifters
Tilblivelsesproces. Denne lærerige Billedserie, som
vel i særlig Grad tør paarcgne Bogvenners Interesse, er
det denncArtikelsFormaal at sammenstille og forklare.
Allerede Brun har i sin Bog (Side 6 j og 66) i al Korthed omtalt flere af disse
bibliohistoriske Illustrationer; og vi kunne tilføje, at lignende billedlige Fremstil-
linger, om de end ikke ere synderlig almindelige, dog kunne paavises hist og her i
andre saavel ældre som yngre, græske og latinske Haandskrifter; men det, der gør
Billederne i Hamburgerbibelen særlig værdifulde, er deres Talrighed og sjældne
Fuldstændighed; ordne vi dem paa rette Maade, gengive de os nemlig omtrent
alle de vigtigste Led i Pergatnenthaandskriftets Tilblivelse; derved komme de til

Digitized by Google

1

1

non am ar drnn nrm iffm rmti . I
fir anarimna tnatanatna. tema

tnea mm ommfr tiobis itrxpo
fø.ainenCh^mt m cplam Al
ofradam abconnTtøæu.l

Cxmnn CDimmiJS pcnitf})

confolaxottam cpiftolani
fmbic ns apls a fflMM ^xyni .
cr coUaudans cos boaatur a&
meamacomnftatos quid* cos.
JMemcndatos crtcntøns.fttm
/l v^loccdcmta^imtu.

- i coidias quocp babcttftnguttjf
pnojctn cpulolanvin<roafittflt
tlios ttdm^utt qutdinlmfume
mrtrfis Cmnnabant-crqmcum
UUs foooatt babcbantiiecrio
ec tuum cfuttpcwcm^ams a«t
pcrar • quon pttccptt zcydh a_
tonf^mo ontnmtn ■ trat* ens tlltt
fob ane a& cnwandwninqua
ena™ nudidrr os tnjrftenum^
cm^ms crlaMumistwt.ccqm
baDcnr tlUO) (umctt erquom
"ocbcnctun ettnulicttsinectfø,
(ha#;fce ttfumrtoontquocf in
fotn tt tllos • ccdc tnntes alw$
ttb? portqua cqgnoutt cos pan
Tntnam coule lociins cntftite. J
tUrnnq* a&o ccmfomo crdufif [
fe qm mceftum ^atmu&ic.un)|
temporis accqncnsfcnpfica^
Tt\) ccoi bane cpfarø laufcaxtm a
crconfolato»aw.inquadi(tr [
cos tnifafiam mucnife.er ttuo

» I ♦ ' -i » M 1 1

I car tflwtn nnfernmurn i

ldidcrar Cirh an c . con nu ans
tllum cttCc- bc^aturcf^cw
Itosafrtmfaot a.ffrla at) ccnmtbi

I flfi feda.

lAulus arte

rjtdct<eny
jinothcus

(det qiic ca-coambt cwnfa$
otnnitø quiiuntinuniucr
iu auiaia.fltn tiobis ernar
a*oco ^ant nn> cc dno tfin
Mcpo •ocnounus os cr parer
idni nn 18« xpi prør imftn
cojdiav crocu$ toaus con
(bunonis. qrø confolatur'
nos mommmbulancme
tttatøpflimus enpficon
(blån cos. qui in omm^wf
(inn (nnt (pd>ojtntion cm
Iqua jriwchnui* er tpfi atro .
quo ficurbabundanrpafli
oncs^nnnobte.ttaerpr
ppm babundar amfolano
nra-Suic auie tnbtilam ur.
^ umerbencmone et CaUttcSwe

%Vlll|flHililH^ V4I+4 W^i •IV 14444 VM*'

oneecfalutr-queoptmturtoU
mtmam cmz^^cmu.cru^
cr ^anmurnos.utfee6 nfa fif
tnant^uobis-feemc quo fiwr
fixn ^aflicmum cdisutcnns ec
cmtfolanoms.jon mtmuouini

Fig. ). III, folio 142«"°.

Wc .1 ILmbm l trrh,htlci> med udi-UJt I inicTin*. Rndlill. P.lniti.1 , hr.. C r, K.m „, (,,* X k.i c«, » ...I Smkl P...I.,,'
»n.t« Ko»in«h,Cfbtcv. GuldgfuiKi Kigur 1,1 vemtre md Under-, Mm OwriUJmng. I i^..r lal hajn Hu l n.lc-, Ukb l>vct-

klxJnif,^. Pct|5«mtnluii,iifUg gull.

}S i r »tl)KA(. III M MIDDH.AMirm.lGt Pmn\MlVTH.\A\l)SKRlITERS-nLtltlVl:U'>t , -PKOClS

Fip. 2. I, fol iu; '.

r.

at danne et smukt illustrerende Supplement til de
skrevne Meddelelser om Middelalderens Bogvæsen, ja
paa enkelte Punkter formoder jeg, at Billederne endog
vde noget mere end de skrevne Kilder.

Det første Led i Pergamentets Tilvirkning bestod
i, at den afflaaede Hud blev lagt i et Kalkbad, hvorved
I laarenc og de blodige Kodrester bleve løsnede. Dette
første Moment af Tilvirkningsprocessen finde vi ikke
i vor Illustrationsserie. Aarsagen til denne Mangel maa
vel søges dels i Vanskeligheden ved at fremstille denne
Del af Tilberedningen, dels i, at den i det 13de Aar-
lmndrede ikke mere tilkom Skriverne eller Kloster-
brødrene, men var et borgerligt Erhverv, hvis Udøver i
Tyskland kaldtes »Buchfellert eller>Pergamcn[t]arius€.
Hvis Klostrene ikke havde deres eget Pergamentværk-
sted, sendte dc deres Huder ind til Tilberedning i den
nærmeste By, medens Enkeltmand, der havde Brug for Skrivemateriale, gik hen
hos en Pergamentmager og købte det.

Disse Forhold forklare det første af de her optagne Billeder, der netop frem-
stiller en Munk 1 ), der er ved at købe Pergament hos en Buchfcller«, en Perga-
mentmager, hvis Stand som Lægmand paa Billedet kendetegnes ved Dragten og
den kyseagtige Hovedbeklædning. Billedet er iøvrig meget fornøjeligt. Munkens
Fingre og Øjne have lige været travlt beskæftigede med at prøve, om Pergamen-

') Denne Munk skal forestille den hellige HlntovYMfs; thi det er altid ved hans Indledninger
op, Forord til Bibelens Skrifter, at Munkeskikkelsen forekommer i Initialerne.

N Initial i (,l X l.i.Tn HOf pir-
riirtar*ct Hamme vrJ Sankt Hktimimii«'
Kolon til Jc ii imu Profeter. GtilJ-
icrund I ipiuriN K-.fr* *ort. knittlafi
M*r, Lineal pulheun, Prff anieniuiiJcr-
Ijfc finnor* rtitji. Paa Ciilvrl til hnjrc
*iolcl Pub meJ kvid Skali.

ruqiwndo otøratan fuo nm aåt
.urcfrcrfimucmirefno foiiulw
10 ctlnamnTTum fuum cfD.ib.iT'
imo fuo hoc our rrfhrriøtiitin. af J
itsinurf'.ftinrfrgojpinquob««:
• Mlfl*OTmnmi dubt) franm fol
r OiO itt illf ttu.OJit» ti4tu
- umuerfo jplb ufos mquir uos rfhf
' (quo^poflMmrnomntAqufni
r Amdffii CTfholon.crnuJiloti
: tiomii.ee smii truwbmdf
1 nudlon m con i ugi u m fump
_ im.ur lufttom nomen xwtuiuii m
hemtar Oia . nf uoabuiti m nus'
^cfomtlw Ou«* tnb* er »Ib txtøfc
yos mqu.rm 1 ruiu5 m xtwts cflis.fi*'

u i d . Vxc fimr gtnrmoontt {

i .mim ■ UTMtX Ojtfl Utt tWU

nadab gtnuirn.j.ifon/naafoTU
falmonSoltiion cjmutr boo? fx.
gtnutr oocth <!H*rb øentur- ;jter.]rf<M
q^tunr'OtiuiottOjrtn . rrpuat ufj Kudv

miibntm Rcgum-
kgtrrncrdiiafieuY
l«rrntt.tptn>bcbrf
05fjrrOtquo<|Tr[
(faldne: immio
itfhtntrquchdn«

Fip. >. Il, folio 1 37 v .

UllJtuK 1M il Bla.lel nwd LMaiwi I vsrrrtJt l'-Initul i 7,*X*,jCm. ulTumannMia Ram KW »ed Sankt HierontrmuV
t|Prol„g iS.KoMfOTK] ieft. CM^gmad. figuren* Kapre »urt. Lineal vki.lcnvui, "

Digitized by Google

ET BIDRAG TIL DK MIDDI I.ALDMU K.r PI H'iAMK VTH \ \SDSKRim RS Til BLIVr LSFsrRO0.PS ?9

tct. som de to Handlende holde imellem sig, er godt eller muligvis af den
saakaldet Bydende« Slags, paa hvilket Blækket flod ud, og hvorover der
netop i det 1 3de Aarhundrede hørtes saa mange Klager. Efter denne Prø-
velse ere Munkens Fingre nu komne til Ro, og hans Øjne have rettet sig
paa Pergamentmageren med dut mistænksomt prøvende Blik, hvormed
Køberen spørger Sælgeren lige saa meget om Varens Bonitet som om Pri-
sen. Pergamentmageren er lutter Ærbødighed og holder under Armen et
sammenrullet Skind rede til at tilbyde Munken, hvis det første Stykke ikke
skulde behage eller Munken skulde have Brug for et Stykke til.

Samtidig oplyser Billedet om det andet Led i Pergamentets Tilvirkning.
Xaar Huden havde henligget nogle Dage — i Reglen tre — i Kalkbadet,
blev den taget op og udspændt i en Ramme for at tørres i Solen og der-
næst blive skrabet ren og befriet for de i Badet løsnede Haar og Kødrester.
Paa Billedet se vi nu just bagved de Handlende en saadan i Ramme ud-
spændt, endnu delvis uafskrabet Hud; og ind imellem Rammen og Huden
har Pergamentmageren stukket Skrabeknivcn. Rammen
er brun, d. v.s. den er af Træ, rektangulær og forsynet med
en hel Del Huller til at føre Spændetraadene igennem. At
man i det 13de Aarhundrede ogsaa har brugt cirkulære
Rammer, ser man af, at Conradus dk Mure i sit Digt de
natura animalium simpelthen betegner en saadan Ramme
ved »circulus« '). Den halvmaanedannede, hakkcagtige
Skrabekniv med Haandgreb paa den konkave Side hed
»novacula« eller .rasoria«. Den kendes ogsaa fra et Billede
af en skrivende Evangelist i et græsk Haandskrift fra det
ilte Aarhundrede*), blot hører Kniven her til Skriverens
eget Udstyr, fordi man dengang endnu tilvirkede sit Perga-
ment i selve Klostrene.

Naar Skriveren eller Munken havde udvalgt og købt
sit Pergament, som Billedet viser, i hele Huder, hvor blot
de takkede Rande vare skaarne bort, var hans første Arbejde
at snitte de store Huder ud i lige store Ark af passende Størrelse. Denne Udskæ-
ringsproces — Kvadrering kaldes den hos Conradus dl Mure — finde vi en Gen-
givelse af paa det næste Billede i Rækken — vort Nr. 2. Munken har her bredt
hele Pergamentet ud paa sin Skrivepult og er i Færd med at udskære det første
Ark deraf. Med den venstre Haand holder han en Lineal — af Træ, som Billedets
gule Farve viser — trykket ned mod Pergamentet, og med højre Haand fører han
en langskaftet, buet Kniv langs med dens Kant. Denne Knivs Blad er af samme
Facon som de Raderknive, vi finde paa de følgende Billeder, med Æg til den ene,
Spids til den modsatte Side. Dog er Kniven her tilsyneladende større og Skaftet
længere og tyndere end paa de følgende Billeder. Det stærke Tryk, der maa ud-
øves, for at Kniven skal skære godt igennem, og Fingrenes Stilling — Tommel-
fingeren under, de fire andre samlede over Knivskaftet — er helt godt gengivet.
Den Tilvirkning, Pergamentet havde undergaact hos Pergamentmageren, var

>) Jvfr. Wattenbach: Das Schriftwcscn ini Mittelaher. 3. Aufl. Leipzig 1896, pag. 209. ») Jvfr.
Wancnbach, pag. III.

\*

Fig. 4.
III, folio 10JV.

I og hvidt h Inilul
cm. »or
t-J S*i»ki

rronymt«* Prolog til Joh«n-
ikV KvaDgttium. Guidgrxuwl. Fi-
gurens Kippe tort. Pergament-
underlag gramt. Pu Gulvet en
rad og en gram Bog.

BS

4,* X t.7
c; Kamme

JO FT BIDRAG TIL l)fc MIPDHA1 .DFRL1GK Pr RGAMrNTTtA ANDSKRIFTERS

Fig. 6.
III, folio 165

Bro*« (MMt.gMmt.lvic>
r«ilt m ni I H Imlul 1
V,<» X *>. t <m. Mnr bro-
»rr- K«-i>mc vrd Hrinct td
Tmi*. tiiilJk'TunJ r>itru>
rem L'nilcrilcdninK •

i Reelen ingenlunde fyldestgørende; før
det var tjenligt til Beskrivning, maatte det
gennemgaa en endog ret grundig Behand-
ling. Først og fremmest maatte det glittes
med Pimpsten. Fftcr hvad vi vide, tilfaldt
dette Arbejde i Reglen ikke Skønskriveren
selv, men en eller anden Medhjælper, i
Klostrene en af de Brødre, der selv skrev
daarligt, elieren Lagbroder. Dette stemmer
ganske med den Fremstilling af Glitnings-
processen, som ses paa vort tredje Billede.
Det Sted i Bibelen, hvor dette Miniatur er anbragt, viser, at det
estillcr Apostlen Paulus just i det Øjeblik, hvor han har adres-
seret det andet Korinthierbrev. Han sidder med Pennen i den
ene Raderkniven i den anden Haand og det lige adresserede
i Skødet. Adressen paa Brevet er, saa vidt jeg kan se: Ad
corin/thosj didicii paulus. Ved Siden af Pal lus sidder en Discipel,
og Korinthierbrevets Indledning viser, at denne Discipel er Ti-
UOTHBUS. Han sidder og glitter et paa et gult Bræt udbredt Per-
gamentark med Pimpsten, men lytter samtidig interesseret til
Apostlens Ord, og er, saa vidt man kan se, helt optagen af en op-
yggelig Samtale med denne. Hele Fremstillingen er et nydeligt
lille Kloster interiør, passet ind i den Situation, hvori Maleren har
tænkt sit; Paulus og Timothkcs under deres Samliv i de ældste
Menigheders Tid.

Efter Glitningen med Pimpsten fulgte en Indgnidning med
Kridt, hvis Formaal var at styrke og end yderligere at glatte Per-
gamentets Overflade. Denne Indkridming, der jo iøvrig af Kolo-
reringshensyn var ret vanskelig at fremstille, mangler i vor Bil-
ledserie. Kt andet Led i Tilberedningen, som i visse Tilfælde var

mm. Si-luv
MI., vrl

mit 1 lyi

VtT?»mexi\unMl\f% lue
-'--I med 1
Si. I.

p*4 l'n.liijniiint| rod.

nødvendigt, nemlig Sammensyningen eller Sammenklæbningen
^r"/r'oriL af Revner og mindre Huller samt Inddækningen af Pergament-
lapper i de større, oplyse Billederne i Hamburgerbibelen heller
intet om.

Hvad der iøvrig manglede, var kun Fjernelse af Smuds ved Hjælp af en Kniv
og Udjævning af enkelte ru Steder med et Jerninstrument, der kaldtes en »planat .
Paa vore Billeder findes ikke noget saadant særligt »Planeringsinstrument« ; maa-
ske er her da atter et Hul i Fremstillingsrækken, men maaskc har den Kniv, de
Skrivende paa de følgende Billeder have i Haanden, foruden til Radering og Fjær-
nelse af Smudspletter, ogsaa været anvendelig til Udglatning af de ru Steder, saa
at den har været tilstrækkelig til baade at jævne Vejen for Pennen og rette de
Fejl, den begik.

Paa det fjerde Billede se vi Munken, der har sat sig til Rette for at skrive. Et
tomt Pergamentark har han lagt foran sig paa Pulten; ved Siden af Stolen har
han anbragt to Bøger, han skulde bruge ved Arbejdet; han har rustet sig med Fjer-
pennen i den ene, Kniven i den anden Haand; og i Pulten er der nedstukket to

Digitized by Google

IT BIDRAG TIL DP. M1DDKLALDFHI.K.F PFRGAMFNTHAAVDSKRIFI FRS TILBLIVKLSF-SPROCFS 4 I

Blækhorn Horn taget i bogstavelig Be-
tydning. Begge disse Blækhorn crc paa Bil-
ledet antydede ved to sone Klatter, Hornets
Farve. Meningen med de to Blækhorn var
den, at det ene skulde indeholde sort, det
andet rødt Blæk. Der er i Hamburgerbibe-
len endnu 4 Miniaturer, der næsten ganske
svare til vort fjerde Billede, og som vi der-
for her kunne forbigaa. Om alle disse gæl-
der det, saa længe Talen er om det 1 3de
Aarhundrede, at det Pergament, der ligger
paa Skrivepulten, ikke kan siges at være færdigt til Renskrift eller
Skønskrift. Dertil lordredes nemlig, at Pergamentet skulde være
linieret.

Denne Liniering gik for sig paa følgende Maade. Ude i højre
og venstre Rand indprikkedes der smaa Huller, som man ved
Hjælp af en Passer sørgede for overalt fik samme Afstand fra hin-
anden. Ved Hjælp af disse Huller, en Lineal og en Pren eller
Bivstitt afstregedes saa først Retten, derpaa eventuelt Vrangen
af Folioarket, altsaa en Dobbeltside ad Gangen. Denne Aflinie-
ring foretager Munken paa vort femte Billede. Vi se, at paa hver
Side bleve tilhøjre og tilvenstre, foroven og forneden to Linier
trukne helt ud til Randen, hvorved der dannedes en bestemt af-
grænset Skriftflade. Hvorledes denne blev overholdt, vise Om-
givelserne af Billede 5; men som man ser, er i Hamburgerbibelen
kun én Linie ført helt ud til Randen, og Skriften staar desuden
i to Kolonner.

Paa Billederne 6 og 7 se vi Apostlen Paulus i Færd med paa
saadanne aflinierede Ark at skrive Brevene, som Anbringelsen i
Bibelen viser, henholdsvis til Trrus og Timotheus. Paa 6 er han
ligesom Munken paa Billede 4 først ved at skulle til at skrive, paa
7 derimod har han allerede beskrevet den første halve Side. Paa
6 er det opover Pulten ragende Blækhorn særlig tydeligt, og dets
Tegning viser, at den hvide indeni med sort udfyldte Cirkel paa Billede $ maa
være et Blækhorn set i fuld Forkortning lige ovenfra. Billede 7 udmærker sig ved,
at den Skrivende mangler Kniven i den ene Haand; dette er aabenbart udenfor
Reglen; thi paa 3 andre af Hamburgerbiblens Miniaturer, der med uvæsentlige
Ændringer svare til 6 og 7, hører Kniven med til Skriverens Udstyr. Kun paa et
enkelt Billede, hvor den skrivende Apostel fremstilles liggende, mangler den atter.

Paa Billede 7 findes der i det øverste højre Hjørne af Skrivepulten udenfor
Blækhornet en Række sorte Prikker. Skønt saadanne Prikker mangle paa alle de
andre Billeder, ere de naturligvis ikke komne der ved en Tilfældighed. Der maa
være en Mening med dem; de skulle forestille en eller anden Indretning ved
Skrivepulten. De vare mig ganske gaadefulde, til Hr. Biblioteksassistent Carl S.
Petersen fremkom med den Gætning, at det jo kunde være en fast Skala, der paa

Fig. 7.

III, folio 161 r.

Bladt og hvidt P-Ini-
tial i 6 x 5,6 cm. »or
purpurfarve! Ramme
ved Brevet til Timo-
tbeui. Guliigrund, Fi
gureu s V nderklcdni na;

ftifpurfarvct, Over -
Ixduinjr blaa. Perira-
mentundcrlag jruJt
med brune Striber.

42 LT BIDRAG TIL Dl MIDDELALDERLIGS PI RGAMrSTIIAANOSKRIFTERS TILBLIVELSESPROCES

ingen

plys

en eller anden Maade benyttedes ved Pergamentets Afetregning. Af de
skrevne Meddelelser om Pergamentets Liniering har jeg ganske vist
ninger kunnet fremdrage til Støtte for denne Hypotese,

Fi^. 8 III, folio 20«'

l'nilrmr IM «f Mut o* h»Ji (M
vi» tnufect) Alaitiil i i.« x 4,1 cm
nor rod R»mnvt »rJ ApohtJjmca,
CulilirriinJ. I i^urcn^KllJimii; Wa«

men alligevel forekommer den mig ret plausibel. Det er jo nemlig ind-
lysende, at en saadan fast Skala i høj Grad vilde lette Arbejdet, hvad
enten Pergamentet nu blev lagt langs Skalaen, saa at man prikkede Hul-
erne ind lige ved Randen, eller det blev lagt langs Pultens Rand hen
over Skalaen, saa at man prikkede gennem Pergamentet ned i Hullerne.
At Forklaringen virkelig er den rigtige, slutter jeg af, at der paa den
blaa Pult paa Billede 6 med hvid Farve er malet en Skala med tydelige
Delingsstreger og Hjørne for oven til at lægge Arket ind i. En lignende
tast paa Pulten malet Skala findes paa endnu to af Ham-
burgerbibelens Miniaturer, som ikke ere medtagne her.

Først naar Teksten var skrevet færdig med sort Blæk,
blevc Overskrifter, Titler og Kapitelangivelscr føjede til
med Rødt, saafremt Haandskriftet da hørte til dem, der
bleve behandlede efter alle Kunstens Regler. Yderst ude
i Randen bleve derfor samtidig med Tekstafskrivningen
Titler og Kapitelnumre noterede med sort Blæk. I vor
Hamburgerbibel ser man ogsaa Rester af disse Notitser
helt uden for Linieringspunkterne; den yderste Del af
dem er skaaret væk ved Indbindingen, og egentlig burde
de være skrevne saa yderligt, at de vare faldne helt bort.

Var det Meningen, at Haandskriftet skulde udsmyk-
kes med Initialer med billedlige Fremstillinger i, saa blev
ved Tekstafskrivningen Plads ladet aaben.og under Siden
eller ude i Randen blev det med fin, let udviskelig Blyant-
skrift angivet, hvad Illustrationerne skulde forestille. I Hamburgerbibelen kan
man ogsaa flere Steder spore saadan ne næsten helt udviskede og nu som oftest
ganske ulæselige Ordrer til Illustratoren.

Denne Omstændighed bringer mig til at tvivle om, hvorvidt Bruun har Ret,
naar han antager, at det er Skriveren Karolus, der selv har illustreret Hambur-
gerbibelen. Kn Støtte for min Tvivl vilde jeg gerne finde i det ottende af de her
optagne Billeder. Det forestiller en Person, der er i Færd med at male et Mands-
hoved paa et Pergamentark. Dette Billede er det sidste af samtlige Miniaturer i
Hamburgerbibclen. Det staar ved Begyndelsen af Apokalypsen, men er ikke Hoved-
initialet, idet det er malet i det nederste Ornament af dette, helt nede under Siden.
Det forekommer mig derfor naturligt at opfatte det som Illustratorens Signatur,
hans Underskrift under sit fuldførte Arbejde, altsaa som et Pendant til den skrevne
Subskription, hvormed Skriveren Karolus slutter hvert af de tre Bind 1 ). Absolut
sikker vilde denne Antagelse være, hvis Billedet forestillede Maleren malende sig
selv, men saaledes tør det næppe opfattes. F>nhvcr, der betragter det, vil straks se,
at der ingen Lighed er mellem den Malendes Træk og det afmalede Mandshovede;
ja, det er endog rimeligt, at Bruun har Ret, naar han opfatter den malende Per-
son som en Kvinde. Kysen, der dækker Hovedet, og Haaret, der stikker frem i

') Jvfr. Bruun, pag.hi.

H.mc.ISc.Ij kiimg li,,J, Hcti'initnt
undrrltg grimt, In.irpn ri »Kit
lixvUlli« L«rvcr. Btui(cjf larvrr

rtktlim Urvcr. tn.i ( -iJc larvn
K»mtiicn (Kovrn) ImncJcn til

Digitized by Google

ET BIDRAG TIL DE MIDDELALDERLIGE PERGAMENT1IA AXDSKRIFTERS TII.BUVF.IJ1FSPROCES 4?

Panden og i Nakken, saavel som den i Halsen firkan-
tet udskaarne Dragt ere ganske vist fuldkommen de
samme som hos Pergamentmageren paa Billede i, der
sikkert er et Mandfolk; men Ansigtets bløde Træk,
Haandcns Form og Brystets Linier gøre det dog ret
sandsynligt, at den Malende virkelig er en Kvinde.
Ud fra disse Tegn at paastaa, at det maa være en
Kvinde, der har illustreret Hamburgerbibelen, vilde
dog være vel dristigt, og vi maa derfor indskrænke
os til at sige, at Billedet fremstiller Miniaturmaleriet
Fig. 9. I, folio }8*. i Almindelighed og derved kommer til at danne den

^S^M^^KSiiSlkSS. naturlige Afslutning paa vor Billedrække, idet den

gengiver det sidste Led i Pergamcnthaandskriftets
IJ^arSte;-^^ Tilblivelse, dets Illustration. Billedet er iøvrig mor-
guldkat« yr.ni inju k . P « w.d.cti. somt; jet viser, hvorledes den røde Farve forsigtigt

bliver anbragt paa Panden; det viser, hvordan Maleren havde sin velforsynede
Farvelade staaende opslaaet paa Gulvet ved Siden afsig, medens de enkelte Farver,
der i Øjeblikket vare i Brug, vare anbragte paa selve Pulten.

Som niende og sidste Billede medtage vi den smukke Gengivelse af Munken,
der sidder og læser i et fuldt beskrevet Ark eller maaske et helt Hæfte. Hovedet
støtter fast og godt paa den venstre behandskede Arm, og den højre Haand med
de let udspredte Fingre, der hvile blødt paa Arket og holde detaabent, er et nyde-
lig opfattet og særdeles karakteristisk Kendemærke paa den tænksomme Læser.
Det er en smuk Fremstilling af Læsningens Nydelse, af Glæden over det fuldt
færdige Produkt, hvis Tilblivelses Faser vi have kunnet forfølge gennem den hele
Billedrække, som den flittige gamle Hamburgermaler har givet os i Hænde.

TIL FORENING FOR BOGHAANDVÆRKS

MEDLEMMER

Ved Forening for Boghaandværks sidste Generalforsamling meddelte Forman-
den, at der mellem Forening for norsk Bogkunst og vor Forening var truf-
fen Aftale om et Samarbejde angaaende Udgivelsen af Bøger efter nærmere angivne
Regler. Denne Sags Sammenhæng er følgende. I Fjor Efteraar modtog vi fra den
norske Forening en Opfordring om ved et Foredrag i Kristiania at gøre nærmere
Rede for Forening for Boghaandværks Karakter og Virkemaade. Formanden fore-
slog i den Anledning vor Bestyrelse til Foredraget at knytte et Forslag om Sam-
arbejde mellem de to Foreninger, der ved Mødet i Kristiania kunde blive Genstand
for Meningsudveksling, og vor Bestyrelse gik ind paa Tanken. Den 14. November
1903 meddelte vor Formand ved Forening for norsk Bogkunsts Mode i Kristiania
de ønskede Oplysninger om vor Virksomhed og sluttede med at stille efterføl-
gende Forslag til Forhandling:

Uden at Foreningerne opgive deres selvstændige Liv og Ledelse, beslutte Den

4 1

III KOWKMSG H>H RoGHAANDVfcKKN MKDOMMFK

norske Forening ior BOGKUNST og Forening FOR Bogmaandværk at træde i
vekselvirkende Forbindelse om Publikationer.

Der udgives - helst hvert Aar - en Bog af mindre Omfang til gratis Om-
deling mellem begge Foreningers Medlemmer. Disse Bøger udgives og udfores
afvekslende af den norske og den danske Forening, under eget Ansvar, efter eget
Valg og efter bedste Skøn.

Paatænkcr en af Foreningerne Udgivelsen af et større Arbejde, hvis Omkost-
ninger ere for store til dets gratis Omdeling, skal der inden for begge Foreningers
Medlemmer samles Subskribenter til den rimeligst mulige Pris. Oplagene maa
kun overstige Medlems- eller Subskribentantallet med et ringe Antal Eksemplarer,
der da kunne sælges til en betydelig højere Pris.

Udgifterne ved hvert Arbejdes Fremstilling bæres udelukkende af den paa-
gældende Forening, sjaledes at al pekuniær Mellemregning undgaas.

Forslaget fandt udelt Tilslutning ved Mødet, og man vedtog at begynde det
foreslaaede Samarbejde. Vi haabe og vente, at denne ny Form for Virksomhed
vil blive til Gavn og Udvikling for Boghaandværket i begge Lande og til Glæde
for begge Foreningers Medlemmer. Vor Forening har da for at faa Arbejdet i
Gang begyndt paa en Udgave af St. St. Blicher: En Landsbydegns Dagbog.
Der bliver ved Velvilje fra De forenede Papirfabrikers Side lavet et særligt haand-
gjort Papir til denne Bog, og Sætningen af Bogen er paabegyndt i Fagskolen for
Bog haand værk.

Vor Forenings nuværende Aarsskrift Bogvennhn, som det stadig har voldet
Vanskeligheder at faa frem til rette Tid, vil dog ikke blive opgivet, men vil —
naturligvis i stærkt begrænset Form — blive udgivet aarligt sammen med Fag-
skolens Aarsberctning. Vi tillade os da at lade denne Aargang af Bogvennen
gælde for Aarene 1901- 03 uden dog at opkræve mere end et Aars Kontingent.

Kimeligvis ville enkelte Forandringer i vor Forenings Love blive nødvendige,
men vi antage for givet, at vore Medlemmer ville sætte Pris paa denne ny Ord-
ning, hvorved de lidt efter lidt ville komme i Besiddelse af en Række særlige og
forhaabentlig smukke Udgaver af betydelige Arbejder fra de to Landes Litteratur,
eller andre Arbejder, der staa i Forhold til Boghaandværksfagene.

KEDAKt lOXSUUl'ALGliT
E GIGJS E HENDRIKSEN G. PI 1 1 LI PS E N

Digitized by Google

VIRKSOMHED

Den il. Januar 1903 var ved Mødet fremlagt et stort Udvalg af skandinaviske
Bogarbejder fra 1902, saaledes som det i en Aarrække har været Skik ved
Januarmødet.

Den 8. Februar bestod Udstillingen af nyere Bogtrykarbejder fra fremmede
Lande. — England var bedst og rigeligst repræsenteret, først og fremmest ved en
ny og mønsterværdig Faksimileudgave af Shakespeares Skuespil efter Foliobindet
fra 1623. Den er udgaaet fra Clarendon Press i Oxford. Fra samme By og Trykkeri
forelaa nogle meget smukke, kritiske Udgaver af græske Klassikere. Hertil slut-
tede sig en Række til Dels store, illustrerede Værker over gammelt og nyt Kunst-
haandværk ; Ancient Coffers and Cupboards, Bookbindings of to Morrow, Our Hornes
and how to beautify them etc. Af den bekendte engelske Maler og Illustrator Walter
Crane var fremlagt en ny farvetrykt Billedbog: A Masque of Days, flot og virknings-
fuld, om end ikke fuldt paa Højde med hans bedste Arbejder. Hele Cranes Virk-
somhed var gjort til Genstand for en Undersøgelse i en med et Udvalg af hans
mangfoldige Arbejder rigt illustreret Bog af P. G. Konody. Forfatteren har næppe
tilfredsstillet W. Crane, thi han er bleven tvungen til foran sit Forord at medtage
en trykt Seddel, hvorpaa Crane tager bestemt Afstand fra Bogens Ordning og de
Meninger og Opfattelser, der udtales i den. Af en anden bekendt engelsk Illustra-
tor, Anning Bell, saas et Bind Shelley og en lille smuk Bog: Odes af John Keats.
I en Udstyrelse, der slutter sig til den af William Morris skabte Bogkarakter, har
Maleren Burne-Jones' Enke udgivet 25 af hans efterladte bibelske Tegninger, der
oprindelig vare bestemte for en Kelmscott Bog, der blev opgivet ved Morris' Død.
De ere til Dels gjorte færdige af en af Kunstnerens Elever, men have ikke desto
mindre stor Interesse. To af Morris' Venner og Medarbejdere have begyndt at
trykke Bøger paa Haandpressc ligesom han. De kalde deres Trykkeri The Doves
Press, og deres Bøger, hvoraf en var udstillet, søges allerede stærkt af Bogelskere.
Fra et andet Privattrykkeri, Essex House Press, fandtes en lille Bog trykt paa Perga-
ment med haandmalede Initialer; det var Robert Bums' Digt »Tam O'Shanter«. —
Fra Amerika forelaa et Par Bøger fra et lignende privat Trykkeri kaldet Royrroft
Shop i Nærheden af New York. De havde fikse, bløde Læderbind, men bar som
typografisk Arbejde ikke Vand mod William Morris' Kelmscott Bøger. Endvidere
en i Riverside Press ved Boston udmærket trykt Katalog over en berømt Samling
japansk Keramik, samt ct nyt Bind af New Yorker Bogtrykkeren Th. de Vinnes

I«

K>RIMSG fi'R ROf.HA WDVTRK* A ARSBFRTTS) VC

solidt- Boger over Bogtrykkets Teknik: A Tmitise Ott Tille Pages. — Fra Japan saas
den officielle Beretning om Lindets Deltagelse i Pariserudstillingen. — De Beger,
der fandtes fra Tyskland Og Frankrig, viste i enkelte Arbejder det første Lands
alt for moderne Bestræbelser, hvori de kun meget undtagelsesvis ere sig selv. En
tysk Kunstner Marcus Behmer har til en Udgave af Oscar Wildes »Salome« ganske
skamløst kopieret den afdøde Englænder Beardslevs Karakter i Tegning og Kom-
position. I et Værk over tysk moderne Bogkunst, hvori ogsaa udenlandske Ar-
bejder omtales, faar Danmark Kos for sine Arbejder. En ny godt gjort Skriftprøve-
bog udstilledes fra (lenz.sch cc Heyscs bekendte Skriftstøberi. Frankrig er saa
temmelig frit for hele den saakaldte moderne Bevægelse og holder sig mere til
sine gamle Traditioner. Andet Bind af det fra Imprimtrit Nationale udgaaedc mo-
numentale Værk: Hhhrirt de Tlmprimtrie en brance af A. Claudin var fremlagt.
Det er pragtfuldt trvkt og udstyret med udmærkede Afbildninger. — Fra Krakau
viste et smukt arkitektonisk Værk. at man ogsaa der kan gøre godt Bogarbejde,
medens to Bind dramatiske Arbejder af L Rydel, trykte i samme By, vare alt for
broget dekorerede med Motiver Ira polske Bondebroderier i meget stærke Farver.
Et udmærket udfort Værk trykt i Prag, der i Faksimile gengav Miniaturer og de-
korerede Tekstsider af en gammel Evangeliebog, var fuldkomment saa godt som
det bedste, der fremstilles i Hovedlandene af slige Arbejder. — Et Far Arbejder
af den svenske Museumsmand og Samler F. R. Martin bør nævnes. De forelaa
begge p.ia Tysk : det ene omhandlede »Kupferarbeiten aus dem Orient*, det andet
»Die persischen Prachtstotle im Schloss Rosenborg in Kopenhagen«. At dette
Værk udgives paa Tysk af en svensk Forfatter, ser lidt fattigt ud for os Danske.

Den 5. April udstilledes nyere Bogbinderarbejder fra D. L. Clements Efterf.
(Imm. Petersen), J. E. F'lyge og Anker Kyster. De for Forening for Boghaand-
værk udførte vare efter Tegninger af Hans Tegner, P. V. Jensen-Klint og Bindes-
boll. Det var nye Bind, der vare hjemkomne fra Udstillinger i Krefeld og Breslau.
En Del Bind efter egne Tegninger af F'lyge og Kyster vare ligeledes fremlagte.
\ 'ed Mødet saas endvidere en Række Arbejder fra Fagskolen for Boghaandværk,
hvorimellem et smukt Bogbind i fuldt Maroquin med rig Dekoration i Haandfor-
gyldning. Det var første Bind af Slægten Ahlefeldts Historie. Fra alle Skolens Af-
delinger var der fremlagt Prøver paa Elevernes Tegneøvelser samt for Sætter- og
Trykkerafdelingen Elevarbejder og Svendeprøver. Endelig de ved Skolens første
Sommerkursus for Provins-Typografer udførte Øvelsesarbejder.

Den 4. Oktober var der samlet et stort og rigt Udvalg af Arbejder fra afdøde
Imm. Petersens Værksted. Der var Arbejder lige fra hans tidligste Aar som Mester
og op til de sidste Aar af hans Virksomhed I nærværende Hæfte af Bogvenneit
gøres der nærmere Rede for hans Virksomhed i en illustreret Artikel.

Den f.. December udstilledes atter en Samling Elevarbejder fra Fagskolens for-
skellige Afdelinger samt fra andet Sommerkursus for Provins-Typografer.

Samme Dag Kl. 2 afholdtes Generalforsamling, der lededes af Hr. Bogtrykker
Eydiche. Formanden omtalte det følelige Tab, Foreningen har lidt ved Bogbinder-
mester Imm. Petersens Død. Han var Bestyrelsesmedlem lige fra Foreningens
Stiftelse og viste fra første Færd det Arbejde, Forening for Boghaandværk ønskede

Digitized by Google

FORENING FOR BOGHA ANDV.F.RKS A ÅRSBERETNING

47

at fremme, sin varmeste Interesse. Han deltog med Iver og Lyst i Løsningen af
de Opgaver paa det helt gennemførte Bogbinderis Omraade, som Foreningen i
Aarenes Løb satte sig og sine Medarbejdere. Enhver, der har kendt Imm. Peter-
sen, ved, hvilken elskværdig og udmærket dygtig Mand han var. Foreningen
lagde en Krans paa hans Kiste.

Derefter aflagdes Beretning om Virksomheden. Efter Opfordring har Forenin-
gen i 1902 udstillet Bogbind i Kaiser Wilhelm Museet i Krefeld samt i Kunst-
industrimuseet i Breslau. Til begge Museer var der solgt Prøver af danske Bog-
bind i fuldt Skind. I 1903 sendtes ligeledes efter Opfordring en større Udstilling
af Fagskolens Elevarbejder til Krefelder Museet og senere til Buchgewerbemuseet
i Leipzig samt Industrimuseet i Haarlem. Formanden meddelte endvidere den i
November med Forening for norsk Bogkunst trufne Aftale om Samarbejde i Ud-
givelsen af særligt trykte Bøger, for hvilken Aftale der i nærværende Hæfte af
Bogvennen gives nærmere Oplysninger.

Det reviderede Regnskab, der gik fra */ 4 1902 til M / l0 1903, fremlagdes og
udviste:

UDGIFT

Kr. Ore

Udstillingsudgifter 63.86

Bogvennen 1900 138$. 59

Indkøb og Indbinding 862.64

Opkrævning 60.45

Kassebeholdning 99.47

INDTÆGT

Kr. Ore

Kassebeholdning fra forrige

Regnskab 509 .27

Medlemsbidrag fra Principaler

og andre 688.00

do. fra Fagarbejdere . . 358.50

Statsbidrag for et Aar 500.00

Salg af Forlagsskrifter 69.30

Salg af indbundne Bøger 3 3 3.00

Renter i Sparekasse 13.94

2472.01 2472.01

Regnskabet godkendtes, og derefter skredes til Valg af Bestyrelse. I Stedet for
afd. Imm. Petersen valgtes Hr. Bogbindermester Anker Kyster. 1 øvrigt genvalg-
tes den afgaaende Bestyrelse.

INDHOLD

E GIGAS: VENETIANSK BOGILLUSTRATION I TR.F.SNIT INDTIL AAR 1500.

II DL S' EGENTLIGE BOG ORNAMENTIK $

AFDØDE DANSKE BOGHAANDV.F.RKERE:

VIII. LOUIS HENRIK SØRENSEN 27

IX. IMMANUEL PETERSEN 29

A A BJØRNBO ET BIDRAG TIL DE MIDDELALDERLIGE PERGAMENTHAAND-

SKRIFTERS TILBLIVELSESPROCES }6

TIL FORENING FOR BOGHAANDV.FRKS MEDLEMMER 4]

FORENING FOR BOGHAANDV.FRKS A ÅRSBERETNING 4 S

McJ denne Aargang folgc to Aarsberetningcr for F.i>;slii»Icti (or Bogluandvarrk, for 1902 or 1905

RKDAKTIONSUDVALG

E. GIGAS F HENDRIKSEN G PHILIPSEN

Trykningen afsluttet Maj 1901.

Digitized by Google

FAGSKOLEN FOR BOGHAANDVÆRK

I KJØBENHAVN

HFRirrXlXG OM TlliXDH SKOLEA AR

(1902)

TRons de daarlige Udsigter for PaabcgyndcUen af et Sommerkursus for Provins-
Typografer, hvormed vor Beretning tfjor sluttede, blev det dog muligt at gjore
det første Forsøg i Juli — August Maaned 1902. Dansk lVovins-Bogtrykkerforenirg
modtog nemlig fra Indenrigsministeriet et Tilskud paa 300 Kroner for at støtte dette
Forsøg, og Iklobet deltes i tre Stipendier, der tilfaldt tre unge S.ettere, to fra Aarlius
og en fra Rudkjøhing. Naar det var muligt for o\ at gjøre Alvor af Sagen, skvldcs
det især, at Skolen ifjor for første Gang modtog et TiKkud fra Julius Skrikes Stiftelse,
der særlig var ydet for at optage et Sommerkursus i Skolens Plan. Skolen havde For-
nøjelse af dette første Hold Kiever fra Provinserne , der alle vare Hinke unge Mænd
med Interesse for deres Gjeming. Den Række Arbejder, de hver fik udført, foreligger
i Aftryk, og har i Provinserne vakt megen Tilfredshed. Vi antager, hvis Støtte fremdeles
kan findes, at kunne fortsætte og udvide denne Sommerundervisning i 1903.

Ved Nytaar 190} fratraadte Arkitekt P. V. Jensen Klint som Inspektor og Tegne-
lærer. Som Inspektor afløstes han af Skolens mangeaarige Kærer i Bogbinderklassen:
D. L. Clement, medens Tegneundervisningen er overtaget af Kunstmaler Alf. Lusen.

Efter indtrængende Opfordring fra Direktøren for Kaiser Wilhelm-Museet i Kretcld
blev i December afsendt en Samling Kievarbejder til Udstilling i nævnte Museum. —
Man har der dannet en Forening og en Skole for Boghaandværk efter det danske
Forbillede og ønskede meget at se, hvorledes vi anlagde vor Undervisning.

Mod Slutningen af Aarct toges endelig Bestemmelse om Anskaffelsen af en ny Og
størTe Hurtigpresse ved Siden af den lille, der erhvervedes ved Skolens Oprettelse.
Kfter Forhandlinger med flere f irmaer besluttede Bestyrelsen at modtage et særdeles
læmpeligt Tilbud ved Ur. Adolph Wulff, om at levere en Presse fra Kønig & Bauer.
Denne nye Maskine, der vil blive forsynet med elektrisk Motor, vil meget fremme
det praktiske Klevarbejde i Trykkerklassen. Som det vil fremg.u af efterfølgende Rede-
gjorclse fra Repræsentantmødet, har Skolen atter her faaet en kraftig hjælpende llaand
fra det under Kunstindustrimuseet sorterende teknologiske Kegat, hvis Stifter øg For-
mand er Guldvarelabrikant B. Hertz.

Det samlede Kievantal har været iij, hvoraf de forskjellige Fag talte:
Sættere 1 } Svende }4 I ærlinge.
Trykkere 5 — 1 s —
Bogbindere 7 — 3 S —

Kn Typograf h.ir halt Fri-
pladsfor det Fkkhotiske Legat,
medens fire Amin: I-lever lur
luft 1<< hele og to lulvc I ri-
pladser* Blandt Aarcts Elever
landtcs en lsl.inder Og en kvin-
delig Bogbinderi

Svendepmver er aflagt al
7 Bogbindere og > Trykkere.

1 11 af Trykkerne, Chr. Olsen,
indstilledes til tlaandvatffcer
foreningens Sølvmedalje tig
modtog senere af Industri-
foreningen den DahlhoHskc
l'r.vmic.

l.urdag Jeti 7de Februar af
holdtes det aarlige Kepracsen
t.mtmode, hvor samtlige f or
firinger var mridte ved Dele
gerede, hoi nutndtm g| n rde Med
dclclsc angaaendc del foransiaa-
ende omtalte Inspcktorskitte,

iig gennemgik derefter Regn
Skabet, Han gav en Beret
ning om del i M.ianedeine |uh
August 1902 afholdte Heldag*
kursus for tre IVoviust\ pugrafer.

der havde Understøttelse fra
Indenrigsministeriet. De tre
rUcA'Cn samlede Pro ver t ar frem
lagte. Ventelig vil et lignende

Sonwae rk orsus Mie* afholdt i
twj

OtdtrntanJtn for HogfrinJrr-

htvrl mente, at Bogbinderne i
Provinserne gerne vilde nyde
godt af Skolens Undervisning,
hvis der kunJe indrettes cl
lignende .Sommerkursus for
Bogbinderelever. Det overdro
ges ham at forhandle mvrmere
med Bestyrelsen for Provins-
Bogbinder' Foreningen.

røHMKoVfl g|ordc endvidere
nærmere Kede (or Forhandling
erne om Anskaffelsen af en
Hurtigpresse, samt udtalte Sko-
lens Tak for den betydelige
lljxlp, der V'dedes til dens Au
skaifelse ved (iuldvarel'abrikant
B Hertz' s Legat, der havde be
vilget et Tilskud p.1.1 2000 Kr
Derved vil Skolen ikke alene
komme over de kontante Ud-
gifter til Told, Fragt. Montage
og Motorens Anskaffelse, men
endda l.ia det Afdrag, der aai
ligt i 10 Aar skal pr.vstcres,
bragt eti Del nedad.

Svendestykke i fuldt Skind.

C'atnn af s ' - .. : — , n

Hi-pr.,;' udfort i f ,' i I - » ! 1 ■ . cn

Elevarbejder fra Bogbinderafdelingen.

Digitized by Google

t 1^ C V5 T - 5* T

I

00 r~ r~ O »<- |-
Cr- — - r< — — _

.5. r« u~ — ^ M r«-

S u.

S '1

'£ g B

- — ^ >

0>

4-

s

•c

I

•S 11 a

' 2 .S § •

: j g J $ &

> w c g -3 5

-3
c
«

o -

-.1

z
£

1

-.

0

O 00 O O* 3C
O M C l>- f

c c o o
00 c c c c

ae o ao qo -

ri ^ (J\

»4 M \£

Q

55

o

o*.

c

C

<

c
-3

1

o
u
c
o

o «-*

-3
t» C

J£ O
% g

t/5 -3

M g

I i

« eg s

x g

5. 2

'r. c

g SF

= o

9

a
o

03
O

L2

3 s

= C flu •= "ej

-0-3-3

- — - ■ — ■

S'S

S. K- -

2*2 =

—

s !j s

c "o

K <

"S

o

-3
C
O

c

1

C

•o
o

k

4

2

<

SS

C
D
<

O |N

o oe

O In

00

S

— z.

i/l —

-c

.0

■g C

o Is

T -
r^

o

ao

1 -

-

- X

00 s0_

sC \0"

vO ri

n -

5

=
O

rr> o ;

- °. I

o

1- o

- s©

o

u
<

c:

•c

0
9

I

IC
C

'c
O

I

(g

i

Digitized by Google

BIDRAGYDERE TIL SKOLEN

AARUGh Hl DRAG

Angelo, KeJ , Viborg Stiftstidende «. Kr.

BacMamcn, Mdr.. Bogtrykkere, Aarhus . . \ -

Bang, Aug., Boghandler, København. ... 10 -

Boghindetlauget, København i; •

Boghindsivverideiies i agloreiiitig at

HiJuv; tur khh ol . ?0 -

Bojesen, Kmt, Boghandler, København . . i\ •

hm, J. I*. <-., Kcdaktor, Langelands Avis,

Kudkjøbmg c. -

hmtiiiuh. J., Bogbinder, København. ... t -

Carlsen, V., Bogtrvkker, København . ... s -

Christensen, Jac , Redaktør, Frcdcrkij ... i -

Colicn, Hk., Boktrj klir, Kobenhavn ... jo -

lVs-.au ir, I I »\ Co , Protokoltabrik, Kbhvn. t -

Drever, P., JuMitsr . kgl llolbogtr., Kbhvn. to •

hhlért, Otto, Bughinder, København. ... s -

KKkhurt. L l,. A, Maskintabiikt, Kbhm. jt -

Llnienhotl, I. M.\Sm, Kanders Amts Avis, 10 -

trust, Chr., Boghinder, København .... | -

Hvge, j. I.., Bogbinder, København .... ( •

Forening, Dansk Provins Bogttkr. Aarhus, so -

lurctiing, Ny typografisk »o -

tud, Cj. 1:. C, l uivcrsitetshogh , Kbhvn. jt, •

Graversen, 'Ih. S., Bogbinder, Nykj. II. , j -

Gnrhtt, Bogtrykker, København. io -

Haarstøv, Bogbinder, Hobro s -

Haastrup \ lo, C Bogbinder, Kbhvn. \ -

Htgerup, II , Boghandler, København. . . io -

Hauiatm, Th.,cand. polvt.. Ingeniør, Kbhvn. \ -

Hansen, Idv., Bogbinder, Horsens \ -

Hansen, I' , Bogtrvkker, Aalborg ) -

Hr^l, J., Boghandler, København Jt. -

Hendriksen, I , Xylograf, København ... 2 c, •

HenniiiKseii, A. W , Bogtrykker, København 4 ■

Heri/. Pusl, Redaktør, Vejle | ■

KobWnbtrc, Carl, Redaktør, Kbhvn .... i •

H0U1, Ci I', Bogbinder. København. ... s -

Jensen, P. K., Bogbinder, Viborg 2 ■

Jensen, Thora, Hk., Heliograv., Kbhvn . . 4 ■

Johansen, Kr., Bogtrykker, Silkeborg- ... 4,

Juul, Peter, Bogbinder, Viborg , ■

Jørgensen, A., Redaktør, Horsens Folkeblad « -

Jørgensen, KoOtad, Medaktor, Kolding. . . 10 -

Knudi/on, F. (,., Bogtl ., Kbhvn •

Kristensen, Kiels, Bogbinder, Frederikshavn t Kr

Lehmann & Sta.-c. Boghandlere. Kbhvn. . 10 •

Lindgreen, (i , Bogbinder. Kobenhavn. . . s ■

Madsen, L , Bogtrykker, Kobenhavn. ... 1 -

Meyer, 11 , Bogtrvkker 10 -

Moller, S. L., Bogtrykker, Kobenhavn. . . 10 -

Nielsen, A., Morso Avis, Nvkobmg p. M . J -

Nielsen, B, Bogtrvkker, København . ... t -

Nielsen, Chr., Bogtrvkker, Kanders j -

Nielsen, N. P., Bogbinder Kobenhavn ... s •

Nielsen, l'h., Bogtrvkker. Kobenhavn ... 4 -

Nielsen & Lvdichc, Bogtrykkere, Kbhvn. (O -

Nvrop, C, Professor, København 20 -

Olsen, Joh , Bogbinder, Kobenhavn .... s -

Olsen. O C, & Co , hogtrykkere, Kbhvn . . jo -

Ol-en, P O , Bogbinder, Kobenhavn ... , -

Oprier, 1"., Redaktør, Koge Avis t, -

Pedersen. VV., hi ^b ndcr. Kobenhavn ... 4 -

Petersen, I gni II , Bogtrykker, Kobenhavn 10 -

Petersen, Inim., Bisgbinder, Kobenhavn . . Jt -

Petersen, Viitor, Bo^trskker, København . 1< -

Philipsen, C, lolkctiriKsniand, Kbhvn. . . Jo •

Pio, V , Boghandel, Kobenhavn 10 •

Politiken, t dgiverne af, Kobenhavn. ... 2t -

Qvist, J. D. &t;o , Bogtrykkere, København lo •

Kasmusscn & Olsen. Hogtr., Kobenhavn . . to -

Kcit/cl, C A., B.'thandler, København . . Jo •

Rosenberg, A , Bogtrvkker, København . . 4 -

Rye, C. )., Randers Dagblad « -

Salinonseii, J , Boghandler, Kobenhavn . . 10 -

S^linut/, Ir. A., Bogbinder, Kobenhavn. . 5 •

Svhubothes f orlag, København jt -

Svhult/, Hostrup, I ru Marie, København . 100 -

Simonsen, l.udv.. Overretssagfører, Kbhvn. IO -

Svarre, V., Ked .Ostsjxll. I oikeblad, Koge t -

Sørensen, H- Redaktør, Silkeborg Avis. . 10 •

Thiele, A., Bogtrykker. København .... 100 -

Thomsen, Carl, Bogbinder, København. . 4 •
Triers Hogtr , Ci. L U«d & KWTM l rjtnkel,

København IO

Truelsen, M., Bogtrykker, København. . , 10

Vt'edcyC, S., Bo^lr . hobeuhasn Jt

Willvrslev, A., Hoghandlcr, Køge J

Wissnig, liogbiuder, KøbciiltaM) ;

Kiartnluin. — Tiskt i Fagskolen for Bo(l'»»"J'«*ra.

Digitized by Google

FAGSKOLEN FOR BOGHAANDVÆRK

1 KJØBENH AVN

BERETNING OM ELITE SKOLEA AR
(1905)

SKOI.HNS Elevudstilling, der i December 1902 efter Opfordring sendtes ti] Krefclder
Museet, gik efter Anmodning derpaa til Buchgcwerbc-Muscet i Leipzig og til
Museet ved Haarlem, i hvilken sidste By der tænkes oprettet en Skole for Boghaand-
værk. \*i har atter i Aar haft Bestig af en Udsending fra Stockholms Bogtrykkerfor-
ening, der ønskede at se nærmere paa vort Arbejde for at lægge en lignende Skole
som vor tilrette i Stockholm. Opaa Formanden for Kristiania Bogtrykkerforening har
i samme Ærinde gæstet Skolen. Endvidere har vi haft Besog af Direktoren for Kunst-
gewerbe-Skolcn i Elbcrfeld, der ogsaa onskede at gjore sig bckjendt med vor Arbejds-
plan, for man der indrettede en Afdeling for Boghaandværk. To Serier af Skolens Elev-
arbejder fra Sætter- og Trykkerklasscn have ved Dansk Typografforbund været
omsendt ti! Lokalforeningerne i 44 danske Provinsbyer.

Vort Materiel er i Aarcts Lob væsentligt forøget, idet den ifjor omtalte ny Hur
tigpressc er opstillet. De øjeblikkelige Udgifter ved dens Anskaffelse dækkedes ved
det store Tilskud paa 2000 Kr., som Skolen modtog fra Guld van-fabrikant Bernh. Hertz'
teknologiske Legat. For denne oserordentlig rundliaandede Hjælp skvlder Fagskolen
Hr. Bernh. Hertz stor Tak. fovrigt modtager Skolen stadig en væsentlig Støtte ved
Anskaffelsen af Skriftmateriel, idet Skriftstobci firmaet Genzsch & Hevse i Hamburg gi-
ver os en extraordinær stor Rabat paa alle Anskaffelser.

Imidlertid slutte vi i Aar for første Gang vort Regnskab med et Underskud, stort
Kr. 226, tiltrods for at vi paa Regnskabet for 1905 have flere store Bidrag, der er
indgaaedc for 2 Aar paa en Gang. Forhaabcntlig vil nye Indtægter i 1904 bringe
os over disse Vanskeligheder.

Vort Elevantal har været omtrent som sædvanligt:

Sættere 7 Svende 37 Lærlinge.

Trykkere 1 — 18 —
Bogbindere S — 35

En Islænder og en kvindelig Elev har deltaget i Bogbinderafdelingen. I samme
Afdeling har en yngre Bogbindermesier fra Trondhjem deltaget under et Studieophold
i Kjobenhavn. En Friplads har været uddelt for det Eickhotlske Legat. Skolens andet

Digitized by Google

Sommerkursus |or i^rovinitypøgrafer var besøgt .it en kvindelig og sex mandlig« Sættere,
to al disse hav dv 1 riphds. Ogsaa Jette Huld. der var dobbelt saa stort som Jet fonte
Airs Hold, vUte levende Interesse fol Arbejdet, Otte S.ettere, to Trykkere o«; fem
Bogbindere have aflagt SvenJeprover. Kfl S.etter, Vilh. LinJberg, o<> to Bogbindere,

Chr. Nielsen tv II. Bn.nniJi
vrholih I [aandvxfkVrførrotngens
Sølvmedalje. At" disse t".ur Willi.
Lindberg og ( lir. Nielsen Liter
Indstilling fra skolen den Dahl
ImtKke I'r.emie fra Industrifor-
eningen.

lørdag den >o.|anuarafhold-
tes Repræsentantskabsmode paa
Skolen. — l'r<i\ insbogtrykkerlor-

entngen havde meddelt, .it mim

denne l».mg ikke sendte noget)

Delegeret. Kn Delegeret fur For-
eningen •<< Bladudgivére i Provin-
serne var første (iang modt og
hilstes velkommen al Foratanden.
Derefter mindedes Jet Tab Skolen
har liJt ved Rogbindermektet
Imm. Petersens DihI. Regnskabet
fremlagdes og Opmærksomheden
henlededes paa den vanskelige
økonomiske Stilling og det første
(iang forekommende Underskud
paa Aarsrcgnskabet ; en Oversigt

gaves liver \ irksoinheden. I r.i KMn*i4a**mm««tn w» v<» nf«-JUf«M« iii Hm«^« "t tt<nniiin
Centralforeningen for Roghiti- 11 | & ,m ** , *»* , 'i' 41 r,i,f Tqtn« a% narm i Mir^um
dermestrene i Provinserne røre-

l.u Forespørgsel om Oprettelsen af et Sommerkursus. Oldermanden for Boghinderlavet
Støttede Planen, og man enedes om at gøre Forsøget, hvis det forventede Statstilskud
til Stipendier tor Fleveme opnaacdes. Formanden for Dansk Tvpograttorbunds Pro-
vinsafdeling meddelte, al de blandt 44 Provins Afdelinger omsendtc Flevarbejder var
blcVIW gennemsete med stor Interesse og anbefalede ved Lejlighed at foretage en
lignende Sending« bormanden lovede at imødekomme digt Onker, ogsaa saa vidt

gorligt føf føghinderafdelingvns Vedkommende.

Digitized by Google

FAGSKOLEN FOR
BOGHAANDVÆRK

Éltoarbrjier uiførtr i 1903

TI FORSØG PAA EN ENSLYDENDE TITELS ORDNING

EFTER DE TYPOGRAFISKE TITELFORMERS UDVIKLING

IIIIUIII

^5555555^1 IT ELS ATS, saaledes som vor
*~' 1 Tid forstaar denne, var fuld-

stændig ukendt i den ældste
Typografi. Trykte Røger be-
Y» fø: gyndte ligesom haandskrevne
fe fe: med en kort Angivelse af Ind-
holdet, og disse Linier afveg
kun fra den egenlige Tekst ved
at være trykte med Rødt. De
til enhver Bog hørende Oplysninger om For-
lægger, Udgivelsessted o. s. v., som i vore Dage
indtageren Del af Titelsiden, samledesden Gang
i en Slutningsbemærkning umiddelbart under
Teksten paa sidste Side. Slutningsskriften ord-
nedes ofte som en Triangel i gradvis aftagende
Liniebredder, og i denne Satsordning finde vi

-f *^ oglr firnurrhningrr om or tyyom.ihfhr
IitfiformfrB«ouihlingfraortfrintrnDf
)) * flarfounorf or ril oorr Uno/. Hf f mil &a»
rriifrn. Jf arrr ord f opfholrn for fiogbaano*
Offrh. lrrht i f uomolrn for fiogrjaanooffrh i
Ajsbenrjaun. f&. brrrrnj ^^^ ^

den første Antydning til den senere Bogtitels
Vaseform. I Slutningen af det femtende Aar-
hundrede begynder man at indføre særlige Ti-
telblade i Bøgerne. Den typografiske Opstilling
i den ældste Periodes Titler umuliggjorde den
lette Overskuelighed, som i vore Dage anses for
en ubetinget Nødvendighed i en Titelsats. Be-
toningen af det væsentlige ved Stikord, der ved
deres Størrelse og Stilling straks forklarer Læ-
seren Bogens Indhold, findes vel undertiden,
men synes mere at bero paa tilfældige Om-
stændigheder end at være tilstræbt. Titelsidens
dekorative Virkning var Hovedsagen. Det før-
ste Tilløb til selvstændige Titelblade var, at Ru-
briken over første Tekstside tryktes paa et sær-
ligt Blad som en Strimmel, medens de nærmere

noøleDcmtrrUnincjcr

om dt topografier Citrlformrrs Ud*
Dikling fra det rrmtendr Har'
tjundrrdt til oorr Dage. Hf
Cmil S«rrnfrn, larrx ord

fagMen for bogband'

oxrkil

Crrjkt i fagfkolra for ØogbaandnaTk.

Ttlekmlnlnf i Karakter Ira SloUiln#m af drf Ikte Avtsundmte.

I Karak!«- fra 1

i ardwl IWr Aarttunrimte

Digitized by Google

tlogle ZVinarrfntnger om t>c

TEvpograjtjTf

g^itel formere
ItMnfltng

fra oct frm t m frc ?lar
bunorrocrdporrt'acit.
21 f ^mtl ^orrnfrn, Lxrtv vtb .fagffofcn
for SonbiiiJnJuwrr i Hiobtnrmrn

7\ji?bfnlv.m.ULt>.cccc.iij.

Xrrft i ,V.inlTolni for ^orrtv.i!nt<^arrf

Jjlortlr lOrnitxrhnirt

rTi'ron^irvpv>cxi'.;fi|TiiItreIf5>rincw
UbpiFling fra fcct J5fce ?larhimorror
til vort &agr. Kort fat tr t frrtnftillet af

4 -rrr vtb Jfattff oUn
for ^oøbaaiibiMrrf

KJØBENHAVN. CID ID C C C C III.
7ryJtt i Fagskolen for Boghaandværk.

A.rhu

Oplysninger vedblivende maatle søges i Slul-
ningsskriRen. Senere begyndte man hyppigt Ti-
telen med el Initial og bjidp sig dereRer enten
med TekstskriRen alene ved at sætte Teksten i
afvekslende brede og smalle Liniegmpper eller
i stærkt sammentrængte Linier, iler ofte om-
sluttedes af Omainentlister. eller man satte den

X.OGLK

VE TYT0GR y 4 FISKE
T ITIzLFCfRJM E%S

VDriKWK.t, I K^I 'DET !hMThX:PE
^ffiHL'WKVDE TIL Vtfl^H U.10E.

At emu. so%i:\m:x..
L^'tt ttj f-agfltolea for Bogtua»Jv«Hi

■ K~th«»tu«n.

a/ok/ K.MLtffKh

Tcvkf i r-»jclkolrn for H.yhj*n.lt;rrk tltrn heliKpc"«J* i

KiinftinJuNrirnulVvt, lige o*erti>r det n,r K-uJliut.
chbi.ee C III.

TIMurttnlntf I .1.1 ITilr Aarloimlrrdi-* Karakter.

første Linie, som tit kun bestod af en Stavelse
af et uvigtigt Ord, med den største Tekstskrift,
der havdes, og Resten som glat Sats med den i
Va'rket benyttede Skrift. Titlerne formedes og-
saa som Slutningsskriften i af- eller tiltagende
Liniebredder. Billeder, Randforsiringer og Bo-
mærker spillede en stor Rolle i hine Tiders Ti-

Jim bf

TYPOGRAFISKE

JC i 1 e I f o v m c r 8

Ubwfling fra bet
femte nbi 2^arbun^re^f
ril rore it>agf .

Af EMIL SØRENSEN,

Utrer red lirilnicn for Bofhund«rrk I Kkttcabtvn.

KJØBENHAVN,
Trrft i Jf agfr" olen for »oghaanoD<rrf,

Ann« 1903.

TIMorrinin« I art 17de AartiuiMlrad« Karakter

Digitized by Google

9?eg!f mcerfntiifjc r

o m

6f tppoqrat'iff f

Sitelformeré Ufrvifling

fra fcet femtentc a«rbunbrft>e
til vort £agf.

af

Kmil Sørenskn,

rurer »r» g.*tf»lui fer «04»a«ii»t><rrr
i Jti«»rilu»«.

Stjubf nbacn.

Irpft i tafttltn fer *o«l>aaiic^arri.

■fe*

NUUI.K HKMÆHKN1NGKR

OM UK TVMKilVAKISKK

TITELFORMERS UDVIKLING

FRA DET XV. AARHt'NDRKDK
TIL VORE DAliE

AF

KM II. SØRENSEN.

HAVN.

KJOHKNHAVN.

TRYKT I mi.smii rs FOR BOG I

MIK I , , III

«I>V«HK,

telsats, enten som Udfyldning, naar Teksten
var forknap, eller som blot og bar Dekoration.
Ved Hjælp af en Mængde særlige Abbreviations-
tegn, der forlængst ere afskaffede, kunde Sætte-
ren altid med Lethed naa den ønskede Titel-
form, uden at Mellemrummene forandredes. I
det syttende Aarhundrcde gennemføres Titel-

liniernes Midlstilling i Formatbredden; oftere
end bidtil anvendes gruppevis Inddeling, og Li-
niernes Størrelse indrettes af og til øjensynlig
overensstemmende med vor Tids Opfattelse af
Tekstens større eller mindre Betydning. Teks-
ten behandledes oprindelig meget frit ; Ordene
deltes uden Hensyn til, om det var sprogligt for-

NOGLE BEMÆRKNINGER

OM

DE TYPOGRAFISKE TITELFORMERS

UDVIKLING
nu

DET FEMTENDE AARH UNDREDE
TIL VORE DAGE

AK

EMIL 80REN8EH

KJ O BEN HAVN

'»■>)

Til* lontning i Harakiri- fra m.uir Hal»<M af <M IM* Aarhundmk

NOGLE BEMÆRKNINGER
OM DE TYPOGRAFISKE

TITELFORMERS

UDVIKLING FRA DET
FEMTENDE AARHUN
DREDE TIL VORE DAGE
Ar EMIL SØRENSEN

Lilli VID f AOSKOLIN FOB

KJØBENHAVN. TRYKT I FAGSKOLEN
f6r BOGHAANDVÆRK« MDGCCCIII

Tltelordnln« I .

Karaklrr umkrintf Aar I*

Digitized by Google

svarligt eller ej. Itindelegn i brudte Ord hrugles
eller udelodes efler Forgodtbefindende, og ret
ofte ser man Begyndelsen nfel Ord sat med store
og suura Bogstaver i en Linie. Slutningen 'n\v\i
følgende med Versalier alene, eller »tilvendt.
Det syttende Aarhu udrede ftiraiidreilé Titlen ws
Tekst til den endnu gældende med Betegnelse
af Forfatterens, ForUeggerens og Trykkerens
Navne, L'dgivelsessted og Aarstal, Fra denne
Tid forringes Titlernes dekorative Virkning.
Skrifternes Snit, der i Tidens Løb ere blevne
spinklere, svækkes yderligere i Titelsalsen ved
en nmnndeltoldeii Spatiering, og Tnesiiittef af-
løses mere og mere af sirlige Kobberstik. Kofo-
berstukne Titler rorekomme senen' mesten lige
saa hyppigt som typografisk fremstillede, og
liokle sig til lidt ind i det nittende Aarhundrede.
I del attende Aarhundrede hlivesmaa Mellem-
linier mellem to slørre Titellinier (Umindelige,
og Oplysningerne vedrørende Bogens Indhold.
Udstyrelse og Udgivelse fornyes med en saadan
Mængde Lnkeltheder, :d mange Bogtitler ikke
har andre Mellemrum mellem Linierne end de.
Skrifternes Kod gi\e. Smagens Forfald er ved-
varende i Titelsatseil i det attende og næsten
hele del nittende Aarhundrede; der har vel af
og lil i dette Tidsrum v.eret Bogtrykkere, som
i deres Frembringelser have vist en bedre Kor«
staaelse, men de have ikke haft sierlig Indfly-
delse paa Fagei i dels Helhed. Ved Slutningen af
det attende Aarhundrede varierede den fran-
ske Bogtrykkerfamilie l)u>or ug lidt senere Ita-
lieneren Bodum den romerske Type i el nyt
Skriftsnit, den saakaldte almindelige Antikva.
Bogtitlerne i de :if Didol erne og Bodoni frem-
stillede udma*rkeile Trykva'rker ere Forbille-
der fordel nittende Aarluindredes regelbundne
Titeiordningogden summariske Sammendrag-
ning af Bogtitlerties Teksl Ul de nødvendigste
Oplysninger. De ny Antikvaskrifter kom vidt
omkring, og Didots og Bodonis Titelordninger
efterlignedes med større og mindre Held. I de

nordiske Lande, hvor ile nøgterne og kantede
Fraktni former vare eneraadende i Boger paa
Landenes Sprog, kom Antikva til .Kre og Vær-
dighed enkelte Steder. Men Titlen var ikke for
at give Afkald paa Frakturen. og faa Aar ind i
del nittende Aarhundrede ophørte Forsøgene
paa at fortnengedel gamle. I Trediverne begyn-
deren ny Periode, hvori det dog ikke saa meget
er den ydre Form som Fnheden i Tilelskrifler-
nes Karakter, ilet gaar nd over. Omkring 1830
kom en engelsk Skriftsløher frem med en Anti-
kva-Variant, i hvilken Haarstreger og SkrafTe-
ringer vare næsten lige saa kniftige som Grund-
stregerne: en Konkurrent fulgte snart efter med
en anden Variant, hvori SkralTeringerne vare
udeladte. Hermed varSignalet givet til den altfor
stringente Markering af va'seutligt og uvæsent-
ligt, der de sidste to Menneskealdere har præget
al tilelformigSats. I Halvfjerdserne kom en sand
Syndflod af ny Skriftvarianter og Ornamenter
ind i Faget, der følle til, at alle mulige Bastard-
skrifter i fede, magre, brede, smalle og forsirede
Former anvendtes i Bogtltlerne. I mange Titler
fra Halvfjerdserne og Firserne linder man alle
Skriftsnit, kun ikke det, hvormed Bogens Tekst
er sat, repræsenterede. Den hele Satsordning
stivner i Kegler, der gnr Titelsatsen til et Begne-
slykke, hvis Faeit siger Sætteren, hvor brede
Linierne skulle være, og hvor stort Mellemslag
der hører til Grupperne. Ved Aarhundredets
Slutning kommer en hel ny Mode i Bogudsty-
relsen; ved l'aavirkning udefra, og særlig fra
Fligland, optoges det femtende og sekstende
Aarluindredes Titelorduinger igen og imiteres
med ringe Held under Navn af moderne Ti-
lelformer. Det bedste ved denne ny Mode er,
al Fagets Udøvere omsider ere naaede til den
rigtige Krkendelsc, at Titelskriflernes Snit, lige-
som i tidligere Aarhundreders Titelsats, skulle
være i fuld Overensstemmelse med Bøgernes
Tekslskrifter, og at ornamental Pynt af typo-
grafisk Materiale forringer Satsens Skønhed.

rats: <:. i.iiiustensen

TMYK: OSKAIt CHRISTENSEN

Digitized by Google

i

\0 11-1

t ^ 3C "»
NO O >^1C SO h»

— t — c- — —

c

5 gp

- H S

•c S c

2 S 0 *
5 P £*

□

te

T 3

i-, o

- C

c c -

CCS

o

c -
o X

C O N6 !
C C O I >«

c c

o
:-
o

«■> (7- n£> 1^ v£>
r»- 3 — M
3C '«

H

Hi

Q

V.

c

C*

ti.

c

■S -S Ja

1 i

-g .

tc .
c

3 .

I i

H

e-I
■v =

i- g VI

X .3
u

-5

N

C
X

-3

-

Sf.
C
o
e
o

-

s.

-s "i ^

1*

Z

S ii c ■ — ■

c "C
V -S

ri *
BL. 3

s S c

- 3

z
—

I

-.

o

I

c
o

d

et
D

j J K3

3 -f-.S -<

\fl V- ~i

Si •*!

y. re s:

ti. —

i/i

t y

, s* §

ae tr. S tt ^
2 2 -i 2 ^
"2 2 "2

5C X CC

&8

- -5

EC

bi

C

i

-3

u

C

w

e
s

r.

-->

Z
U

2
o

J

c

os

■5,
oV

I

d
<

= S.
< 3

O 00

o -

C -r

t/5

"3
C

-1

5

X si —

-r "i

'■^ — M O

- c_ - C

0 'T * 1*

t Is C X

a -

o 1

2

U

<

-i

c

0>

s i

> 0

-5

Digitized by Google

BIDRAGYDERE TIL SKOLEN

Statens Rid rifl tooo Kr.

Bidrag til ,i<.:i ny Presses Anskaffelse Ira tiuldvarctabrikant Bcrnh. Hem' teknologiske Legat . 1000 -

Bidrag fra tltl Rcicrsenske l-'ond )0O -

Bidrag fra Prfemic*cl$kape1 for den mosaiske l'ngdonis Anbringelse til Kunstner eller Haandvxrker ;oo -

Bidrag fra den sknkeske Stiftelse 100 •

BVgbinderlaiiget, København n -

B*',;bindersvcrideiies. I agtorening at 1 K 7 J 2$

Dansk I v oogral l orbund. Kobenhav ns. -Afdeling. Bidrag fur 1902 og 200 -

Dansk Ivpngrai I nrhiind Plov itisaldelmg Bidtag for t<X>l og l<x>J JOO -

Dansk Hovitis-Boglrykker l oremng 100 -

Ny (vpograhsk f- uren mft so •

l-orctiing at Bladudgivere i Provinserne. Bidrag for 1001 og 190} 200 -

Ratkliausen, Bdr , Bogtrykkere, Aarhus . .
Rang, Aug., Boghandler, København. . . .
Bojesen, Knist, Boghandler, København. .
Bro, J. P, (., Redaktor, Langelands Aws,

Ktidkjøhitig

Brfanich, J , Bogbinder, København. . . .
Carlsen, V , Bogtrykket, København. . .
Christensen, Jas., Kedaktor, brederu'ia . .
Cohen, Nis., Bogtrskker, København . . .
Dessauer, 1 \ : ti Cu , Ptotokoltahrik, KMivn.
Drever, F., Justitsr , kg) Hol bogtr., KMivn.
Fhlert, Otto, Ri>gbinder, København . . .
l-uklioff, J. O. A, Maskinfabrik! , Kbhvn.
Klmenhotf, I M .V Son, Banders Amts Avis.
lrnst, Chr , Bughinder, København ....
I'lyge, J. Lr| Bogbinder, København ....
Gad, C K. C , l'msersitetsbogh., Kbhvn.
Graversen, 'Ilt S, Bogbinder, Nykj M.
Gr.vbe, Bogtrykker, København. . .

lov, Bogbinder, Hobro

Haastrup &Co, C, F , Bogbinder, Kblivn.
Hagerup, II , Boghandler, København. . .
Hainann, Th , cand polyt , Ingeniør, Kbhvn.

Hansen, I ds., Bogbinder, Horsens

Hansen. P., Bogtrykker, Aalborg

Hegel, J., Boghandler, København ....
Hendriksen, r., Xylograf, København . . .
Henningsen, A W , Bogtrykker, København

Hertz, Povl, Redaktør, Vejle

Hohlenberg, Carl. Bedaktor, Kbhvn ....
Holst, C. P, Bogbinder, Kobenliavn . . .
Jensen, P. K., Bogbinder, V iborg

iensen, Thora, Frk., Heliograv., Kbhvn . .
ohansen, Kr., Bogtrskker, Silkeborg . . .
unl, Peter, Bogbinder, Viborg
prgensen, A , Bedaktor, Horsens Folkeblad
orgenscn, Konrad, Redaktør, Kolding. . .
landbo*, F. G., Bogtr , Kbhvn

Kristensen, Niels, Bogbinder, Frederikshavn
Lehmann & Stage, Boghandlere, Kbhvn. .
Lindgreen, G., Bogbinder, Kobenliavn. . .

10

s
I

5

(O

10

)

I

'5
2
lo

5
J

10
S
?
i

4

>
>
2
4
4
I
5

10

»

10

Madsen, L , Bogtrykker, Kobenhavn . . . ,

Meyer, H , Bogtrskker

Mo ler, S. I. , Bogtrykker, København. . .
Nielsen, A., Motso Avis, Nvkobing p M.
Nielsen, B, Bogtrykker, Kobenliavn. , . .

Nielsen, Chr., Bogtrykker, Kanders

Nielsen, N. P., Bogbinder, Kobenhavn. .
Nielsen. Th . Hngtrvkker, Kobenhavn . . .
Nielsen & l.vduhe. Bogtrykkere, Kbhvn.

Nsrop, O, Prolcssor, Kobenliavn

tiisen, Joh, Bogbinder, København ....
Olsen, O. C , A Co .Hogtrvkkerc, Kbhvn.
Olsen. P. t) . Bogbinder,' Kobenliavn . . .

Optler, F\, Kedaktor, Koge Avis

Pedersen, W , Bogbinder, Kdbenhavn . . .
Petersen, I gm H , Bogtrykker. Kobenhavn
Petersen, Inmi , Bogbinder, Kobenhavn . .
Petersen, Vistor, Bogtrykker, Kobenhavn .

Phibpsen, G, Kaadmand, Kbhvn

PiO, V , Boghandel, Kobenhavn

Politiken, l'dgivcrne af, Kobenhavn. . . .
Qvist. J D \Co, Bogtrykkere. København
Hasinussen A Olsen. Bogtr, Kobenhavn
Bcit/el, C A , Boghandler, Kobenhavn . .
Rosenberg, A , Bogtrykker, København . .

Rye, C j , Kanders Dagblad

Salnionsen, )., Boghandler, Kobenhavn . .
Scltmitl, Vi. A., Bogbinder, Kobenhavn. .

Schohothcs borlag, Kobenliavn

Schultz, Hostrup, Fru Mane, Kobenhavn
Simonsen, Ludv., Ltatsraad, Overretssagf .
Svarre, V., Hed , Ostsia.ll Folkeblad, Køge
Sørensen, H , Redaktør, S:lkeborg Avis. .
Thiele, A., Rogtrvkker, Kobenliavn ....

I Immsen, Carl, Bogbinder, Kobenhavn . .

1 riers Bogtr , G. L. Lind At N uma Fratnkel,

Kobenliavn

Truelsen, M., Bogtrykker, Kobenhavn. . .

Wedcge, S., Bogtr , Kobenliavn

Willerslev, A., Boghandler, Køge

Wissing, Bogbinder, København

t Kr.

10
2

I
S
4

to

20
I
10

I

4

10

15

2?
2?
10

15
10

lo
20

4

5
10

100
10

t

10
too
4

10
10

i?
2
2

Ki«benh«vn. — Trskl i F>|(skulni lur Bi'gf ainJtc i>.

Digitized by Google